Det var vel i sig selv, ganske ordinære spørgsmål. Det var lige før hun var en smule skuffet, men nuvel, hvis det var sådan nogle svar han ønskede. Så skulle hun da ikke stå i vejen, og nægte ham dem, nu havde hun jo også givet ham lov. Asja rømmede sig, og slukkede den tørstende hals.
,,
Jo ser du’’ startede hun ud, og kløede sig lidt i håret, mens hun betragtede flammerne i pejsen. ,,
Lang historie kort, ende jeg ud for en ulykke, som gjorde jeg ikke kunne blive i skoven som lå i udkanten af Elverly..’’ hun trak på skuldrene som var det ingen ting, men lige præcis det var nok det værste af alt hvad der kunne være sket. Hun savnede sit gamle hus, hun savnede sin trofaste ven, hendes skade som hun nok aldrig kom til at se igen. Hun savnede at være lille! Der var virkelig ikke meget sjov ved at være stor, eller som hun havde erfaret, var hendes højde stadig ikke særlig
høj. Men nok om det, det var altid i fortiden og der var ikke særlig meget at gøre ved det. ,,
Jeg ende her, fordi at under omstændighederne så..’’ Asja trak på skuldrene hvordan skulle hun forklare det, det havde været den ene uheldige situation efter den anden. Som til sidst havde landet hende muligheden at få dette sted, og gøre noget ud af det. ,,
Skæbnen tog mig den her vej, og eftersom at alkymist er noget jeg er bedst til, var det hurtigt at jeg kunne skaffe kunder efter det fag’’ Asja fugtede læberne ,,
Desværre efter magien er stoppet med at virke, er mine eliksirer også stoppet med at fungerer. Men hvad jeg har erfaret er, at folk altid har brug for nogen til at ordne ens beskidte undertøj og ulækre jobs.. Så hvorfor ikke gøre en indtjening ud af det.’’ Det i sig selv gav jo ganske god mening, hun lod endelig øjnene hvile sig tilbage imod ham. Hans hud, var nu virkelig en flot farve, især i lyset fra ilden. Vent, hvad?! Asja prøvede at skjule de røde kinder, ved at hæve kruset til munden og drikke ind til hun følte det var forsvundet igen.