Alt virkede så lyst, så fuld af farver. Det hele virkede som en drøm. Som Frederiks drømme, men det var virkelig. Det måtte være virkeligt. Frederik kunne mærke det. Lugte det. Smage det. Der var intet at bekymre sig om. De var sammen. Glæden, roen, tilpasheden. Det spillede alt sammen en forførende musik i Frederiks ører, fik ham nærmest til st svæve. Børnene tilsluttede sig Frederik og Aedions omfavnelse. De var sammen. En familie. Fuld af kærlighed. Fuld glæde. Frederik grinte bekymringsfrit. Det var alt okay, og hele krystallandet måtte se det. Skulle se det. 
 " Sikke nogle yndige børn! " Som tabte nogle glaskuplen Frederiks og hans familie stod i, spiltredes glæden og lykken i tusinde stykker, som mørket overtog og Frederiks mor - Sefia-Maria - trak børnene til sig. Frederik prøvede at holde fat i dem. Holde dem fra hende, sikre sig hun ikke rørte dem som hun havde rørt ham, men lige lidt hjalp det. Kroppen var stivnet, fanget af en bånd skabt af alle de ubehagelige følelser Frederik alt for godt kendte til, og holdt ham fra at redde børnene. 
 Det var som et dårligt teaterstykke. Rigtig dårligt, på alle måder. Langsomt, og pinefuldt spillede det foran Frederik, tøj forsvandt, hænder vandrede, barnegråd. Frederik prøvede at se væk, men båndet holdt ham fast. Tvang ham til at se det. Til at genleve hans værste mareridt. 
 Men Frederik gav ikke op. Han sled og vred og kæmpede for at komme fri af de omklamrende bånd af ubehag, væmmelse og bekymringer. Bandede og svovlede af Sefia-Maria og prøvede at sige beroligende ord til børnene. Det skulle nok gå alt sammen, far er der. Og det virkede. Kærligheden var for stor. Frederik nægtede blot at give op. Han kunne redde dem alle. Og da Sefia-Maria begyndte at skrige et smerteskrig løb børnene over til Aedion. Båndene slap Frederik, og Sefia-Maria begyndte lige så stille at brænde, langsomt og smukt. Alt lyset, alle farverne, glæden. Alt det gode blev bragt til live igen, men den lille familie stod og så på monsteret brænde. Et smukt syn, der fik alle de rigtig følelser frem i Frederik. Følelser der fik et stort, glædeligt smil til at vokse frem over det spinkle læber, mens han tilfreds så til mens han mor brændte ihjel. Igen..

 Bank, bank, bank. Frederik blev hevet tilbage fra sin rus - nogenlunde - ved den gentagende lyd. Svævende flyttede blikket sig fra Aedion der stadig stod hvor han havde omfavnet ham i første omgang, og hen til døren der åbnede sig. Musling.. Frederiks fraværende blik landede på.. Aedion?, som han bragede ind.
 " Hm? Hva.. hvordan..? " Frederik så forvirret hen hvor han ellers mente hans drømmeprins havde stået sekunder forinden han kom gående ind af døren. Men han var der ikke. Frederik brummede og fik lidt besværet rejst sig fra kanten af sengen, og gik den pludselig langhårede Aedion i møde.
 " Heh.. Musling.. Du ved jeg ikke kan lide at blive kaldt det.. " Lød det en smule underholdt fra ham, og Frederik stoppede foran manden fra hans drømme. Hænderne lagde sig mod skuldrene, hvorfra de gled op af hans hals, og videre ud over hver sin side af kæben.
 " Mmmh.. Børnene sover.. " Hviskede Frederik sigende, som han lod den ene tommelfinger glide over den anden læber. Der mørkeblå blik - svævende som det var - skiftede langsomt mellem at kigge på fingeren mod læben og den andens fortryllende, blå øjne. 
 " Så vi kan hygge os, i stedet.... " tonen var lav, sensuel og Frederik lænede sig langsomt frem - totalt blind for alle de små ændringer der pludselig var i hans drømmeprins. Håret, højden, hvordan han snakkede.

Det var joh ikke sådan, at Vektor ikke havde været omkring folk på Nox før. Tværtimod... han blev oftere (end hvad godt var), bedt om at blive. Især med førstegangsprøvere. Bare indtil de var startet på rusen, eller i hvert fald ikke længere var bange for at den ville ende helt forfærdelig. At efterlade Frederik deroppe, havde dog været et meget bevidst valg - han havde en del andet han hellere ville, end at se tankerne forsvinde væk i drømme. Mareridt, som for den mørkhårede mand også var drømme - en balancegang Vektor heldigvis ikke kendte noget til. 
Men det gik ikke, at han sprang ud af et vindue. 
Det var i hvert fald det argument han bar med sig i hånden, da han havde vendt snuden imod værelset igen. Men at der var så drastisk forskel Frederik før, og Frederik nu - det overraskede ham alligevel lidt. 

Se overraskelsen havde han set komme, og Vektor vinkede lidt overvejende til ham imens han glippede de mørkeblå øjne på plads - jah kom mere.. op, op fra det dybe dagdrømmeri. Men den efterfølgende tone lød venlig, kærlig, og næsten spinnende imod hans ører og læber, som den fyldte afstanden imellem dem. Hvad? Børnene? Og Vektors blik gled ufokuseret fra hvad han sagde, ned på fingeren over hans læber, før det spejlede hans i øjenkontakten. Oh, og han kyssede ham igen, uden at tænke alt for meget, da oliesælgeren kom for tæt ind på intimsfæren. Oh... han drømte stadigvæk? Men det var svært at trække sig, når man samtidigt følte hvordan hænderne have fulgt hans omfavnelse, og lidt afventende var landet på den andens hofter. Øjenlågene havde tilmed været en anelse på vej ned ved det pludselig nærvær, paraderne drastigt sunket, men med et lidt mere bestemt brum trak Vektor sig dog, inden han blev alt for villig. "Frederik - du er på stoffer" kunne han samtidigt ikke lade være med at smile imens han sagde, stadigvæk lænet ind, og skævede mere op, for at se hvor væk, de mørke øjne virkelig var. Hvem så han mon foran sig lige nu?
"... er det en god drøm?" og han nussede stoffet over hoften en anelse. Fordi selvom den anden var på stoffer, virkede det ikke vigtigt for drømmesælgeren at hive ham ud af rusen. Det ville joh næsten være dårlig service. 

Men omstændighederne var vigtige. 
Vektors blik havde genfundet lidt af sin opmærksomhed fra før, hvorfor trak det i ham at blive stående? Jah når det gjaldt rationering, kunne man vel se det på to måder. 
Det var en delikat situation, og han ville ikke beskyldes for at gøre mandens rus dårlig. Og han havde joh betalt lidt mere, hvilket plejede at betyde bedre service. Det gjorde ikke noget, at spille en andens fantasi når de, eh, ramte sådan et humør. Men han virkede stadigvæk godt bedøvet, den kære mand. For bedøvet? Læberne pressedes lidt vurderende sammen. 

 Læber mødtes og som var det skabt af ren magi, eksploderede lys og farver i Frederik. Han kunne mærke det. Det var perfekt, der var intet som at kysse Aedion. Men det var ikke nok, Frederik ville have mere. Han ville mærke ham. De skulle blive et, så han aldrig blev væk. Men så trak den anden sig.
 Brynene rynkede sig uforstående og hovedet virrede lidt til siden, som var et ubehageligt for Frederik at høre. Er det en god drøm. Ordene gav genlyd som kom de flere forskellige steder fra i rummet, og Frederiks hoved virkede til at have svært ved hvad retning det skulle vende ørene i. 
 " Mh..? " lød det forvirret fra ham i et brum, inden blikket landede på personen foran ham. Langt sølvhår, groft udseende. Hænderne slap den andens kinder, og lagde sig ned på skuldrene, for at glide langs armene. 
 " Du er ikke.. " en drøm... Aedion.. Det var som om hjernen prøvede at grave sig fri af.. et eller andet. Frederik sank en klump og virrede lidt med hovedet, inden han trak hænderne til sig og trådte lidt tilbage. 

 " Aedion? " Det var søgende. Kaldende. Som var Frederik blevet efterladt og han forstod det ikke. Man så mærkede han en hånd på skulderen, og der var han, ved han side. Frederik smilte og vendte hovedet i retningen af drømmemanden, der ikke var der for andre end Frederik. 
 " Jeg er lige her... " beroligede manden fra Frederiks dybeste fantasi. Manden Lily havde givet et navn. Lettet åndede Frederik op og et helt saligt udtryk bredte sig over det spidse ansigt. Aedion gik frem, lod hånden glide ned over Frederik skulder og stillede sig ved siden af den forkerte Aedion. Frederik der havde fulgt ham med blikket, rynkede panden over de to mænd. Indtil de pludselig var den samme.
 " Det er okay, " lød en hvisken fra et fjernt sted, med Aedions honning bløde stemme. Så Frederik trådte frem igen, lod en hånd finde vej til nakken på manden foran ham og den anden hånd glide om hans hofte. 
 " Alt for meget stof mellem os,  " brummede han, som var det et svar på den tidligere kommentar om stoffer han ikke helt havde forstået. Læberne blev grådigt presset sammen, nu ville han altså være sammen med sin mand!

Forvirring, og nok også en grad af benægtelse svømmede i de mørkeblå øjne der mødte Vektor. Nej, han var ikke... hvem end Frederik søgte. Faktisk, var han nok det fjerneste fra det drømmescenarie af en herlig prins, når han med sine beskidte fingre lukkede tættere sammen om det begær der alligevel var at mærke i luften. Ikke efter ham som person, nej, det var rettet imod noget andet. Men han kunne ikke være mere ligeglad, når han først havde fået en smagsprøve.
Lænet tilbage, afstand. De ru fingre gav modvilligt slip på den andens hofter, da han følte hvordan erkendelsen (alligevel) fik ham til at trække sig lidt mere. Aedion, du er ikke Aedion. Og sølvelverens øjne lyste lidt op ved navnet (også selvom han ikke genkendte det), nu hvor at det flød ud imellem dem. Aedion? "Nej..." tilføjede han sagte. Dæmpet, og lidt åndeløst. Han burde gå igen. 
Men læberne brændte stadigvæk efter den gode overraskelse. Og hungrede samtidigt efter nærvær. Noget han ikke helt havde regnet med, efter deres lille episod - et minde fyldt med glasskår i det ellers pæne idealbillede der var af drømmesælgeren. Nej ikke efter den vrede, han også have bevidnet. 

Men havde han nogensinde været helt ærlig med sig selv i den tanke? Han vidste udmærket, at det ikke krævede en musikers hænder at slå drømmesælgerens strenge an. Nok nærmere det modsatte, og en kende tændt, følte han hjertet banke blodet hurtigere rundt i årene. Han var en træls type. Men det var sølvelveren så sandelig også; så kunne de være træls sammen, og hade sig selv senere. En af dem kunne, i hvert fald. 

Han kunne ikke se hvad der foregik, i den mørkhårede mands hoved. Men han kunne genkende sulten i blikket, egne pupiller på vej tiil at blive gradvist større. 
Høj mand, hurtige hænder. Og Vektor lænede sig med en lidt dæmpet latter en smule bagud i det kys Frederik krævede, bare så han ikke fik det for nemt, da han selvfølgelig endte med at give efter. "Så må du hellere gøre noget ve-" og han nåede ikke engang at afslutte sine drillende ord, førhen at læberne ramlede sammen med hans. Slugte ordene for ham, og i stedet lod ham gribe mere ivrigt fat i den slanke mands side, lidt diskret bakkende tilbage, hvis det var hvad Frederik ville. Han kunne selvfølgelig også godt gøre noget ved det. Og lidt insisterende borede fingrene sig ned ved buksekanten, prøvede at hive hans skjorte op fra (hvad Vektor mente var) stramme bukser, og samtidigt lod den anden glide henover hans kraveben også igang med at løsne mere op for knapperiet der. 

 Så ofte havde manden med det lysebrune hår, blå skinnende øjne og robuste krop fundet Frederik i drømmene. Så ofte havde Frederik vågnet op forpustet, og skamfuldt ønsket af drømmen var fortsat. Det var jo bare en drøm, det betød ikke noget. Og siden Lily havde fået sat navn på manden i drømmene, havde Frederik ikke kunne få den uvirkelige, perfekte mand ud af sit hoved. 
 Og nu stod han her. Inderst inde frygtede Frederik at det hele ville forsvinde når som helst. At det ville vise sig, at det her også var intet andet end en drøm. Men det kunne de da ikke være. Frederikke kunne mærke det hele, dufte det hele, smage det hele. Det kunne ikke være en drøm. Det måtte ikke være en drøm! 
 
 Et utilfreds brum forlod Frederik da hovedet drilsk trak sig lidt fra at blive kysset. Hånden i nakken strammede dens greb lidt og trak ham tættere på, kvalte ordene der kom ud af munden på ham. Det skulle han nok, men det virkede også til at Frederik ikke var ene om at syntes der var for meget tøj mellem dem. Hænderne mod Frederiks krop der hev og trak i tøjet fik det til at brænde mod Frederiks hud. Brænde efter mere, og han sukkede længselsfuldt ind mod den andens læber.
 Hånden på hoften, begyndte at hive i det noget minimale tøj Aedion havde på - højst usædvanligt, med Frederik kunne meget godt lide det - og hånden i nakken kom ned og hjalp til, så der kunne få fjernet alt stoffet mellem dem hurtigst muligt. Som der blev bakket, tog Frederik invitationen op, og forsatte med at gå. Imens fik han hevet tøjet på Aedions overkrop af og smidt på gulvet inden de ramte en væg, og Frederik lod den ene hånd støtte mod vægge nud for den andens hoved. 
 " Mh.. " brummede Frederik midt i kysset, inden han trak sig en smule. En tanke havde slået ham. Den frie hånd der havde været igang med at kærtegne den bare hud ved maven, gled op og over Aedions kinder og hage. Øjnene åbnede sig og Frederik så å den anden med brynene lidt rynket, overvejende.
 "Du har barberet dig.. " mumlede han og kiggede en smule ind i de blå øjne, der var mere krystalblå end de plejede at være.

Det var ikke som om at der var meget tøven hos den mørkhårede mand, hvis fingre grådigt gik i gang med at afklæde Vektor. Trøjen røg som det første - kort slap han kontakten imellem dem, armene løftet så skjorten kunne komme af - og registrerede at den landede et eller andet sted på gulvet. Ikke vigtigt. Hvad der var vigtigt, var hvordan pulsslagene, lysten og iveren gradvist steg og steg i Vektor. Så da han ramte væggen, var det med en fornøjet, jah så godt som forventningsfuld brummen rumlende fra brystet, hovedet lænet tilbage, mere. 

At det stadigvæk var en anden som Frederik forestillede sig, var en tanke der hurtigt gled videre i rusen. Lige indtil han altså træk sig. Vektors øjne åbnedes, noget næsten spørgende til glimtet i de blå øjne, da han kiggede op på oliesælgeren. Hmm?  
Og med et skævt lille smil lod han hånden stryge over den andens lysere arm, foldede sine fingre ind over hans håndryg, den som hvilede langs kinden. "Er det meget anderledes?" han ville ikke... han brød sig ikke om at decideret lyve i de her sammenhænge, og talte med en let latter udenom emnet, men villig til at spille med. Han havde trods alt betalt rigeligt, og Vektor var måske den bedste fortaler, for sin egen nydelse. Frederik kunne sit kram, homofobi til trods. 
Hånden fik et lille klem, inden at han slap, ru fingerspidser på vej ind under den finere mands skjorte, nu ude af hans bukser. Knapperne, hvorfor havde han så forbandet mange knapper. 

Men Vektor fortrød. Ikke hvad han havde gang i, men rækkefølgen af det, og greb i en lidt mere dominerende brummen fat om den slanke talje. Hev ham i et ryk tæt, halsen strukket for at kompensere for højden, og læberne ud for oliesælgerens ene øre. "Apropos anderledes... er der noget... bestemt - noget særligt, du har lyst til" og han prøvede at snige en hånd op i de mørke krøller, et tillokende lille nap imod øret da han skubbede ham tæt. Ligeså meget at nysgerrighed, som af egen lyst; Vektor var ikke ligefrem kendt for sit mådehold, omend der selvfølgelig var grænser. 

 Da en hånd lagde sig om Frederiks trak han mundvigene lidt op i et list kærligt udtryk, og flyttede begge deres hænder lidt mere over kæben, så Frederik kunne lade næsen glide over den nærmest skægløse kind og rigtigt mærke hvordan det føltes. En handling der fik ham til at bide mærke i, at den blide duft mandarin blomster og kaffebønner også var anderledes. En duft han endnu ikke havde indset stammede fra Viktor af Alryss' soveværelse. 
 " Mmmm.. Meget? " gentog han overvejende med brynene rynket. Det var jo Aedion. Han var altid perfekt. Da han trak næsen til sig og lod blikket glide over ansigtet der virkede så bekendt og alligevel fjernt smilede han lidt - upåvirket over hvordan drøm og virkelighed blandede sig sammen.
 " Det er.. nyt? " kom han lidt prøvende med. Frederik kunne når det kom til stykket nok meget godt lide det. Hånden blev efterladt alene mod ansigtet igen, og Frederik flyttede hånden lidt mere op af kinden, så tommelfingeren kunne glide over Aedions læber. Gjorde dem klar til at blive kysset igen. 

 Og som der blev sat i gang med at åbne Frederiks knapper, satte Frederik gang i kysset. Hænderne lagde sig begge mod Aedions sider, og gled lige så stille videre ned over hofterne på vej mod ballerne. Men så trak Aedions sig en smule. Kysset blev afbrudt og som Frederik blev trukket fast ind mod den anden man, sukkede han tilfreds og holdt øjnene lukkede ved følelsen af ånde der kildede den følsomme hud ved hals og ører. Og da Aedion spurgte om der var noget Frederik havde lyst til, var det som om det hele gik op i en højere enhed. Langsomt trak han vejret ind mellem tænderne, og brummede efterfølgende rystende. Der var noget. 
 " Mhh.. " brummede han overvejende og måske en smule tøvende. Det var aldrig noget han havde nævnt for andre før. Det have altid være hans.. lille beskidte hemmelighed. Men alt føltes muligt. Aedion ville ikke dømme ham, der var ingen grænser, intet der kunne gå galt.
 " Der er noget.. " Hviskede han så, som genlyd af tankerne for et øjeblik siden. Hovedet drejede sig lidt og Frederik lænede sig en smule ned, så læberne kunne ramme den andens hals, med hænderne tog godt fat om den andens baller. 
 " Men vi skal bruge ild eller et vokslys.. " 

Der var en nænsomhed omkring Frederik, som virkede... atypisk. Og det var ikke nænsomhed i måden han gradvist, og fast fik lokket Vektor mere og mere ind, nej, det var faktisk forfriskende direkte. Men mere i måden han åbnede op på. Selvfølgelig, han var på Nox. 
Men det var en langt mere positiv side af oliesælgeren, som sølvelveren ikke så, før stjernerne stod fuldkomme rigtigt. 
Vektors læber brændte stadigvæk efter kyssene fra før, tungere og mere overfladisk vejrtrækninger undervejs, og det var svært at være opmærksom, når han samtidigt følte sig  så utålmodig. Men et eller andet manede det til ro, da Frederik pludselig sagde noget uventet. Noget med ild? Vokslys? 

Hovedet vippedes let til siden, et lille, forventningsfuldt gys igennem kroppen da han fornememde hvor tændt tanken gjorde hans mørkhårede modpart. Og selvom han ikke anede hvad vokslys og ild kunne involvere, var det umuligt at skubbe hans spirende nysgerrighed til siden. 
Fordi hjertet bankede hårdere, og et nydende lille støn gled over Vektors læber, da han fornemmede det faste greb. "Ah, okay.. jeg-" og han skubbede lidt indtrængende den højere krop imod sig, så han kunne mærke den støt stigende varme fra Frederiks krop. Lys, lidt solbrun de steder han havde fået mere sol og varm. Det var svært for ham at fokusere på hvor der kunne gemme sig lys, når hans krop føltes som om at den sitrede under læberne langs halsen.
 Fingrene fandt hen til trøjens kanter og begyndte at skubbe dem lidt mere ned over hans stærke skuldrer, hovedet lænet ind imod de mørke krøller da han hviskede "- jeg tror måske der er noget herinde" 
Ild og vokslys - mon ikke der var det på værelset i forvejen, til når det blev mørkt? Ellers skulle han ned og spørge ved disken. I det her stadie? Læberne spredte sig i et tavst grin, det ville være interessant. Nok ikke noget nyt for en kromutter, sikkert. 

 Kroppen foran Frederik virkede så bekendt, og alligevel så ny. Frederik havde mærket den før, men alligevel virkede den.. forkert. Men det var tanker og følelser der ikke hang ved den unge olieforhandler særlig længe af gangen, for drømmestoffet gjorde sit for at holde fast i det mere svævende og de mere ønskede tanker og følelser. Holdt fast i letheden af livet. Frederik brummede tilfreds da han blev skubbet mere ind mod Vektors... nej, nej det var Aedion han stod med! Da han blev skubbet mere ind mod Aedions krop, og han hjalp til ved at presse den anden mere op mod væggen med sin egen krop. Gjorde dem til en. 
 De spinkle læber forsatte deres vandren over den bløde hud ved den anden mands hals, mens han lyttede til hvad den anden svarede. En del af han turde ikke helt se på drømmenfyren, bange for kun at se afvisning eller foragt ved forslaget. Og den korte pause der var i ordene, gjorde Frederik en smule mere usikker, trods det ikke virkede til der var tegn til at Aedion havde tænkt sig at stoppe hvad de havde gang i. Frederik hjalp til med at trække trøjen af, og vred lidt med skuldre og arme til skjorten landede på gulvet med en afdæmpet lyd. 
 
 " Godt.. " Der var noget lettet over Frederiks ord, og olie forhandleren slappede af i kroppen. En krop han ikke havde lagt mærke til han havde spændt op i. I stedet for bare at trække sig, lod han kyssene forsætte op over halsen og videre op til han nåede øreflippen. Tungen gled kælent over kanten af øret inden Frederik hviskede.
 " Så find det, " Og som ordene havde forladt hans læber, trak han hovedet til sig, slap grebet om ballerne og trådte et skridt tilbage mens det efterhånden helt sorte blik gled ned over Vek.. Aedions krop. 

For en mand der svor og vidnede på at han ikke var til mænd... jah så vidste Frederik alligevel hvad han gjorde. Presset ind imod væggen og med mandens læber vandrende nedover hans hals - Vektor følte hvad end forbehold han kunne have haft, smelte væk. Usikkerheden havde ikke været til at spore for drømmesælgeren, der havde alt for travlt med overtøjet til at registrere sådan noget - overkroppen kom nemlig nu til syne.Og næsten taknemmelig over endelig at få lov, lod Vektor fingerspidserne følge rygmusklernes riller. Åh, han havde næsten glemt for velformet Frederik var, under alle de pæne lag. Jah han havde næsten glemt hvor godt det havde været sidst. Men hans krop havde ikke glemt det, når den reagerede på Frederiks dirigentspil. En nydende, dybere brummen forlod brystet idet han følte tungespidsen strejfe øreflippen - så find det - og Vektor bed lidt overrasket sammen, så luften blev trukket ind imellem tænderne i det smil der blomstrede frem. 

At oliesælgeren (var nødt til at) slippe ham, virkede næsten mere forkert end så meget andet ved situationen, og Vektors brystkasse hævede og sænkede sig efterfølgende i den tunge vejrtrækning, ryggen stadigvæk lænet forpustet tilbage imod væggen. Frederik forhelvede, og Vektor lod en enkelt hånd rode igennem de sølvhvide krøller, blikket mageligt lukket imens han lige tog sig sammen til at finde det. "Det er... det er godt at se dig smile" klukkede han lavmælt, og skubbede sig fri fra væggen i et lille ryk, en enkelt hånd kærtegnende over hans skulder idet Vektor trådte forbi ham. 

At finde det, var heldigvis ikke et stort problem. 
Vektor formåede at opsnuse et vokslys på en af skabenes hylder relativt hurtigt, og vippede det som en lille propel imellem fingerspidserne, uden helt at registrere det lille håndtrick han udførte. Og ild? 
Vektor vendte sig halvt omkring, ganske tilfreds med opmærksomheden der som kuldegysninger kriblede over ryggen på ham, og gravede ned i lommen efter de tændstikker han brugte til sin pibe. Herefter snurrede sølvelveren om på hælen, og lænede lidt mageligt røven imod bordkanten, den ene finger vippet op for at få trukket ham nærmere. 
Og hans... jah, redskaber? Muslings fine redskaber i den anden hånd, drilskt gemt bagved ryggen. Så kom da og tag det, syntes himmelblå øjne at hviske.

 Virkeligheden var uvirkelig, Frederik svævede og der var intet i verden han ønskede sig mere, end hvad han allerede havde foran sig. Børnene sov, hans mand stod halvnøgen med ham og de skulle til at udforske sider af Frederik ingen nogensinde havde set. Det dunkede og susede for ørene og Frederik fulgte den anden mand med blikket, som ham gik på rov. Det lange sølvgrå hår.. nej, nej det var forkert! Frederik rynkede panden og virrede lidt med hovedet. Aedion havde kort, lysebrunt hår.. Det korte, lysebrune hår svingede i takt med bevægelserne, som Aedion fandt hvad der var blevet ønsket. Et skævt smil trak op i læberne ved ordene.
 " Ja? Alt for dig, " brummede Frederik, med en lille latter i stemmen. 

 Det tog ingen tid at finde hvad Frederik havde spurgt efter - heldigvis, han var ikke sikker på han kunne holde fingrene for sig selv meget, hvis Aedion skulle rende rundt uden noget på overkroppen - og da de blev gemt bag ryggen, og Frederik elegant blev vinket over, kunne han selvfølgelig ikke andet end at stille sig hen foran drømmeprinsen. 
 " Kom med over til sengen i stedet, " Hviskede Frederik, med læberne lige ud for den andens, sulten efter at mærke læberne forene sig igen. Hænderne fangede Vektor ved bordet, en hånd på hver siden af ham, og Frederik pressede deres læber sammen.
  Vektor.. En stemme i baghovedet hviskede ødelæggende, og Frederik rynkede panden og blev lidt fraværende i kysset. Øjnene åbnede sig og Frederik kiggede på spejlbilledet. To mænd. Den ene Frederik, den anden.. Hovedet drejede sig 180 grader og Aedion hviskede beroligende.
 Jeg er her for dig. De mørkeblå øjne lukkede sig roligt i igen, og Frederik fokuserede på kysset igen. Den ene hånd løftede sig fra bordet, for at tage tingene fra Aedions hånd, mens den anden løftede sig fra bordet, så pegefingeren kunne mase sig ned forbi buksekanten, og trække manden med sig mod sengen, som han begyndte at gå baglæns, uden at stoppe kysset.

Havde han nu virkelig ville indse og anerkende det... vidste Vektor godt at der var noget galt. Hele vejen fra starten, og til nu. Måden han talte på, måden han svarede ham, jah egentlig bare måden han behandlede drømmesælgeren på. Det var... forunderligt. Fordi på en og samme tid, kunne han ikke være mere ligeglad med hvad det betød, eller hvor megt Nox der skulle til, for at han kunne opleve det igen næste gang. Det var ikke hans ansvar. 
Fordi Frederik føltes godt. Og hans svømmende blik, det var værd at drukne i, umuligt eller ej.

Med en behagelig brummen lænede Vektor sig en anelse drilskt tilbage, indhegnet af hans arme men ikke helt drillende nok til at læne sig udenfor rækkevidden af kysset der fulgte med. Kom med over til sengen i stedet, ekkoede hans ord lokkende. Og Vektors øjne gled lidt mageligt i, idet at han alligevel overgav sig til varmen og kysset. 
Fraværende. En lille rynke dannedes imellem de mørke bryn, og han skævede kort imellem, sprækker af himmeblåt. Men Frederiks øjne var kortvarigt næsten fjerne. 
Det varede dog ikke mere end få sekunder, inden at fornyet energi vækkede hans gnist igen, med Vektor lidt behaget da han overgav sig til følelsen. Og ordene. 
Hvem kunne lade være? 

Det krævede ikke meget at lokke sølvelveren, der med en mild og lidt dybere brummen skubbede sig fri fra kanten han havde støttet sig op af. Hans hænder, nu frie, greb fat om Frederiks talje og kærtegnede det lysere skind, holdt dem tæt. Mon ikke han også brugte sine egne produkter? Han føltes fantastisk blød, og det lokkede skam også, oveni alt det andet 
Henover maveskindet, nedaf, og lidt prøvende en hånd der gled over hoften, dernæst forbi buksekanten, for at kærtegne Frederiks mere private dele, utålmodighed stødt stigende med de kys der fulgte med i deres A til B rokade. 
Vektor frøs så godt som aldrig. Men alligevel gled en forventningsfuld gysen ned af kroppen, da han fornemmede Frederiks knæhase ramme sengekanten med et dæmpet bump, imens han gjorde antræk til at sætte et knæ støttende ned på sengekanten, så kan ikke kom i vejen for hånden der ville udforske. Skulle han altså vælge at sætte sig ned. 

 Det var lige før Frederik skulle til at brokke sig, da han ikke fik kunne få lov til at tage kysset han så inderligt krævede. Aedion trak sig drilsk. Pirrede Frederik. Lokkede ham til at tage hvad han ville have. Og tage hvad han ville have skulle han også nok!  

 Det summede i hele den lange krop, forventningsfuldt og klar på hvad der skulle ske om lidt.  Frederik var klar. Hånden der gled ned i hans bukser, fik ham til at strække sig lidt som et støn forlod ham. Fingrene der var inde under kanten på Aedions bukser knugede sig lidt sammen og strammede grebet lidt som kysset fejlede en smule, for at sikre sig han fortsat fulgte med. 
 Frederik ramte sengen, og han tøvede ikke et sekund med at sætte sig ned og hive Vektor med ned over sig.. Aedion! Brynene rynkede sig kort en smule, og han virrede svagt med hovedet som rystede han Vektor-tanken ud af hovedet. Fingrene ved Aedions buksekant slap deres greb, for i stedet at lade fingrene glide over den andens side. Tingene Frederik havde i den anden hånd, blev lagt på sengen, så han kunne tage fat i den anden side af manden foran ham og trække ham op i sengen, med benene på hver side af Frederik. 
 "Aedion.." Sukkede han, da han trak sig fra kysset. Læberne bevægede ned over kæbepartiet og videre ned over halsen. Endnu en gang blev han opmærksom ændringen i Aedions duft. Den var mere... fisket.. saltet. En lugt Frederik så inderligt hadede, men lige nu var det lige godt. Det var jo Aedion. 

Aedion her, Aedion der. Navnet var et der blev gemt væk i hans hukommelse, men Vektor bød det ikke længere meget opmærksomhed, da han i stedet lod en varm brummen rumle fra brystet. Hans sommerfuglekys var efterhånden nok pirren omkring, og selvom sølvelveren nød det lille spil, kunne han efterhånden mærke at hans utålmodighed slap op. 
"Frederik.." hviskede han sagte, og sneg hånden ind imellem de mørke lokker, for at skubbe ham ind imod den mørkere hals i en krævende lille bevægelse. Samtidigt, pressede drømmesælgeren også sig selv ned på hans 'siddeunderlag', noget næsten udspekuleret i kanten af smilet da hans hofter og underliv gav sig til at bevæge sig lidt mere rullende, udenpå tøjet, for at motivere ham lidt. 

Han var god lige nu, det sitrede næsten i hans krop. Den ru hånd løsnede grebet i håret, og Vektor stønnede lidt mere luftigt ind imod de runde øre. "Musling, kom nu. Jeg kan mærke at du er klar.." velvidende at han ikke brød sig om kælenavnet, men fuldkommen ligeglad. Tålmodighed var virkelig ikke hans forté, ligesom manerer nogle gange faldt til gråzonen. Jah han kunne få lov til at prøve at glemme hvem han var, Vektor skulle nok lege med. 
Men han kunne alligevel ikke helt dy sig, tænderne bidt sammen i et nydende suk over den andens hænder og mund.
 Han kunne ligeså godt prikke lidt til ham. Hvad end hemmelighed det med lysene handlede om, ville nok ikke falde til jorden - ikke medmindre han trådte helt ved siden af. 

 Der var ikke meget der kunne ødelægge det her perfekte øjeblik. Det var nærmest kun hvis børnene skulle vågne af et mareridt. Frederik brummede sagte da hans navn blev hvisket tilbage. Lod læberne presse sig mere mod den salte hud, som han blev presset mere mod halsen.  Det var dog ikke helt nemt, da Vektor begyndte at gnide underlivet mod Frederiks. Et støn forlod ham inden han lod tænderne synke lidt ned i Vektors bløde hud. Vektor.. Vektor. Vektor Vektor Vektor. Tænderne sank mere og mere ned i huden som fantasien faldt lidt til gulvet. Vektor Vektor Vektor.. Aedion.. Det var Aedion han stod med. Tænderne slap huden og Frederik kyssede huden igen. 

 " Jeg er ikke nogen musling, " brummede han til kaldenavnet, inden han rakte lyset og tændstikkerne frem. Hovedet trak sig lidt tilbage så han kunne forsøge at fange den andens blik. Brynene løftet sig udfordrende og kiggede kort ned på lys og tændstikker.
 " Hvad holder dig tilbage for ikke at gå i gang? " hviskede han lokkende og satte den fri hånd mod sengen bag sig, så han kunne læne sig en smule tilbage, et afventede udtryk med et spændt glimt i øjnene.

Den sitrende fornemmelse stoppede i et kort og intenst stød, da tænderne sank ned i huden. Åh. Det var lidt som om at han ikke havde meget andet valg end kort at stoppe, og lige samle sig om sine tanker. Heldigvis hev Frederik ham ud af trancen igen..
De brummene ord fik et lidt mere fornøjet smil til at blomstre frem, og drømmesælgeren løsnede sit greb, for at møde de næsten sorte øjne, der kom tilbage i hans retning. 
Oh. Og som tændtes et lille lys i Vektors  egne øjne, gik det endelig op for ham, den ene hånd rakt frem for at lukke fingrene om lystet og tændstikkerne. Se det var alligevel et toneleje, og det virkede - sølvelveren vippede det ind imellem fingrene, og lænede sig en smule udfordrende tilbage selv, skuende nedover den tilbagelænede skikkelse. "Aha" så det var med den på, og møvede sig lidt længere ned. 

Tændstikker i den ene hånd, og han lod den med et lille 'tshswoosh' glide imod pakken. Den lille flamme antændtes i små, spruttende bevægelser. Det fangede hurtigt lyset, men han holdt den tændt i nogle ekstra sekunder mere, da det gik op for ham at flammen også fangede Frederiks opmærksomhed, på en prikkende, underlig måde... ild, simpelthen. 
Hvis valget stod imellem flammer eller vand, vidste han ikke selv hvad der var værst. 
Snart begyndte det dog at smelte. Og med et tilbageholdt, lille åndedræt, vippede han lyset en anelse sidelæns, så den varme 'væske' dryppede mere ud over hans brystkasse. Med den frie hånd sørgede han dog lige at holde vægten tilbage imod sengevæggen, skulle det vise sig at han faktisk brændte ham mere end forventet, nu ikke smide ham af ved et uheld 

 " Ahaa, " gjorde Frederik sig enig med drømmeprinsen på sit skød, mens han nikkede. Hånden der havde holdt lys og tændstikker, lagde sig mod Aedions lår. Mundvigene var trukket op i et skævt smil, og oliesælgeren så til, som den lille flammes tændtes. Blikket betragtede flammens smukke dans, med sammen sult som han så på den nøgne mand i hans skød med. Tændstikken gik ud, men flammen fra lyset forførte stadig Frederik.

 Spændingen steg som Frederik kunne følge med i hvordan voksen lige så stille smeltede. Vejrtrækningerne blev tungere som mere og mere af voksen smeltede og da lyset blev vippet, skilte Frederiks læber sig let, og da voksen ramte den nøgne brystkasse lukkede øjnene sig i, og vejret blev trukket ind mellem tænderne. De næste par dråber fik et støn ud over læberne, og Frederik åbnede øjnene igen og lod blikket glide ned over sølvelveren. Brystkassen vred sig lidt, løftede sig op mod det dryppende voks. Sølvelveren.. Brynene rynkede sig lidt, men tankerene blev afbrudt af mere voks der ramte ned på huden og fik ham til at stønne igen og lukke øjnene i endnu en gang. 

 Det var ikke til at tage fejl af, Frederik nød hvordan voksen brændte det øverste lag ud. Varmen der bredte sig ved hvert dryp. Smerten der prikkede alle de rigtige steder. Hånden mod sengen knugede om stoffet mens fingrene på den anden hånd pressede sig ind i... Aedions lår.

Et eller andet ved situationen, trak næsten Vektor tilbage til yngre og tidligere dage. Siddende over ham, fik han nu  et lille indblik i en krog af hemmeligheder, som han vidste at Frederik nok ikke ønskede at dele med nogen. Og sidst det var sket, var joh ligeved helt tilbage da han selv arbejdede som lystmand. Ikke at det føltes meget anderledes lige nu, og han tog med et spændt lille sug i maven, reaktionen fra Frederik til sig. Analyserede ham, og lagde en undersøgende hånd over stearinens størknede områder, da brystkassen hævede sig imod ham. 

Den var glat, det var en underlig tekstur. Lidt mere tændt over det element af smerte Frederik søgte, lagde han fingrene over den andens brystvorte og klemte lidt dovent, drillende til. Også selvom det var svært selv at mestre tålmodighed, når han virkede til at nyde det sådan, så.. "- hvor længe tror du at du kan holde, inden.." og han pausede for at dryppe mere af stearinen nedover ham, inden at han lænede sig ind for at hviske. ".. at du bliver for utålmodig?" 
Pirrende for at stimulere hans sanser. Vektor efterlod et lovende lille kys på halsen, og han rettede sig op. 
De bukser skulle af. Han kunne mærke spændingen hos Frederik under ham, og det ville næsten være en skam, ikke at udnytte det. Øjnene - man kunne næsten se hvordan de blå øjne studerede knappe-situationen foran ham. Fordi meget af det ville kræve at han rykkede sig, hvilket slet ikke var ligeså tillokkende, og de rykkede i et langsomt smil op på den andens ansigt igen. 

 Det føltes som om huden gav sig under stearinen, da der blev rørt ved det. Som om huden var blevet ekstra sensitiv. Selv det stearin der ikke blev rørt ved sendte små summende signaler ned igennem kroppen. Som om han brændte, men så ikke helt alligevel.  
 " Ve.. Ae.. Hng... " Illusionen faldt tydeligt mere og mere til jorden, så virkeligheden pressede sig mere og mere ind i Frederiks bevidsthed. Men der var ikke det han ville have. Han kæmpede ubevidst imod at forestillingen om, at han sad med Aedion skulle forsvinde.Kroppen svajede mod fingrene der klemte sig om brystvorten, som det lidt forvirrede støn forlod ham. Han nød det alt for meget. Hele kroppen dunkede efter mere, mere end hvad stearinen kunne give ham. Han skulle rigtigt mærke Aedion. 

 " Hvor længe inden du bliver for utålmo-ah-dig? " Gav han tilbage, selvom han selv følte han var ved at springe. Frederik var ikke blind for hvor tændt den anden var. Der skulle to til en tango. Det efterhånden sorte blik så fulgte den andens næsten lige så sorte blik ned over kroppen, og mundvigene trak sig lidt op.
 " Ser du noget du kan lide? " blikket fandt den andens og Frederik sendte et charmerende, drenget smil til manden på skødet. Selvfølgelig så han noget han kunne lide.

Alt indeni ham sitrede sagte, da han fornemmede den voksende utålmodighed blive næsten smertefuld at stå imod. Fra smilet der mødte ham, til ordene der pirrende gav igen, og ekkoede for hans halvspidse ører. Måske var det bevidstheden om at Frederik kunne være sådan her, og så på helt andre tidspunkter være det komplet modsatte, som lige gav det ekstra drys af arrogant tilfredshed, han lige nu svælgede i. 
Han vidste udmærket, at Vektor allerede nu selv var utålmodig. De mørke øjne der mødte hans, fik det kortvarigt til at gibbe lidt i ham, og pustede til begæret indvendigt. "Heh. Læg dig ned" svarede han i stedet, selvom øjnene selvfølgelig glimtede med et uudtalt jah. 

Vektor fik i en mere forsigtig bevægelse møvet sig af ham, men lod en enkelt hånd blive over låret, som han lod glide op imens Frederik rykkede sig på plads. Bestemt trykkede han ned over brystet, helt ned, så ryggen ramte underlaget, og han stødte det ene knæ imod kanten, så han kunne læne sig ind og med den frie hånd løsne op for knappen. Den anden rakte, efter at have dryppet nogle dråber nedover resten af hans maveskind, lyset frem til handelsmanden, så han kunne få begge hænder fri. 
De bukser skulle joh af, og han hev med en hurtig bevægelse stoffet nedover hofterne, for endelig at trække det helt af ham, og kaste det et sted i rummet bagved dem. "Jeg ser noget jeg rigtig godt kan li'.." nynnende sagt, et forsinket svar, og lagde næsten kærligt hånden om bulen, nu hvor den endelig var fremme. 
Og lidt mere fast, lod fingeren glide sigende ned, for at lade fingeren presse på åbningen.