Kigger på det et kort stykke tid. "Nej, du skal nok klare dig." Trækker sig lidt væk fra hende. "Der er bare nogen gange, en lille chance for at der kunne gå betændelse i sådan sår, men det er sjældent mere end noget kroppen selv kan klare."
Hvor han vidste det fra, havde han egentligt ikke mere lyst til at fortælle hende, end han havde til at fortælle hende resten af historien om hans barndom.
"Men hvis du syntes det er vigtigt, har jeg noget vand i en kop inde i hytten du kan bruge til at rense det. Og bare rolig. Det er vand fra bjergsneen, man kan hente lidt højere oppe af bjerget."
Amadeus kiggede væk fra hende og ud mod horisonten. En flok store tordenskyer havde samlet sig i horisonten, og den kraftige blæst blæste dem i deres retning. Han rejser sig hastigt op. "Det trækket op til storm. Jeg vil anbefalde at du blev natten over, først og fremmest fordi du ikke er i stand til at rejse i din tilstand, men også fordi at du ikke er klæt på til en snestorm."
"Jeg bliver nød til at gå. Jeg har en aftale med et bjerg." Og med de ord begyndte han at gå mod bjerget, hvis fod startede ikke mange meter væk fra der hvor skuret lå. (er her stadig)