Som de stod der i entreen og Henry pludselig foreslog at sørger for at Tatiana kom hjem, var det tydeligt at stemningen pludselig ændrede sig. Her vist i form af at der blev meget stille, så stille at Tatiana selv ikke turer at trække vejret. Det var godt nok modigt spørgsmål, taget i betrækning af at hun næsten ikke kendte ham. Men hun valgte at holde tand for tunge, hun skulle ikke blandes ind i denne diskussion.
Overraskende nok, så hun hvordan at onklen tøvende kiggede hen på hans kone. Med rynkede bryn, afventede hun i stilhed. Havde de virkelig tænkt sig at takke ja? Men det ville jo give sig selv, kusken var betalt, sikkert med hendes penge. Fordi de ikke selv havde en som kunne transportere dem hjem, jo mindre de skulle køre, jo mindre behøvede de at betale ham. Til sidst nikkede onklen så ,,Det ville være en stor hjælp’’ han havde ikke en tang tænkt sig at spørger hende, om det var okay med hende? Hvad havde det ikke nåede til, men stadig forholdte den unge kvinde sig ganske neutralt. Sagde selv sine farvel til resten af familien, så venskabeligt hun nu kunne. Og da de var ude af døren og man kunne høre, hvordan at hestens hove gav genlyd i gårdspladsen vente hun sig imod Henry.

,,Så fik de mig alene.’’ Hun var på nippet til at tiltale ham du, men ændrede det dog ganske hurtigt. Han var trods alt stadig adelig, og der var nogle skikke man bare ikke kunne lægge fra sig, om selv man ville. 

Det var virkelig et modigt spørgsmål som Henry var kommet med og det kunne han også godt se selv. Onklen og tanten som virkede som nogle strenge personer og som ligesom skulle være med inde over hver eneste sten som Tatiana vendte. Han kunne også godt se at Tatiana ikke helt selv vidste hvad hun skulle gøre, men han håbede inderligt at hun ville acceptere hende spørgsmål, måske skulle han have luftet det for hende og måske ville hun gerne have været blevet spurgt inden at onklen havde vendt sig mod Henry og takket ja til hans hjælp. Men det var jo det her som han ønskede, at han kunne få noget alene tid med den unge kvinde.
Henry sagde farvel til resten af hendes familie, og bagefter gjorde hun det samme. Det var sikkert en underligt følelse ikke at skulle tage med dem hjem, men hun kunne have afslået tilbuddet, selvom det nok var svært for hende, fordi at det ville koste familien flere penge til kusken. Men lidt efter at døren var lukket, kunne man hører hestenes hove.

"Og det er jeg glad for" Svarede han roligt med et smil på læberne, "Lad os bare være dus. Det ville komme på et eller andet tidspunkt, og nu virker fint" Ja han var adelig, men når han skulle bruge det meste af aftenene sammen med Tatiana, så ville det også for ham være mere passsende hvis de tiltalte hinanden "normalt" end adeligt. 
Han tog hende under armen og gik tilbage mod stuen hvor de før havde siddet i sofaen og hun havde spillet det smukkeste musik på klaveret som stod i hjørnet. 
"Jeg håber at du kan acceptere mit spørgsmål og tilbud om at hjælpe din familie. Det selvfølgelig ikke kun grunden og det ved du også godt. Jeg ville meget gerne have lidt tid med dig, så jeg kan lærer dig bedre at kende og jeg føler at din familie på en måde holder dig og dine tanker tilbage" De enterede stuen og gik sammen hen til sofaen hvor han fik hende til at indtage pladsen som hun havde før og med ham ved sin side igen. 
Der gik ikke længe inden en tjeneste pige kom ind med et halv stort fad hvor på hun havde forskellige drikke; Mjød og vin fra hans egne marker. Han vidste ikke helt hvad Tatiana var til, men hun skulle tilbydes det han havde på lager. "Kan jeg byde på et eller andet?" Sagde han med endnu et smil vendt mod hende.

”Som, du, ønsker” som at undertrykke, at hun ville gøre som han ønskede, lagde hun ekstra tryk på du. Det føltes stadig mærkeligt for hende, sådan at skulle tiltale, ikke blot en af ældre, men også høj status med dus i stedet for de. Men igen hun skulle ikke begynde at påtvinge ham noget, som han tydeligvis fandt underordnet, så skulle hun bare finde ud af om, hvor let det ville komme til hende.
Ganske naturligt fulgte hun med ham, tilbage ind i rummet hvor de var kommet fra, og lod sig blive sat ned i sofaen. Det var tydeligt allerede nu, at hun slappede meget mere af end hun havde gjort da den resterne af familien havde befundet sig i selskabet. Meget kunne man sige om familie, de fleste ville sige de var en del af en, dem som støbte og skabte en. Og selvfølgelig var det også ganske rigtigt, men der var også bare nogle som nægtede at blive formet af hænder, der tydeligvis ikke ville det bedste for en. Om man så havde ret i den konklusion, eller ej, det var jo altid et godt spørgsmål. Men hun havde efterhånden måtte erkende, at hun ikke længere gad at stå model til hvad de havde af planer. Derfor var det jo stadig svært at bryde fri, af de lænker som familie nu frivilligt eller ganske ufrivilligt havde lagt på en.
Hun vente sin opmærksomhed tilbage på manden ved hendes side, da han begyndte at snakke igen, blev ved med at sikre sig at hun forstod, at han kun ville hende det bedste. Selvfølgelig, sådan var det vel for de fleste mennesker, spørgsmålet var bare hvad der stak under. For der var vel altid en hage, ved alt.

En lav latter forlod hendes stemme, da han sagde at hun havde holdt sig selv tilbage, jo bestemt det ville hun da ikke benægte. Men hun tillod sig selv at tage et glas vin, og ventede til at tjenestepigen igen var gået, før at hun vente sig imod ham. ”De må for-” hun stoppede sig selv før hun fortsatte og tog en dyb indånding, ”Du, må forstå at der er visse ting, i visse familier der gør, at den man er… ikke altid er et velkommen ting” hun tog glasset op til læberne, og blev allerede mødt af den rige duft af krydderier, inden hun overhoved smagte på væsken. Den var rund og behagelig, et lille hint af det syrlige i det søde. Ganske dejlig vin, og det frembragte da også et ganske tilfredse smile rynker ved hendes mundvige. 

Han kunne sagtens forstå hvad hun mente, men ville samtidig gerne have lidt mere viden om deres familie, så han egentligt kunne forstå det lidt bedre. Hvis det var noget hun ville ud med, det var jo ikke sikkert. Indtil videre havde hun virket lidt tilbage trukken, men selvfølgelig var der sket meget i hendes liv. Henry vidste godt med hendes forældre og at det nu var onklen og tanten som havde rådigheden over hende og når det ikke ligger længere tilbage end det gør, så er det klar at det stadig sidder i hende og vil holde hende lidt tilbagetrukken og ventende.

Han tænkte lidt over hvad han skulle spørge hende om, han ville gerne vide mere om hende, men ville heller ikke træde forkert, så situationen blev dårligere; "Men hvilke ting er det i din familie? Hvis det er okay jeg spørger" Det var en rolig og lidt nysgerrig stemme som talte til hende. Han fulgte hendes beslutning og fulgte op med at hælde et glas op til sig selv også. Han havde intet imod sine egne vine, ellers ville han selvfølgelig ikke servere dem. Men det var også svært at få fat i andre vine fra landet.
Det her var en af de ældre vine fra hans samling og som de første dråber ramte tungen kunne man mærke dens runde frugt smag, samt den skjulte syrlighed. Han kunne se hun nød vinen, eftersom et lille smil kom frem på hendes læber. "Kan de lide vinen?" Spurgte han interesseret.

Hun nåede ikke rigtig at svare på hans første spørgsmål, da hun havde været en smule optaget af den dejlig smag i hendes mund, før at det næste spørgsmål kom. Hun lod vinen glide ned, og nikkede så, en smule flovt og med et lille smil. ”Ja den smager fortræffeligt, det er ikke tit jeg får lov til at nyde så god en vin” hun tog endnu et sip, som hun havde lært af hendes mur. En kvinde skulle jo helst holde sig ædru, selvom det var en fristende tanke, bare at drikke lidt mere, end hvad godt var. Så kunne det jo også være, at han så hun ikke var den rigtige, at gifte sig med, også var den sag jo lige som lukket. ”Min familie holder ikke de samme holdninger som jeg, og generelt er der mange ting som vi ikke er særlig enige i” nikkede hun, vinen havde virkelig fået hende til at åbne op og hun tog endnu en slurk. ”Som for eksempelvis, jeg mener virkelig ingen misrespekt” startede hun ud med, og lod igen glasset røre hendes læber ”Ved du hvor mange mænd, jeg har mødt, fordi min familie håber på at gifte mig væk?” fortsatte hun og gav ham et lille smil og trak på skuldrene ”For jeg har ingen idé længere.” hun fugtede læberne, og kunne også her smage den liflige smag af vinen. 

"Nå, er det så mange" Det virkede helt absurd at de gjorde så meget ud af at få hende giftet væk, det var jo helt forkert. I hans optik, og i så mange andres, især hendes egen, var det vidst almindelig at pigen skulle forelske sig i sin kommende mand, og ikke tvinges ud i det. Selvom han Tatiana spændende og utrolig smuk, ville han ikke gifte sig med hende hvis ikke kemien og forelskelsen var der.

"Ja man må sige at i ikke er helt enige, når det er kommet så vidt og de ikke lytter til dig, Tatiana" Han var glad for at hun nød sin vin, men det var måske længe siden sidst? Hun fik hvert fald kørt nogle glas ned. Han fulgte også godt med selv og havde også selv tømt et par glas.
"At de virkelig kun tænker på dem selv i dette her, det er en helt ny side af deres onkel, som jeg får at se" Han sluttede sin sætning og fyldte sit glas op igen og tog en god slurk, "Hvad siger du til at se resten af huset? Måske mit atelier Så kunne de nok finde på noget andet at snakke om end det emne de var i gang med.

”lytter til mig? Ha! Nej det er vidst en underdrivelse, de trækker ting ned overhoved på mig” hun nikkede en smule irriteret og sukkede før hun fortsatte ”Problemet ligger vel mest i, at min kære onkel desværre ikke har flere penge, og han prøver at bruge denne undskyldning på at få de penge der er retmæssig mine til at blive hans” den her vin, den var virkelig god til at få tungen på gled, mere end hun lige havde regnet med. Måske hun skulle prøve det noget oftere, også fortælle sin kære onkel, hvad hun i virkelig følte om ham. En ussel påstand til et menneske, han var mere en menneskelig skade der prøve at tilegne de smukke ting i verden, som ikke retmæssigt var hans.
Hun nikkede så ivrigt til at det var en ny side af ham, hun var helt enig, aldrig havde hun troet at hendes onkel kunne være sådan en foragtelig mand, som han desværre havde vist sig at være. Hendes forældre ville nok vende sig i deres grave, havde de vidst hvad der havde været planer om. Hvis de ikke var døde af pesten, havde onklen nok fundet på noget andet, bare så han kunne sikre sig velstand for sin egen familie.

Da han foreslog at hun kunne se resten af huset, smilede hun blidt ”Det vil jeg rigtig gerne, så kan vi måske snakke om noget andet” hun rejste sig langsomt op, og kunne godt mærke at alkoholen var ved at stige hene en smule til hoved. Men det gik vel nok også alt sammen.

Onklens måde at behandle den unge kvinde på, var ikke helt hvad Henry havde regnet med. Men hvis de kunne finde noget andet at snakke om end familiens stridigheder, så ville det måske lette samtalen og ikke mindst stemningen. Han rejste sig roligt fra sofaen med et fuldt glas og fik hende med op at stå. Armen gled rundt om hendes og han tog hende med ud i entreen. Huset virkede utroligt stille, men det var meget normalt på dette tidspunkt. Alle pigerne var gået i seng, og nu måtte Henry klare det hele selv, ikke at han ikke kunne det, det var jo hans hjem. 
Han kunne godt mærke at den kære Tatiana havde fået måske lidt for meget at drikke, men det var måske det hun ønskede, men hun var også hans at passe på, så derfor måtte han nok sørge for at hun ikke blev alt for fuld eller dårlig. Men det lykkedes da at få hende med op ad trappen og ned ad gangen. 
De kom til døren ind til hans store atelier, der var ikke mange andre end ham selv og pigerne i huset som kom derind. Han holdt det lidt for sig selv, fordi at han ikke altid troede på egne evner som kunstner, han havde svært ved at tage komplimenterne til sig.

Som døren blev åbnede kom de ind i et rum hvor lærrede stod rundt omkring på gulvet, op ad de allerede meget til dækkede vægge. Der var tomme, lidt malede og fuldt malede lærreder over det hele. Han havde svært ved at smide ud af alle de lærrede som han kasserede, og alle de billeder han ikke kunne bruge eller ikke var glade for. Det var nok det eneste rum, som på ingen måde blev holdt orden i. "Dette er så mit ydmyge arbejdes værelse, Tatiana" Han var måske også selv ved at blive lidt små fuld. Han tømte sit glas og satte det på et allerede overfyldt bord. 
"Jeg har lidt svært ved at skille mig af med mine ting eller bare rydde op herinde. Det er det smukke ved rummet, jeg kan lide mit rod. Det inspirere mig til at være kreativ" Han slap hendes arm og gik lidt rundt i rummet, "Sammen med vinen og rommen" Mumlede han hviskende, som det var en kommentar hun ikke hørte.

Hun fulgte ganske lydigt med ham, og lige som sidste gang de var gået igennem huset, lod hun blikket indtag de mange ting som der var rundt omkring. Det var bare generelt et varmere hjem, end hun var vant til.
Da de begyndte at gå op af trapperne, kunne hun godt mærke at det var nødvendigt for hende, at læne sig lidt mere op af ham. Men det gjorde nu vel ikke rigtig noget.
Hun gjorde store øjne, da de endelig kom ind i hans værksted, eller atelier som han havde nævnt tidligere. Der var lærred flere steder, blanke som halv og hel færdige malerier. De var smukke ingen tvivl om det, men hvordan kunne det så være at han ikke hængte dem op?
Da han slap hendes arm, tog hun dette som chancen til at hun kunne udforske på egen hånd. Dem der stod for sig selv, tog hun op for at få et bedre indblik i hvad der foregik. Da han begyndte at mumle noget andet, vente hun sig imod ham, med nogle rynkede bryn. Havde hun hørt rigtigt, eller bare misforstået? Måske kunne han bare godt lide, at lave det, han havde jo sagt han selv havde lavet vinen de drak.

Men sammen med, nej, hun kunne ikke helt få det til at fungere i hendes hoved, så hun valgte blot ikke at kommenterer på det. ”Fortæl mig om din familie, du har børn?” spurgte hun, og vente sig imod ham, med et svagt smil på læben, før at hun lod det sidste af vinen glide ned og satte glasset samme sted, som han havde sat sit. 

Det var måske meget godt at hun ikke helt hørte hvad han havde sagt, han havde ikke lyst til at bekymre hende med hans dæmoner. Han vidste godt at han af og til måske drak alt for meget, men det var jo på grund af skillsmissen som havde skabt sår som ikke helt var helet, selvom det var mange år siden at de var gået fra hinanden. Men måske ville de nok ende på området alligevel, når han skulle til at fortælle om hans familie og liv.
Han fulgte hende som hun gik rundt i værkstedet, det virkede som om at hun godt kunne lide hans værker, det var dog ikke alle at han var lige glade for, "Kan du lide dem?" Han kiggede på hende med et spørgende og nysgerrigt blik, "Hvis du kan lide noget, kan du bare tage det med dig, hvis du har lyst" Det ville være en fin gave at give hende for aftenen, og hvis hun kunne lide det ville det da være fint.

Han tænkte lidt over hendes spørgsmål, inden han begyndte at svare hende. "Min familie.. Han nærstuderede et af billederne som han var i gang med, "Jeg var jo gift og vi fik to børn, i en lidt tidlig alder. Lily på 17 og Carl på 14. Carl bor hos sin mor og det er ikke ret tit jeg ser ham" Han tog endnu en pause. Det var faktisk meget længe siden at han havde set ham, meget, "Men Lily ser jeg ofte. Hun er jo næsten lige så gammel som dig. Men hun er flyttet til Hovedstaden, hvor hun udlevere sin drøm om at blive skuespiller. Det gik bare ikke helt med mig og konen." Han gik hen mod Tatiana og stod ved siden af hende og kiggede på det samme Maleri som hun havde fået øjne på, "Vil du have mere at drikke?"

Mente han det virkelig? Hun kunne bare tage et, hvis hun godt kunne lide det? Hun fugtede langsomt læberne, og lod fingrene glide hen over et ganske smukt maleri, men hvorfor fik hun følelsen af at der lå noget sårbart, ja næsten ulykkelighed bag det? Hendes blik lagde sig på Henry, det kunne også være hun overanalyserede situationen, og så noget som slet ikke var der. Hun var vel ganske vist også en smule beruset på dette tidspunkt, så hendes hjerne overarbejdede sikkert på ting hun gerne ville se, men ikke var der.
Hun smilede da han begyndte at fortælle om hans familie, det var svært, det kunne godt forstå. Selvom hun ikke havde mistet sin familie på den måde som han havde, var afsavnet vel næsten større. Han vidste hans søn var der, men kunne ikke følge med i hans opvækst. Hun lagde en hånd på hans arm, og gav ham et forsigtigt smil, tilrettet til hvad hun følte omkring det han havde fortalt. Taknemmelighed.
”Du savner dem? Det ville jeg nok gøre.” hendes brune øjne lagde sig på ham, og igen kom følelsen op at der var en stemning, en følelse der lå dybt i ham. Ensomhed? ”Men det jo dejligt at din datter kommer forbi, og hvor spændende hun er blevet en skuespiller, ville ønske jeg havde din datters mod.”
Hun kiggede igen ned på maleriet, før han igen fangede hendes opmærksomhed. Mere at drikke? Hun burde virkelig ikke, men nu var der jo ingen til at sige hun ikke skulle, eller måtte.

”Jo tak, det vil jeg faktisk rigtig gerne.” 

Henry mente selv at det var et flot maleri som hun havde tabt sin opmærksomhed til, som han stod der ved siden af hende og så det med friske øjne kunne han godt se de smukke sider i billedet. Så hvis det var det hun ville have, så var det, det som hun skulle tage. Hvis hun altså ville tage imod det som en gave. Altså han havde jo alligevel så mange, og efter egen mening blev de nok ikke så meget værd, som han havde håbet da han startede. Det var vist fint nok at han havde sin produktion ved siden af.

Han smilede til hende tilbage til hende, da hun lagde en trøstende hånd på hans arm og lod et lille smil komme hans vej. Han lyttede til hendes spørgsmål og tænkte lidt over det hele inden han ville svare hende. Han gik hen den lille kommode hvor de før havde sat de tomme glas, bukkede sig ned og åbnede den ene låge. Der var mange forskellige ting inde bag de lukkede låger, men på øverste hylde fandt han to små krystalglas, samt en karaffel i samme materiale. Karafflen indeholdte en mørk væske. Rom, som han havde byttede sig til på havnen af en flok pirater. Det var en noget stærkere drik end vinen, men nogen gange skulle det også til.

Han fyldte de to glas halvt op og gik så over til Tatiana og rakte hende det ene glas med er roligt smil, "Jeg ved ikke om du har smagt det før" Han tog selv en tår fra glasset og mærkede hvordan den nærmest kradsede lidt i halsen.
"Jo, jeg savner dem skam. Men det gik ikke med min kone, det var ikke alt vi var lige enige om, men det var nok mest mig" Selvom det var et sårbart emne at snakke om, så var hans stemme rolig. Det var nok den lille promille som han havde opbygget igennem af aftenen som åbnede op for det hele. "Vi var enige om at Carl skulle bo hos hende, det var det han selv ville. Lily blev boende her, indtil hun havde fundet et sted i Hovedstaden hvor hun kunne flytte ind. Det hjalp jeg selvfølgelig med" Han var meget stolt af Lily og det hun var ved at udrette som skuespiller. "Jeg er sikker på at du og Lily ville kunne komme godt ud af det med hinanden Det var han sikker på, de var omtrent samme alder og var begge to kreative mennesker.

"Lad mig vise dig resten af over etagen, Tatiana Han smilede sødt til hende, som han tog hende med ud af værkstedet, "Bare tag glasset med dig, og vi kan altid vende tilbage"

Hun tog imod den lidt anderledes udseende væske, i et noget mindre glas end hun var vant til. Hun rystede på hoved, som svar på hans spørgsmål om hun havde smagt noget lignende før. Sandheden var jo, at hun næsten ikke havde drukket vin før nu, i hvert fald ikke i samme mængde som denne aften.
Der blev nippet en smule til den stærke væske, som allerede brændte på hendes læber, og eftergav en meget stærk alkoholisk og krydret smag. En smag hun ikke var helt sikker på om hun brød sig om, men hun kunne vel godt se det spændende i det.
Ganske stille lyttede hun til hvad han havde at fortælle omkring hans familie, det var da altid syn når familier valgte at gå hver deres vej. Men hun kunne også godt forstå, at måske gik det bare ikke altid, selvom hendes forældre selv havde troet meget på at det var til døden dem skilte. Så måske havde hun også bare lidt svært ved at forstå, hvordan man kunne vælge at gå fra hinanden, fordi man ikke var enige om alting? Der måtte bestemt være noget mere under end bare det, selvfølgelig ikke noget hun ville spørgere mere ind til. Der måtte trodsalt også være grænser for hvad folk ville dele med hinanden. Især når man to i betrækning af, at de jo kun lige havde mødt hinanden i dag.
Der forekom dog et lille smil på Tatianas læber, da han nævnte at hun nok ville komme det godt ud af det med hans datter. Igen hvor det gik op for hende, at denne datter, nok var mere jævnaldrende med hende, end hun var med Henry, det måtte da alligevel være en smule mærkelig. Lige meget hvor acceptabel det var, i forhold til at mænd to en del yngre koner, sådan var det jo bare i disse kredse.
”Det ville være mig en ære at møde hende på et tidspunkt” anerkendte hun, hvor til hun tog endnu en lille slurk af den rom han havde budt hende. Dog var det svært ikke at lade muskulaturen i ansigtet hive sig i et træk, der bestemt fortalte at det nok ikke lige var hendes yndlings drik. Stærk var den i hvert fald stadig!

”Oh ja selvfølgelig, det ville være spændene!” det gik op for hende, hun stadig ikke helt havde kunne rive sig væk fra hans malerier, og kunne mærke den varme fornemmelse af rødmen brede sig i hendes kinder. Hun fulgte hurtigt efter ham, med smilet der begyndte at brede sig lidt mere på det smalle ansigt.

Det var tydelige at se at hun ikke havde prøvet rom før, det havde han heller ikke forventet. Men det var en meget stærk drik, så han kunne godt forstå at den måske ikke faldt i hendes jord, især hvis hun ikke var van til at drikke som han var. Selvfølgelig skulle hun heller ikke drikke det, hvis hun ikke brød sig om det, han ville aldrig tvinge nogen til noget de ikke havde lyst til.
Hans eget glas var tilgengæld allered halv tont, og han besluttede sig for at han nok måtte stoppe med at få flere glas, inden det ville gå helt galt.

Det var egentligt rart nok at have nogen som lyttede til familiens historie, især når hun faktisk lyttede med. Han kunne se en ægte interesse i hendes ansigt, og der blev sikkert formet forskellige små spørgsmål inde bag det smukke ydre som hun gik rundt med. Han havde intet imod at svare spørgsmål, slet ikke i hans nuværende tilstand. Han kunne også godt forstå at hans families tilstand gav spørgsmål.
Han smilede over hendes venlighed, "Vi må da se om det ikke kunne lade sig gøre så, Tatiana Han gik over til hende, og stillede sig tæt op ad hende. Først med ansigtet mod hende og så mod maleriet som hun igen var faldet for.

Endnu engang lagde han armen om hendes og førte hende med ud på gangen. Fødderne var en smule påvirket af alkoholen, men det virkede til at det nok skulle gå. De gik forbi det store soveværelse, hvor døren stod åbent indtil. Det var et stort og lækker indrettet rum, med en stor seng, store skabe og store spejle til at klæde sig på foran. De gik ned ad gangen og kom forbi endnu en åben dør; første sals badeværelse. Det var noget mindre end det nedenunder, men det var ligeså stilt fuldt som det andet, og stadig med et stort badekar.
Sidste rum på gangen var hans kontor. Han åbnede døren og gik ind sammen med hende og tog plads bag hende. Endnu et halv stort rum, med et stort skrivebord i midten og på væggene rundt var reoler fylde af forskellige slags.
"Dette er så mit lille kontor og bibliotek" Sagde han smilende, han vidste ikke om det ville være spændende for hende.

Hun nikkede kort til det han havde sagt og lod ham derefter følge hende rundt i huset. Med deres arme bundet sammen, lod hun nysgerrig blikket følge de rum de gik forbi. Det hele fortalte hende, hvor meget han gik op i at indrette sig efter en bestemt stil. Han ville gerne fremvise at han var en rig mand, så intet skulle mangle. Det var i hvert fald den følelse det fremgav, som de gik forbi soveværelset med en stor og luksuriøs seng. Badeværelset, som måske var mindre men stadig var udstyret med et flot bad. Hendes forældre, havde også gjort en dyd i at fremvise at de havde nok. Men hun mente aldrig, det havde været så. Hun smagte lidt på tungen, for at finde det rigtige ord. Men nåede det aldrig, før at han bragte hende ind i et nyt rum. Hendes blik gled hen over omgivelserne og til sin store overraskelse, befandt hun sig i et bibliotek? Han bekræftede hurtigt hendes tanke, ved at sige hvad rummet var. "Fantastisk" kom der oprigtig fra hende og som var hun hypnoseret, gik hun hen til en af reolerne med bøger. Fingrene gled hen over de mange rygge, mens hun prøvede at se hvilken samling han havde. Flere af bøgerne havde hun allerede læst, men der var bestemt også nogle hun aldrig havde hørt om før. 
Nok på grund af rusen, blev hun igen fuldstændig op slugt af hendes omgivelser og glemte fuldstændig at hun ikke var nogen særlig gæst. 

/aflsuttet