Amys blik var fæstnet på de mange farvede krystaller og syntes næsten at mærke et begær efter dem vokse voldsommere og voldsommere i hendes sind. De var selvfølgelig ikke anderledes end mange andre krystaller, ud over det faktum at de ikke var ensfarvede i den klump de sad i. Normalvis var krystaller kun samlet i deres egen farve, men ikke her. Her var der nærmest en stor regnbue af farver gemt nede i det gennemsigtige vand.

Først opfangede Amy ikke rigtig hvad Caitlin havde gang i, da hendes opmærksomhed var bundet andet sted, men lyden af en hånd der gik igennem vandets overflade, og vandfladen vibrerede for hendes blik, vendte hun hovedet, kun for at få sig et mindre chok. Caitlin sad uhyggelig langt ude på kanten, og Amy var sekunder fra at hive hende ind til land igen, havde det ikke været fordi hun selv vippede tilbage. Amy mærkede hvordan hun slappede mere af i de spændte skuldre og sukkede derefter. "For helvede Caitlin, pas nu på! Hvad havde du gjort hvad nu hvis du var styrtet i?" Caitlin havde dog allerede lænet sig frem igen, og Amy himlede med øjnene. "Altså, ud fra at der er så meget oppyntning omkring den, vil jeg mene at der i det mindste er et eller andet helligt over den. Dertil." hun løftede hovedet og kiggede fremad, bag kilden. "Det er en blindgyde herfra ser det ud til. Så hvis kortet talte sandt, så er det den rigtige kilde." svarede hun og var faktisk ikke helt tryg ved det faktum at der ikke var noget længere fremme. Hun kiggede tilbage over sin skulder for at se om der var noget de havde overset.

Caitlin så op på Amy og kunne ikke lade være med at grine. "Så var jeg nok kravlet op igen?" For hende virkede det som så indlysende et svar at hun ikke så nogen problemer i at læne sig ud over vandet igen og grippe efter en krystal. At de sad fast i bunden var lidt af et minus, men det kunne de vel ikke alle sammen gøre? Det var dog ikke fordi den ligefrem havde lyst til at give sig. Ved siden af hende fortsatte Amy i det samme tonefald som da hun havde drillet hende med afsatsen og fik hende til at se til siden og op på hende, men ikke til at rette sig op.

"Så du mener at fordi det er den der er, så er det nødvendigvis den rigtige? Er det ikke lidt vel optimistisk kommende fra dig?" Hun kunne ikke lade være med at drille den anden, skønt hun nu selv fandt det et ganske fornuftigt argument for at det måtte være den kilde de havde været på jagt efter. Det lød bare mere som hende end den ellers noget mere snusfornuftige Amy. Så vendte hun blikket tilbage mod vandet og krystallerne i bunden. "Om ikke andet vil de her kunne sælges for en del - især hvis vi kan binde en frygtelig historie sammen med dem." Hun strakte sig atter og brugte denne gang begge hænder til at arbejde med en af krystalvæksterne. Det var som om den gav sig, når hun rokkede med den og det opfordrede hende kun til at blive ved.

Amy kunne ikke andet end at løfte sine øjenbryn og let smilende fremsige et Aha.. Hvis det virkelig var det rigtige vand, så kunne der i Amys hjerne, sagtens komme problemer ved at styrte i. Faktisk behandlede hun kilden foran sig med lidt større ærefrygt end hun normalvis gjorde med skatte af forskellig art. Nok mest fordi at Amy ikke lystede at blive yngre! at blive 18 havde givet sine fordele ved byvagterne i hvert fald!

Den rødhårede pige bed sig i læben og begyndte igen at sprejde omkring sig. "Måske lidt.. men som før, det her sted giver mig myrekryb.. hvorfor ved jeg dog ikke helt." svarede hun og skubbede sig væk fra vandet og krystallerne for at gå rundt i området i stedet. Ikke fordi hun regnede med at kilden ikke var ægte, men mere for at se hvad der var omkring hende. "Ja. Kunderne plejer at være ret begejstret for en halsbrækkende historie som understøtter hvor værdifulde de genstande de køber, egentlig er. At det nogle gange så er løgn, det er en anden side af sagen." svarede Amy med et skummelt smil på læben som hun kiggede tilbage på Caitlin som var i fuld gang med at arbejde på at få krystaller fri. Amy vendte sin opmærksomhed tilbage til stenvæggende, hvor der syntes at være tegninger. De var dog ikke nemme at se, da tiden havde givet sine afmærkninger efterhånden.

Caitlin så hvordan Amy svarede og rakte tunge af hende. "Jeg har ikke tænkt mig at falde i!" Det havde hun ikke. Lige meget hvad var det bettrykkende at vandet ikke virkede til at påvirke bare ved berøring. Skulle det drikkes var det noget nemmere at have med at gøre. Det samme kunne hun desværre ikke siges om krystallerne der bare ikke ville fri af bunden af bassinet. Liggende som hun gjorde havde hun dog hele sin vægt at lægge i det uden at føle hun mistede balancen.

Amys ord fik hende dog til at holde inde og se på den anden. Hun kunne se den rødhåredes bekymring, skønt hun ikke havde den samme fornemmelse af stedet. Det var dog nok til at hun slap krystalklumpen og rettede sig op. "Har du haft den fornemmelse andre steder end her?" Kunne Amy sætte flere ord på det kunne det være Caitlin kunne få en fornemmelse af det. Om ikke andet havde den andens tøven og vandren rundt, fået hende til at omlægge prioriteterne. Så hun satte sig på kanten, fandt sin taske frem og trak et vandskind frem for at fylde det. "Åh ja! Jo værre jo bedre! Men måske vi skulle finde nogen at teste vandet på før vi prøver at sælge det? Så vi ved om det virker?" Hun holdt vandskindet stille i kildens vand til det var fyldt, trak det så op igen og lukkede det.

"Skal vi finde en vej væk med det samme eller prøve at få en krystalklump med os?" Caitlin var stadig i ro med sig selv, som hun sagde det og samtidig lagde vandskindet væk. Hendes blik var på Amy, mens hun ventede på dennes afgørelse og hun fandt det andet vandskind fra hendes taske for at fylde det også. Trods alt var det vand de var kommet efter.

Amy bed sig lidt i læben som hun kiggede rundt. Hun trak svagt på skulderne og forsøge at se mindre påvirket ud. "Havde det lidt sådan tilbage i den forladte by... men tror måske bare at det er skoven som når ind til knoglerne på mig. Come on. Plejer slet ikke at være så stor en kylling jo." hun følte sig ærlig talt som en kylling i øjeblikket. Der var fint, lyst og man kunne se alle hjørner, borset fra blinde vinkler ved stolperne. Men det så jo lyst ud for dem, og alligevel følte Amy at det var alt andet end det. Hun følte at det havde været for nemt. Der måtte mangle noget.

Amy vendte tilbage til kilden og fandt selv vandskin frem, for at fylde dem også. Man kunne ikke havde for meget med, og Amy havde ærlig talt ikke lyst til at skulle begive sig tilbage til mørkeskoven igen, når de endelig ville slippe ud derfra igen. "Du får ikke lov til at teste det på mig!" grinede hun varmhjertet og lod vandskinnet blive fyldt under det kolde vand. "Men god ide. spørgsmålet er så bare hvad og hvem vi skal bruge det på?" kom der spørgende fra hende, som hun løftede vandskinnet op igen og begyndte at skrue låget på.
"Altså.. spørgsmålet er om vi skal blive ved med at presse vores held og at der forhåbentlig ikke er nogen fælder, eller om vi skal være overforsigtige." hun sukkede let og lade skinnet ned i sin skuldertaske, inden hun kiggede på Caitlin. "Men det ville være en skam hvis vandet ikke virker."

"Ikke helt nej..." svarede Caitlin hende med et skævt smil og latter i blikket. Så gled alvoren dog alligevel tilbage i det, som hun så sig rundt og nikkede. Hun kunne mærke lidt af hvad Amy reagerede på, men på ingen måder så stærkt og slet ikke så det fik hende til at have det ubehageligt. Måske var det stemningen fra templet der stadig lå over hende eller også var det ikke en fare hendes sind fandt så farlig som det burde. "Men skoven var uhyggelig, det giver jeg dig... tror du der andre veje ud end tilbage samme vej?" For så skulle de op gennem hullet de var faldet i og det så hun ikke ligefrem frem til.

Hun fyldte det andet vandskind, som Amy kom over og lagde det væk i tasken sammen med det første. Hendes blik var endnu engang gledet til bunden af bassinet og krystallerne der. Om ikke andet end til Amy fik hende til at se på sig og et grin til at bredde sig på Caitlins læber. "Er du ikke lidt kedelig nu?" Hun kunne simpelthen ikke alde være med at prikke lidt til Amy og drille hende, når hun havde muligheden for det. Til gengæld var der ingen tøven i hendes reaktion på venindens næste spørgsmål. Et grumt smil krøb frem på hendes læber. "Henry ville jo være perfekt..." Hun kunne levende se for sig den ældre dreng blive gjort yngre og få hvad hun og en del andre af de tilbageværende gadebørn mente han ville have godt af. Der var dog langt fra ideen og tanken om udfaldet til at bringe den ud i livet. Det havde hun sit liv for kært til og når alt kom til sin ret var Henry ikke en man generede uden en plan væk.

Atter nikkede hun og så mod bassinet. Så lænede hun sig frem og lagde alle kraftig i, som hun fik fat om den krystal-klump hun allerede havde fået til at vrikke. Det kom fri, men så pludseligt at hun var ved at falde forover og i vandet. Det fik hende baglæns i en fart og med et blik der så en smule vildt ud. Hun havde virkelig ikke lyst til at teste vandet på sig selv når det kom til stykket. "Det ville virkelig være en skam, men vi må jo håbe..." Så løftede hun krystallerne smilende op og betragtede dem. De var kønne nok som de voksede men ikke store nok til værdi, så hun pakkede klumpen væk i tasken med de to vandskind kildevand. "Skal vi se efter en anden vej ud? Give det en chance og håbe?" hun var i den grad klar til at gå nu.

Amy nikkede til hendes ord. Skoven havde ikke ligefrem været nogen lille sød skov tur! Det var i hvert fald absolut ikke den ide som Amy havde fået. Specielt ikke da vildsvinet valgte at de var et godt mål. De havde startet færen godt ud.. Men her nede virkede der trods alt død for liv, og derved virkede det også usandsynligt at noget stort og farligt dyr pludselig dukkede op ud af det blå. Derfor kunne man selvfølgelig stadig havde bange anelser. Hvilket Amy var verdensmester i at havde lige i øjeblikket. "Jeg ved det ikke. Vi har lov at håbe at vi kan finde et bedre alternativ." Amy havde heller ikke lyst til at finde tilbage til stengargoylen som havde forsøgt at skræmme livet af hende.

Amy ragte promte tunge af Caitlin og smilede drillende til hende, som Caitlin havde prikket. "Synes det kunne være meget sjovere at afprøve det på dig!" grinede hun videre og fik derefter fat i vandskinnet for at komme i gang selv. Caitlins næste forslag fik dog et skummelt og meget ondt grin frem på Amys læber. "Oh jeg elsker måden du tænker på." men som Caitlin selv, var Amy ikke helt modig nok til at føre ideen ud i livet. Hun ville elske at se Henry som en lille møgunge uden magt. Problemet var bare.. At det vidste de nok begge ikke skete. Mest fordi at han altid havde bøllerne med sig. Nok ville Henry miste meget fysisk kraft ved dette foretagende. Men Amy måtte være ærlig og sige at han også havde tales gave med sig.

Amy fortsatte med at fylde vand i skinnet, og havde ikke voldsomt koncentration på veninden, før uventede bevægelser næsten fik hende til at panikke af ren overraskelse. Heldigvis så Caitlin ud til at genvinde sin ballance og derved ikke tage et styrtdyk ned i bassinet! Heldigt nok! For selvom de havde joket med det, ønskede Amy heller ikke at Caitlin skulle være forsøgskanin.
"lad os prøve. Ellers er der selvfølgelig ikke anden vej end at gå tilbage. Men lad os nu se. Der kan være skjulte gange. At dette skulle være en blindgyde virker underligt for mig."

Caitlin nikkede afdæmpet. Hun havde ikke spor lyst til at skulle den samme vej tilbage. Det havde måske ikke været den værste vej de havde været på, men det kunne hurtigt ændre sig og så nervøs som Amy var skulle der snart ikke meget til før Caitlin fulgte med til at se ting der ikke var der. Frygt smittede langt hurtigere end nogen anden følelse.
Så det var en lettelse at kunne joke lidt og drille hinanden. Caitlins reaktion var da også en spejling af Amys som hun rakte tunge lige tilbage. "Og hvem skulle så hjælpe dig ned fra afsatser hvis du gjorde mig lille og uskyldig... ere?" Selv ikke i drilleri kunne hun helt påstå hun kunne være uskyldig. Så grinede hun dog og hævede et øjenbryn. Der var dog ingen tvivl om at hun fandt tanken en del bedre end akten nogensinde kunne være. Henry var bare ikke en person man lavede den slags tricks med.

Hun så sig rundt som hun fik pakket tingene sikkert i tasken og taget den på ryggen. Den lille gårdhave de var i var ikke ligefrem det mest lovende til en vej ud. Langsomt vandrede hun mod bagvæggen og så på den, men intet gav andet væk end at det var solidt klippe. "Det ville give mening hvis der var. Måske ikke herfra. Det virker trods alt som et lidt... helligt?-sted." Helligt var ikke helt det rigtige ord. Rummet hvor hun havde fundet den lille statuette havde været det, men ikke gårdhaven. Af samme grund stoppede hun op ude midt på og så tilbage på Amy. "Skal vi se om der er noget i nærheden af templet men ikke i det? Det ville måske give mening...?" Hun afventede Amys svar og førte så an væk fra gårdhaven, kilden og et sted hun næppe ville glemme sådan lige igen.

Amy smågrinede og kunne ikke lade hver med at more sig over at deres drillerier mod hinanden var ret ens. Deres rækken tungen og opførsel som var de yngre end de egentlig var. Alt taget i betragtning kunne man våve at påstå at det måske var dampe fra det fine vand som de var taget ud for at hente der påvirkede dem. Eller også var de ubeskrivelig barnlige når det kom over dem. "Uskyldigere? Yeah right.. Men du har en pointe med at du er nød til at passe på uskyldige lille mig." svarede hun mens hun blinkede flere gange og smilede ganske uskyldigt. Det var som en lodret løgn, men det vidste Caitlin naturligt.

Amy fik pakket det sidste vandskin sammen og fik det lagt sikkert ned i tasken, således at det lå godt og uden for fare for at skulle lække. "Det kan du havde ret i. Måske ved siden af templet? Således at dem derinde hurtigt kunne slippe væk hvis noget skulle ske?" foreslog hun og rejste sig for at gå efter Caitlin igennem gårdhaven og ud til templet igen. Hvis de var heldige at finde en udgang som var nogenlunde nem at slippe ud af, så kunne turen hjem blive langt mere behagelig end turen dertil. Som hun kom nærmere den efterladte by blev hendes ubehag større. Men hun forsøgte så vidt muligt at skjule det og blot følge efter Caitlin og håbe inderligt på at de snart var ude af både det her sted og mørkeskoven igen!

Caitlin morede sig glimrende over det lette drilleri der kørte mellem hende og Amy. Det var opløftende et det ellers noget stødt voksende foruroligende sted og det var en af grundene til at hun holdt den kørende. Amy var noget mere skræmt end hun kunne huske at have set hende før. Ikke som ved dragen, men heller ikke på samme måde. Stedet her var krybende, mens dragen havde været alt overvældende.
Så lo hun dæmpet. "Selvfølgelig er jeg det! Du er jo ude af stand til at gøre det selv..." Hun blinkede til den anden, som de begav sig på vej væk.

Templet var stadig overvældende med sin stemning for hende, men det slap hende så snart de var ude af det og igen stod på pladsen foran. "Lad os undersøge det." Hun ledte vejen rundt om det.
Der var flere bygninger der, som der var på alle andre sider af dem. De fulgte en gade ind mellem bygningerne, men holdt kursen mod klippevæggen. Som de drejede om et hjørne blev bunden af den også synlig og viste antydning af en skygge, der lovede om muligheden for en vej ud. Caitlin lyste op som hun så det og satte farten op også. Hendes smil til Amy, som de nåede klippe og den rent faktisk havde en åbning hvorfra en blid strøm af frisk luft mødte dem var ikke bare lettet men også taknemmeligt. "Lad os se om ikke det skulle være det. Luften virker lovende!" Hun førte an ind i mørket, der heldigvis ikke var så dybt som det kunne være og fulgte den smalle gang mod friheden.

//CLOSED