Kommentaren om hvordan mænd som ham elskede kvindelige former fik det til at løbe koldt ned af hendes ryg, så hun lagde armene om sig for at varme sig over det.
Isabella sendte kvinden et venligt og roligt smil, som der blev løsnet for håret. Hun genkendte selv, hvor dejligt det kunne være at få håret ned efter en hel dag med det bundet væk fra ansigtet. Selv var hendes eget hår bundet op og væk fra ansigtet.
Det var ikke voldsomt, men man kunne måske ane en anelse bleghed i Isabellas ansigt som sløret for erhvervet blev lettet. Hun samlede sine hænder på sit skød og flettede fingre med sig selv. I hendes hoved bad hun, at kvinden måtte få den hjælp, hun havde brug for, for sådan et fag måtte være forfærdeligt. Og hvad med alle børnene? Ja, eftersom det ikke var aktuelt for Isabella, var hun ikke bekendt med præventionsmidlerne, der var til rådighed. Isabella sank en klump i halsen som der blev snakket om hvordan hun mod betaling var selskabelig. “J-jeg har altså ikke nogen krystaller med mig,” hviskede hun. Nej, det var ikke fordi at Isabella var interesseret i rabat eller en ydelse, men hun var bange for at Rosalind tog dette som en arbejdsaftale.

Rosa nød et få håret ned, kort lod hænderne løbe igennem for at rette det til, det var ret så langt som det nu lagde sig ned ad hendes ryg. Hun smilede let tilbage til den anden, og drejede sig lidt mere imod hende, betragtede hvordan hun tog imod ordene, klar over de kom fra to forskellige verdener på det punkt. Som hun skulle til at drikke, var hun ved at få vinen galt i halsen vend svaret der lød, måtte hoste en smule, før glasset hurtigt blev sat fra sig. Og hun måtte tørre munden med håndryggen, før hun endelig var i stand til at kunne svare. Hvor var hun dog uskyldig “Betaling? Isabella dette her er ikke noget du skal betale for, jeg har ikke gjort dig noget? Desuden rede jeg dig kun” forsikrede hun hende om, og måtte alligevel trække i et smil igen.
Den ene hånd lagde sig blidt ved den andens skulder” de må ikke tro jeg gør det mod min vilje, jeg har selv valgt min vej” tilføj hun, skulle ikke frelses eller andet nej, hun havde det fint med sit arbejde, det gav hende den opmærksomhed, hud hunger nærvær hun altid søgte efter at få. Det var bedre end at skulle være blevet giftet væk, som var hvad hendes forældre havde ønsket, før de tog hende i seng med en køkkendreng.

Isabellas eget hår var bundet op, men ville ikke blive løsnet, før hun var i alene rum tilbage på templet. Hendes lyse øjne blev store som hun så hvordan Rosalind kløjes i hendes vin. Hun var hurtig til at placere en hånd på hendes ryg. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, men hvis det forsatte med at hun hostede ville hun nok klappe på hendes ryg. Det blev dog ikke akuelt. En forklaring til Rosalinds reaktion fik kinderne til at rødme. “Oh-” pustede hun og man kunne se hvordan hendes skuldre sænkede sig en anelse som hun også trak sin hånd tilbage til sig selv. Nu blev dog Isabellas tur til at få en hånd på skulderen, som kvinden overfor hende prøvede at forsikre hende om at det ikke var noget hun gjorde mod sin vilje. “Men-” Isabella havde mange spørgsmål, men mange af dem følte hun var for uanstændige at spørge om. Hun slikkede sine læber og så ned mod hendes igen foldede hænder. En af hænderne løsrev sig dog for at rykke en tot af sit hår bag sit ører. Hun tog et øjeblik for at samle sine tanker. “Møder De mange som ham?” hviskede hun næsten. Hun vidste selvfølgelig ikke om Rosalind overhoved måtte snakke om sine kunder, men Isabella frygtede for hvordan hun skulle færdes ude fremover, nu hvor hun havde skrabet overfladen af de vamle og lumre hemmeligheder, der foregik i de mørke gyder.

Rosa kom sig over vinen, det var nok bare de uskyldige at det næsten var kommet bag på hende, for selvfølgelig skulle hun da ikke betale. Det var Rosa selv der havde taget hende med hjem,  hun smilede en smule varmt til den anden og rankede sig let som hun igen, kunne trække vejret helt normalt igen. Blidt strøg den andens skulder med sine fingre og lagde hovedet let på skrå “ de er ikke i templet nu, de må gerne stille spørgsmål jeg skal nok prøve at svare” tilbød hun, da hun selv kendte livet i byen ret godt og den anden havde nok en del at lære, hun undre sig over man kunne lade en så ung kvinde gå alene og prædike, frygtede de ikke for deres kære ville falde i forkerte klør? At mørket kunne finde dem?
Det næste måtte hun kort tænke over, det hjalp heller ej at skræmme den anden fra vid og sans, men hun kunne bare heller ikke pakke hende ind i silke? “ der er få som ham, men de fleste er mere normale, ham der var påvirket af alkohol” sagde hun med et suk, fulde mænd kendte hun alt for godt til, de kunne være pestilenser at have med at gøre “ et godt råd er at holde dig væk fra kroene sent om aftenen” tilføj hun, der var der større chance for at møde svin

Kvinden prøvede at forsikre Isabella om at det var okay at stille spørgsmål, men samtidig så vidste Isabella bedre, ikke at hun ville specifikt fortælle Rosalind at hun tog fejl - men det gjorde hun. Isabella kunne ikke bare stille spørgsmål som hun lystede, for hun blev nødt til at forholde sig anstændig selvom hun af og til overvejede hvordan alting foregik…
Tanken blev dog hurtigt skubbet væk som Rosalind dog fandt et svar frem til hende. Isabella kunne have svoret at hun oplevede lugten af alkohol igen og de våde kys mod hendes hals, da alkoholen blev nævnt. Hvor længe ville Isabella genopleve, hvad der skete det minut ude på gaden? Isabella nikkede lidt før hun hørte hvordan Rosalind snakkede om aftener og kroer. Men det var jo ikke fordi det var så mørkt endnu. Hun prøvede at se mod det nærmeste vindue for at se vejret udenfor, “Jeg- jeg skal også snart tilbage til templet,” lød det lavt fra hende, velvidende om at kom man ikke hjem til tiden kunne det have konsekvenser. Jah, jo, det var jo ikke fordi det var at sammenligne med hvad en slave kunne blive udsat for, men at være den der skulle pudse op i fritiden eller stå med klokkerne.. Ja, så var der federe ting at lave. “B-bor du tæt på en hovedvej?” undrede hun sig, og var sikker på hun kunne finde vej hjem selv.

Rosalind lærte aldrig at forstå dem, der valgte at vig deres liv til templet, der var så mange regler og ting de aldrig ville lære. På en måde syntes hun næsten det var synd for den anden, men så igen det var måske hendes eget valg? En ting var dog sikkert selv folk fra templet syndede, fordi hun havde enkle kunder derfra, selvfølgelig top hemmeligt for lidt ekstra betaling.
Hun betragtede den anden som hun virkede til, snart at ville gå det var ellers en skam men sådan var det jo, det var nok for det bedste for på et tidspunkt ville hun måske selv føle sig fristet.
Rosa tømte sit vinglas, før hun var klar til at svarer “ hvad med jeg følger dem hen til hovedvejen? Så jeg også sikker på, du er sikker” det var et ærligt forslag fordi der var en risiko for at støde på manden igen, og den unge kvinde kunne umuligt klarer ham alene. Hvis hun skulle ud kunne hun vel ligeså godt, tage et smut forbi smeden? Hvis han altså var hjemme ellers kunne han findes nede på kroen. Han var en af de faste kunder hun faktisk nød at hænge lidt ud med. Hun rejste sig roligt op “ jeg går med, skal alligevel lige forbi en ven” hun regnede ikke md den anden ønskede at vide mere, og måske Isa selv kunne regne ud hvad hun skulle?

Isabellas øjenbryn hævede sig, da et forslag kom frem. Et taknemmeligt smil spredte sig på hendes læber, “Det ville være rart,” hendes hoved lagde sig taknemmeligt lidt på skrå. Hun vidste selv, at hun nok ikke ville kunne forsvare sig imod manden, hvis han fandt hende igen. Til gengæld, som hun nævnte, at hun skulle forbi en ven, kunne man næsten se, hvordan der opstod en nervøsitet for at spørge ind. Men så igen, det var heller ikke hendes sag at rode i, hvad Rosalind, som egentlig stadig var en fremmed, skulle hos sin ‘ven’. “Er der noget du mangler, inden vi går?” undrede hun sig. Hendes hænder på hendes lår strøg sig lidt op og ned ad stoffet, en anelse urolig. Var det kun fordi hun overvejede hvad Rosalind skulle hos sin ven?

Rosalind sendte et smil før hun rejste sig “ så følges vi ad” svarede hun roligt, for dog så at nikke en smule, kunne næsten se på Isa at hun havde et spørgsmål, men heller ikke ville spørge, det var sært de ikke måtte lære så meget? “ ja jeg skal lige hurtigt sætte håret” svarede hun sendte et smil før hun gik hen til sit spejl, for at sætte håret op denne gang i en simpel hestehale, smeden var ligeglad med hvordan hendes hår sad.
Imens hun ordnede det, valgte hun selv at svarer på det spørgsmål, der næsten hang i luften “ jeg skal hen til en fast kunde” sagde hun skævede til den anden gennem spejlet før hun endelig blev helt færdig og kort fik taget lidt ny parfume på, vendte sig om for at gå til gangen “ vi må nok hellere komme afsted” lød det imens hun selv tog de lidt høje hæle sko på igen. Dette måtte siges at være et lidt mærkeligt møde, men Rosa var blot glad for hun havde nået at skåne den anden for en voldtægt.

Isabellas blik fulgte Rosalind som hun rejste sig for at gå hen og sætte sit hår op igen. Hun rettede sit blik mod sine hænder på hendes lår. Spørgsmålet lå stadig og brændte på hendes læber. Som hvis den prostituerede vidste det i forvejen, svarede hun på det spørgsmål, der ikke var blevet stillet. Isabellas øjne blinkede et par gange, stadig fastlåst på sine hænder, før hun så tilbage på kvinden, som var i færd med at tage en ny duft på. Hun skyndte sig at komme op og stå, som Rosalind nævnte, at de måtte komme af sted. Rosalind skulle endelig ikke blive forsinket grundet Isabella. “Klar,” nævnte hun og var klar til at følge kvinden til de store gader.

Rosalind fik gjort sig helt klar, ikke at hun gjorde så meget ud af sig selv, fordi det gik smeden ikke op i. Hun var dog på sin vis glad for at have mødt denne kvinde, måske de en dag stødte på hinanden igen, forhåbentlig mindre dramatisk. Det sidste der kom på var skoene før hun stillede sig hen til døren. Rosa fulgte hende til hovedgaden, før hun stoppede op og så på hende, sendte et opmuntrende smil “ måske vi ses igen, men pas på dig selv okay?” sagde hun venligt. Hun gav den andens skulder et blidt klem, før hun nikkede og forlod hende for at søge imod smeden….