Et kort glimt af rovdyret var der at spotte, men det fik hende ikke til at frygte ham, blikket gled ned som han stoppede deres hænders arbejde, før hun mødte hans blik og måtte lytte. Hun nikkede let til ham " jeg skal nok påminde dem, men ja der er langt vigtigere ting lige nu" det var bedre de begyndte at, udforske hinanden mere end at snakke om rejsen, selvom hun allerede glæde sig til at rejse med ham. 

Grådigheden var fordi lysten var så stor i hende lige nu, at hun havde behov for der skete mere, at mærke mere til ham. Hendes læber arbejde imod hans, ikke alle lystpiger kyssede men for hende, var det en del af akten og nærværen dette kys blev dog ikke så langt som han ikke helet hjalp til var det bedre at stoppe. Hun lod sin tunge fange blodet ved hagen, før hun fik nappet hans øreflip og måtte sukke ved lyden han kom med.

Rosalind måtte nikke til hans ord, smerte var i sandhed en ting hun søgte, og hun var sikker på at i hans hænder ville hun kunne få netop det. Hendes hænder flyttede sig fra manddomen, før han skubbede hende ned imod sofaen og hun lod sig placere som han ønskede sig. Armene lagde sig ud til siderne let bøjet og hovedet måtte hvile til den ene side, kunne allerede mærket hjertet slå hurtigere som spændingen steg, mærkede hvordan han trak hende længere op, og hendes ryg svajede fint for ham let lod sig nappe i læben som hun afventede ham.
Ordene der forlod ham fik hende til at brumme en smule lysten, den mørke tone fik blodet til at pumpe hurtigere og hun måtte kort samle tankerne før det ville være muligt at svarer ham " jeg kan tælle uden problem herre" lod sig lægge lidt tryg på ordet herre. Dette var netop hvad hun så meget havde brug for, hun fortrød på ingen måder at have taget denne mand med sig hjem, de næste mange timer sikker på de begge, nok skulle få hvad de ønskede sig. Som snakken faldt på et safe ord måtte hun kort overveje hvad de var nemt for hende at huske, når de først kom rigtig igang selvom hun var sikker på at kunne holde til hans behandling. 

Men det var lidt som om han distraherede hende, som fingrene fandt deres vej imod det våde jeg, afslørede hvor klar hun ærligt var på ham. Det måtte han vel også tage som lidt af en bedrift? at tænde en så ung kvinde? Hun fik dog fokuseret og fandt et ord " kat ville være nemt at huske" erkendte hun så, sendte ham et smil før hun måtte sukke en smule. De næste ord fik spændingen til at stige, det skulle nok gå men det var altid svært at holde den første orgasme inde, men hun kunne godt det var ikke ukendt for hende, så længe hun kunne få lov til at få sin forløsning på et tidspunkt. 
" jeg har forstået alle dine krav" erkendte hun, placere sig selv en smule bedre og kunne mærke hvordan kroppen næsten sitrede for at mærke ham, for at dette skulle gå i gang. Klar til at tælle når han ville gå igang, spændt på hvor hårdt slagene ville falde? " mhh jeg er din nu Neculai" måtte hun hviske med et svagt suk af forventninger. 

Fingrene fik fri lege i mens han ventede på at hun skulle finde på et ord, og de stoppede så snart at ordne forlod hendes mund. Han nikkede bekræftende, men sagde intet som han fjerne fingrene fra de våde folder i mellem hendes ben. Neculai lod hans finger arbejde imod hendes baller. Hans følte at han kunne drille hende en smule, en flask form for sikkerhed, som på en hver tid kunne ændre sig. "Er du det?" sagde han kort, en testende tone som hverken var varm eller bekræftende. "Hvis du i sandhed var mine, ville du bære mine bide mærke næste gang du ser den anden vampyr, og fortælle dem at jeg ikke vil tolerer hvis de efterlader et eneste bid frem over, er du sikker på at det er hvad du ønsker, at være en personlig genstand som jeg har ejerskab over fremover?" kort lod han den ene hånd tag fat i venstre balle og han klemte indtil at de spidse negle efterlod små aftryk. 

Han slap kort, men ikke unde grund. 

Et lydig klask blev det til som en hånd kom ned over hendes bagdel. "Måske skulle jeg tage dig med op i bjergene, hvor de andre vampyrer holder til, og lad dem alle se på i mens jeg har dig, blot for sende dem end besked," endnu et vel placeret klask på højre balle. Der efter arbejde en hånd sig blind hen over begge balle og ned langs ryggen til den stoppede mellem skuldrebladene. 

"Ved du hvad der ville være den ultimative ofring?" hans ord blev kolde, som han dreje hoved ned for at skabe øjenkontakt med den synlige del af hendes ansigt. Hånden der hvile ved skuldrebladene flyttede sig tilbage imod hendes bagdel. "Dit liv," lød det og denne gang kom der ikke endnu en hånd imod balleren, men i stedet bløde finger som kort masserede de røde mærke før hånden igen kom hård ned over begge baller. Han var ikke ude efter at tilbyde hendes vampyr forbandelsen, ikke hvis han skulle være den gav den til hende. Ideen om at have flere afkom, eller bare et som han udvise lyst overfor var ikke tiltalende på nogen måde, og han havde altid fortrukket at lade andre vampyrer om den slags.   

Rosalind måtte sukke som fingrene forlod de fugtige folder, men mærkede hans hænder der arbejde imod hendes baller, hvilket også føltes skønt. Hendes ord havde måske ikke været så oprigtige, de fleste mænd ville ikke kommentere på det, men selvfølgelig var han ej som andre. Som ordene lød gav de et sug i maven, hun lytte nøje til ham men måtte stønne som hans negle piercede hendes hud ved ballen, men idet hendes mund åbnede sig for at svarer ham, ja så faldt det første klask og det måtte jo tælles. Et støn lød som hun ærligt nød hans slag imod den bare hud, der let bevægede sig efter slaget, og en flot farve trådte langsomt frem for ham at se.  

Hans ord var næsten lokkende, tanken om at han kunne eje hende var fristende, men hun lod ham dog ikke få et svar endnu. Fordi kort efter faldt endnu et slag imod ballen. Og endnu et støn måtte slippe imens kroppen let vred sig over ham, dette gjorde hende blot endnu mere fugtig og klar på ham, som kroppen næsten tiggede efter at mærke mere, meget mere af denne mand. 
Hun måtte sukke som hans hænder gled op af kroppen, til skulderbladende mærkede hvordan han føltes imod den bløde hud, nappe sig i læben over flere af hans ord der lød. 

Deres øjne mødte halvt, som han bukkede sig ned over hende, de kolde ord fik gåsehud til at rejse sig, ej ikke på en dårlig måde. Men ordene der lød kunne hun ej give ham, hun ønskede mange flere år i live, men alt andet kunne hun måske give ham noget af? Rosa måtte stønne højt som slaget over begge baller faldt, talte det som et eller to? Som han blev færdig med at snakke, kunne hun endelig samle sine ord " Neculai min kære jeg kan ikke give dig mit liv, hvordan skulle jeg ellers kunne se dem igen? mærke dem imod mig igen? " hendes ord ligeså legende som hans, kort gled et smil over læben " men at tage mig til bjergende og vis mig frem, det lyder næsten lokkende, mon de ville nyde at se mig tilfredsstille dig, og kun dig?" hun legede med ilden, men hvordan skulle man kunne gøre andet? 

Kort rykkede hun en anelse på hovedet, så hun kunne se bare en smule af ham " men vil de have jeg skal være din? de ved jeg ej kan forlade mit arbejde, men jeg kunne indgå en aftale med dem?" hun pressede sin underkrop en smule ned imod ham, hendes krop dirrede næsten af ren lyst til ham "tag mig Neculai lad mig ikke glemme dem" hun tigge om at få mere nu, hendes krop ønskede det så meget at hun næsten dryppede på ham.