Krystallandet
Que 21.09.2023 09:52
Der var ingen vej ned igen. Finneas spærrede for trappen, og næsten også udsynet til spanden. Valdemar mærkede panikken lige så stille vokse, hjertet bankede hurtigere og hurtigere og sveden piblede frem flere steder end bare i håndfladerne. Han var virkelig ikke klar til at dø, og Finneas havde virket så venlig. Roen der var over den anden gjorde nærmest det hele værre, tænk at man kunne være så rolig når man plottede på at slå en anden ihjel. Og så prøvede han at afvise det, og Valdemar vidste ikke helt om han troede på det. Øjnene smallede sig mistroisk og han holdt forsat en god afstand til Finneas. " Hvorf-for skulle jeg ellers her op? Hvorfor h-holder du mig fra at gå? " Man kunne ikke undgå at lægge mærke til at han var overbevist om det var det der gav mest mening. Da hånden lagde sig mod skulderen trak han den til sig og trådte endnu et skridt væk.
" Men.. Hvorfor? " Brynene rynkede sig forvirret over tilbuddet, men det gav mening for ham, og gjorde han lidt mindre panikken. Noget for noget. Valdemar sank og så ned på gulvet, mens tankerne farede rundt inde bag det brune hår. Det virkede dumt at tro på ham, men han havde bare heller ikke helt gjort noget for at gøre ham fortræd, tværtimod. Læberne pressede sig sammen og spidsede sig i en usikker og tænkende grimasse.
