Krystallandet
Sparks 05.08.2016 20:55
Hun havde ingen anelse om hvor længe hun lå der og blevet prikket og prodet til. Til sidst fik hun dog lov til at slippe med et smørelse af slave og en for binding hen over rivemærkerende. Så da hun endelig slap væk fra de insisterende healer, lod hun hurtigt blikket glide hen over mængden af mennesker. Men det blev hurtigt tydelig at han ikke længere var der. Hun ville jo ikke undgå at se ham, ikke så høj som han var.
Et lille greb af panik fik fat i hendes krop da hun halv løb ud af huset og ud på gaden. Men han var ikke længere i syne.
Hun fik ikke en gang hans rigtige navn, blot hans efternavn.
Skulle hun få lov til at se ham igen?
Tatiana stod lidt og vred fingrene imellem hinanden mens hun kiggede lidt frem og tilbage. Hvilken vej skulle hun overhoved gå?
Benene begyndte i deres helt eget tempo at fortsætte fremad, hun burde virkelig bare have spurgt en i healerhuset om retning, men hun kunne hellere ikke helt få sig selv til at forstyrre dem med så trivielle ting som det.
I sin forvirring ende hun op samme sted som de havde gået for lidt siden, og løb hovedkulds ind i en stor skikkelse.
,,om forladelse, jeg så ikke hvor jeg gi-iik'' øjnene blev store da hun så en af de lejesvende som de før havde gået forbi der kiggede på hende med hvad hun ville beskrive som slesk smil.
Oh gud, nu havde hun gjort det igen. Kunne hun da ikke gøre noget uden at ende som jomfru i nød?
