Special? Little old me?

Frøken Polaris

Skuespillerinde

Sand Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 17 år

Højde / 167 cm

TheEvilQueen 07.10.2020 17:30

Polaris så noget intenst på Ventila. Hvis hun ikke var bundet af andet end et løfte, af ord, så kunne Polaris ikke se problemet i at bryde det løfte. Men det skulle hun selvfølgelig ikke bestemme. Det var trods alt Ventilas liv, ikke hendes. Og Ventila virkede usikker i forhold til alt dette, hvilket fik den berøringsangste Polaris til at få lyst til at give hende et kram. Hun nøjedes dog med at give hendes skulder et klem.

"Lære dig at være dig? Det kan du kun selv," sagde hun langsomt med en eftertænksom mine.

"Men du skal ud og opleve verden Ventila. Ud og finde eller genfinde dig selv. Du bliver nødt til at finde ud af, hvem du er, for at du kan være dig." Der var et smil i hendes stemme, og en trækning i mundvigerne. Hun ville gerne lære Ventila om verden, men hun var ikke sikker på, at hun vidste hvordan. Så fik hun en idé. Hun rakte hånden frem mod Ventila.

"Kom med. Jeg vil vise dig noget." Hun havde i sinde at tage kvinden med hjem til sig selv, eller det var i hvert fald hendes første intention, men så fik hun en bedre idé. Noget der ville være mere givende for kvinden.

Ventila Rennandi

Bundet til Lochtree familien

Sand Neutral

Race / Elemental

Lokation / Omrejsende

Alder / 55 år

Højde / 159 cm

Hope 07.10.2020 18:59

Hun stod der lidt tid, trak vejret dybt ind og ud, tabt en smule. Hvad...var det endelig jeg spurgte om? tænkte hun kort, som Polaris, talte om at det kun var hende selv som kan gøre det.Dette udløste en opgivende suk fra Ventila, som hun lod blikket ramme scenen og stirre på Polaris fødder. "Kan..vel godt være..jeg bede om lov til at...rejse rundt nogle måneder?" Mumlede hun kort til Polaris kommentar, og lod sit blik falde op igen. "..hvordan finder man ud af sådan noget? - jeg er mig..Smadanas vind elemental? Er vel ikke andet?" Spurgte hun forvirret, men genvandt sig smil, tanken om denne rejse, disse oplevelser, fandt en spænding, en eventyrs lyst frem i hende. skal bare få dem til at sige okay for det ikke? ikke umuligt. Tænkte hun kort, som hun begyndte at gå med Polaris.

"Hvo...hvor skal vi hen?" spurgte hun med det samme som de begyndte at gå, spændt, glad, over at opleve noget nyt fjernede hurtigt hendes tvivl, som hun gik der bag hende. men alligevel på trods af disse varme følelser minded denne tur hende om første dag hos Locktree familien. I armen af Pleasance, Chaunce ved deres side, og ført til et sove værelse. De første natter der..var så behaglige. Hun smilte stort som hun lod blikket følge Polaris bare ryg, som hun gik. Tydeligt hun fandt nattehimlen her afslappende.

Frøken Polaris

Skuespillerinde

Sand Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 17 år

Højde / 167 cm

TheEvilQueen 07.10.2020 20:44

Polaris gav hendes skulder endnu et klem. Hun var begyndt at synes rigtig godt om den unge kvinde. Sådan rigtig, rigtig godt om hende. Hun var rolig, men spændende på en måde Polaris ikke havde oplevet før i sit korte liv.

"Hvad end du selv synes er bedst. Jeg vil gerne tage med dig, hvis jeg kan," forklarede hun venligt, mens hun gestikulerede noget mere livagtigt end hun havde gjort tidligere. Faktisk havde hun før ikke brugt sine hænder til andet end at pege, så dette var et skift i hendes måde at bruge sin krop på, som man ville lægge mærke til. Det var som om hun var livet helt op.

"Jeg vil vise dig noget," var hendes eneste svar.

Hun havde lukket sit greb om hendes håndled, og trak hende nu ned mod havnen. Der var mere beskidt og den slags, men der var så smukt, hvis man blot stillede sig det rigtige sted. Og Polaris kendte tilfældigvis det rigtige sted. Og som vind elemental, så ville Ventila helt sikkert sætte pris på den friske havluft.

Snart efter stod de foran havet. Skibene havde lagt fra og var sejlet af sted, eller i hvert fald de fleste af dem, så de havde frit udsyn til det bølgende hav, som var foran dem. Hun bevægede sig dag bagved Ventila, og hviskede hende i øret: "Luk øjnene. Stå helt stille. Hvad kan du mærke? Og mærk nu efter..."

Ventila Rennandi

Bundet til Lochtree familien

Sand Neutral

Race / Elemental

Lokation / Omrejsende

Alder / 55 år

Højde / 159 cm

Hope 08.10.2020 11:17

Tage med mig? lyd det kort i Ventilas inder, hendes første tanke var at tage Polaris med hjem, men disse tanke blev hurtige slået væk - nok den dårligste ide hun har haft længe! Måske, lade hende møde Pleasance, men i zaladis navn! polaris kan ikke møde Chuance. Nej, nej, nej. Hun sank en klump som hun lå disse tanker bag sig, og igen lok sine blik hvile på den smukke spinkle, ryg. "Tror ikke..det er en god ide." Lyd det stille.."Det kan jeg ikke byde dig." tilførte hun mere selvsikkert i den blide stemme. Stille og roligt, en fod efter den anden fyldte hun med Polaris, ingen hop, ingen dans med vinden, blot sine fødder. Var endelig rart at gå selv, tænkte hun kort som de gik.

jeg skal vise dig noget. Spændt, glad, afslappet gik hun der, bag polaris med den spinkle sorte hånd om hendes håndled. hendes øjne gik i, det øjeblik det blev sagt, hun gik i stå, mere end før. Og der mærkede hun ikke blot den friske hav vind, men sugede den til sig. Vinden kom, man kunne se bevægelsen kommen nær hende, men så snart den ramte det kære elemental så forsvandt vinden og blev et med hende. Et stort afslappet smil forlod Ventila som hun træk vejret dybt. "Verden..Himlen, alt." Var hendes første svar, som hendes hår igen blev til den normale hvide tåge som hang omkring hendes hoved, og dansede glad som energien gik igennem hende. "Magtfuld, fri." tilførte hun som endnu en dyb vejrtrækning blev taget. "glad" tilførte hun igen, som hendes øjne gik op. "Smadana." blev sagt stille efter lidt tid, som hendes skuldre hang en smule og et stolt smil pegede imod himlen. "kærlighed..Hjemme" blev slagt blidt, og glad som blikket mødte den aktive hav himmel.

Frøken Polaris

Skuespillerinde

Sand Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 17 år

Højde / 167 cm

TheEvilQueen 08.10.2020 15:18

Polaris smilede sin latter ud, og rystede på hovedet. Hun måtte have misforstået hende. Ventila troede, at hun ville tage med hende hjem. Det var ikke det hun havde ment. Slet ikke! Hun lo sin perlende latter i lidt tid, før hun rystede på hovedet igen.

"Nej, nej, jeg mente med ud og rejse. Se nye steder. Jeg tænker du klarer din hjemmesituation helt selv," sagde hun med latter i stemmen og et opmuntrende smil på læberne. Hun var sikkert på, at Ventila kunne, hvis hun satte sig for at gøre det. Det var hun faktisk slet ikke i tvivl om, selvom hun havde på fornemmelsen, at der var noget i kvinden som satte sig lidt i vejen for det hun allerhelst ville.

"Godt. Rigtig godt," mumlede Polaris nær hendes øre, og blev så ellers bare stående bag hende.

"Hvis du nogensinde mangler mod til noget, så forestil dig at stå her. Herfra kan du alt du sætter dig for, alt du nogensinde har ønsket eller drømt om. Det plejer at hjælpe mig, hvis jeg bliver nervøs på scenen." Den sidste sætning kom ud så lavt at havde Polaris ikke nærmest talt hende ind i øret, så havde Ventila ikke kunne høre det. Der var også noget genert over måden hun sagde den del på. Som om hun fandt det pinligt eller noget i den stil.

Så trak hun sig baglæns, væk fra kvindens øre og smilede udover havet. Det mindede hende om det endeløse hav af stjerner, hvorfra hun kom og det store krater hvori hun var blevet født.

Ventila Rennandi

Bundet til Lochtree familien

Sand Neutral

Race / Elemental

Lokation / Omrejsende

Alder / 55 år

Højde / 159 cm

Hope 08.10.2020 21:21

Hun tilsluttede sig Polaris skønne grin, med sin egen blide latter. Var utrolig rart at grine, specielts så fri, specielt sammen med nogle, stille lod hun blikket falder over hendes skuldre bare for at se polaris smile, måske..faldt blikket der lidt for længe, på den smilende, grinende nattehimmels læber. "Måske...en dag kan vi kunne rejse sammen? Lyder..som en skøn plan for fremtiden!" Smilte hun imod Polaris med en afslappet, stemme. Blikket hang der lidt længere, før det vendte tilbage til havet sammen med Polaris eget blik.

"Måske..Bare nogle år mere? Jeg lever længere end dem, så bare..et lille stop? Ikke?" mumlede hun stille som hun fandt en bølge som blikket gik langs hele vejen ind til kanten af haven. "...er det ondsindet at jeg håber ikke rigtigt de får børn?" spurgte hun stille som hun tog et skidt frem, og satte sig på havnekanten, lod sine ben hænge i luften foran haven, hendes arme mødte hendes knæ, og afslappet lænede hun sig frem ad. Fortabt lidt i tanker til det Polaris nu sagde. "...Så forstil mig, denne dag..med dig..her?" mumlede hun kort, med et varmt smil på sine læber. "denne..skønne dag..denne skønne eftermiddag...takket dig." Tilførte hun forsigtigt og lod en hånd langsomt hæve sig afslappet til hendes kind, og et kærligt afslappet suk forlod hende.

Frøken Polaris

Skuespillerinde

Sand Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 17 år

Højde / 167 cm

TheEvilQueen 08.10.2020 22:08

Polaris smilede til Ventila. Der var et eller andet ved den her kvinde, som hun virkelig godt kunne lide. Som hun var tryg ved. Lige så tryg som hun var ved en blid brise, og den bløde brusen fra bølgerne ude på havet, som kunne høres fra hvor de stod. Hun nikkede enigt, men tænksomt.

"Det vil jeg gerne," svarede hun langsomt, og stadigvæk noget tænksomt.

Hun kunne nok ikke rejse lige nu og her. Eller hendes suppleant kunne nok klare meget af det, men hun ville være nødt til at komme tilbage til foråret. Eller hun kunne droppe hele stykket. Det var lige før hun lo af tanken, for at droppe et stykke var noget hun aldrig havde gjort. Faktisk var hun meget dedikeret til alt det arbejde hun lavede, men hun kunne også mærke, at tanken om at rejse med Ventila altså trak mere i hende, end endnu en gang stå foran et stort publikum.

"Selvfølgelig kan du det. Du har også ret til at leve," svarede hun og hvilede hagen på Ventilas skulder, uden at tænke over det. Det føltes bare så behageligt og trygt, igen.

"Det er ikke ondsindet. Du vil jo også gerne have dit eget liv. Det er kun sundt at ønske at se ting, som man aldrig har set før. Det er kun sundt at ville noget med sit liv, som ikke bare er at tjene andre. Det var sådan jeg blev skuespiller i sin tid," svarede hun som en med hundredevis af års visdom, selvom hun kun havde vandret på denne jord i knap 17 år.

"Præcis," svarede hun med et nik mod kvindens skulder. "Denne fantastiske dag, og der er mange vågne timer endnu," tilføjede hun glad med et glad suk, og følte sig for første gang sådan rigtig tilpas i denne verden, uden at hun behøvede at stå på en scene, for at få denne følelse.

Ventila Rennandi

Bundet til Lochtree familien

Sand Neutral

Race / Elemental

Lokation / Omrejsende

Alder / 55 år

Højde / 159 cm

Hope 09.10.2020 09:58

Ventila kunne ikke lade være med at lade glæden ikke blot være i hendes læber, men også de isblå øjne og resten af hendes kropssporg som polaris i stor glæde, med blot de få simple ord. Det vil jeg gerne. et lettet glad suk, hendes øjne gik i som en umagelig ro spredte sig over elementalen som de sad der, følelsen af Polaris kind mod hendes skuldre var betrykkende, rolig, afslappende. "Har..Ved ikke hvad jeg skulle gøre, hvis ikke jeg havde de to at følge? Men..har vel nogle år til at tænke over det? Finde ud af det?" kort holdt hun i pause, hendes stemme skreg af eftertænksomhed,men alligevel var glæden der stærkeste følelse i hendes ord. "Ved bare..ikke hvor jeg skal starte?" tilførte hun betvivlende.

Stille lod hun afslappet sig form, hvile mere og mere imod Polaris krop, hendes hoved vippede en smule imod Polaris, hvert ord blev lyttet til med et varmt afslappet smil og som Polaris var færdig sukkede Ventila afslappet. "Har du..flere ting du vil vise mig?" spurgte hun forsigtigt.

Ej hvor var dette rart, bare sidde her, nyde viden, afslappet i godt selvskab. Hendes øjne stadig lukket. Ikke andre i nærheden. Hvilket endeligt var mærkeligt, de var gået til haven, alene, uden andre havde kommenteret på elementalen og Polaris vandre hånd i hånd derned. Men ikke noget som Ventila lå mærke til, her sad hun blot, stille, afslappet. I noget af det bedste selvskab hun havde haft længe. "Kan jeg følge dig..hele dagen? Så vi kan dele den?" spurgte hun modigt efter lidt tid, afslappet, og endelig ikke noget hun tænkte meget over, hvad der endelig lå i det spørgsmål, hvad hun hentyder, men ej heller hvorfor hun så gerne ville bruge tid med denne kvinde. Blot stille som hun tænkte, lod hun en hånd stille falde hen imod Polaris knæ.

Frøken Polaris

Skuespillerinde

Sand Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 17 år

Højde / 167 cm

TheEvilQueen 09.10.2020 20:20

Polaris smilede mod Ventilas skulder, og stod ellers bare og slappede helt af. Det var længe siden, at hun havde slappet så meget af i en andens nærhed. Selvfølgelig slappede hun helt af på scenen. Der var ikke skyggen af nervøsitet. Det var der hun følte sig allermest hjemme, skulle hun være helt ærlig. Men hun følte sig ikke engang så tryg, som hun var her nu, selvom hun blev eskorteret hjem af en bodyguard eller byvagt, sådan som det normalt var, når hun skulle hjem efter en arbejdsdag - for at hun følte sig bare en lille smule tryg.

"Hvad med at starte med noget tæt på? Som for eksempel..." Hun stod lidt og så tænksom ud, mens hun tappede sig selv på underlæben med fingerneglene. "... Turmelinien? Det er ikke så langt væk igen. Men du har selvfølgelig god tid til at vælge."

Hun smilede varm mod skulderen, og håbede lidt, at Ventila kunne mærke det, når nu de ikke rigtig kunne se hinandens ansigter på nogen måde. Kun mærke.

"Jeg kan vise dig mange ting, men det egentlige spørgsmål er-" Hun bevægede sig rundt om Ventila, og satte sig foran hende. "-hvad har du lyst til at se?"

De sad sådan lidt, og Polaris smilede ud over havet. Hun syntes egentlig, at det var rart bare at sidde her uden nogen egentlige planer. Meget rart faktisk. Og trygt, for at vende tilbage til det.

"Selvfølgelig. Jeg var egentlig bare hjem, da jeg mødte dig, så jeg har nogle timer endnu, før jeg skal tilbage til teateret og øve videre." Egentlig skulle hun have brugt de her timer på at sove og hvile og gøre sig klar til skulle øve igen senere, men nej, hun ville hellere være sammen med Ventila. Lige nu i hvert fald. Sove kunne hun gøre, når hun blev gammel!

Ventila Rennandi

Bundet til Lochtree familien

Sand Neutral

Race / Elemental

Lokation / Omrejsende

Alder / 55 år

Højde / 159 cm

Hope 10.10.2020 19:18

"Mhmm." lyd det eftertænksomt som Polaris forslog et sted, men det var slet ikke sådanne steder Ventila havde i tankerne. "Hva..med noget her i byen? Du gerne vil se?" spurgte hun glad, og drejede hovedet imod Polaris. "Kan få os derover hurtigt." Tilførte hun med et skævt smil, og lod kort vinden komme forbi hende, og løfte en lille smule op omkring Polaris hånd og blot kort forsøgte at løfte den lidt op. "Hvis du har en god ide!" lyd det til sidst glad, som blikket kom retur til havnen sammen med et lille genert smil.

Igen begyndte vinden at stoppe, så snart det ramte Ventila, forsvandt den vilde vind så om den aldrig var der. Hun lod blikket falde på Polaris med lidt store åbne øjne som kvinde satte sig lidt foran hende. Hendes knæ hævede sig og hendes hage hang afslappet på dem. Hænderne samlede sig om hendes ben som ben som blev trykket tæt ind på hende.

"Hvis du stadig vil hjem? Kan jeg godt følge dig." Spurgte hun venligt. Hvordan, boede man endelig i sådanne en by? og..hvordan bor hun? tænkte hun kort, som blikket forsvandt i tanker og mange forskellige billeder dukkede op i Ventilas sind, men endte i et, at en natte himmel, selvfølgelig levede i den. Og stille som denne tanke forsvandt hun ud af sine tanker og lod blikket falde mod himlen. "Tror..ikke jeg kan hjælpe dig helt hjem dog." kommenteret hun med en mild latter. "Kan du endelig kun tage hjem om natten? Hvis det er..så er der vel længe til du kan tage hjem?" spurgte hun, ærligt og undrende som blikket faldt ned til Polaris på ny. Hovedet vippet på skrå og stadig med et varmt smil.

Frøken Polaris

Skuespillerinde

Sand Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 17 år

Højde / 167 cm

TheEvilQueen 11.10.2020 10:42

Polaris smilede muntert, og fløjtede en lang tone, før hun så alvorligt på Ventila. Hun blev lidt forskrækket over vinden, men fik sig selv til at slappe af. Det skulle nok gå alt sammen, selvom hun ikke var vild med det. Voldsom vind var skidt, hvis man var på havet, og der havde hun også været en kort periode, da nogle pirater havde kidnappet hende.

"Jeg har boet her i hovedstaden i over 15 år, så jeg har set det hele. Men jeg er sikker på, at du ville nyde Tempelhaverne i Den Hellige Bydel," foreslog hun eftertænksomt, som hun kiggede frem for sig, uden rigtig at se noget som helst. Så så hun på Ventila igen, og smilede før hun rejste sig op, og slog armene om sig selv. Det var altså ikke ligefrem varmt i det tøj hun havde på. Hun var og blev ikke bygget til efterår.

"Det må du da gerne. Jeg bor ikke så langt væk," startede hun roligt, men kunne ikke lade vær med at le lidt af Ventila. "Jeg bor i et helt almindeligt hus, fjollehoved. Jeg kan tage hjem, når jeg har fri. Uanset tidspunktet på dagen."

Ventila Rennandi

Bundet til Lochtree familien

Sand Neutral

Race / Elemental

Lokation / Omrejsende

Alder / 55 år

Højde / 159 cm

Hope 12.10.2020 10:18

Hun vippede hovedet frem og tilbage som Polaris reageret på vinden, og roligt rejste Ventila en hånd til Polaris kind. "Skal..nok lade være med at bære dig med vinden." lyd det betrykkende, kærligt. "Du..virker ikke vild med ideen." kommenteret hun stille og langsomt lod sig rejse. Et lille drej i hoften som hun lod sit blik falde på den store by omkring hende. femten år? tænkte hun kort, som hun studeret byen. Femten år er længe at være i en by. lyd det i hendes tanker om hun vente blikket imod Polaris på nu. "mhm..håbede at vi begge kunne opleve noget nyt!" lyd det glad og håbefuldt, som hun strækte sine arme højt og et lille knæk kunne høres fra hendes ryg.

En skamfuldt smil spredte sig på hendes læber, og blikket mødte jorden med røde kinder. "Selv...selvfølgelig."Lyd det stille, selvfølgelig boede hun ikke i himlen. tænkte hun fortabt og rystede sit hoved. "...Jeg ved ikke hvad jeg tænkte." tilførte hun og lod sit blik falde en smule mere. Forsigtigt lod hun en hånd række sig imod Polaris, og stille lod blikket hæve sig. "Lad os få dig hjem..så du kan slappe få slappet bare lidt af." Hun lod sit smil, og den blide stemme føre an. "Hvis..det er tæt på skal jeg nok få dig derhen sikkert!" lyd det som hun ventede på Polaris hånd, for at hjælpe hende op. "Og.tak...var skønt at se dette sted." tilførte hun som deres hænder mødtes.

Frøken Polaris

Skuespillerinde

Sand Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 17 år

Højde / 167 cm

TheEvilQueen 13.10.2020 19:55

Polaris smilede til hende. Det ville hun virkelig gerne, selvom der nok ikke var noget i byen, som hun ikke allerede havde set, skulle hun være helt ærlig. Men det var som om, at hun så havet med nye øjne, bare fordi hun var sammen med Ventila. Det var egentlig lidt sjovt. Hun var begyndt på kort tid at holde rigtig meget af den anden kvinde. Rigtig, rigtig meget faktisk.

"Det vil jeg rigtig gerne," svarede hun og søgte Ventilas øjne.

"Jeg behøver ikke at gå hjem nu. Vi kan godt gå et andet sted hen, hvis du vil," foreslog hun så med et skævt smil.

Først tøvede hun. Kunne hun overhoved lægge nok kræfter i til at få hende op at stå? Så tog hun Ventilas hånd, og trak hende på benene. Kvinden var let som en fjer, selv i forhold til en Stjerneæder, som i sig selv også var ret så let. Faktisk var hun en af de få, som et væsen så svagt som Polaris kunne hjælpe op at stå på den måde.

"Altid. Gerne," svarede hun glad på Ventilas tak. Hun havde ikke sluppet hendes hånd endnu, men lod sin tommelfinger glide let som vinden henover hendes håndryg.

Ventila Rennandi

Bundet til Lochtree familien

Sand Neutral

Race / Elemental

Lokation / Omrejsende

Alder / 55 år

Højde / 159 cm

Hope 14.10.2020 18:10

Den glæde som fyldte med Polaris ord, var ikke til at beskrive som et kæmpe smil spredte sig på hendes læber ved de ord. Det vil jeg rigtig gerne. Var, mærkeligt hvorfor så simple en sætning kunne medføre så meget glæde. Blot bare røre hendes hånd,var som en hel ny følelse for Ventila. Hun sagde intet blot lyttet som Polaris forslog at tage andre steder hen, men, hendes lyst var slet ikke at tage nogle steder, hun var..tilfreds lige her. Lyd hendes indre som hun lod blikket hvile på deres hånd, den..utrolig behaglige følelse af en fingre der blot, let gled hen over hendes håndryg. "Jeg.." lyd det lavt som hun lod blikket følge Polaris hånd, arm, skuldre, hals, mund, næse, øjne, og der sad hendes blik fast. "hvad..end du vil." tilførte hun forsigtigt som hun endelig talte igen. "Jeg har det..helt fint her..hvis jeg skal være ærlig." blot at stå her, mærke vinden, fortabt i den anden, lidt tabt af ord, at være så sød ved hende, give hende lidt mod, få hende til at smile sådan, få hende til at føle sig så hjemme.

"Virkelig..tak" tilførte hun lidt pludseligt, som hendes blik stadig var låst på Polaris unikke øjne, ubevist lod hun sin egen frie hånd søge Polaris kind, blot, blidt af lade siden af to fingre glide over kinden og søge de hvide hår, ved blidt at søge forbi øret med en mild, stille berøring. I denne bevægelse tog hun et lille stille skridt tætter på nattehimlen.

Frøken Polaris

Skuespillerinde

Sand Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 17 år

Højde / 167 cm

TheEvilQueen 17.10.2020 11:29

Polaris stod lidt, og kunne ikke finde ud af, om de skulle videre eller ej. Men heldigvis talte Ventila nu, og gjorde det klart. Det fik hende til at smile, mere end hun normalt gjorde, og hun gav hendes hånd et klem. Hun havde det også helt fint her, selvom hun måtte indrømme, at hun havde en indre rastløshed, som var begyndt at røre på sig, og hamre i hendes bryst. Eller det var måske ikke rastløshed? Det var måske en følelse? Hun var ikke sikker.

"Lad mig vise dig Tempelhaverne," sagde hun så og skulle til at vende sig om, og trække Ventila med sig.

Men så mærkede hun hendes hånd, to fingre, mod sin kind. Det fik hende til at stå helt stille, og gispe en enkelt gang. Ikke i forskrækkelse, men ren overraskelse. Bevægelsen gik fra kinden, til håret og hen forbi hendes øre. Hun stod bare helt stille, og vidste ikke hvad hun skulle gøre.

Hun mærkede mere end så, at Ventila gik tættere på hende, og hun stod bare som lammet. Men det var ikke en ubehagelig følelse. Hun havde glemt alt om Tempelhaverne. Alt om omverdenen omkring dem. Lige nu var der kun Ventila og hende selv. Hvad hun skulle gøre vidste hun ikke helt, så hun lod sin hånd løbe fra Ventilas, og op af armen på hende i en fjerlet bevægelse.

Ventila Rennandi

Bundet til Lochtree familien

Sand Neutral

Race / Elemental

Lokation / Omrejsende

Alder / 55 år

Højde / 159 cm

Hope 17.10.2020 18:11

templehaverne, Dette ord sad fast i hendes hoved et øjeblik som hun gled sine fingre til Polaris hår, som de stod der et øjeblik i stilheden, tæt, og nydt denne tæthed som hun stille lod sin glade smile, falde en smule til et helt andet smil, glad, spændt, afslappet. Med blikket stille dansende mellem Polaris øjne, hendes øre, og det skønne hår. Blot et øjeblik stod hun der, og nydt synet af nattehimlen foran sig. Smukt tænkte hun kort, som hun kort lukkede øjne, blot for at nyde dette et øjeblik. Måske, længere end de fleste ville men lige nu, var dette hvad hendes sind skreg hun skulle, At nyde dette syn, denne stilhed, denne tæthed.

Men pludselig træk Ventila sig væk, og lod hånden glide fra Polaris side, og finde hendes hånd igen. Blot lade to fingre, tage fat om Polaris fingre. "Skal vi? Tempel haverne!" Udbryd hun pludseligt som hun træk sig en smule væk og lod blikket falde imod byen til deres side, spændt på hvad ellers denne by kunne tilbyde, vinden endelig kom retur, som Ventila stoppede med at 'spise' den, og lod deres hår igen begyndte at danse i den livlige vind her på haven. Men stoppede op, som hun vendte siden imod Polaris klar til at gå, stille forsvandt hendes smil. og Hun vendte blikket tilbage på Polaris. mhm? hvorfor, føles det..tomt? tænkte hun kort som hun lod blikket hvile på Polaris og med det samme kom smilet retur, og hun gav Polaris fingre en lille klem, og vippede hovedet til den ene side.

Frøken Polaris

Skuespillerinde

Sand Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 17 år

Højde / 167 cm

TheEvilQueen 18.10.2020 20:33

Polaris stod også bare og nød at være tæt på en anden på den her måde, uden at stå og være bange. Ventila havde en evne til at... ja, dæmpe hendes angst, og i den grad også hendes paranoia. Hvilket både gjorde hende rolig og nervøs. For det havde hun alligevel ikke oplevet før. Hun mærkede aldrig en ro som denne andre steder end på scenen. Paranoiaen prikkede hende på skulderen, men hun viftede den irriteret væk. Den havde ingen plads her, havde hun besluttet sig for. Hun kunne være i ro sammen med Ventila, og sådan var det.

Dog rejste hendes nakkehår sig, da den andens hånd gled over hendes side, og til sidst greb fingre om hendes egne. Hun holdt fast om Ventilas to fingre, men det var intet jerngreb. Det kunne hun ikke mønstre. Men hun havde også en følelse af, at hun ikke behøvede at holde fast. At de holdt lige meget fast i hinanden, og at ingen af dem ville glide væk fra den anden.

"Lad os komme af sted så." Hun sank en klump af nervøsitet, men trak så Ventila med sig i den rigtige retning.

Snart efter bevægede de sig gennem den hellige bydel med de imponerende bygninger. Tagene var kubbelformede, og så fantastiske ud på afstand, selvom de sikkert var lidt slidte, skulle man finde på at nærstudere dem. Men det tænkte Polaris ærlig talt ikke ret meget på. Hun havde blot Ventila med sig, og de skulle se templets haver: Tempelhaverne. Det ville blive spændende.

Så nåede de til porten, som viste derud. Haven var grøn endnu, og buskene i fuld flor med lillae blomster. Der var også en gennemgående flod, og lidt længere fremme også en lille bro.

Ventila Rennandi

Bundet til Lochtree familien

Sand Neutral

Race / Elemental

Lokation / Omrejsende

Alder / 55 år

Højde / 159 cm

Hope 26.10.2020 13:49

Spændt fulgte hun med Polaris igennem byen, blikket var dog ikke på byen, men på skikkelsen foran sig, på deres hænder, der hvor de to mødtes. Hvorfor, var det så rart? Selv om hun kom længere og længere ind i byen, og luften blev mere og mere uren, føltes det ikke sådan. Hun nydt hver et skridt de tog. Selv i denne stilhed, fangede kvinden hendes blik hver gade, husende, folket, betyd intet. Hun stod stille som de kom ind i haverne og lod blikket falde omkring sig.

Fine, kæmpe bygninger, ganskevis, pæne bede, pæne velholdte planter. Stier af sten, selv nogle lagte bygninger til at holde visse planter, en bro. Hun gik stadig med Polaris, og kiggede rundt, men hendes smil forsvandt mere og mere som de kom ind i haven. "Hva...er dette?" spurgte hun stille, og lod blikket falde rundt. "Hva..hvorfor ikke lade dem være fri?" lyd det nærmest trist som hun langsomt førte blikket tilbage på Polaris, tog et skidt tættere på hende og samlede begge hænder om hendes hånd. "Kan...Vi ikke gå..hurtigt..Jeg..har det ikke godt her." mumlede hun stille og holdt hovedet lavt. Jo, det var svært for hende ikke at tænke det var pænt, men..følelsen af naturen så..tæmmet, så kontrolleret, så manipuleret, fik en dårlig smag frem. Som hun fugtede sine læber, gang på gang som hun kæmpede for ikke at lade blikket bevæge sig for meget, hun fokuseret på det hun nydt, på det smukke, på det hun ville fokusere på. Polaris, dog kun hendes hånd lige nu, men der fandt hun ro. Hun vidste godt hendes familie fra jorden, havde meget imod ting som dette, men hun havde aldrig, selv set det mere end blot en landsby have, så meget her. så stort et område. Kastede mange tanker igennem hende og få positive hvis ikke det var polaris.

Frøken Polaris

Skuespillerinde

Sand Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 17 år

Højde / 167 cm

TheEvilQueen 28.10.2020 22:41

Polaris' hånd var lukket om Ventilas, som hun førte hende ud i haven. Men hun kunne med det samme mærke, at et eller andet var galt. Ventila var pludselig blevet helt stiv, og Polaris vidste ikke helt, hvad hun skulle gøre, for at gøre hende glad igen. Hvorfor var hun i det hele taget trist? Hun forstod ingenting overhoved. Ikke lige nu i hvert fald.

"Fordi..." Hun var tom for ord, men prøvede igen. "Det ved jeg ikke? Kan du ikke lide det? Hvis du gerne vil gå, så gør vi det." Hun lød nærmest trist, for hun havde håbet på at glæde hende, men det så ikke ud til, at hun lykkedes med det.

Hun gav Ventilas arm et klem, og førte hende henover broen. Hun gestikulerede mod vandet under dem. Floden var naturlig, og ikke formet at præster og andres hænder. Den brusede vildt og frit under dem. Måske det ville gøre Ventila gladede.

"Se vandet!" I floden var der nogle fisk, selvom det ikke just var varmt.

Ventila Rennandi

Bundet til Lochtree familien

Sand Neutral

Race / Elemental

Lokation / Omrejsende

Alder / 55 år

Højde / 159 cm

Hope 31.10.2020 23:37

Selv om hun var utryg, var det svært ikke at trække et smil som Polaris træk hende længere ind i haven. Samt var det svært ikke at være spændt, lige meget hvor træk utrygheden var. Men at se vandet, se fiskende nyde at være her. Fandt alligevel en stor ro i hendes sind, et smil af langt mere ægte følelser, som roen igen lå sig over hende. Hun træk vejret dybt, og rækte en hånd ned, og lod fingrene lægge i overfladen af vandet. "Tak." lyd det stille som hun tydeligt faldt til ro, som en fisk stille prikkede til hendes fingre spis.

"Jeg..hvorfor..er alt så rart? Når det er med dig?" spurgte hun fuld af undre, som hun lod sit blik forlade vandet, og falde retur på Polaris, tydeligt forvirret over hendes følelser, over hvorfor hun følte ro, glæde, sikkerhed i at være nær hende, selv i denne by, denne kæmpe by som bryd vinden flere gange par gade. "Hader..byer..men her..er ro..behageligt." Tilførte hun stille som hun løftede hånden op fra vandet og lænede sig hen over genlænneret afslappet, blikket, stadig løst på Polaris, på hendes stjerneklare øjne. "nyder..alt vi har gjort." selv om det har været overvældende forsatte hendes tanker som smilet forsvandt, og et forvirret utryg formede sig i hendes mimik, som hun studeret Polaris med sine øjne en smule, ikke, for langt ned, blot hendes skønne øjne, den hals, den klare nattehimmel hendes hud udgjorde, igen var det umuligt ikke at smile.

1 2 3

0 0 0

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 1

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

26

5.725

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

Special? Little old me?

Frøken Polaris

Ventila Rennandi

Frøken Polaris

Ventila Rennandi

Frøken Polaris

Ventila Rennandi

Frøken Polaris

Ventila Rennandi

Frøken Polaris

Ventila Rennandi

Frøken Polaris

Ventila Rennandi

Frøken Polaris

Ventila Rennandi

Frøken Polaris

Ventila Rennandi

Frøken Polaris

Ventila Rennandi

Frøken Polaris

Ventila Rennandi

Gæst