Viki når hen til vandet og begynder at slå ned, så det sprøjter. Dette var da vandet havde trukket sig tilbage. Så lille Viki kravlede nysgerrigt længere og længere ud...
Mika så stadig mod solen som snart forsvandt ned i det røde hav.
Zeelah, jeg har brug for... Kræfter Han bider sig ømt i læben, og kigger tøvende bagud mod bredden.
Imellemtiden er Viki noget et stykke ud, da en voldsom bølge rammer mod bredden. Da den trækker sig tilbage igen er Viki borte.
Mika havde ænset Viki i den faretruende situation og da bølgen kommer, hopper han med det samme i vandet. Ihærdigt svømmer han til, skønt det kræver en del at komme igennem den stærke strøm. Da han er noget et stykke ind dykker han ned og forsvinder...
Vandet det bruser fortsat, ligeglad med at den havde opslugt to sjæle. Det forekom så normalt...
Et lysskår breddes og trækkes tilbage, og solen forsvandt. Det var mørkt men man kunne nu ænse stjernerne
Et stykke fra Tezz kommer Mika, driv våd. I hans arme har en en meget fortumlet Viki som også er våd. Man kan se at hun har tåre i øjnene og hoster.
Mika ser på Tezz da han er kun få skridt fra hende og stopper op for at sætte Viki ned...