☰
Index « Det Centrale Krystalland « Dianthos « Dianthos: Centrale By « Markedspladsen

Selv gråt kan være gyldent

Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 08.09.2026 23:33
"Aye!" svarede han straks og smilede. Gad vide, om han selv havde været der? Men inden han kunne nå at spørge, kom Selmy ham i forkøbet med en ret dybfølt bemærkning. 

Han kløede sig i nakken, og fingrene bevægede sig længere op, før han ruskede lidt i krøllerne bagtil. Det var ikke let, nej. Men han ville også føle sig som lidt af en tudesidse, hvis han ligefrem sad og indrømmede det over for Selmy. Det var slemt nok, at han allerede så ham som et lille barn. "Jeg klarer den... men jeg savner dem da og til," svarede han i stedet og nikkede derefter. "Masser af breve." Han trak lidt på skuldrene. "Jeg skriver bare ikke så godt. Så det går langsomt at svare." Han læste egentlig heller ikke så godt. Bogstaverne havde det med at hoppe rundt og bytte plads, når han forsøgte. Men dét behøvede Selmy vel ikke en hel redegørelse for.

Så kom han i tanke om spørgsmålet, Selmy havde nået at komme ham i forkøbet med før. "Har du egentlig været der? I Medanien?"
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 09.09.2026 07:43
Han kunne se at det påvirkede ham at tale om sin familie, som var så langt væk. Det var jo ikke meningen, at man skulle være trist på en festlig dag som i dag, men heldigvis kom der ingen tårer. Selmy var lyttende, stadig opmærksomt rettet halvt vendt mod Theodore, og nu med den ene albue lænet mod ryglænet og hans hånd knyttet mod tindingen. Det lidt for lange hår dansede blødt om hans håndled.

”Åh, jaså” Kom det forstående fra ham, da Theodore erkendte, at han ikke var så god til hverken at læse eller skrive. Selmys blik dalede kortvarigt skuffet, for hvordan skulle han dog komme godt ud af det med en, der helst ikke åbnede bøger? Mon symptomet kom af en form for ordblindhed eller bare uinteresse? For ordblindhed kunne jo trænes med hård disciplin, men dumhed kunne man ikke kurere. Tja, nu var det måske slut med bøger helt for ham, siden han allerede var godt på vej ind i arbejdslivet. Selmy selv havde ikke nogen på sig lige nu, men det var også atypisk for ham.

”Ja, en enkelt gang, en enkelt overnatning,” Selmys blik varmede lidt op. Han burde sige noget pænt om stedet, for at muntre ham op, men alt han kunne tænke på var utrygheden over uvisheden. Hans rejsefælle havde myrdet en mand, og Selmy hjalp ham med at flygte. Deres gamle tøj og hvad der ellers kunne identificere dem, var gravet ned et sted udenfor Medanien, byttet ud med rejseklæder. Hans blik forandrede sig kortvarigt til noget frygtsomt. Nej, det her kunne han ikke fortælle. Ikke til nogen, og slet ikke til Theodore, som kom derfra. ”...Der er en... Dejlig natur derovre.” Åh, det gjorde ham næsten syg på stedet at tænke på det. Blodet. Kroppene. Han forsøgte at bevare sit fokus til den virkelige verden. ”Jeg var der kun på gennemrejse. Jeg vil faktisk gerne tilbage dertil snart...” Måske han burde bede for den døde mands gravsted. Han fortjente det ikke, men måske ville det hjælpe på nogle af de traumer, som Selmy bare ikke kunne slippe på.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 09.09.2026 10:02
Ah, jaså. Theodores blik vendte tilbage til Selmy. Håret syntes næsten længere, som han sad dér med hovedet støttet mod hånden og de lyse lokker svajende omkring håndleddet. Theodore forsøgte dog mest at gennemskue, om der var en form for skuffelse at spore hos lægesønnen. Han havde jo set det enorme opslagsværk, Selmy rendte rundt med på klinikken. Bøger var tydeligvis en langt større del af hans hverdag end Theodores.

Heldigvis for Theodore behøvede man ikke være nogen stor boglærd for at blive en god væbner og senere... en god ridder.

Men han kunne ikke finde ud af, hvad Selmy tænkte i det øjeblik. Øjnene, så han, fik dog en varmere glød her i lyset, da Selmy fortalte om sin tur til Medanien. 

"Ah, virkelig?" lød det begejstret fra ham, selvom han kort nåede at studse over pausen inden dejlig natur. Det lød næsten som noget, Selmy havde skullet lede efter.
"Hvis du gør, kan du overnatte hos mig. Min mor laver den bedste sødkartoffelstuvning." Et øjeblik senere skar han en lille grimasse. Hos mig. Han boede der jo ikke engang længere. "Altså... jeg er sikker på, du også er velkommen, hvis jeg ikke er der. Selvom jeg da helst selv ville vise dig Medanien." Han smilede og lænede sig tilbage.

Gennemrejse. Mon det var i forbindelse med noget lægehalløj eller noget andet? Theodore kunne ikke dy sig.

"Kan du lide at rejse? Det lyder som om du har været rundt omkring." Fingeren fandt et løst stykke træsplint i bænken, som han begyndte at pille ved, men blikket blev hos Selmy.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 09.09.2026 12:24
Wow. Theodore tøvede ikke engang at tilbyde sit hjem til ham, og så endda på vegne af nogle andre. Det måtte jo være fordi han kendte sin familie godt, og at de var mere end venlige overfor hvem Theodore kendte. Selmy virkede jo altid kølig og svær at imponere, men han smilte taknemmeligt til ham, som han så kært fortalte om sødkartoffelstuvning. Selmy troede på hvad han sagde. I Medanien havde de jo råvarerne, mens de var helt friske.

"Nå, så det vil du? Så slipper du også for, at jeg tyvstjæler din seng," Lo han blødsødent tilbage i dril "Jeg er sikker på at du ville være en fantastisk lokal guide. Bare ærgerligt, at dine pligter er her i Dianthos, hm," Han antog bare, at Theodore ikke kom hjem så ofte. Nogle børn, særligt fra større familier, var overflødige og blev jo sendt i arbejde i hovedstaden, og så stort set aldrig deres familier igen. Mon ikke det også var tilfældet her?

"Jeg elsker at rejse." Kunne han med sikkerhed svare "Hvis ikke du allerede har bemærket det, så trives jeg ikke her, selvom jeg selvfølgelig har mit tempel og min familie her, som jeg elsker og holder af. Men man skal jo have krystaller at leve for, og min far har lukket for kassen nu. Men det var jo også kun fordi jeg ikke kom hjem sidst, og de troede at jeg var død og så videre." Selmy tav virkelig dybt. Hans blik var fængslet ved hvad end Theodore havde gang i med den løse flig af bænken.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 09.09.2026 13:41
Selmys bløde grin blandede sig med klapsalverne fra en menneskelig rundkreds længere væk, men selvom det lød spændende, hvad der foregik derhenne, kunne Theodore ikke tage blikket fra det drillende glimt i lægesønnens øjne.
"Min seng, hva'?" grinede han og så frem for sig. "Jeg så dig ikke som en sengetyv. Men tak, fordi du afslørede dig selv." Et kækt glimt lå stadig i de blå øjne, da han så tilbage på Selmy.

Pligterne var ganske rigtigt her i Dianthos. Men en tur til sin hjemstavn med Selmy? Det lød alt for spændende. Theodore forsøgte allerede at udtænke, hvordan det kunne lade sig gøre – selvom han måske ikke ligefrem var den bedste til den slags planlægning.
"Tjoh. Måske bliver det muligt på et tidspunkt."

Jeg elsker at rejse.

Theodore lyttede opmærksomt videre, mens fingeren arbejdede med den løse træflig under ham. Hvis ikke du allerede har bemærket det, så trives jeg ikke her. Nej. Det havde Theodore faktisk ikke bemærket. Han havde mest antaget, at Selmy bare var usædvanligt god til at kede sig. Ligesom Theo selv. 
"Så... hvad? Har du ikke lyst til at være læge?" Splinten gav endelig efter mellem fingrene, og Theodore betragtede den kort, inden han flikkede den ned i gruset.

De troede, at jeg var død og så videre.

Theodores blik gled langsomt tilbage på Selmy.
"Du har et meget afslappet forhold til næsten at dø." Det var efterhånden ikke første gang, Selmy havde fortalt noget dybt bekymrende, som om det blot var en mindre detalje, han næsten havde glemt at nævne.
Theodore lod bænken være og hvilede i stedet tindingen mod næven. Han kunne nu godt forstå, hvis familien var blevet skræmt fra vid og sans. Alligevel rynkede han brynene en smule.
"Men er du ikke gammel nok til at gøre, hvad du vil?"
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 09.09.2026 14:23
Selmy trak hovedet tilbage i vantro til hvad han lige hørte. Ikke lyst til at være læge? Hvilken verden kom Theodore fra? ”Det er der ikke noget der hedder,” Svarede Selmy, ret meget lig den formanende måde hans far havde sagt til sin søn for mange år siden, hvis Selmy havde givet udtryk for hvad han havde lyst til. ”Min slægt er en meget gammel slægt fra Nordlandet. Vi har haft store anerkendte healere dateret helt tilbage fra hundredeårskonfliken. Min bedstefar kom til Dianthos som ung og åbnede Valmueklinikken for dianthosianerne. Den praksis overtog min far, og skulle jeg, hans eneste søn så være den der kørte forretningen i sænk?” Så nej. Om Selmy ønskede at blive læge eller ej, var komplet endegyldigt. Men der var ikke meget entusiasme i ham, når det kom til hans påtvungne arbejde. Han turde slet ikke tage kampen om med sin far igen, for diskussionen havde de skam haft op til flere gange.

Han tav lidt og holdt en kort pause med at tale. Han tænkte lidt over den bemærkning Theodore havde kommet med, i forhold til, at Selmy virkede afslappende omkring sin egen død. Det var jo syndigt at søge døden før tid. ”...Jeg overlevede jo, ikke? Så der er ingen grund til at passe på mig som om jeg ikke kan passe mig selv.” Han kunne godt forstå sin families bekymring for ham, men hvis de dog bare ville lade være...

Han indså at han hellere måtte dreje emnet over til noget positivt, før han fik sagt noget upassende. Det sidste han ønskede var at Theodore skulle fusse om ham også. ”Har du egentlig selv valgt at komme til Dianthos? Elsker du bare at slås og muge hestemøg, eller hvad?”
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 09.09.2026 15:00
Theodores øjne blev en smule større under den lange forklaring om Selmys åbenbart meget, meget gamle slægt. Han bed især mærke i Nordlandet. Theodores egen familie stammede oprindeligt derfra, før skæbnen havde ført dem til Medanien.
Åbnede Valmueklinikken. Theodores blik forblev på Selmy, på læberne der bevægede sig, men den liflige duft af kanel og honning kærtegnede hans næsebor, hver eneste gang en brise strøg forbi.

Den praksis overtog min far—

Kanel.

—og skulle jeg, hans eneste søn—

Honning.

Theodore blinkede et par gange og rynkede koncentreret brynene. Han ville jo gerne høre efter. De fladbrød distraherede ham bare noget så pokkers. "Mh..." brummede han og nikkede for at vise, at han hørte efter. Nogenlunde. Han fugtede læberne.
"Men ingen af de ting betyder jo, at du har lyst, vel?" Han løftede et bryn. Det forekom egentlig Theodore ret enkelt. Selvom maven efterhånden også trak sig så ivrigt sammen, at det var svært at tænke på ret meget andet end kanel.

"Hmm..." Theodore gned sig over kinden. Der kom noget sigende over blikket, da Selmy erklærede, at han udmærket kunne passe på sig selv. "Ja. At lade sig kidnappe med vilje virker også som en rigtig god måde at vise det på." Han trak på skuldrene. Det havde egentlig ikke været ment som drilleri. Tanken var bare nået ud gennem munden, før Theodore havde overvejet, om den behøvede det.

Grimassen kom straks frem ved spørgsmålet om hestemøg. "Det var ikke for hestemøgets skyld, kan jeg sige dig." Men smilet voksede alligevel lidt bagefter. "Min far er ridder for Lyset. Det har han været, lige siden jeg blev født. Længere endda." Stoltheden var ikke svær at få øje på. "Det har altid været min drøm at følge i hans fodspor. Han er min helt."

Theodore rettede sig lidt op. For et øjeblik var der noget mere alvorligt over de ellers så drengede træk.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 09.09.2026 15:34
”Hmm, nej. Men jeg har lyst til ikke at skuffe min familie.” Svarede han kort, og havde ikke rigtig opdaget, at Theodore var begyndt at blive distraheret af hans fortælling, før han var færdig. Han fulgte Theodores næsetip med blikket, som han anede at han duftede til et eller andet i retning af en madbod. Han ventede lidt på at høre ham sige, at han var sulten, men åbenbart ikke.

”Årh... Jeg skulle aldrig have fortalt dig det der,” Vrissede han, da han igen blev drillet med hans halve kidnapning. Men irritationen var ikke ægte. Han kunne meget bedre tåle, at der blev lavet sjov med det, end at der blev rynket bekymret på panden, eller at folk klappede i, fordi de ikke vidste hvad de skulle sige til det.

Han betragtede underholdt hvordan Theodores ansigt forandrede sig i takt med samtalen. Da han havde drillet ham igen med hans kærlighed til hestemøg, Theodore der pludselig skar en grimasse og derefter hurtigt smilte. Så snart han nævnte at hans far var ridder for lyset, måbede Selmy og så overrasket op. ”Din far er ridder for Lyset?” Okay, det var ret imponerende, det måtte han indrømme. Selmy havde aldrig nogensinde haft styrken eller lysten til selv at blive ridder, men selv han var jo vokset op dreng og havde set op til modige, stærke riddere, der tjente lysets guder og den daværende dronning. ”Theodore, hvad er der?” Han så nu småbekymret ud over den alvor, der pludselig havde skyllet ind over ham. Var der noget galt? Var der noget underliggende til hans fortælling om hans helt, som han ikke havde opfanget?
Selmy vendte blikket i samme retning som Theodores øjne, for at se om han var blevet distraheret af noget. Fladbrød eller hvad end det kunne være.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 09.09.2026 15:57
Theodore fattede det. Lysten til at skuffe sin egen familie stod heller ikke ligefrem højt på hans liste. Tænk, hvis han en dag vendte hjem uden at være blevet til noget. Hvis han aldrig blev valgt som væbner, aldrig blev ridder, aldrig blev bare halvt så dygtig som sin far. Det ville være svært nok at skuffe dem. Endnu værre at skuffe sig selv.

Alligevel var der noget sørgeligt ved tanken om, at Selmy fulgte en sti, han ikke selv havde valgt.

Årh... Jeg skulle aldrig have fortalt dig det der.

Theodores smil blev spøgefuldt. "Men det gjorde du." Han vippede hovedet en anelse og betragtede Selmy med sammenknebne øjne. Det var jo ikke Theodore, der havde besluttet sig for at fortælle om halve kidnapninger til en dreng, han knap nok kendte.

De fleste blev altid overraskede, endda imponerede, når han fortalte om sin far. Mange af de andre page- og væbnerdrenge mente ganske vist, at dét måtte være den eneste grund til, at sådan en bondesjokke som ham overhovedet var blevet væbnerlærling. Men Theodore var kommet ind på helt ærlig vis.
"Hm?" Theodore så forvirret på Selmy. "Nåh. Jeg tænkte bare." Han trak lidt på skuldrene. Det var svært at sætte ord på. Han så ikke sin far særlig meget. Selv her i Dianthos havde det endnu ikke rigtig været muligt, og der var bare så meget andet—

Kanel. Theodores næse bevægede sig næsten umærkeligt. Honning.

For pokker. "Bliv lige siddende." Han rejste sig brat og sendte Selmy et betryggende smil, som om det var vigtigt at forsikre ham om, at Theodore ikke var ved at forsvinde ud af hans liv for bestandigt. "Jeg er tilbage om lidt!" Og så var han allerede på vej mod fladbrødsboderne.

Omtrent ti minutter senere dukkede den mørkeblå kappe op mellem menneskemængden igen. Theodore traskede tilbage med et sivindpakket fladbrød i hver hånd og et lettere skyldigt udtryk i ansigtet. "De duftede bare aalt for godt," brokkede han sig, som om fladbrødene på en eller anden måde selv bar skylden. Han rakte det ene frem mod Selmy. "Her."
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 09.09.2026 16:18
For Selmy gav det pludselig mening, at Theodore, der så op til sin ridderfar, selvfølgelig gerne ville være som ham og blive som ham, og at det var derfor, at han under alle omstændigheder skulle tilbage til høarbejdet, også selvom det kunne gå hen og blive livstruende for ham. Selmy skammede sig lidt over de hånende ord han havde sagt til ham. Især nu, hvor det viste sig, at Theodore var så kær omkring ham. Han var i hvert fald blevet mere sikker i sin tvivl om, hvorvidt han syntes han var en irriterende snothvalp, eller en han faktisk ønskede det godt.

Forvirret blev han tilbage. Han skulle til at rejse sig, fordi Theodore havde været på vej, men fordi han fik direkte besked på at blive siddende, tvang han sig selv til at tage det roligt og blive på sin plads alene ved træet. Hans blik blev lidt mat, som han blev ved med at holde øje med ham i den retning han forsvandt kortvarigt. En kort usund tanke strejfede ham. Havde han fejlvurderet hvor godt det var gået med at tale med denne her kun fjortenårige dreng? Var det nu han blev efterladt til fordel for hans venner, så de kunne grine af ham?

Han brød sig meget lidt om de tanker i hans hoved lige nu, og Selmy følte sig utilpas, men han blev siddende.

Men så. Der var ikke gået forfærdeligt lang tid før det rødblonde hår pyntet med efeukransen kom til syne. Selmy kiggede på hans skyldige ansigt, hvorefter han selvfølgelig opdagede maden i hans hænder. Han sendte ham sit typiske uimponerede udtryk. Han mindede ham lidt om Ceelia her, det skamløse pigebarn.

”Hold da op, du er sulten hva-? Vent... til mig?” Han flakkede lidt overrasket med øjnene overfor brødet der var strakt mod hans fjæs. Han tog imod det, bare for at tage det ud af hans hænder. ”Lad mig betale dig for det.”
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 09.09.2026 16:34
Theodore knejsede lidt forbavset med hovedet og sendte Selmy en mærkelig grimasse, som var dét det underligste, han havde hørt hele aftenen. "Hvorfor? Jeg købte det til dig, fordi jeg havde lyst." Det ene bryn løftede sig, mens smilet trak skævt i mundvigen. Dumsnok. Men han var blevet dasket sidst, han kaldte Selmy det, så denne gang beholdt han tanken for sig selv.

Desuden havde Selmy lige givet ham et kompas uden at ville have noget for det. Theodore kunne virkelig ikke se problemet.

Han sank tilbage på bænken ved siden af Selmy med et tilfreds suk og duftede saligt til sødmen i sine hænder. Fladbrødet var stadig lunt, og honningen var allerede begyndt at smelte ud over kanten og fedte sivet til. "Velbekomme!" sagde han opfordrende og puffede til Selmy med skulderen, inden han selv tog en ordentlig bid. Et lyksaligt brum undslap ham. "Den smager endnu bedre, end den dufter," mumlede han med munden fuld.

"Mh." En lille lyd, som om han først dér kom i tanke om, at de faktisk havde været midt i en samtale inden Theodores spontane fladbrødsmission. Han sank og slikkede honning fra læben, mens blikket fandt Selmy igen. Smilet stadig hængende i mundvigen.

"Hvis du kunne gøre præcis, som du ville – hvad ville du så allerhelst?"
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 09.09.2026 17:13
Det var ikke fordi Selmy havde madlede, men han kiggede næsten undersøgende på sit fladbrød, og stirrede særligt på det søde snask, nærmest som om han ikke helt vidste, hvordan han skulle gribe det bedst an. Han pakkede sivet tættere om det og tog en bid. ”Tak,” Svarede han også med munden fuld, men holdt sig høfligt i munden, som han gjorde det. Han havde aldrig spist mad på gaden før, heller ikke selvom alle andre gjorde det.

Det at Selmy spiste af den mad han havde fået, var den eneste indikation på, om han kunne lide det eller ej. Når det kom til at dele et måltid, var han meget strengt opdraget, og han vidste godt at det ikke var normalt.

Han sænkede sine hænder, som holdt om fladbrødet, og han tyggede færdigt, inden han svarede ham. ”Så ville jeg pakke mine rejseting, sætte mig op på min hest og rejse ud i verden. Jeg ville leve som nomade og arbejde på min farfars livsværk og få det gjort færdigt. Jeg ville se så mange smukke landskaber, endnu uberørt af menneskehænder, og jeg ville holde det hele for mig selv.” Selmy lukkede øjnene og smilte lidt, inden han kiggede på Theodore for at tjekke ham. "Er det et mærkeligt svar?"

Fladbrødet smagte virkelig godt, så han begyndte at spise af det igen.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 09.09.2026 17:26
Theodore gumlede fortsat løs på sit fladbrød og lyttede med oprigtig interesse, mens Selmy fortalte. Der skete noget med lægesønnen, jo længere han kom. Noget mere levende i øjnene. Stemmen blev varmere, næsten drømmende, og det lille smil blev hængende, selv da han lukkede øjnene.

Theodore tog det hele ind – og hapsede endnu en bid af sit fladbrød. Han tyggede færdigt og sank, inden han svarede.

"Slet ikke." Honningen var begyndt at flygte fra sivet, og han måtte hurtigt skrabe den op med en finger, før han slikkede den ren. "Jeg synes, det lyder som noget, du skal gøre."

For det var næsten to forskellige Selmyer, han havde siddet overfor. Den ene havde lydt så resigneret, næsten defensiv, når han talte om sin slægt og Valmueklinikken. Ham her? Han så nærmest ud, som om han allerede sad på hesteryg et sted langt fra Dianthos.

Theodore smilede lidt ved tanken, indtil blikket fangede en gylden klat ved Selmys mundvig. Han pegede hjælpsomt på samme sted på sit eget ansigt. "Du har noget dér," indskød han. Han ventede knap nok på, at Selmy fik gjort noget ved det, før nysgerrigheden allerede var tilbage. "Hvad er det for et livsværk?" 
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 09.09.2026 17:57
Ups. Han havde fået honning ud over det hele. Han kiggede lidt flovt på Theodore, som han viste på sig selv, hvor han skulle gøre rent. Han førte sin tommelfinger hen over overlæben og suttede det af sin finger. Han kiggede spørgende på ham, for at tjekke, om det var godt nok nu. Det var ikke så gennemtænkt en spise, når man sludrede med en, man stadig ikke kendte så godt. Det skulle ikke være noget han spiste overfor en kvinde, i hvert fald.

”Der findes mange planterarter derude, der endnu ikke er studeret. Så min farfar begyndte at samle viden fra biblioteker fra hele krystallandet og indså, at der var mange områder der endnu ikke var undersøgt igennem efter medicinske, men også de helt giftige planter, som kunne komme menneskeheden til gavn. Han begyndte på et stort opslagsværk, som han skrev og tegnede på.” Selmys øjne strålede her, som han fortalte om sin farfar på. Hans farfar var hans store helt, ligesom Theodore så op til sin egen far. ”Han havde arbejdet så hårdt på det, og endda forsømt os alle sammen. Han var nået så langt, men nåede desværre aldrig at blive færdig med det. Da Kzar Moras porte åbnede tog han ud på sin farligeste rejse... Og ja. Det der kom tilbage af ham, var blot hans jordiske rester og ejendele...” Det gjorde altid ondt at tale om, men det var ikke fordi der var plads til at snakke om det derhjemme. Bare det at nævne noget der havde med hans farfar eller hans livsværk at gøre, kunne gøre hans far så vred. Og hans søster og mor så ængstelig.

”Det er ved at være længe siden nu... Det lærer du nok en dag.” Han kiggede blidt på Theodore ”Pludselig går det op for en, hvor hurtig tiden går, og hvor kort tid man faktisk kendte et menneske, før han blev taget fra en så brutalt.” Selmy var lidt trist, men han var ikke i nærheden af at græde foran Theodore. Han var faktisk ret rolig og afslappet. 
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 09.09.2026 18:38
Selmy fik da også noget af honningen væk med tommelfingeren. Kunne Theodore se. Han så ham i hvert fald slikke det af fingeren. "Mhr – der er også lidt mere her..." forsøgte han og pegede igen, men ordene døde ud, da impulsiviteten tog over. Med en hurtig bevægelse fugtede Theodore sin tommelfinger og gned den målrettet over Selmys underlæbe og mundvig for at få den genstridige honning væk. Et par strøg med koncentreret mine.

"Så..." Han betragtede sit værk et øjeblik. Tilfreds.

...

Ups.

Hånden forsvandt ned i hans eget skød igen, og Theodore gjorde sit bedste for at se ud, som om det var fuldstændig normalt at vaske andre mennesker om munden med sit eget spyt. Blikket fandt meget belejligt tilbage til Selmys øjne, netop som han begyndte at fortælle om sin farfar, og Theodores opmærksomhed fulgte øjeblikkeligt med.

Planter, der endnu ikke var blevet studeret. Biblioteker. Giftige arter. Et helt opslagsværk. Uden overhovedet at tænke over det førte han tommelfingeren til munden og slikkede honningen af. Først bagefter gled blikket ned mod fingeren. ...Oh. Han så på den med en sær grimasse. Hvordan havde han allerede glemt, hvor honningen kom fra?

Opmærksomheden vendte dog hurtigt tilbage til Selmy, da fortællingen nåede til farfarens jordiske rester.
"Jeg kondolerer," sagde Theodore stille. Heldigvis havde han aldrig selv mistet nogen, han havde stået så nær. Hans bedsteforældre var døde, da han var meget lille, så dem havde han aldrig rigtig nået at kende. Han kendte ikke den sorg, Selmy talte om. Men han kunne godt forstå ønsket om at føre noget videre fra én, man så så meget op til.

Det lærer du nok en dag. Theodore brød sig ikke synderligt om den tanke. Uvilkårligt strejfede farens ansigt hans tanker, og han rynkede næsen. "Det håber jeg egentlig ikke, jeg lærer foreløbig."
Han fik hapset det sidste af sit fladbrød i sig og tilføjede lidt efter: "Din farfar er sikkert stolt over, at du vil færdiggøre hans livsværk." Han studerede Selmys ansigt et øjeblik. "Det er en meget smuk ting." 
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 09.09.2026 18:58
Selvom Selmy havde set direkte ind i Theodores øjne, kunne se at der var noget galt, og så at Thodore nærmede sig, var han faktisk ikke forberedt på at blive rørt i ansigtet. Endnu mindre havde han forudset, at han ligefrem ville fjerne det genstridige, klistrede stads med en våd finger. Selmy reagerede, men lidt for sent på det. Han trak sit hoved væk fra ham og stirrede på ham med et forvirret blik, der næsten kunne sige sætningen, Hey, hvad har du gang i? Selmys egen mund, og læber, som Theodore havde tværet din våde finger henover, strammede lidt til. Og han stirrede lidt længe, og flyttede så pludseligt blikket ned i stilhed. Hans krop havde stivnet op, men nu slap han bevidst musklerne. Det var okay. Det gjorde ikke noget. Det var ikke normalt, men han kunne godt se på Theodore, at han selv kunne se at det var en fejl. Han rømmede sig derfor og gav ham et lille beklagende nik.

”Det håber jeg også han er. Tak” Selmy smilte lidt vemodigt til ham ”Hvis vi støder på hinanden igen, og det gør vi jo nok, så kan jeg vise dig noget af projektet. Hvis du vil, altså.”

Han nåede kun lige at tilbyde det, da han endnu engang gik i stå. Denne gang over, at Theodore suttede på sin finger. De fik øjenkontakt midt i suttet, og det var ret tydeligt at se i Selmys forstyrrede blik, at han havde spottet det, og at han tænkte præcist det samme. ”T-Theodore, din lille hvalp!” Udbrød han chokeret ”Du slikker vel ikke honning op, der har været på mit ansigt!” Selmy var nu så forlegen, at han blev lidt mere lyserød fra halsen og op.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 09.09.2026 19:57
Han sendte Selmy et blødere smil, da han blev takket, og lo så kort over den hurtige indskydelse: det gør vi jo nok. Et muntert brum fulgte hans nik.

"Meget gerne." Han så frem til det.

Den lille honningupser forsøgte Theodore ellers pænt at lægge bag sig. Han havde godt set den forfærdede grimasse og måden, Selmy havde trukket sig væk på. Men sket var sket, og Theodore kunne ikke ligefrem gøre det om. Det havde jo heller ikke været med vilje. Han havde set honning, og hjernen havde tænkt fiks det. Så var resten ligesom sket af sig selv.

Lille hvalp!

Ånden fór ind gennem næsen på Theodore ved det pludselige udbrud. Han sank og tørrede i en hastig bevægelse fingeren af i buksebenet, som om det på nogen måde kunne skjule beviserne. "Jeg glemte dét!" protesterede han.
Varmen havde allerede sneget sig ud i hans egne ører.
"Jeg tænkte ikke over det." Ligesom alt det andet før.  Blikket flakkede tilbage til Selmy, og Theodore opdagede til sin forfærdelse, at han ikke var den eneste, der havde fået farve. Selmy var så lys i huden, at det var umuligt ikke at se den lyserøde tone brede sig fra halsen og opefter.

Theodore stirrede et øjeblik. "Nu besvimer du ikke, vel?" 
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 09.09.2026 22:59
Han glemte det. Han tænkte ikke over det. Selmy rystede på hovedet ad ham, og forsøgte at få styr på farven i sit eget ansigt. Som healerlærling og erfaren bleg, normand, vidste han, at den bedste kur jo var at skifte emne eller tænke på noget andet, og det var lidt svært, når man reagerede så kraftigt på spyt og berøringer.

Han børstede krummerne af sine hænder og pakkede fladbrødet mere sammen. Han tog den under armen og rejste sig op fra bænken, alt sammen i få bevægelser. Han trådte dernæst hen foran Theodore med et lille buk frem, for at nå ham i øjenhøjde, og så ham i øjnene for en stund. Med en fri hånd tog han blidt fat på Theodore ved hans hage, så de unge kinder gav efter for hans fingre. Siden de alligevel åbenbart var tætte nok til at være oppe i hinandens ansigter.

”Nej, jeg besvimer ikke.” Ikke af spyt og ikke af sin rødmen. Allerhøjest kunne han bruge et fad at vaske sig ved. Selmy så ham i øjnene med et alvorligt, dog spøgefuldt blik. ”Det er syge folk, der gør sådanne ting.” Han slap hans ansigt forsigtigt og rankede sig op med et lille tilgivende smil, som egentlig var tilfredshed i forklædning. Han gjorde et lille nik mod festlighederne bag sig. ”Lad os prøve nogle ting, inden fyrværkeriet.” Selmy skulle ikke være den der trak Theodore ned i sit eget sorte hul. Der var fest i byen, og det var tydeligt, at Theodore var villig til at opgive alle de sjove ting, bare for at snakke med ham. En ældre. Derfor havde han også ansvaret for, at han fik en god aften og kom sikkert videre.
Theodore

Theodore

Væbnerlærling hos Lyset

Kaotisk God

Race / Nordfolk

Lokation / Dianthos

Alder / 14 år

Højde / 158 cm

Tatti 10.09.2026 00:17
Theodore fulgte Selmy nøje med blikket. En smule påpasseligt, da lægesønnen rejste sig og børstede krummerne af sig i én bevægelse.

Ville han hjem? Tilbage til sin søster?

Theodore nåede allerede at udtænke adskillige forklaringer på Selmys pludselige opbrud. Det havde trods alt været en dum brist i hans hjerne sådan at tørre en anden gut om munden og–
"Mh?" En forundret lyd slap ham, da Selmy i stedet trådte hen foran ham og lænede sig ned. Helt ned i øjenhøjde. Theodore så tilbage på ham. Selmy gjorde det samme, men sagde ikke noget. 

Brynene trak sig langsomt sammen. Ville Selmy til at bonke ham med sin pande? Det virkede ærlig talt som en dårlig idé med deres historik.
"Hvad er der—"Ordene døde i samme øjeblik Selmys fingre tog fat om hans hage og trykkede kinderne en smule sammen. De blå øjne blev større. Hva'? Blikket flakkede over Selmys ansigt, der pludselig var kommet alt for tæt på, mens Theodores hjerne gjorde et ihærdigt forsøg på at finde ud af, hvad i alverden der foregik. 

Nej, jeg besvimer ikke.

Okay.

Det er syge folk, der gør sådanne ting.

Havde Theodore ikke været så overrumplet, kunne han sikkert have fundet et passende svar til dén bemærkning. I stedet sad han bare og stirrede efter Selmy, også efter hans fingre havde sluppet hagen. Theodore gned sig flygtigt over stedet, hvor hånden havde været, og rynkede ansigtet sammen. Selmy kunne sende ham alle de dér smil, han ville, men det gav ham ikke mange ledetråde til, hvad dét dér lige gik ud på.

Blikket røg tilbage til Selmy. Lad os prøve nogle ting. Dét kunne Theodore til gengæld forholde sig til. Han kom hurtigt på benene og rettede endnu en gang på efeukransen i håret. "Jeg så noget ringkast derovre." Han pegede gennem menneskemængden. "Eller er der noget andet, du har lyst til?" På vejen fik han smidt det tomme krus og sivet fra fladbrødet i en affaldsspand.
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 10.09.2026 08:47
Theodore virkede helt paf, som han slap hans bløde, ungdommelige ansigt. For meget? Nå pyt, han stirrede afventende ind i drengens øjne, indtil der kom respons. Han ønskede at se ham smile igen, og han fik hurtigt det han ønskede.

Han bakkede og gjorde plads til at Theodore kunne springe op fra bænken. Ringkast. Selmy havde haft meget lidt lyst til at gøgl af den slags, siden han var dreng, men i dag ville der være et formål med det. I dag skulle han forsøge at have det sjovt. Han var ret meget voksen og kedelig, også i en så ung en alder, men måske kunne Theodore lære ham at slippe alvoren lidt.

"Okay, vi starter med ringkast," Svarede han. Normalt kunne han have fundet på hundredevis af andre ting at lave, men de hundredevis af ting ville indbefatte en bog eller et roligt sted. Ikke ringkast eller snaskede ting, ildslugere eller hvad end de unge i dag udsatte dem selv for.

Han gav Theodore et nik og placerede sin hånd på skulderen af ham længst væk fra sig. Givet aldersforskellen virkede det næsten broderligt, selvom brødre havde det med at lade de små i stikken. Selmy passede på ham, for nu var det blevet lidt senere, lidt mørkere, og det havde en verden til forskel i forhold til hvor mange drikkevarer, folk havde nået at tylle i sig. Selmy ledte dem i retning af ringkastboden.
0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Que, Lux , Blæksprutten, Krystal , Helli , Tatti
Lige nu: 6 | I dag: 10