Mørket er besejret, men Krystallandet står over for en usikker fremtid, ind til den næste tronarving er fundet.
Vil fyrstedømmerne være i stand til at stå sammen, eller vil landet endnu en gang blive kastet ud i kaos?
"Murizz. du er ikke den eneste der er en del af mørkets skabninger" siger han og sukker igen. "Din art er mere mangfoldig en den jeg er del af. Men vi er heller ikke så ofte til stede. Det er jeg glad for" siger han og går hen til Murizz. han smiler til ham lidt og sætter en hånd på hans hjerte igen, men han bruger ikke sin evne nu. "Dit hjerte slår stadig lidt, men det er umugligt for normale at mærke det på en vampyr" siger han og smiler lidt. han sukker igen og lar sin hån glide ned ved siden af hans krop
Han ser på Thetaro igen, og følger ham med blikket, indtil han er foran ham. Han ser så på hans hånd, da han placere den på hans hjerte. Han smiler skævt, før han forsigtigt lægger armene om Thetaro(?).
han begynder at græde lidt da han bliver holdt om. "Jeg kan ikke forstå mig selv længere. det ene øjeblik jager jeg en det andet øjeblik er jeg forsvasløs og sårbar" siger han stille. han stopper dog stille igen. han kigger på Murizz og smiler. mine forældre har aldrig holdt om mig på samme måde som ham her tænker han og føler sig for en gangs skyld elsket af nogen
Han holder forsigtigt Thetaro længere ind til sig, mens han samtidig knuger sig selv lidt ind til ham. - Det er en underlig følelse at holde om en, der er mindre end ham selv.
Han smiler svagt, da han hører hans tanke. Selvom de lige har mødt hinanden, er han allerede begyndt at blive en smule tryg ved Thetaro. - Nu har han jo ikke Meier mere.
"... Kan du lide mig?" spørger han lavt.
"jeg synes du er meget flink" siger han og smiler en smule lallet. han ligger sit hoved ind mod ham og trækker vejret meget roligt. han føler sig utrolig tryg ved Murizz i forhold til mange andre. han holder Murizz godt ind til sig og vil bare holde ham. Han føler næsten at Murizz er hans storebror. (han knytter sig lidt hurtigt til Murizz xD)
Han smiler svagt og ser så på Thetaro. Han stryger ham forsigtigt over håret.
"M .. Må jeg give dig noget?" spørger han lavt, næsten uhørligt.
Han slipper kort efter Thetaro.
han kigger nysgerrigt op på Murizz med sit tomme blik. han ved ikke rigtig hvad han skal svare fordi at det ikke altid kan være noget godt man får. han tænker sig om et stykke tid før han så siger "ja". han smiler lidt og venter spændt på hvad han får dog er han klar hvis det skulle være noget mindre positivt.
Han ser lettere afventene på ham, før han smiler svagt. Han læner sig, forsigtigt, lidt ind til Thetaro, og ser ham kort i øjnene, før han blidt kysser ham på munden(?). Han rykker sig derefter lidt væk fra Thetaro, hurtigt.
han siger ikke noget da han bliver kysset. han smager lidt på sine læber efter at Murizz havde trukket sig tilbage. han tænker ikke særlig meget over det da han jo ikke ved hvor mange følelser der er lagt i det kys. han tar det som et venligt kys og siger derfor ikke noget til det og ser heller ikke særlig forundret over det.
Han betragter Thetaro i noget tid, og lægger så hovedet let på skrå.
"Og du lader mig bare gøre det, uden at blive sur på mig? Uden at råbe af mig? Uden at .. torturere mig ..?" siger han kort, mens han fortsat bare ser lettere undrene på ham.
"hvorfor skulle jeg dog gøre sådan noget over for en der er så flink ved mig" siger han og stor smiler. "du er altså utrolig flink" siger han og prikker ham i maven. han kigger op i himlen. "fuldmånen giver mig styrke men nymånen giver mig næsten intet. Solen svækker mig ikke men skyggerne skjuler mig gerne." siger han stille. han smiler glad for sig selv
Han smiler skævt.
"Fordi dem jeg normalt gør det mod, torturere mig, eller voldtager mig efter det," siger han bare. Han lægger hovedet let på skrå og betragter Thetaro, mens han siger det, han gør.
han kigger mod ham og ser medlidende ud. "det er da irriterende" siger han stille. han går hen og krammer ham igen. pludselig mærker han en smerte i sin skulder og knækker sammen. han tar sig til skulderen. han ligger bare sammen krympet på jorden
Han smiler skævt.
"Ja, men .. mest smertefuldt ..," mumler han og lægger armene om ham.
Dog slipper han ham hurtigt igen, da han knækker sammen. Han rykker sig lidt væk fra ham og stirre skræmt på ham, med store øjne. Murizz har aldrig været specielt god til sådanne sitiuationer, og sidder derfor bare og stirre, hver gang det sker.
han begynder at knurre lidt og mumler noget med, 'ikke nu'. Lige såstille begynder smerten at forsvinde og han har ikke ændret sig udover at hans blik er blevet lidt mere dyrisk. Hans muskler ser også en smule større ud. han rejser sig op igen og kigger i mod Murizz. "Jeg tror vi er ved at nærme os midnat" siger han og smiler skævt. han sukker lidt igen.
Han sidder stadig og stirre på ham. Han gisper kort og rykker sig længere væk fra Thetaro, da han ser hans øjne.
"Øhm .. Selvom du er mindre end mig .. er jeg stadig bange for dig, ligenu ..," siger han lavt, og med en lettere rysten i stemmen. Han lægger også godt mærke til hans muskler, men lige nu, er hans øjne det mest skræmmende for ham.
"Midnat? Er .. der en grund til, .. at du nævner det?" spørger han stille.
"jeg kan mærke det. og jeg tror at det her bliver værre ved midnat men ikke så meget da månen er meget svag i nat" siger han og smiler. "så jeg burde kunne kontrollere min krop i nat" siger han glad. han ser over mod det sted hvor Murizz er og smiler. han trækker lidt på skuldrende og sukker igen
Han lægger hovedet let på skrå.
"Og hvad .. helt nøjagtig .. mener du med det?" spørger han kort, mens han ser lettere uforstående på ham. Da han træder endnu et skridt tilbage, skvatter han over en gren, og falder ned at sidde. Han gisper kort, men holder fortsat blikket på Thetaro.
"jeg troede du havde gættet det. Jeg er en varulv" siger han og sukker. han smiler skævt til ham. han kigger ned mod jorden og puffer til nogle blade. han holder sit blik rettet mod jorden da han er bange for hvad Murizz vil sige til det han sagde. "Meier er et lam i forhold til mig i varulve form" siger han da hans evne arbejde igen ubevist. han sukker igen
"Ja, se.. sådanne ting skal man fortælle mig, for jeg er virkelig dårlig til gættelege. Er du varuld?!" spørger han kort og rejser sig hurtigt op igen.
"Meier ..? Hvor kender du Meier fra?" spørger han lavt. Det skræmte blik i hans øjne er væk. Nu ser han bare på Thetaro, med en nærmest tomt blik.