Er en heks uden en spids hat, virkelig en heks?

Ingrid

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 159 cm

Que 26.03.2021 21:48

Et lidt sørgmodigt udtryk gled over Ingrids ansigt da der blev spurgt ind til om folk virkelig tog sig af hendes lys. Læberne foldede sig lidt, og blikket så lidt på Caedmon mens hun nikkede. Det gik virkelig folk urealistisk meget på. Hun sukkede selv og trak lidt på skulderne.
" Mange er bange for det.. Måske fordi de.. ikke forstår det.. " Ingrid trak lidt på skuldrene igen. Hun hadede det. Hun var jo ikke farlig. Det var bare lys. Lys der sladrede om hende.

Du burde smides i en fangekælder. Ordene lød igen i hendes baghoved, og fik hendes skuldre til at sænke sig lidt og hendes krop til at falde lidt sammen. Det ville hjemsøge hende de næste par dage. Hun var ikke en heks. Ingrids holding løsnede sig dog lidt igen, ved Caedmons næste ord. Ord der fik et lille smil frem på Ingrids læber.
" Det var sødt sagt.. Tak, " pointerede hun inden hun bed sig lidt i underlæbe. Blikket blev slået ned igen, og en tung vejrtrækning forlod den spinkle, pigede krop. Det ville være rart hvis alle andre også så på det sådan.
" Men det er desværre ikke rigtig sådan det fleste ser det.. " lød det lidt opgivende fra hende. Ingrid flyttede sig lidt uroligt på stedet, inden hun så tilbage på Caedmon. Hun var nysgerrig på hvorfor han havde brug for at skjule sine følelser. Havde han også en evne, der var påvirket af hvordan han havde det? Hun kendte han dog slet ikke - han havde trods alt bare healet hende - så hun følte heller ikke rigtig at hun kunne spørger ind til det.

Caedmon Jones

Tidligere slave

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 179 cm

zombie 26.03.2021 22:26

Som hun forklarede andres syn på det, sukkede Caedmon bare. Det var ikke særlig overraskende at folk ville tage afstand til de ting som de anså som mærkelige, men det var jo ikke fordi at Ingrid kun var det lys som man så. Hun var en person, ligesom alle andre. Han følte hans hoved ville begynde at dunke hvis han skulle tænke mere over hvorfor der fandtes sådanne mennesker i verdenen. Han havde mødt sin egen håndfuld af skrækkelige folk gennem tiden. Hendes tak fik ham til at trække på skuldrene. Det var trods alt bare ord, det havde ikke kostet ham noget at sige det. Udover det smil som han ikke havde haft lyst til at have på sine læber.

Han nikkede anerkendende til hendes ord. Den opgivende tone hun havde, viste bare at hun også vidste hvor skrækkelige mennesker kunne være. Caedmon blev pludselig meget bevidst om hvordan han stod, mest fordi han var ved at være lidt træt af det. Med et kort skift af vægten fra den ene fod til den anden følte han sig ikke længere så nedsunken i jorden. "Du skulle bare vide hvordan det er helt nede på bunden af hierarkiet," sagde han i en halvbitter tone mens han krydsede sine arme, mest fordi det var et emne han ikke just brød sig om. Men på en eller anden måde var det ikke helt slemt med hende.
Dog kastede han et blik rundt om deres omgivelser og sukkede da menneskemængden begyndte at bekymre ham. "Kender du et sted hvor der ikke vrimler med folk?" spurgte han så, mest fordi han havde glemt hvordan det var at begå sig i den her by siden han mistede sin frihed, efter hans forældre havde sat deres sult over hans liv. Og med den genvundne frihed havde han heller ikke haft tiden til at opsøge de steder han havde rendt rundt i som barn.

Verdenen har ikke vist mig andet end smerte og lidelse. Hvad har jeg at være taknemmelig for?

Ingrid

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 159 cm

Que 29.03.2021 17:49

Ingrid kunne mærke en varm fornemmelse af taknemmelighed, ved måden Caedmon reagerede. Selvom han ikke sagde så meget, kunne hun på en eller anden måde mærke at han forstod hende til en hvis grad, og det var rart. Det var altid rart når folk ikke så skævt til hende. Havde hun ikke haft Haldis' Halefjer-blandingen om halsen til at dæmpe følelserne, havde hun sikkert også følt sig noget mere glædelig over den indirekte forståelse.

Den taknemmelige fornemmelse forsvandt dog igen, som han pointerede det kunne være værre. Noget der fik hendes smil til at svinde ind og slå blikket ned. Hendes familien var selv i bunden, men hun vidste også der var mange under hende - slaver, hjemløse. De havde trods alt det hjem. Tag over hovedet.
" Jeg kan kun.. forstille mig hvor slemt det er.. " mumlede hun, tydeligt påvirket af overvejelserne om hvor forfærdeligt det kunne være. Læberne blev foldet sammen mens hun skævede lidt mod ham. Var han virkelig så langt nede i hierarkiet? Han så ellers næsten helt.. normal ud..
Blikket fandt ordenligt tilbage til Caedmon, da han snakkede igen, og hovedet vippede lidt på skrå. Hendes blik flyttede sig dog rundt på omgivelserne. Ingrid synes ikke der var så mange mennesker igen, men hun kunne heller ikke bare afvise hvis han følte det sådan. Hun vidste jo ikke noget om hvem han var.
" Mmm.. Jah, jeg tror jeg kender et sted, " lød det lidt overvejende, inden hun rettede sig lidt op. Hun sendte ham et venligt smil, inden hun begyndte at gå ned af gaden.
" Det skulle ikke være så langt væk, " forklarede hun mens hun gik.

Caedmon Jones

Tidligere slave

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 179 cm

zombie 05.04.2021 14:21

"Det skal du ikke være så ked af. Det er bedre at forestille sig, end at faktisk opleve det," svarede han bare en anelse sammenbidt tilbage til hendes mumlen. Ikke at han havde lyst til at være aggressiv, men når minderne pressede på ved hans ord, var selvkontrollen lidt ude af hans hænder, hver eneste gang. Han sukkede og rystede undskylde på hovedet som han mumlede et eller andet om tilgivelse. Det var trods alt ikke hendes skyld at han kunne huske ting. Måske var det også bare bedre at komme væk fra gaden og menneskemængden.

Han bemærkede hvordan hun kiggede rundt ved hans spørgsmål og det fik ham kort til at løfte øjenbrynene en anelse spørgende, men der kom intet spørgsmål ud af ham. Det ville alligevel lyde ret så anklagende at spørge om hun var ved at tjekke om han havde ret? Men på den anden side, hun havde nok ikke de samme grunde som ham til at frygte selv den minimale menneskemængde. Det tog kun den forkerte person på det forkerte tidspunkt. Dog så virkede det til at hun vidste hvor de kunne gå hen, og han prøvede ikke at se alt for lettet ud. Han nikkede og fulgte med hende, proppede hænderne i lommen som han kiggede lidt rundt på de mennesker de passerede. Men for det meste kiggede han ned eller kort mod hende. "Er der mange der vil købe de slags glas du har om halsen?" spurgte han en anelse nonchalant som han mærkede på reagensglasset i hans lomme. Han vidste ikke helt hvad det hed så han gik bare ud fra at glas ville hentyde til hvad han mente.

Verdenen har ikke vist mig andet end smerte og lidelse. Hvad har jeg at være taknemmelig for?

Ingrid

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 159 cm

Que 06.04.2021 10:21

Det var ikke fordi Caedmons ord som sådan gjorde Ingrid utilpas, men hun mærkede en lille knude vokse frem i maven ved dem, og hun sank langsomt en klump mens hun nikkede. Måden han sagde det på gjorde det klart han havde oplevet slemme ting. Ting hun nok ikke en gang kunne forstille sig, og det var nok også for det bedste, hvem vidste hvad der ville ske med hende når hendes trolovelse endelig blev til et reelt ægteskab.

Usikker på hvad hun skulle sige, gik Ingrid bare i stilheden. Det var dog kun indtil Caedmon brød den. Ingrid flyttede blikket lidt hen på ham mens han snakkede og flyttede blikket lidt frem for at holde øje hvor de gik.
" Mmmm.. " lød det lidt overvejende fra den lyshårede pige, samtidig med hun rakte den ene hånd ud for at vise at de skulle dreje ned af gaden de næsten var henne ved.
" Ikke en hel masse.. Mange er lidt skeptiske.. " blikket fandt kort til jorden. Hun forstod godt de var skeptiske, hun samlede jo trods alt bare ting fra naturen, puttede det i et glas og sagde det var magisk, uden at gøre særlig meget ved det. Men hun kunne bare.. mærke det. Det passede altså.
" Det er som regel folk der er meget desperate eller som har flere krystaller end de ved hvad de skal gøre med. " læberne foldede sig sammen og hun så tilbage på Caedmon, inden hun trak på skulderne med et lille grin.
" Det giver ikke så meget, men det slår at arbejde med et eller andet kedeligt.. " sagde hun med en mild latter i stemmen, mens hun drejede dem ned af endnu en gade. Lidt længere fremme skulle de dreje endnu en gang, og så ville de befinde sig i en lille lettere lukket gårdhave, tilhørende nogle forladte huse. Der var ikke rigtig noget i gårdhaven, andet end en lille, gammel brønd, et par halvstore træstubbe, en rådden bænk og en hel masse vildtvoksende planter.

Caedmon Jones

Tidligere slave

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 179 cm

zombie 06.04.2021 12:47

Han nikkede anerkendende som hun fortalte om de ikke-købere der var skeptiske. Et lille "Aha.." forlod hans læber men han vidste ikke helt hvad han skulle svare, så måske var det bedre ikke at sige noget. Det var jo op til folk selv om de ville tro på noget, Caedmon kunne måske godt se logikken bag det skeptiske aspekt som folk havde. Og så dog, kunne han også mærke den mærkelige indre ro hun havde fortalt ham om da han havde stukket reagensglasset i lommen. Så han kunne jo ikke sige at de havde ret i at være skeptiske. Nogen gange var det vel også bare bedre at holde sig til det man kendte fremfor at udforske nye ting... Dog var det ikke noget Caedmon stod direkte ved.

"Så det er ikke helt dårligt?" sagde han lidt opmuntrende med et kort smil over læberne som hendes lille grin havde forårsaget. Bemærkningen om at arbejde med noget kedeligt fik ham til at fnyse men ikke på den samme neutrale måde som han havde haft før; Nej den var mere varm, som om at han fandt det hun sagde sjovt. "Dine hænder er også for pæne til at skulle ødelægges af at bære tunge træstykker eller bruge en hammer for den sags skyld," sagde han som de nåede frem til de forladte huse. Han løftede sine bryn en anelse overrasket og kiggede rundt.

Det var ganske pænt, selvom det var vildtvoksende og helt garanteret i forfald. "Da jeg var helt lille, plejede mine søskende og jeg at lede efter steder som de her. Vi endte altid ud i en eller anden form for skideballe, men det var det værd hver eneste gang," indrømmede han lidt pludseligt. Det var ikke normalt at han bare talte op om sig selv sådan, men han var lidt for overrasket over hvor meget det føltes som ren nostalgi at gense noget der lignede det fra hans barndom.

Verdenen har ikke vist mig andet end smerte og lidelse. Hvad har jeg at være taknemmelig for?

Ingrid

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 159 cm

Que 06.04.2021 21:48

For et øjeblik overvejede Ingrid om Caedmons aha havde mere i sig end han viste. Blikket skævede lidt overvejende mod ham inden hun næsten helt utydeligt rystede på hovedet over sig selv. Nu skulle hun ikke stå og overanalysere alt. Det var sikkert ikke noget.
I stedet for at skæve mod Caedmon, flyttede Ingrid blikket ordentlig hen mod han da han kommenterede på det gode ved det hun gjorde. Blikket gled lidt betragtende rundt i hans ansigtet som et lille smil sneg sig over det. Ingrid havde på fornemmelsen han ikke smilte så meget. Noget der fik hende til at smile lidt mere, og for en stund miste koncentrationen en lille smule. Derfor startede hun ud med at le lidt over det han sagde.
" Ja.. jeg mener.. nej.. det.. jeg.. hmpf.. " Som det gik op for hende hvad han havde sagt, blev hun mere og mere forlegen og genert, og vidste ikke helt hvad hun skulle sige, hvilket endte med hun til sidst blot foldede læberne sammen med kinderne røde og et svagt rødt skær voksende frem i hendes brystkasse. Det var da en utrolig flov reaktion fra hendes side.

Inde i det mere lukkede område stoppede Ingrid op, og kløede lidt lidt akavet i nakken over hendes egen, forlegne reaktion på hans flatterende ord. Hun prøvede dog ikke at tænke for meget over det, og lyttede i stedet til hans lille fortælling. En fortælling der fik et lille smil frem over de spinkle læber.
" Det lyder som en dejligt minde, " pointerede Ingrid med en opmuntrende tone. Kinderne var stadig en smule rød, men ligesom lyset var det begyndt at falde i intensitet.

Caedmon Jones

Tidligere slave

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 179 cm

zombie 07.04.2021 20:11

Hans kommentar var måske lidt fra hoften, men han så intet galt i at komplimentere hendes hænder, det var trods alt bare hænder for ham. Så han havde slet ikke erindret at hans ord ville fremme en bestemt reaktion fra hendes side. Slet ikke at hun ville blive flov over det han havde sagt eller det var det han måtte gå ud fra. Ikke at han bemærkede det til at starte med, som han havde kigget på den forladte gårdhave og husene i den. Da han kiggede på hende igen efter at have fortalt om et minde, bemærkede han de røde kinder og lyset der var i hendes bryst. Han så lettere forvirret ud, men også vidste han ikke om det ville hjælpe at spørge om det.

"Det var gode tider," sagde han så bare som han drejede hovedet tilbage mod gårdhaven. Han gik over til en af træstubbene og testede hvor fast den sad med en fod før han satte sig ned med et dybt suk. Han var også ved at være sulten nu, det var i hvert fald det hans mave mindede ham om som den rumlede svagt. Han trak slyngetasken af og lod den hvile et øjeblik i hans skød som han trak æblet ud af tasken, efterfulgt af en sløv kniv der var bundet ind i et stykke stof for ikke at ødelægge noget. Han lagde derefter tasken ned ved siden af stubben og satte sig lidt til rette. Han kiggede op på hende og lavede en håndgestus mod en af de andre stubbe før han pakkede kniven ud og begyndte at skære af æblet. "Har du selv nogle minder af den slags?" spurgte han, en anelse fraværende men han var klar til at lytte selvom hans tone sagde noget andet. Han var koncentreret i et øjeblik som han skar et stykke ud, dog så rakte han det mod hende fremfor selv at spise det.

Verdenen har ikke vist mig andet end smerte og lidelse. Hvad har jeg at være taknemmelig for?

Ingrid

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 159 cm

Que 12.04.2021 13:43

Hånden gled lidt over de forskellige planter der voksede op langs murene der omringede den lille gårdhave, som kærtegnede Ingrid dem. Hun nikkede lidt som han sagde at det var gode tider, og hun smilte lidt over det.
" Det kunne jeg forstille mig, " sagde hun og så lidt mod ham som han satte sig ned, inden hun selv forsatte med at gå rundt langs murene og planterne. Langsomt bevægede hun sig over mod ham, og til sidst fulgte hun hans eksempel og satte sig på en af træstubberne.
" Det har jeg.. " sagde hun en smule tænkende.
" Da jeg var mindre, sneg mine søskende og jeg, og nogle af gadens andre børn tit hen til et forladt hus, hvor vi legede familie i flere timer. " fortalte hun med et lille smil over mindet. Blikket flyttede sig hen på Caedmon og hun tog imod det lille stykke æble, inden hun lod en kort, lavt grin slippe ud i en udånding.
" Nogle gange glemte vi helt tiden, så vores forældre måtte komme og hente os, og hver gang fik vi skæld ud for at rende rundt i et så farligt hus. Det kunne jo falde sammen på os!" Det sidste sagde Ingrid i en skinger stemme mens hun rettede sig op, som imiterede hun sin mor der skældte hende ud. Det var gode tider dengang man kunne lege som man ville. Ingrid smil svandt lidt ind. Nu var det slut med at lege familie, snart var det virkelighed.

Caedmon Jones

Tidligere slave

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 179 cm

zombie 15.05.2021 17:59

Han var ganske nysgerrig på at høre hvad det var af minder som hun kunne have. Det var minder som havde holdt ham på benene så længe. De goder minder og håbet om at kunne opnå en tilværelse i den stil. Han kunne ikke holde et smil af sine læber som hun forklarede, skar et stykke af æblet til sig selv som han stak i munden. Han nåede at tygge af munden som hun fortalte om hendes forældres reaktion, og hendes imitation fik ham til at bryde ud i en glad latter. Det var ligemeget hvor meget han prøvede at holde det tilbage og hostede kort som følge af hans grin. Han kiggede tilbage mod hende og bemærkede at hendes smil var falmet en anelse.
Med et kort suk trak han på skuldrene, hans smil hang ved endnu. "Det var nemmere tider dengang, hm?" konkluderede han som han skar endnu et stykke af æblet og spiste. Han kiggede mod det faldefærdige hus og rynkede kort på brynene. "Dengang rendte man rundt i de faldefærdige huse og troede det var ren magi derinde. Evige lege og ingen bekymringer... Nu? Nu er der næsten ikke andet end bekymringer," bemærkede han og kiggede kort ned mod jorden.

// Beklager dybt for ventetiden! Det har været lidt hektisk på studiet :D

Verdenen har ikke vist mig andet end smerte og lidelse. Hvad har jeg at være taknemmelig for?

Ingrid

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 159 cm

Que 23.06.2021 20:17

Mut over at have mindet sig selv om den triste tilstedeværelse Ingrid snart ville møde, og skulle leve resten af livet, gav hun sig til at spise af æblet. Blikket der havde stirret lidt fraværende frem for sig, flyttede sig hen på Caedmon da han pointerede det var nemmere tider da man var barn. Ingrid lod mundvigene trække sig en smule op som hun nikkede. Hun kunne ikke være mere enig.
Da han snakkede videre lyttede hun interesseret med, indtil hun også selv måtte slå blikket i jorden. Det lille stykke æble hun havde fået blev spist færdigt, og Ingrid løftede blikket for at lade det møde Caedmons - hvis han da altså kiggede hendes vej.
" Nogle gange ville jeg ønske man kunne slippe alle bekymringerne og bare.. Leve.. " indrømmede hun. Hun havde forsøgt med Zane. Smagt lidt på livet, hvis man lod hver med at tænke over alt hele tiden. Ikke at hun havde været særlig god til det. Faktisk, var hun ret sikker på hun havde været virkelig elendig til det. Hun sendte Caedmon et lille smil.
" Det er bare ikke så let som man måske ville tænke.. "

// Det er helt i orden! Jeg har selv været lidt studieramt xD

Caedmon Jones

Tidligere slave

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 179 cm

zombie 24.06.2021 17:31

Han sad lidt i sine egne tanker som han overvejede den luns af problemer og bekymringer der var blevet slunget over hans skuldre. Slavelivet havde ikke været godt, men i det mindste havde der været ly og mad og varme. Nu hvor han var fri... var det eneste han havde frihed? Han skævede kort mod Ingrid mens han tænkte, mødte hendes blik og fnøs kort af hendes indrømmelse. Et smil sneg sig op på hans læber og han nikkede en anelse halvhjertet. Han nød egentlig ikke friheden i en anden kaliber end at den var der.
Han trak kort på mundvigene som han overvejede hendes ord. "Hm. En af de ting som jeg har lært her i livet er at man ikke kommer nogen vegne hvis man ikke selv gør noget." sagde han, prøvede ikke at lyde alt for bitter som han skar endnu et stykke af æblet som han tilbød hende - Nu kunne han jo lige så godt dele. "Og jeg vil aldrig nogensinde lade en anden bestemme hvad der skal ske med mit liv igen." indrømmede han, uden rigtigt at hentyde i hvilken betydning. Hvordan kunne man alligevel snige ind i en samtale at man havde været slave uden at sige det. Han åbnede sin hånd der holdte kniven og kiggede på de lange grimme ar i hans håndflade efter at have fået dem slået til blods af sin ejer.
"Men det er måske nemmere for mig." mumlede han en anelse stille. Han havde skam bemærket hvad der skete for de pænere kvindelige slaver, og det tog ikke længe at slå to og to sammen. Han sukkede og rystede på hovedet, med en lignende gestus af hånden. De kunne sidde i evigheder og dulme over de triste ting. "Tak igen. For æblet." sagde han og løftede det snart færdige æble op. Han fik skåret de sidste par stykker og givet hende, såfremt hun ville have dem. "Hvordan har dine knæ det?"

// Sådan er det jo nogen gange. Håber det gik/går godt :D

Verdenen har ikke vist mig andet end smerte og lidelse. Hvad har jeg at være taknemmelig for?

Ingrid

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 159 cm

Que 24.06.2021 21:21

Ingrid glattede nogle usynlige folder på på kjolen ud mens hun lyttede. Ordene fik hendes mundvige til at trække sig en smule op i et sørgmodigt smil. Hun vidste det var sandt. Hun så det selv. Oplevede det selv.
Blikket faldt på æblestykket der blev rakt mod hende, og hun tog taknemmeligt imod det.
" Tak. " Sagde hun stille og så på ham med hovedet lidt på skrå, og lyttede det det næste han sagde.

Ingrids blik slog sig dog hurtigt ned i jorden ved hans ord, og hun mærkede en klump i sin hals. Ikke fordi hun vidste hvad Caedmon tænke på. Hvad han havde oplevet. Men fordi hun selv var i en situation hvor nogle havde bestemt hvad der skulle ske med hendes liv. Æblet der havde nået næsten at blive først op til munden, var nu bare i Ingrids hånd, som begge lå mod hendes skød igen. Hele hendes kropsstilling virkede helt opgivende. Hun havde ikke lyst til at hendes forældre skulle bestemme hvad hun skulle, men hun vidste også at de havde brug for krystallerne.
" Hm? " Lød det en smule fraværende fra Ingrid, da Caedmon talte til hende igen, og hun flyttede blikket hen på ham.
" Åh, velbekomme. Selv tak. For hjælpen, altså.. " Sagde hun med et lettere akavet grin, og lagde hånden i nakken.

Ingrid flyttede blikket ned på knæene. Begge ben blev strukket ud foran hende, inden hun bukkede dem igen.
" Jeg tror de har det okay." Ingrid tog en bid af det lille æble stykke inden hun så tilbage på Caedmon.

// Det er det! Og studie gik som det gik.. xD Vi tager lige et par reeksamener, skidt pyt!

Ingrid

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 159 cm

Que 24.06.2021 21:21

Caedmon Jones

Tidligere slave

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 179 cm

zombie 26.09.2021 19:14

Det var ikke just normen for Caedmon at være så vokalt taknemmelig, eller jo, det havde det været engang for det var det eller pisk. Men der var alligevel noget ved at få mad, selv hvis det bare var et simpelt æble. Han brummede kort som hun tænkte at hendes knæ havde det okay, mens han tørrede kniven af i sine bukser. Lidt æblesaft var ikke det værste der kunne sidde der, men kniven skulle nok vaskes på et tidspunkt. Han pakkede det ind i det stykke stof han havde gemt det i før den blev lagt i tasken.
"Så.... hvordan laver du dine glas?" spurgte han endelig efter stilheden havde lagt sig. Ikke at han havde noget imod stilhed, men han måtte indrømme at han var blevet en anelse mere nysgerrig på hvad det var. Specielt hvad det var han havde fået. "Hvis det selvfølgelig ikke er en hemmelighed." bemærkede han med et træk på skuldrene.

// Har haft en travl sommer og start på studiet, så undskylder meget for det ret så sene svar. Det er helt okay hvis du har mistet gejsten efter at have skulle vente så længe! Men ellers ville jeg lige smide et svar :)

Verdenen har ikke vist mig andet end smerte og lidelse. Hvad har jeg at være taknemmelig for?

Ingrid

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 159 cm

Que 27.09.2021 11:31

Stilheden lagde sig lidt over de to unge mennesker. Ingrids blik faldt tilbage ned på knæene efter kort at have været vendt mod Caedmon, mens hun vippede lidt med fødderne frem foran sig. Hun havde altid fundet healings magi spændende og ret sejt. Det var fascinerende at man bare sådan kunne fixe ting på den måde.
Blikket flyttede sig hen på drengen ved hendes side, da Caedmon spurgte ind til hendes reagensglas, og et lille smil bredte sig over hendes spinkle læber. Hun trak kort på skuldrene og så kort rundt inden hun så tilbage på ham.
" Altså.. Det er ikke en hemmelighed.. Bare ikke noget jeg snakker alt for højt om.. " lo hun blidt.

For et øjeblik sad Ingrid bare og så på på Caedmon mens hun bed sig lidt i underlæben. Overvejede om hun skulle sige det, eller om hun ville komme til at virke som en der bare snød folk. Der var jo ikke noget vildt over hendes glas. Folk kunne sagtens selv lave dem.
" Jeg.. ehm.. Jeg gør ikke noget.. Jeg putter bare tingene i glasset.. " Ansigtet foldede sig i en lidt akavet grimasse.
" Altså.. Det er ikke fordi det bare et fup, tingene virker. Men jeg gør ikke rigtig noget andet end at putte det i glas og sælge det.. "

//Det er helt fint! Jeg venter spændt på svar :D

Caedmon Jones

Tidligere slave

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 179 cm

zombie 07.10.2021 20:52

Det var ikke en hemmelighed? Et smil bredte sig på hans læber ved den bemærkning. Så var han i det mindste ikke anmassende i hans nysgerrighed. Han lod hende tænke over det, og brugte øjeblikket til at kigge på hende. Havde han bemærket før hvor pæn hun egentlig var når hun bare sad der? Det var ikke ofte at han havde sådanne tanker, men der var bare et eller andet over hende. Udtrykket der ikke var forpint eller berørt af traumer, en glad sjæl. Hun var så forskellig fra ham.

Da hun endelig forklarede hvad hun gjorde, trak hans læber op i et bredere smil end normalt der også viste hans tænder en smule. "Du får det til at lyde så nemt," sagde han før han fnyste og rystede på hovedet. "Men jeg tror at det kræver mere end du siger lige nu. Det jo ikke fordi du bare sælger rent sand i glas." sagde han som han trak det glas ud hun havde givet ham tidligere. Han kiggede på tingene indeni det. "Du ved jo hvad hver enkel ting gør godt for." bemærkede han før han kiggede på hende. Kunne hun ikke selv se at det i sig selv var fantastisk? Måske ikke, for det var jo ikke fordi han selv var nogen speciel. Han var bare en slavedreng, omtrent den nemmeste type person at imponere, selvom han ikke virkede imponeret af særlig meget. "Tror du jeg ville kunne det samme?" spurgte han med en gestus med hånden mod sig selv. Svaret var åbenlyst.

Verdenen har ikke vist mig andet end smerte og lidelse. Hvad har jeg at være taknemmelig for?

Ingrid

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 159 cm

Que 08.10.2021 10:23

Det var ikke så tit Ingrid fik komplimenter eller ros, og når hun gjorde var det ofte ting hun ikke kunne forholde sig til fra ældre damer. Derfor kom Caemons venlige ord også bag på hende. Blikket blev slået ned mod jorden, mens et genert smil bredte sig over de spinkle læber. Den ene hånd gled ind under håret og om i nakken mens en varme bredte sig i hendes kinder.
" Altså.. Det kunne det nok lige så godt være.. " mumlede hun stille. Sammen med den røde farve der let havde bredt sig over Ingrids kinder, kunne man svagt ane et rødt skær fra hendes brystkasse.

Ingrids blik løftede sig lidt og så på Caedmon da han kommenterede at hun vidste hvad tingene var godt for. Noget der fik hende til at ryste en smule på hovedet. Hun vidste det nemlig ikke nødvendigvis. Et lille smil blev sendt i hans retning som han spurgte om han ville kunne det samme, og Ingrid var hurtig til at svare.
" Ja, " Først efter hendes svar lagde hun mærke til tonen og hans gestus - noget der kun fik hende til at rødme mere.
" Oh.. " Hun fnes kort inden hun bed sig lidt i underlæben. Hånden der stadig lå i nakken, faldt ned mod hendes skød sammen med den anden, og Ingrid så lidt på dem mens hun tænkte.
" Det er ikke fordi.. Mm.. at jeg kan noget.. Eller ved noget andre ikke ved.. Jeg har altid fundet det meget interessant og har været meget nysgerrig når jeg er kommer forbi boder der har haft noget lignende. Så jeg har bare spurgt ind til ting. Andre ting har jeg fundet ud af ved at prøve mig sammen." hun trak på skulderne og så tilbage på Caedmon.

Caedmon Jones

Tidligere slave

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 179 cm

zombie 25.10.2021 20:45

Han bemærkede skam godt hendes rødmen ved hans venlige ord, men det var faktisk mest det svage lys der gav det væk. Ikke at det generede ham, men sådan generelt havde han ikke ænset rødmen for noget i sig selv. Alle rødmede af forskellige årsager, og for en tykpande som Caedmon var det ikke altid fordi han vidste at det var fordi han havde sagt noget. Det var mere det generte smil der fangede ham i et kort øjeblik alligevel.

Han tvivlede dog stærkt på at han ville kunne kreere noget så komplekst som en mikstur af forskellige genstande og så på mystisk vis opnå en eller anden effekt med dem. Det var som magi for ham. "Åh, din beskedenhed ville passe perfekt der hvor jeg kommer fra." klukkede han, men dog var det ikke spor morsomt. Der var ikke noget en slaveejer elskede mere end en slave der ikke kunne se sit eget værd, ikke også? Den tanke fik Caedmons smil til at svinde en anelse og hans blik flyttede sig til at stirre ud i luften.

Men som minderne rullede sig forbi hans indre blik, løftede han hænderne til at gnubbe sit ansigt en smule i mellem dem. "Nej, du burde ikke bare trække dig selv ned på den måde. Bare fordi alle kan lære det, betyder ikke at de har lært det. Det har du. Og det sætter dig over de fleste allerede." bemærkede han, som han kiggede på hende med et udtryk der var mere seriøst end før. Han prøvede at smile men det nåede ikke rigtigt helt op til øjnene før han kiggede væk igen. Så indså han at hans ord måske var kommet ud en anelse hårdere end han havde regnet med. "Undskyld. Jeg... kom bare i tanke om noget." undskyldte han og kiggede en anelse ned i jorden med et suk. "Det er utroligt at du kan lave de glas." var egentlig bare hvad han skulle have sagt, selvom det føltes en anelse henkastet nu.

Verdenen har ikke vist mig andet end smerte og lidelse. Hvad har jeg at være taknemmelig for?

Ingrid

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 159 cm

Que 28.10.2021 09:50

Selvom Caedmons ord måske var ment med en seriøs undertone og for at få Ingrid til at slappe lidt af, fik det i stedet den lette farve i kinderne og lyset fra brystkasse til at blive lidt tydeligere. Genert prøvede Ingrid at trække kappen lidt mere om sig. Hun hadede virkelig det lys.
Det blå blik så lidt på Caedmon. Sådan som han sad og så nærmest tomt frem for sig, med ansigtet lagt i mere alvorlige folder, så han utrolig medtaget ud. Han virkede nærmest ældre end han havde været for et lille øjeblik siden. Ingrid foldede læberne lidt sammen, da han gned sit ansigt lidt. Hvad mon han havde været udsat for?

Da Caedmon begyndte at snakke igen, slog Ingrid blikket en smule forlegent ned. Det føltes lidt som at få skæld ud, men hun kunne også godt se hvad han mente. Alligevel ville hun gerne fortælle ham hvordan han tog fejl. Vise ham hvordan det virkelig ikke var noget specielt. Hvordan det nærmest bare var fusk. Det var dog som om, at da han undskyldte kunne hun ikke få sig til det. Hun havde lyst til at tro på ham. Lyst til at blive set som en der kunne noget. En der var mere værd. Mere værd end en gammel mands pyntekone. Tanken fik Ingrids mundvige til at trække sig ned i et kort øjeblik, inden hun vendte blikket lidt mod Caedmon med et forsigtigt og genert smil, og den rosa farve stadig spillende hen over kinderne.
"Tak.. " endte hun med at sige, inden hun strøg et af de lange, lyse hår blive ført om bag øret.

1 2 3

0 0 0

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 7

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

29

6.507

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

Er en heks uden en spids hat, virkelig en heks?

Ingrid

Caedmon Jones

Ingrid

Caedmon Jones

Ingrid

Caedmon Jones

Ingrid

Caedmon Jones

Ingrid

Caedmon Jones

Ingrid

Caedmon Jones

Ingrid

Ingrid

Caedmon Jones

Ingrid

Caedmon Jones

Ingrid

Caedmon Jones

Ingrid

Gæst