"Bare rolig, det er et stort skib og du vil ikke komme til at virke som en ekstra last, vi skal nok få det til at fungere. Det lover jeg, kære" Selvfølgelig ville hun holde hånden over ham, og hun ville sørge for at han fik en god tid på skibet. Han kunne altid blive sat til små opgaver, hvis han ville og ellers kunne han slappe af og nyde turen, hvis hans tilstand ikke var til små opgaver. Der ville være mad nok, der ville være plads nok og lige nu så de ikke ud i en fremtid hvor de skulle plyndre eller andet, som måske ville sætte hans liv på spil, det ville hun ikke stå overfor.
Hun grinede af hans kommentar og kiggede over på ham med smilet på læberne, "Vi har en fantastisk kok og jeg tror ikke mændende vil undvære ham. Du skal bare nyde turen, kære"
Det havde været et farligt træk, for det kunne skubbe han længere væk efter det han havde oplevet, men tiltrækningen af denne mand var for stor til hende lige nu, hun kunne ikke holde sig tilbage. Hvis hun endte med at skubbe ham væk havde det været selvforskyldt og hun ville hade sig selv for det.
Kysset var rart og hun nød det mod hendes læber, så kort som det nu varede. Smilet forblev på hendes læber, som hun skilte deres læber ad. Hendes blik fandt hans, og hun vendte hun på det svar som hun frygtede. Hvem havde regnet med at hun kunne frygte?
Overraskende nok tog han det pænt, og bad hende om ikke at undskylde. En lille sten faldt fra hendes, næste kolde hjerte.
Hun så småt overraskende på ham, som han nu lænede sig ind mod hende og fangede hendes læber med hans.
Varmen i hendes krop steg langsomt, som kysset forblev og han vidste hende at dette var i orden. Hun gengældte glædeligt kysset og lod det for blive og trak sig selv tætter på ham, så hun kunne lade en hånd ligge på hans lår.