Smilet havde endnu ikke sluppet hendes læber, og da hun hørte om denne Meiro, faldt hun en smule hen. Han havde åbenbart været hård, virkelig hård, hvis dæmonen foran hende ikke havde brudt sig om det, så måtte der være noget om det. Hendes blik faldt tilfældigt på hans ryg, da tatoveringerne ikke lyste kraftigt mere, hvilket jo åbenbart hang sammen med hans magi. Hun så roligt på ham, idet ilden omkring hende lod til at forsvinde helt, og efterlod den samme skikkelse, som tidligere på dagen havde pint ham en smule, men åbenbart ikke så meget, at han sammenlignede hende med Meiro. Hendes øjne blev som låst fast til hans ryg, idet hun opdagede halvmånen derpå, nøjagtigt som hun havde i sit halskædes vedhæng, men også det mærke, som var blevet brændt fast bag hendes øre. Et øjeblik så hun på ham om tilladelse, før hun hurtigt trak blikket tilbage, og langsomt bevægede sig tættere på ham. Forsigtigt lod hun en kølig finger glide blidt ned over mærket, inden hun atter trak sig tilbage, og fæstnede blikket i hans øjne. ,,Hvor har du det fra?"
Mirale ad Libra
mørkets kriger.
når hun taler med dæmoner skrives det med understreget, mens det skrives med kursiv når selve dæmonen taler.