Kazoya flår klørerne op igen ikke længe efter.. men gør det ved at trække dem ud, og flænse ud gennem huden, så kød, scener og andet bliver skåret over..
Uden at sige mere rejser han sig så.. slikker provokerende blodet af sine klør lige såstille.. bare et enkelt sted altså..
"Nå.. det var hyggeligt at sludre med Dem kære, men nu vil jeg videre.." han sender et provokerende blink med det ene øje, inden han som om intet var sket, begynder at traske videre hen af gaden.. selvfølgelig efter at have taget sin stok til sig

Han bed tænderne hårdt sammen i smerte da Kazoya pludselig valgte at ville rive hele hans skulder fra hinanden.
Blod gled hurtigt ned på jorden i store pøle og med et smertefulgt host begyndte blod ligefrem at glide ud af kæften på ham.
Det lede røvhul havde kraftedme snittet en lunge! Og så regnede han med ligefrem at kunne skride lallende derfra bagefter?!
En blussende ildkugle blev hurtigt skabt tæt bag Kaz og skød rasende afsted mod mandens ryg.
Selvom hans knogler var af metal, kunne hans kød trosalt stadig brande.. Det indebar dog at Kyo skulle konsentrere sig nu han havde smerter, så den var knap så præcis som den kunne havde været.

Kazoya mærker et ordenligt skub mod ryggen, som slynger ham i gulvet..
han mærker ilden, og hvæser en forbandelse..
ud af det bare ingenting kravler der en stor dragelignende skabning frem..
Kazoya ser på den.. inden den koloenorme drage sluger ham i én mundfuld..

Det virker bizart.. for kort efter brænder dragen op, og Kazoya står tilbage, lettere snavset til af en underlig form for aske, som dragen blev til da den havde brændt kort tid.. nærmest som et korthus man havde pustet til faldt den sammen..
Han har fået store brandsår på ryggen nu.. hvilket sviger en hel del.. Men om nogle dage vil det være væk igen, på grund af den underlige evne mange dæmoner jo har til at heale sig selv.
".. flot forsøgt, lille skat." siger han med en blanding af irritation og drilskhed i stemmen.
"Men De ved godt, at hvis De irritere mig tilpads, voldtager jeg Dem..." han himler med øjnene...
Men han har egentlig ikke så meget lyst til at voldtage ham ligenu..

Han så overrasket på den drage der seriøst lige havde ædt Kazoya. Det var egentlig et overraskende rart syn og gav ham en masse sjove ideer til hvordan man kunne slå Kaz ihjel. Helt.
.. Eller man kunne bare brande ham ihjel..
Selv med den såkaldte trussel hængende, smilte han blot skævt og lagde hovedet på skrå, virkede ikke til at tage Kazoya specielt seriøst.
Flere blaffende ildkugler dukkede op omkring den stadigt siddende Kyo og med et uskyldigt smil farede de alle afsted med Kazoya.
Gad vide hvordan Kaz lugtede som brandt.. Idioten stank jo allerede, så det kunne vel ikke blive meget værre.

Kazoya ser på Kyoshiro.
".. Så De vil lege med ild?" spørger han med en kold stemme.. men så vokser det luskede smil frem.
.. Ja, lad os så se hvad jeg har fået ud af at stjæle ham den gamle dæmon gnigers bøger! høhøhø! tænker han muntert..
han hæver den ene arm i vejret.. en hvæsende besværgelse lyder fra hans læber.. en dæmonsk dialægt, så gammel at ingen yngrere dæmoner kender til den.. end ikke Kazoya selv.. Men han fik læst sig frem til udtalen.. og så var andet ligegyldigt..

Over hans hånd, dannes en form for lille fugl.. en lille fugl af rent ild.. Men ilden er sort..
Kazoya hvæser en ny besværgelse, og fuglen flyver frem, hvor den kort efter vokser markant.. Det der med fremmanelse af mørke væsner.. ja, det er det Kazoya er bedst til inden for magi.. NÆSTEN det eneste han mestre fuldt...

Han smiler grumt.
"Så... lad os se ild." hvæser Kazoya.. ud af næbet på det store ildkræ, står en stikflamme, direkte mod Kyoshiro... hvorefter fuglen nærmest hopper op i luften, og laver maveplasker over Kyoshiro.. (hvis den da rammer) Når fuglen har gjort det.. vil en enorm ildebrand af sort ild være startet.. ilden er så sort og mørk, at den nærmest sluger alt lys omkring sig.. for det blotte øje, ser stedet ud som om det er blevet mørklagt

Han hævede blot begge øjenbryn af Kazoyas bemærkning, blev dog alligevel siddende med hovedet en anelse på skrå.
Hvis han havde tænkt sig at bruge ild mod Kyo ville han være et skvat.. Eller et stort skvat da Kazoya trosalt allerede var et desideret skvat.
Han så dog interesseret på den sorte fugl, da han selv kendte en hel del til alle former for ild forkom sort ild ham altid mest interessant.
Han havde aldrig rigtig haft nok energi til at lave det.. Men hvis Kazoya kunne, kunne han ihvertfald lære det.
Hans øjne blev kort store over den pludselig flamme der stod mod ham og han flyttede sig instinktivt til den ene side for ikke at blive ramt af den.
Det gjorde dog at han ikke tænkte over at fuglen ville plaske ind over ham istedet.
Den sorte ild ramte uden videre og den mærkelige smerte den afgav svøb ind over ham.
Hvis det blot havde været varmt havde han kunne klare det, men dette føltes mere som ild der åd en levende.
Hurtigt stak der en masse blåt ild ud af alt det sorte pladder og skubbede det derfor kort væk.
En hvid ildkugle fløj væk fra alt det sorte og fløj ind i nogle af alle træerne der trosalt stod tæt ved, kuglen formede sig derinden hurtigt ud til en temlig menneskelig skikkelse.
Brat stoppede ilden igen og Kyo sad rystende tilbage. At han ligefrem havde været nød til at opløse sig selv totalt åd al energi selvom det fjernede eventuelle sår.
Han sad rystende op af et temlig brandt, væltet træ med ufokuserede sorte øjne og stirrede undrende ud i luften.
Han havde aldrig set den slags ild før og han ville egentlig have fat i den. Et psykotisk smil spredte sig over hans læber, inden han simpelthen begyndte at grine hysterisk med en arm omkring øjnene.

"Haha hvor fanden lærte du dét fra?!" Spurgte han halv hysterisk, stadig smilende dog.


OOC: COOOONCREEEETE AAAALLLIIAAAAAAAAAAAN! *skråle*

Kazoya ser på Kyoshiros brændende tilstand.. så meget han nu kan se for den sorte ild..
Han frydes over Kyoshiros reaktion bagefter, og kaster en enkelt gang kort med hovedet for at få håret væk.
"efter at have læst over ild fremmanet af besværgelser.. det grundlæggende... læste dte i en bog jeg lånte .. høhø.." han smiler flabet.
"Dernæst kontaktede jeg den dæmon, som er formand for magi inden for det råd jeg er en del af.. Han er en meget dygtig lærer.. men for at sige det mildt er han også enormt irriterende.." han fnyser...
... Den højrøvede nar!... phah! næste gang jeg ser ham... ku jeg prøve om jeg kunne slå ham lidt i hjel.. Kazoya begynder allerede nu at lægge syge planer i sit forstyrrede hoved.. selv om han godt ved, at det nok ville blive sværer end som så..

((brb, mad XD;; ))

"Hehe, der er vist nogle bøger jeg ikke har haft fat i endnu"

Grinede han hysterisk, blev dog siddene op af træet og hostede svagt, lagde armene omkring den spinkle brystkasse og satte sig mere til rette.
Hævede svagt at øjenbryn af Kazoyas små blæreri og lagde hovedet på skrå, betragtede ham roligt.

"Ligesom dig. Er det sådan i finder jeres medlemmer?"

Sagde han rapkæftet, tørte en anelse blod væk fra højre mundvig og så lidt på det.
Han havde svært ved at heale indre sår og hans ildkugle nummer fjernede kun ydre sår. Åndssvage Kazoya..

"Selvfølgelig har De ikke haft fat i den bog.. det eneste eksemplar der findes, ejer han selv.. eftersom den stadig har tomme sider, skriver han i den.. sådan en der er gået igennem generationer.." han vifter afværgende med hånden.
Til den næste kommentar ler han bare.
"De er så kær med Deres små ynkelige forsøg på fornærmelser <3" siger han provokerende

".. Irriterende"

Sukkede han melodramatisk, det ville jo betyde at han alligevel ikke kunne få fat i den eller at han skulle slå den anden mand ihjel for det.
Så derefter let ondskabsfulgt på Kazoya, inden et svagt smil bredte sig over de tynde læber.

"Jeg fornærmer skam ikke Kazoya, jeg konstatere fakta, samt undren."

Sagde han roligt, selvom der var en svag irritation i hans stemme. Han havde stadig lyst til at flænse Kaz.
.. Men så skulle han jo være i stand til at gå ikke?

"Jaa.. temmeligt meget for dem hva? Men.. det kunne være underholdende hvis De var en stærkere modstander..." han ler grumt.
"Og.. De siger konstatere fakta? årh hvor er De morsom.. høhø <3 jeg er imponeret over at De overhovedet kender til det udtryk.." siger han bare med et provokerende smil.
"Men.. som sagt.. De kan prøve at spørge ham om De må aflure det.. Han har valgt at bosætte sig et sted her... men De må selv finde stedet..." han overvejer at gå hen og udnytte Kyoshiros svagelige tilstand.. den han er i ligenu.
"Men.. Jeg advarer Dem.. De må nok hellere spare på spydighederne.. han er så højrøvet, at viser man bare lidt ubehøvlethed.. vil han aldrig lade sådan noget ske... Pff..." han himler let med øjnene..
Det tog flere år for mig at få lov at få fingrene i den forbandede bog! Men... hvor lærte jeg egentlig meget... Det vækker helt minder hos Kazoya

"Du har ingen anelse om hvad jeg kan Kazoya"

Knurrede han iltert. Selvfølgelig troede Kaz ikke han kunne en skid, men det var nu irriterende at høre på alligevel.
Han holdt alligevel en kommentar inde da han kommenterede ordet "fakta", han kunne godt komme med noget, men han lod nu være alligevel.

"Det vil han nok ikke Kazzi, han lyder som dig så han må være noget af et stædigt røvhul. Desuden hvor dum er man hvis man deler ud af sin viden?"

Sagde han roligt, lettere tænksomt og så lidt op i luften. Han så dog hen på kaz igen da han atter snakkede.

"Hvad sagde jeg.. Han lyder virkelig som en kopi af dig"

"Næh.. jeg ved ikke hvad De kan... men tilsyneladende ikke nok til at kunne forsvare sig selv.." han himler let med øjnene, inden han ler lavt og grumt.
"Kazzi? Nårh nu er de også begyndt at give mig kælenavne.. <3 høhø.." driller han med en falsk forlegenhed over sig.
"Han er et røvhul... men.. dum er han ikke... desværre... Faktisk er han mere den der pisse irriterende type, som bare ved alt for meget... pffh! Men De fatter nok ikke hvorfor man skulle dele ud af de ting man ved.. men det er klart.. De er blot en udsel råds løs dæmon.." han vifter nedladende med hånden.
"Præstige i rådet kan opnås på flere måder... igennem at uddele viden, fremstår man som en form for lærer.. og at have evnen til at kunne lærer fra sig, prioteres højt inden for en bestemt kategori... en kategori hvor den højrøvede stodder vil fange sig en formandspost..." han strækker sig dovent.

".. Shush"

Hissede han irriteret, pusede tungt ud så en svag flamme skød ud i luften, som en fornærmet drage.

"Det var mere en fornærmelse, men hvis du nu kan lide pigenavne skal jeg gladeligt beholde det"

Mumlede han irriteret, hævede dog et øjenbryn af Kazoyas fornærmelser, holdt kun raseriet nede da han ikke ville kunne rejse sig alligevel.

"Lærer? HAH hvorfor skulle man dog lærer andre ting, når erfaring er den eneste rigtige læremåde. Problemet med jer svagpissere er at i SKAL bruge hinanden ellers ville i ikke fatte en skid af hvad der forgår"

Sagde han irriteret, kunne slet, slet ikke se grunden til dette store sammerbejde.

Kazoya smiler bare og himler med øjnene til det der med pigenavn.
"De ligger sikkert inde med fantasier <3 derfor De kalder mig et pigenavn.. høhø.." driller han.
"Svagpissere?" Kazoya kunne dø af grin nu.. han bryder ud i en lind latterstrøm.
"Så det mener De også jeg er? Håhåååå... hvad er De så ikke selv? Jeg syntes altid De ender med at ligge blødende for mine fødder... hvem er så den svage?" han morer sig kosteligt.
"Men De kan ikke se logikken i at stige i rang? ved noget så simpelt at give viden fra sig? Årh De burde komme ind i rådet, som formand for underholdning!" Kazoya finder det her så hylende morsomt.. inden for de rækker Kazoya er i, var det her dog for latterligt... tænk.. tænk at sige sådan.. for latterligt!

"Ikke de fantasier du håber på, mine er blodige"

Hissede han vredt, skulle til at rejse sig og hoppe på Kazoya da hans lunge brokkede sig grueligt og han væltede tilbage mod stammen igen, blod ud af kæften.
Pis os..

"Jeg finder ikke rang vigtigt, men det er nu fordi jeg finder sådanne slags sammerbejde ligegyldigt. Hver sin mening, bare fordi du trænger til kontakt hele tiden.. Homorøv.."

Sagde han iltert, syntes personligt det var Kazoya der var åndssvag at høre på.
Sammerbejde med en masse dæmoner, skændes om rang.. PAH det kunne jo være lige meget, når alt kommer til alt stod man altid alene.

Kazoya vender bare øjne let med en munter latter.. Ja.. Kyoshiro har jo altid været god for et godt grin!
Det at han kaster blod op, minder Kazoya om hans sult.
"Homo? Årh.. hvis det gør Dem glad, så kald De mig bare det.." Kazoya skutter sine skuldre.. han er egentlig ligeglad.. Kyoshiro forstår ikke det med rådene.. men det er logisk nok.. Han har sikkert aldrig hørt om det før... i rådet kalder man den slags dæmoner for 'de skrøbelige'.. Og normalt slagter de dem bare... for de regnes ikke for noget.. mindre end mennesker...

".. Du er umulig at skændes med"

Kommeterede han pludselig, lagde undernede hovedet på skrå og og så egentlig en anelse forvirret ud.

"Eller at diskutere med for den sags skyld.. Dét vidste jeg dog fra første gang jeg så dig"

Mumlede han irriteret, himlede med øjnene og endte med at ligge benene op til den spinkle brystkasse, armene omkring dem og hovedet liggende på knæende.
Desuden var de sorte øjne stædigt fokuseret på Kaz med et ondt blik. Hvor ville han gerne flænse idioten fra hinanden..
I bitte små stykker som han kunne sprede omkring hele krystallandet og fodre til køtere.

Kazoya ler bare muntert..
"Ja.. det hører jeg fra mange <3" siger han med sådan en underlig kærlig stemme.
"Det er vel det De elsker mig for.. høhø!" han ser lusket på ham.. men retter dog blikket mod himmelen..
".. Men nu må De have det så godt.. for jeg vil daffe afsted, kære lille ven!"

Han knurrede lavt af Kazoyas kommentarer, selvom han så halv overrasket og halv glad ud da Kaz sagde at han ville daffe af.
Han endte med at bore neglende ind i det afbrændte træ bag ham og rejse sig op mod det, mens blodet gled ned af hans mundvig.
Det sår burde skul heles.. Det var nu noget lort at han skulle slappe af for at heale indre skader..

"Dig on dine forbandede kælenavne.. Og man kalder mig feminin"

Mumlede han irriteret, blev dog stående op af træet og så ondskabsfulgt hen mod den anden mand.