Elizephs hånd strækkes frem mod Eclipse.. men da deres fingerspidser mødes, giver det en høj lyd.. nærmest som et tordenskrald.. Himmelen udenfor bliver helt mørklagt, og en hård vind blæser vinduerne op..
Elizephs nu helt snehvide hud begynder at lyse.. Tøjet smelter helt.. til en hvid, blækagtig stubstands som bare ryger af ham..
(Men han lyser, så intet der ikke må ses, kan ikke ses.. xD )
Han er som en hvid lysende skikkelse nu..
Hans øjne farer op på hvid gab.. uforstående for hvad det er der sker, bliver han løftet fra marmorgulvet.. vinden der koldt og nådesløst fyger ind, blæser alle stearinlys ud.. men på grund af det skarpe lys der kommer fra Elizeph, er der ikke mørkt.. men gulvet går i et med væggene.. som om de står i et fuldkommen mørkt område.. INTET lys, andet end det der strømmer fra Elizeph..
Vinden flår i de hvide farver.. Nærmest som havde nogle overdrysset ham med mel, blæser det af ham, farverne vender tilbage i takt med at det hvide blæses af...
Der er en øredøvende larm af tordenskrald og vindens susen.. mens luften omkring dem er helt tildækket af det lysende, hvide støv...
Elizephs hår har revet sig løst og fyger omkring ham..
Han besvimer imellemtiden.. men vinden lægger ham stille ned på gulvet.. håret som er tyky, blødt, og nu atter kuldsort, dækker hans krop til, mens han ligger dér, sammenkrummet på siden...
Den magiske stav ligger på gulvet nu.. den lyser ikke, og de små runde rubiner ligger på gulvet løst.. og den store rubin i midten svæver heller ikke længere.. ligger bare...
Følelser er der bare. Om vi vil handle i overensstemmelse med dem, er vores eget valg. (Citat af David Baird)
//Elizeph ?imeiniz Qunazi ???????? Shinichiro ?ybrid
Krystallandet
