Det var egentligt lidt skræmmende, synes hun, men hun lod som ingenting. Han skulle ikke have lov til at se hende skræmt. Det ville være for dumt.
"jeg forstår ikke hvorfor du er så opsat på at skade mig," sagde hun roligt. Hun følte sig virkelig helt rolig. Hun var ikke bange. Hun havde trænet så mange gange før og det var egentlig det hun tænkte på. Hun tænkte på det som træning for at holde sine nerver i ro.
Hun havde ikke forventet at der var mere end et våben. Hun blev lidt overrasket, men heldigt for hende, var hun smidig. Hun trådte et skridt bagud og tog fat med begge hænder om sværdet. Hun vidste at han var sårbar på kroppen. Det var tydeligt. Det var hun også. Hun havde kjole på, og det var ikke nemt at kæmpe i kjole. Hun havde dog trænet det en smule sammen med Padra. Hun brugte sværdet til at parere kniven.
"Hvis vi skal kæmpe, skal det være på lige vilkår. Det vil sige, kun ét våben." sagde hun så koldt og kiggede på ham.
"Jeg har masser at give af, men jeg gør det kun på lige vilkår." sagde hun.