Han træder hurtigt ud af de lange bukser og står kun i sinde knælange silkeunderbukser. Han kikker hurtigt hele sit tøjudvalg igennem og vælger et vinrødt sæt med guldbroderet vest.
"Det er for meget af en vane, er jeg bange for, Gabrielle," siger han med en smule latter i stemmen. "Jeg beklager hvis jeg gør dig forlegen eller lignende, men jeg er vokset op med at bukke for venner og ligestillede og overklassen - selv for min egen familie." Han ifører sig en krid hvid skjorte, binder et rent kravat med vante, faste bevægelser indtil det sidder perfekt. Hernæst trækker han i bukserne, der er flødefarvede, før han lukker vesten sammen om sig. Den sidder stramt ind til hans krop; tydeligvist lige så skræddersyet som jakken, han tager udenover, begge dele i fint stof. Han tager et hurtigt kik på sig selv i spejlet, chokeret over sit hår, og reder det hastigt igennem, før han skal til at samle det i nakken, da en munter tanke slår ned i ham.
"Gabrielle, min kære, har du mod på at se hvordan jeg oprindeligt satte mit hår? Det er tilsyneladende ganske hysteriskk morsomt for folk fra Krystallandet - så jeg er holdt op med det til hverdag."