Hovedet forblev hvilende i hænderne, mens Juviella betragtede halvslangen tage det hun fortalte ind. Hun blev tydeligvis overrasket og imponeret, ikke at det kom bag på Juviella, det var ofte sådan folk reagerede. Indtil de fandt ud af det tog flere uger at blive healet. Hvad regnede de dog med? 

 Juviella vippede hovedet lidt på skrå, og lyttede til Akurra overvejende ord. Langsomt nikkede hun. Det lød til hun havde forstået, og det var egentlig en meget fin forklaring af hendes situation. Med et højlydt suk lod Juviella sig falde bagover med benene i vejret og armene over hovedet. 
 " Ja, det kan man vidst godt sige..  " sagde hun så, da hun lå på ryggen, og kiggede op på himlen. De næste ord fik hende til at himle med øjnene. Hun var fristet til at spørger om hun virkelig lignede et barn, men inderst inde vidste hun jo godt at svaret var ja, uanset hvad hun forsøgte at gøre - stof ned i korsettet for at det lignede hun havde bryster, sminke i ansigtet for at se ældre ud. 
 " Det er mange år siden jeg var et rigtigt barn, " sagde hun og løftede hovedet lidt så hun kunne se hen på Akurra. Måske hun af og til opførte sig som et barn, og hendes krop gjorde at hun lignede et barn, men det var mange år siden hun faktisk havde gjort rigtige børneting. Hun sukkede lidt og lagde hovedet ned igen og kiggede op på himlen.
  " Jeg er vant til folk ser mig som et barn.. Det er ofte svært at overbevise om andet.. " hun trak lidt på skuldrene selvom det ikke helt var til at se, når hun lå ned.

Hun huskede selv første gang hun endte på heler hus i dag, det var på ingen måde en behagelig oplevelse. Først fik man aldrig ro, der var altid nogle nær en, skiftede bandager selv midt nat! Men, værste var at mærke ens krop hele med den hast som heler ofte kastede over en, i dage?! I guderne det var forfærdeligt. Mens disse tanker gled forbi hende løftede hun kort hånden til aret på læben, en af de få faktiske ar. Tankerne stoppede ved Juviellas barnlige fald til jorden, ben op, endda mens hun var i kjole. Mon hun aldrig har udviklet sine egne syn på den slags? Hun rystede på hovedet, og kastede de tanker væk, selv om hun var i gang med at acceptere virkeligheden foran hende, var det svært at forstille sig.

Blikket studeret på Juviellas tøj et øjeblik. "Du...." hun træk det lidt ud som hun tydeligt forsøgte at finde de rigtige ord. "Dit brok over en kro tidligere? Er det bare for at prøve voksen ting? Eller, hvad foregår der i den omfang? Tvivler meget på din krop vil håndtere alkoholen godt." spurgte hun forsigtigt, mens hun ømmede sig en smule. Jo, det var i hvert fald ikke helet i nu, blev det mere og mere klart i Akurra hoved, som hun flyttet sit blik så godt hun nu kunne på sin skuldre. "Forstår godt, at folk har svært ved det. Må jeg indrømme jeg stadig har." lyd det hamløst ærligt som blikket kom tilbage til Juviella. "Udsenet..betyder desværre alt for meget, for de fleste." bevist lod hun være at nævne de barnlige bevægelse, brokken, stampen i jorden, og andre, barnlige handlinger Juviella havde foretaget siden deres møde. "Dine ord, skriger af erfaring, og alder. nok, mere end mine gør. Din krop...ja." tilførte hun forsigtigt.

Det var besynderligt, at hun kunne nikke godkendende til problematikken, langt fra samme problem, men at folk handlede ud fra ens krop. "Ville være rart at få den krop man ønskede bare en dag om året? Ikke?" hun fniste let af sine ord, og træk blikket tilbage imod det helende sår.

 Akurra startede en sætning, og Juviellas blik faldt hen på halvslangen. Da hun så tøvede lidt, valgte Juviella at trille om på siden, og støtte hovedet på en hånd, hvor albuen var mod jorden, mens hun ventede på at hun fik færdiggjort sætningen. Da sætningen endelig kom frem, blev smilet på Juviellas læber breder og breder for hver ting der blev sagt. Til fnøs hun moret.
 " Det er altid en billig fornøjelse på kroen - enten vil de ikke sælge mig noget, ellers er jeg færdig efter en øl eller to, " Det var flere år siden Juviella første gang fandt sig på en kro, og derfor valgte hun ikke at kommentere på om det var for at prøve voksenting. Hun gjorde det for at være som alle andre. Og så var det også bare lidt nemmere at overskue livet når det hele snurrede rundt. 
 
 Juviella betragtede Akurra lidt som hun blev ved med at sidde og tage sig til skulderen. Det ville nok tage lidt et stykke tid før kroppen ville have repareret sig selv helt det steder hun havde lukket sårene i. Det ville helt sikkert være en ide at komme forbi en af de andre healere, hvis hun ville være foruden smerterne og ømheden. Juviellas læber foldede sig lidt sammen, og blikket fandt tilbage til Akurras mens hun nikkede lidt.
 " Jeg gør mit bedste, " Der var noget lidt stolt over Juviellas ord, som havde Akurra ros hendes måde at være på. Hun gjorde alt hun kunne for at vise sig som den voksne kvinde hun var, det gik bare ikke lige godt altid. 

 " Åååååh jo! " lød det så nærmest helt opgivende og drømmende fra Juviella, som hun trillede tilbage på ryggen at lægge igen. Øjnene så drømmende op mod himlen. En hel dag hvert år, hvor hun havde en voksen krop? Det ville måske ikke være nok til at kunne få sig en familie, men så var der andre muligheder.
 " Jeg ville drikke så meget øl, og hive så mange mænd med op på værelserne jeg kunne komme til! " Hun sukkede sageligt ved tanken. Det ville være fantastisk!

Det er altid en billig fornøjelse på kroen - enten vil de ikke sælge mig noget, ellers er jeg færdig efter en øl eller to. Akurra lo over disse ord, dog forsatte latterne ikke længe før den frie hånd tog om hendes skuldre. "Arh..Heh, kan jeg forstille mig. Savner den gang, det var nemt at miste fornemmelsen." hun træk på smilebåndet og rystede hovedet let. Voksen ting, det ord havde Akurra slet ikke tænkt over kunne have medført en negativ tone i deres dialog. Føltes blot som en helt naturlig del at tilføre. Selv havde hun en forkærlighed til den forbudte væske, for at bedøve hendes sanser, og krop en smule. Hun rystede hovedet en smule, over Juviellas afslappet dovne stilling, som hun lagde sig.

Mit bedste, det var rart at høre at Juviella var stolt over hende selv. Men hun valgte ikke at kommentere, for hvad skulle hun dog sige? "Lad være at brokke sig som en muggen pigebarn", hun havde jo lov til at brokke sig som hun havde, hun var jo blevet tvunget herud, det ville være mærkelig hvis hun slet ikke havde brokket sig. Det drømmende ord, fik Akurras fulde opmærksomhed, og selv om det gjorde ondt og var ubehageligt var det umuligt ikke at grine, ikke af Juviella, men af hvad der blev sagt. "Hah, oh, pas på med hvad du ønsker dig. Mænd kan være..besværlige, og hvorfor øl? Whisky! Rum, prøv de lidt tungere væsker!" hun sukkede og rystede hovedet med et varmt smil.

Hvad ville hun endelig selv? En hel dag? Hvor folk ikke var mistroiske? Blikket gled lidt over hende selv. "En krop der var mere feminin?" tænkte hun højt, som hun beskuet sig selv med den samme drømmende fornemmelse som der var i Juviellas ord. "Ville være rart ikke at have mistroiske blikke på mig, at faktisk have en hud farve?" hun fniste let som det gik op for hende hun mumlede sine tanker. "Oh..hvor det ville være en fest, hvis vi alle havde sådan en dag om året!"

 Mundvigene krusede sig op i et smil som Akurra begyndte at grine lidt over hendes ord. Et smil der blev til en let, og munter børnelatter - andet kunne jo ikke lade sig gøre med den krop. Juviella overvejde Akurras ord lidt, inden hun åbnede munden.
 " Der er jo.. " Juviella drejede hovedet og som det faldt på Akurra blev hun mindet om hvem hun sad og snakkede med. En fra byvagten. En man nok ikke delte viden omkring de forskellige ulovlige rusmidler der fluorerede på Dianthos' gader. Læberne foldede sig sammen.
 " ... steder man kan få sprutten billig.. Selvom det måske så er ringe.. " mumlede hun så lidt, så det ikke virkede alt for mistænkeligt. 

 Det havde måske været lidt vovet for Juviella at snakke så blufærdigt om hendes tanker. Det var ikke alle der fandt sådanne uanstændigheder acceptabelt, men Akurra virkede til at kunne se det sjove i hendes ord, selvom de havde været dybt oprigtige. Juviella lo sammen med hende, og så forsat drømmende op mod himlen.
 " Måske.. Men de kan noget vi ikke selv kan.. " Juviella så over på Akurra med øjenbrynene vippende signende, et glimt i øjet og et smørret smil på læberne. Åh hvor ville hun bare mærke en mands hænder mod hendes nøgne hud. Håndede viftede så lidt til Akurra forslag med alkohol.
 " Og øl er billigst, " sagde hun og trak på skulderne. Derefter blev Juviella stille mens Akurra overvejede hvad hun ville. Det ene bryn løftede sig og blikket gled lidt ned over halvslangen. Hun forstod hendes tankegang. Juviella ønskede det samme, men hun gjorde allerede hvad hun kunne for at få en feminin krop. Det var bare ikke nemt når kroppen generelt ikke var større. Hun brummede tænkende og trillede op på siden igen. Hovedet holdt af en hånd.
 " Altså.. Feminin krop og hudfarve kan man jo gøre lidt ved, selv.. " pointerede hun.

Akurra vippede kort hovedet som Juvielle stoppede sin sætning, og tydeligt stoppede grundet hvad hun så, måde hendes ord forsatte på bekræftede blot hvad Akurra tænkte. "Vi ved godt, der er flere steder ting er smulet ind og sælges uden lov. Du behøver ikke være bange for at indrømme du udnytter de muligheder. Straffer ikke folk for at leve livet lidt nemmere." det var ikke rigtigt andet at sige, hvis hun selv stod og manglede og en billig ulovlig whisky, eller den dyre, så ville man selvfølgelig tage den den efterlod mest. Akurra var ikke selv typen, men forstod hvorfor man ville. "Så nyd det. Så længe det findes." og Akurra var på ingen måde typen der ville ødelægge stemningen nu, ved at begynde at udspørger om hvor, og fra hvem.

hun rystede let hovedet ved kommentaren på mænd, "jo..meget." lyd det en smule genert, som en meget let rosa farve ville kunne fornemmes i Akurra kinder. "Kvinder kan nu også meget." fniste hun og rystede lidt af sig selv. Tænk...at hun sidder og deler disse ting, men en hun for få minutter var overbevist om var et barn. Men at høre disse ting..ville et barn aldrig sige. "Ha..ja billigt men du finde muggent vand med bedre smag." hun rystede hovedet igen, med et let grin. "Jo..sminke, tøj kan gøre meget, kan stoppe med at træne også..men vil aldrig..sådan rigtigt få barm..og brede hofter..og langt hår kommer bare i vejen." begyndte hun at undskylde sin manglende femininitet. "En dag om året? hvor jeg faktisk ikke behøvede gøre så meget, blot for at folk ikke tænkte jeg var en fyr i ny og næ? ville være behageligt." hun rystede lidt på hovedet, nogle af disse ting havde hun slet ikke delt med nære venner, men det gav blot mening i denne samtale at kaste de kort på bordet, dog var meget af dette kun grundet hendes manglende lyst og uvidenhed til hvordan, hun, kunne være som hun i øjeblikket beskrev hun ønskede.

 Juviella bed tænderne lidt sammen i en grimmase, for hun kunne godt selv det hun havde været tæt på at dumme sig. Det viste sig at den kære byvagt ikke just tog hendes ord for gode, men heller tog den vej ordene havde været på vej alt for tungt. I stedet lød hun mere anerkendende end noget andet - trods Juviella også godt kunne se at det måske ikke ville være smart at gå ud og købe de mere ulovlige stoffer lige når hun kom tilbage til byen igen.
 " Yeah.. Nogen gange.. Så har man bare brug for noget der får en til at glemme alt det dårlige.. " mumlede hun lidt og så op på himlen igen. 

 Det næste fik Juviellas blik til hurtigt at finde Akurra igen, med det ene bryn skudt til vejrs. Hun var ikke selv specielt interesseret i kvinder, men det var da alligevel interessant at hører om. Et skævt og legende smil spillede på hendes læber.
 " Ja så? " Blikket skreg på hun da meget gerne ville hører mere. Hvis altså Akurra da ville dele lidt. 
 Juviella kunne ikke holde et rungende grin tilbage, ved Akurra ærlige ord og armene lagde sig lidt om maven som et forsøg på at mindske latteren lidt. Hun havde virkelig smagt noget dårligt alkohol at det næsten burde værer ulovligt.
 " Åh ved Aladrios, hvor har du dog ret!" Lo hun afsluttende og tørrede kort den ene øjenkrog lidt. Næsen rynkede sig kort ved tanken om noget af det dårlige sprut hun havde fået i sig, når hun var for nærig eller ikke kunne få andre steder en de virkelige snusede kroer til at lade hende købe andet end bare vand. 
 Rynken på næsen forblev, som Akurra begyndte at komme med undskyldninger, og Juviella rullede lidt med øjnene. Hun kunne godt følge hende i ønskerne efter tingene, men Juviella troede ikke på, at halvslangen havde mindre muligheder end hende selv. Hun havde højden til en voksen - og sminke og korsetter kunne gøre meget,.
 " Måske.. " Mumlede hun lidt, og trak så på skulderne.
 "En dag om året ville helt sikkert være et fremskridt! Men jeg ville nu fortrække for altid.. Jeg vil gøre hvad som helst for det! " Den sidste del af sætningen blev mumlet lidt ud, og Juviella så lidt drømmende frem for sig.

Yeah.. Nogen gange.. Så har man bare brug for noget der får en til at glemme alt det dårlige..Akurra nikkede langsomt til de ord, det var ikke svært at mærke at hun emnet var kommet ind på noget der måske var mere følelsesladet end der havde været intentionen for dem begge, eller dette var sådan hun tolkede det, som Juviella tog blikket imod himlen, og hun overvejede hvad hun skulle sige, så meget var der ingen tvivl om som de blodrøde øjne skiftede mellem Juviella og jorden omkring hende. Dog blev intet sagt, og de røde øjne hvilede blot blødt i mellem dem, det trætte udsyn begyndte stille at komme retur, nu kroppen endelig kunne finde varme, og faktisk holde på den. Det stakkels koldblodet væsen.

At se livet i Juviellas blik, ved det skønt og fik hurtigt et smil frem på det såret, dovne kvinde. "Hvad?" lyd det nærmest drillende. "Overrasket over en kvinde som mig? nyder en blid kvindelig hånd i nattens ly?" igen lod halv slanges minimale bevægelser sig, dog vise en drillende ryste på hovedet, et suk forlod hende som blikket igen faldt over Juviella. hvad er det jeg deler? Tænk at sidde, og på samme dag man mødtes, dele disse ting? endnu mere, med en kvinde i en barns krop hvor hun gang på gang skulle forsikre på at dette faktisk var en voksen, eller i hvert fald alt andet end barndommenlig kvinde. Ryggen blev rettet som Juviella igen lod latter hænge i luften mellem dem, og glad puste hun ud, og lyttede til den 'unge' kvinde. "Måske jeg skulle vise dig nogle af mine favoritter.." ordet hang lidt, som Akurra indså hvad hun sagde, flere gange kom de gennemsigtige øjenlåg forbi og lå en tåge over hendes blik. "..skal bare lige..finde en måde at undgå ..rygter at en patruljeleder, købte drikkevare til et 'barn'" bevist, lod hun trykket på det ord, det ord som passede til Juviella og alligevel ikke, nemlig ordet barn, for at vise hvor Akurras eget hoved lå, nu de var så langt i samtalen.

"..Altid? den krop jeg ønskede?" hun træk lidt på orderne, og tydeligt tænkte. "Forstår dem, hvorfor de ville nyde det...Det må..være utrolig belastende at være fanget som du er.." stadig tydelig efter tænksom i sine ord. "..må være ærlig, at jeg ikke tror jeg ville nyde..altid at være et menneske..nyder nu mange af mine..krops fordeler.. på trods af de mange.. problemer...blikket og ord jeg møder." hun sukkede dybt, og lod sig falde bag over, en handling hun hurtigt fortrudt, som hun lige så hurtigt som hun ramte jorden med ryggen, rullede over på siden, den ikke såret side, og tog sig til såret mens kæberne var bidt hårdt sammen.

 Et udefinerbart glimt spillede i Juviellas øjne, da Akurra spurgte ind til hvilke forestillinger hun havde om den kære patruljeleder. Hun kendte hende ikke nok til at vurdere eller dømme hende, men hun måtte da indrømme det var en glædelig overraskelse at høre lidt om hendes lyster. Måske mest fordi de var kommet noget så skævt ind på hinanden til at starte med.
 " Overrasket kan man nok godt kalde det.. " drillede den lille elverkvinde. 
 Tilbuddet om at få vist Akurras favorit kroer, fik Juviellas øjenbryn til at løfte sig en smule. Med en byvagt ved hendes side ville det vel nok være noget nemmere at få lov til at handle. Og måske få bare en smule af den respekt hun fortjente. Der kom dog hurtigt en problem op, og Juviella fik en lidt tænkende grimmasse over sig.
 " Hm.. Ja.. Du skal jo heller ikke komme i problemer.." lød det overvejende.

 Det var ligefør Juviella blev helt irriteret over Akurras tanker og holdning omkring at blive normal, eller i det mindste bare ligne en rigtig kvinde. Måske var det fordi Juviella havde drømt og tænkt over netop dette i over 30 år. Da Akurra snakkede om at blive et menneske fnøs Juviella og satte sig op mens hun rystede opgivende på hovedet. 
 " Jeg gider da heller ikke være et sølle menne.. pas nu på! Jeg er ikke et bundløs hul af savl..." Brokkede Juviella sig så, da Akurra lagde sig så voldsomt ned på jorden. Sårene var ikke helt healede - hun havde kun fået sårene til at lukke sig, men der havde været mange, og lige nu var huden stadig nem at rive fra hinanden igen, så hun skulle stadig passe på..
 " Ingen snakkede om at blive et menneske, men så formerne som en kvinde. Jeg ville da heller ikke miste mine fordele, men jeg ville gerne være højere, med en fin talje og store bryster. Jeg vil gerne ikke ligne et barn. Ligne en voksen. Men stadig være mig.. " forklarede hun opgivende. Det var ikke sikkert Akurra ville forstå. Selvom de havde lidt af de samme drømme, var de alligevel utrolig forskellige.

Glimtet fik et smil sendt retur nærmest øjeblikkeligt, et smil der blottede de tandløse kæber. "Virkelig? Jamen dog, må gøre noget ved mit rygte." et let frys bryd igennem hendes ord, og smilet blev til intet andet end en linje af de blege læber. Komme i problemer? Hånden løftede sig fra jorden til hendes hage efter tænksomt. Som mulige løsninger begyndte at dukke op i hendes hoved, eller nok nærmere mangle på løsninger, som smilet forsvandt mere og mere ved hvert en tanke, hver en ide som gled igennem hendes sind, og de blev tydeligt kun dårligere og dårligere.

Så dårlige hun nærmest blev lettet som Juviellas ord ramte hendes øre, sølle menneske? Det var ikke svært at fuldføre de ord juviella selv afbrudte. Dog de ord der kom efter fik smilet tilbage på de blege læber, og tankerne langt væk fra de dårlige ideer, og mulige elendige løsninger på alkohols problemet. Fordele?Blikket gled imod de lange øre. arhh..evig ungdom, og den smukkeste hud? Smilet voksede og den tandløse kæber  kom frem i luset og under dette smil, ledt spredte læber og kæber hilste den splittet tunge på verden. og den søde duft. tilførte tankerne som tungen kom retur til den grotte bag de blege læber. "Mon ikke der findes nogle, en amulet som ændre ens udsene eller krop?" hænderne gled til jorden og med et suk kæmpede hun sig på sine ben, med flere små lyde af brok over smerten fra hendes skuldre, dog bibeholdte hun sit smil. "I en tid som vore, med mere magi end hvad godt er, mon ikke der er rigeligt med muligheder? Har hørt om en elver kvinde som gør drømme til virkelighed." hun frys ved sine ord, i disse dage hørte man alt muligt, og langt fra en brøddel var sandt. "Men må indrømme, jeg håber så sandelig at næste gang vi ses, det er både med store bryster, brede hofter, og en mere voksen krop... Eller i det mindste en dag jeg faktisk kan tilbyde dig en flaske af noget der smager bedre end mugget te vand."

 Med en kort og let latter trak Juviella lidt på skuldrene. Et eller andet sted var det nok godt nok, at en patruljeleder fra byvagten ikke havde et rygte om at rende en masse blandt nattens hårdtarbejdende. Juviella kunne forstille sig at et sådan rygte hurtigt kunne gøre det sværere at få folk til at respektere en. 

Det drømmende blik blev en smule mere håbefuld ved Akurras forslag, og Juviella sukkede længselsfuldt. En amulet der kunne gøre hende normal. Det ville være en evig drøm, som blev til virkelighed, og det ville fuldføre Juviellas liv. 
 " Jeg ville give hvad som helst, for sådan en amulet! " erklærede hun selvsikkert. Lige godt hvad sådan en måtte koste, ville hun give det. Juviella så op på Akurra som hun rejste sig op, og lyttede til hvad hun sagde. Overvejende nikkede hun. Det virkede som om Akurra ikke var fan af magi, et eller andet sted kunne Juviella nok godt forstå hende, men hun var nu også meget glad for magien, selvom det var hendes egen magi, der var skyld i hun for evigt ville ligne et barn. 
 " .. Sådan... Virkeligt  til virkelighed?" spurgte hun nysgerrigt. Var denne elver hendes svar på alt hun kunne ønske sig? Juviella løftede det ene bryn ved det næste Akurra sagde, og hun satte sig op, og kiggede ned af sig selv. Hænderne blev placeret på hver sin side af hendes brystkasse, og Juviella glemte så sammen, så maste hun hendes ikke-eksisterende bryster mod hinanden og fik dem til at se større ud.
 " Kæmpe store bryster! " lød det seriøst fra den lille elverkvinden, inden hun brød til i en rungende latter med et stort smil spillende på læberne. Hun ville elske det. 
 Da det værste at latteren havde lagt sig igen, kom Juviella også op og stå, og hurtigt børstede hun det værste jord af kjolen, inden hun så på Akurra.
 " Det vil jeg se frem til. Muggent te-vand er bestemt ikke indbydende! " sagde hun med en underholdt tone.
 " Det ville være bedst hvis du kom forbi Helbredelses Huset, så du kan blive 'lappet' ordenligt sammen. Og ikke skal gå og have så ondt længe.. " forklarede Juviella lige efter, mens blikket kort gled ned over halvslanges krop.

Rygter var der nok om omkring Akurra, og respekt havde hun aldrig fået ude af byvagten, et halv dyr, hørte bare ikke til en by og den holdning mærkede hun ofte med sin titel. Det var dog blevet bedre som titlen havde været hendes nogle år, ikke at folk behandlet hende bedre eller havde accepteret at en halv dyr ledte grænsevagten, det var bare blevet glemt i baghovedet på langt de fleste. Hvilken skade kunne der ske med endnu et rygte? At hun søgte kvindeligt selvskab i nattensly? Eller natten smukke arbejdere? Det hele kunne vel være ligemeget hvad andre tænkte, så længe hendes arbejde blev udført.

Det var mere end behageligt at se det glade håbefulde blik i de barnlige øjne. "De er dyre..magiske objekter." tilførte hun forsigtigt til Juviella, jo, glæden og håbet var rart. Men virkeligheden skulle stadig deles, falsk håb var ikke noget som en kvinde som Juviella havde behov for. Akurra træk på skulderne over det næste.
"Aner det ikke, jeg har bare hørt om rygter. 'drømmelverne' tror jeg de kaldte hende?" de, værende hvem end de var, som havde været på den krop, den aften. "Men, kun en måde at finde ud af det på ikke?" hun træk på smilet og lo kort blikket falde over sin skuldre, imod sine kollegaer som ventede. Blikket kom dog hurtigt tilbage på Juviella som ordene 'kæmpe store bryster' blev delt med verden i en livsglad tone. Akurra grinte med den unge kvinde, og som alkohol igen blev nævnt, nikkede halvslangen. "Jeg lover at finde en løsning, ellers må jeg invitere dig hjem til mig selv. Hvem der drikker hos mig, er der ingen der bestemmer over."

Igen nikkede hun med et smil, som hælerne blev nævnt. "Skal nok." Lyd det som reageret hun på en ordre. "Jeg tænkte..hvis du mangler arbejde, så mangler byvagten en heler...du nævnte du han evnen til at hele lemmer, og sår? Alt du skal er at overbevise sølvklinge om din alder. Og som byvagt, mon ikke du kan få rettigheder til at nyde en aften på en kro?" det blev sagt let tøvende, for hvad ville offentligheden ikke tænke, når de ikke kendte hele historien. Byvagten havde ikke haft det bedste omdømme efter kiles orden fik magten over dem, og de kæmpede med at få deres gode ry tilbage. Men lige nu var omdømmet ødelagt? Så var det ikke den perfekte tid, at ansætte en som Juviella?

 Juviellas blik ændrede sig lidt som Akurra pointerede det var dyrt. Blikket blev noget mere seriøst og alvorligt. Hun var godt klar over Akurra ikke prøvede at underminerede hendes tanker, eller prøvede at få hende til at ombestemme sig, men det her var bare noget det betød urealistisk meget for den lille elver kvinde. 
 " Jeg ville gøre hvad som helst.." mumlede hun en smule dystert og med tryk på hvad som helst. Hun meste virkelig hvad som helst. Juviella var ligeglad med hvad det kunne betyde. For hende var der ikke noget mere vigtigt end at have en krop, der passede til hendes alder. Alle de problemer og ting hun ikke kunne, på grund af hende lille, barnlige krop. Der var ikke noget værre. Alt hun ville, var at være normal.
 Er overvejende udtryk lagde sig over Juviellas ansigt, som hun tænkte over denne drømmeelver. For alt hun vidste, kunne det bare være hun fik drømme til at føles virkelige, og det var jo ikke det hun ønskede. Alligevel kunne hun ikke lade hver med at være lidt nysgerrig på hvad denne elverkvinde kunne, og Akurra havde vel ret.
 " Yeah, der er der vel.. " mumlede hun i en overvejende tone. Det overvejende udtryk ændrede sig dog hurtigt til et bredt, smilende et, som Juviella slog en kort, munter latter op.
 "Se sådan et tilbud kan man vel ikke sige nej til! " 

 Roligt nikkede Juviella da, som Akurra gik med til at skulle se healers. Der hun blev set som et "vidunder" var hendes evne til at gro folk mistede lemmer frem igen. Det ene bryn løftede sig lidt, da Akurra begyndte at snakke om et job som healer hos byvagten. Så kiggede hun ned af sig selv inden hun grinte lidt og trak på skuldrene. 
 " Det er altid et problem med min alder.. "  Selvom hun havde en svag latter over sin stemme, var der alligevel også noget sørgmodigt over hendes udtryk.
 " Men det lyder interessant. Ved dog ikke hvor brugbart det er for jer.. Det tager langtid.. Men.. Selvfølgelig.. En arm der langsom kommer tilbage, er bedre end ingen arm.. " Hun trak lidt på skuldrene.

Det var på ingen måde for at ødelægge Juviellas drøm at hun nævnte prisen på magiske objekter var høj, langt fra, hun ønskede bare ikke at kvinden gik derfra og forventede det var noget hun kunne få løst inde for den næste time og uden at ofre noget. Netop derfor var det med et stolt nik hun svaret til Juviellas ord om at hun ville gøre hvad som helts. Den ene arm fandt hendes skuldre og nussede over såret, armen der stadig kæmpede med at finde styrke til andet end blot at pynte hendes side. Hun ømmede sig lidt, for tænk at der faktisk ikke havde været et problem før en forbandet handles karet overrasket hende nok til at hvæse og hesten kastede hende af.
"Må vi finde ud af bitte." hun træk på smilet som det blev sagt, for endelig et ord, et navn der faktisk passede og ikke virkede så barnligt som den kælenavn hun selv havde sagt 'juju'. Det måtte blive næste gang de to sås, for nu skulle hun i hvert fald ikke selv drikke selv om lysten til at dæmpe den ubehagelige tanke om spyt som løb ned af ryggen på hende, og selvfølgelig også for at bedøve smerten lidt. Men selv om lysten var der, vidste hun også at det ikke var en god ide.
"Skal nok finde en måde at få kaste noget alkohol i dig" forsikret hun med et smil og en lille latter.
Forsigtigt rækte hun en hånd frem til Juviella.
"Nej..der er ikke et problem med din alder, er der?" smilede hun som hun ventede på at hjælpe Juviella op. "Problemer er dine overbevisnings evner som du skal vise foran kaptajn, og ja..Hånd er bedre end ingen hånd vi har mistet folk på lemmer. Svært at have vores arbejde med sådanne skader..så tænk over det bitte...Du ville hjælpe en masse folk, og med at hjælpe os så også befolkningen." hun ømmede sig lidt som hun hjalp den mindre kvinde op, intet var nemt lige nu.
"Vil du med os tilbage?" spurgte hun og gav slip på kvinden og begyndte at gå tilbage imod by porten, hvor de to unge kvinder stadig ventede og gjorde tegn på at gå så snart Akurra kom nær.
Akurra gjorde tegn på at de skulle til at gå og standsede ved Alveets og Peers side og rækte hånden frem.


"Min kappe? Trøje?" Spurgte Akurra i en kommandene tone.
"...Altså.." lyd det tøvende fra Peer.
"Ud med det." Lyd det fra halvslangen lidt hårdt.
"Standson..tog hestene..som havde det hele." Akurra blinkede nogle gange og kiggede opgivende ind af gaden hvor standson havde gået med hestene tidligere, for så at kigge ned af sig selv, i sine bandager, og ellers bare overkrop.
"Vi har lige fået kartofler har vi ikke?" lyd det tilbageholdt fra de bleg røde læber, og de to kvinder nikkede som det blev sagt.
"Godt!" tilførte halv slangen i en selvglad tone og begyndte at gå længere ind i byen, tydeligt med et mål i tankerne.

 Pludselig kom der et helt nyt kælenavn fra Akurra. Ikke et Juviella ikke havde hørt før, men det overraskende hende alligevel, hvilket kunne se på hendes udtryk. Der gik dog ikke længe for hun begyndte at grine over det og rækkede barnligt tunge af hende.
 " Du kan selv være bitte! " brokkede elverkvinden sig leende. Hun smilede skævt og tilfreds da Akurra nærmest lovede at hun nok skulle få noget alkohol i hende.
 " Det er en aftale! Jeg står klar til at gribe, " sagde hun med en drillende undertone. 

 Da hun var kommet op at stå, rullede hun kort med øjnene.
 " Så min krops alder.. tsk tsk, " det var dog et skævt spil der spillede på hendes læber. Hun lyttede dog på hvad Akurra sagde, oprigtig interesseret. Det ville være fedt at have noget mere fast. At virkelig føle man var en del at noget større og mere vigtigt.  Og hvis det kunne gøre det nemmere at komme på kroerne, såååe... 
 Juviella nikkede lidt til forslaget, og nu stående op, begyndte hun at børste kjolen af for det værste støv og snavs og efterfølgende rettede den lidt til, og stoppede lidt stof fra omkring brysterne ned på plads. Det var begyndte at snige sig lidt op, og så var det altså meget tydeligt at hun prøvede at fylde ud, så det lignede hun havde bryster! 
 " Nu har i kidnappet mig her ud, så er det vel kun fair i får mig hjem igen. Hvordan vil det ikke lyde, at byvagterne har efterladt et lille barn, helt alene ude for bymuren? " Det sidste blev sagt med hænderne foldet på ryggen, det mest uskyldige og barnlige udtryk Juviella var i stand til og en lille, lys og piget stemme. Det var trods alt utroligt nemt for hende at spille et lille, uskyldigt barn. Her havde hun en fordel. 
 Hun var dog ikke specielt seriøs, og et skævt, drilsk smil spredte sig lidt over små læber. Som Akurra begyndte at gå afsted fulgte Juviella med. Hun sagde dog ikke mere, og som de nåede bymuren listede hun afsted i hendes egen retning - Akurra havde vidst nok at se til med hende underordnede. Og kartofler.. Juviella kunne ikke lade hver med at grine lidt over det, for kartoflerne havde været oppe tidligere. Der var nogen der skulle igang med at skrælle!