Han aede hende blidt over håret, da hun svarede ham og lukkede blot øjnene i for at slappe lidt af og lytte til stilheden. Han sukkede og rynkede brynene let sammen, hvorefter han lagde armen ned omkring hendes mave, med hænderne hvilende på hendes lænd. Eftersom han lagde sig på maven, trak han blidt hende med så hendes overkrop ville hvile på hans brystkasse, og hendes kind imod hans kraveben. Behagelig stilling vel og mærke.
Han hævede brynene, og åbnede langsomt øjnene op da hun atter begyndte at tale. Et lille uskyldigt smil bredte sig på hans læber, og han rynkede brynene sammen så han så en anelse bekymret ud. Sjovt nok, var han det egentlig ikke, sådan kom han bare til at se ud.. Måske en akavet smil?
Han trak vejret let ind og svarede hende derefter, med et af sine blideste tonefald. Sådan ville man aldrig høre ham tale, det ville nok skræmme det fleste, men nu da det var Horisont ville det ikke være tilfældet. Nej tvært imod,
,,Det er jeg utrolig glad for at hører" startede han. Han var ikke den bedste til at modtage komplimenter, men man ville alligevel godt kunne mærke på ham hvordan det gik ham lige til hjertet.
Han trak den ene hånd op på hendes skuldre, og nussede hende blidt med spidserne af hans negle,
,,... og til dig kan jeg så fortælle, at den følelse kan jeg ikke andet en gengælde"
hviskede han hvislende i hendes ører. Tonefaldet var nærmest syngende.
Hans øjne glødede intenst, imens han stirrede ned på hendes gyldne hår. Ventede blot på hvordan hun ville trække sig op, og atter engang kysse hans iskolde, men utrolig bløde læber.