Under halvenglens vinger

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 140 år

Højde / 182 cm

Helli 14.10.2020 17:01

Bandorion tog sit eget glas op til munden, og lænede sig lidt tilbage i stolen, ikke sikker på hvad der skulle komme nu. Ville han blive smidt ud? Ville han blive vist mod sit kommende værelse? Ville de bare sidde og småsnakke i et stykke tid? Han havde i hvert fald ikke lyst til at forsøge at komme tilbage til Thal'Elor på det her tidspunkt af dagen. Og med de blikke Ramiel sendte hans vej... han håbede inderligt at han ikke bare lagde ting i det der ikke var her. Han burde virkelig ikke gå efter en der havde noget at gøre med slavehandlere, for ikke at nævne at hjælpe ham jobmæssigt.

Hans øjenbryn hævede sig, tydeligt overrasket, da Ramiel tilbød en plads på hans lår, inden et bredt smil strakte sig på hans læber. Han havde ikke i sinde at lade den invitation gå til spilde, og derfor stillede han glasset fra sig, og gik over, for at tage plads på Ramiels skød. Til trods for at deres højdeforskel ikke var alt for massiv, så føltes Ramiel bare altid større. Måske fordi han var mere maskulin og havde et par vinger til at hjælpe på størrelse.
”Hvad så nu?” spurgte Bandorion, hans sølvgrå øjne glimtede drillende i det lys der stadig kom ned på dem, men han var ikke sikker på hvor langt Ramiel havde tænkt forud for dette, eller hvad han ville have.

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Ond

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 35 år

Højde / 193 cm

Lux 14.10.2020 18:40

Der var mange grunde til at Ban ikke burde sige jah til aftaler, jobmuligheder eller handler hos Ramiel, og det handlede derfor om at give ham mindst ligeså mange grunde til at blive - hvis ikke flere grunde, end dem der talte imod det. Hvis det så krævede en tålmodig flirten og kærlig finesse, var det hvad det krævede - trods Ramiel foretrak kvindeligt selskab, kunne han sagtens nedlade sig til en anden mands - det hørte til med job-beskrivelsen (var i hvert fald hvad han benhårdt sagde til sig selv), og det ville ikke være første gang han brugte sådanne metoder for at få sin vilje igennem. At elveren så i forvejen havde ret så delikate træk gjorde det dog i dén grad nemmere, og Ramiel's hænder landede på elverens hofter, tommelfingre roligt nussende over tøjets lag.

Hvad så nu? Den drillende gnist fik gav Ramiel's eget en lettere morende kant, og han nikkede en anelse for sig selv, som var tankerne der gik igennem ham af mere tvetydig karakter end de reelt var. Han var dog ikke meget i tvivl om hvad der kom bagefter, skulle han være oprigtig.
Den ene hånd stak af fra hoften og gled op imod elverens nakke for at begrave sig i nogle af de lyse totter, og han skubbede forsigtigt hans ansigt nærmere, en anelse prøvende i sin fremgangsmetode for at se hvor grænsen lå, og taknemmelig for sin egen højde, der holdt hans ansigt ud fra Ban's.
Bare et kys, bare en smagsprøve.

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 140 år

Højde / 182 cm

Helli 14.10.2020 22:01

Berøringerne var næsten blide og kærlige, og en gysen gik igennem Bandorion, som det rigtig gik op for ham, at Ramiel også gerne ville det her. Hvad end det her egentlig var for elveren. De havde i hvert fald en fælles interesse for hinanden, og Bandorion nød at vide det. At selv en mand på Ramiels alder, kunne finde noget smukt i Bandorion, som stadig lignede en ung voksen, til trods for hans mange år.

Bandorion selv lagde en arm henover Ramiel skulder, og lod den ældre mand føre ham længere frem. Bandorion havde været villig næsten fra deres første møde, ikke det heldigste når man var kendt for at komme lidt for nemt i problemer. Det var dog langt fra hvad Bandorion tænkte på i det her øjeblik.
Han lod sine læber mødes med Ramiel, ikke sky af sig, nu når Ramiel rent faktisk havde udvist interesse for ham, og hans anden hånd kom op og lagde sig mod Ramiels kind.

Kysset var med af alt udforskende og søgende. Lige nu havde Bandorion ikke ligefrem travlt, men han var en mand der havde haft sin mængde af 'venner' gennem årerne.

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Ond

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 35 år

Højde / 193 cm

Lux 15.10.2020 13:01

Et eller andet sted, overraskede det Ramiel hvor rolig den ungdommelige elver var. Han var nogenlunde vant til at hans tilstedeværelse indgød en hvis grad af... usikkerhed, og havde i sin arrogance forventet den ville gøre det samme her, men det var bestemt ikke usikkerhed han fornemmede omkring den blonde elver, hvis læber var bløde og duft (overraskende) behagelig. En arm gled over hans skulder, og vingerne lukkedes ubevidst for Ramiel en anelse tættere om dem, så de bløde fjer kildede ham henover hans egne blottede overarme.

Da Ramiel trak sig, var der noget tilfreds, jah næsten drømmende behageligt i de gyldne øjne, og han nikkede umærkeligt, en hånd der havde fået et lidt fastere greb om den andens hofte, og stadigvæk nussede maveskindet i en doven og vedvarende rytme. Hånden i Ban's baghoved havde taget en bunke af de lyse lokker til sig i kysset - legede med den fine tekstur - inden at han slap det så det atter kunne falde ned imod hans nakke og skuldre. Det var fint for nu. Selvom der lå en nysgerrighed i at forsætte, gav det meget mere mening for en langsigtet plan at stoppe.
Han var ikke en drømmer, selvom udtrykket ofte blev brugt af ham, og hånden fulgte elverens rygsøjle ned i en undersøgende linje. "Du er velkommen til at blive for natten, hvis du vil. Jeg vil bede dem om at gøre gæstefløjen klar" diplomatens sætning stoppede da han nåede lænden, og han slap endelig helt, vingerne åbnedes en anelse - ikke fuldkommen men en anelse - og små tegn gjorde det tydeligt at også Ramiel havde planer om at trække sig tilbage til ro og fred, på et eller andet tidspunkt.

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 140 år

Højde / 182 cm

Helli 20.10.2020 09:33

Det var ikke som om at Bandorion ikke godt var klar over deres forskelle både i størrelse, men også i magt, men det generede ham ikke. Ramiel havde udvist interesse for ham, og det var nok, i hvert fald i det her øjeblik, hvor han havde hans opmærksomhed helt for sig selv. Desuden havde han næsten opnået lidt af det han havde ønsket fra Ramiel.

Bandorion lod kysset bryde, men smilet på læberne var stort, og han trak sig ikke meget væk fra nærværet hos den anden. Hånden blev også lidt på sin plads for at røre den bløde hud, inden den gled ned over hans skulder. Det her var en mand der gjorde noget ud af sig selv, og det betød bare at Bandorion havde mere lyst til at gøre ham.

En lille behagelig gysen gik gennem elverens krop som hånden nåede sin destination ved lænden, som han kiggede betaget op i de lysende øjne. ”Det vil jeg gerne,” svarede han, men han gjorde ikke antræk til at rejse sig og gå, ikke endnu. Han havde kun lige fået en smag for Ramiel, og det ville være lidt synd, hvis det var det eneste minde han havde når han gik i seng. Bare lidt mere.

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Ond

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 35 år

Højde / 193 cm

Lux 21.10.2020 13:34

Ramiel nikkede ved de accepterende ord, og følte hvordan noget faldt en anelse på plads i ham. At han ville blive var godt, og da han så tilmed ikke gjorde antræk til at gå, men tværtimod valgte at blive siddende, jah det var om muligt endnu bedre. Og det gjorde det svært for diplomaten at følge sin oprindelige plan om at lade ham lidt være, når han så oven i købet sad lige foran ham, og kiggede noget så... nydeligt op på ham.
På trods af at Ramiel havde sluppet med sine hænder, følte han hvordan de alligevel endte med at glide over låret på elveren igen, og synkront følge den oplagte rute til det hvor hans liv blev smallest, og stoppe der.

Han var så slank, endnu engang måtte han forundres over hvor delikate ørkenelverens træk var, og selvom det ikke var decideret feminint - når Ramiel's tommelfingre nussede fronten af hans mave var der en god markering af muskler under det tynde fedtlag - var det stadigvæk lige til at frydes over, og den sortvingede engel trak ham i et ryk nærmere sig selv ved taljen, nu hvor at han ikke hoppede af. At kroppen så bøjede fantastisk imod hans egen, var kun en bonus.
Ramiel's smil trak linjer over det solkyssede ansigt, fornøjelse at spore. "Lige det svar jeg havde håbet på" var han ikke sen til at følge op med. Og mente det faktisk mere end han sagde sig selv, til sin egen skjulte overraskelse.

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 140 år

Højde / 182 cm

Helli 21.10.2020 13:43

Ramiel kunne have skubbet ham væk, sagt at det var nok for i aften. Bandorion vidste ikke engang hvordan Ramiel havde det med sin egen seksualitet, men selv var han noget tilpas, både med kvinder og mænd, selvom han foretrak mænd. Nok af nogle andre grunde end han sagde sig selv. Han kunne bare godt lide at blive domineret af de ældre mænd han var sammen med.

Smilet blev større, og måske lidt drillende, da han blev trukket tættere igen, og han lod sin krop nærmest slænge sig op af Ramiel, mens han frie hånd udforskede det af overkroppen han kunne. ”Du har vel ikke skjulte grunde til at ville lade mig blive her?” kom det lidt retorisk fra Bandorion, som i hvert fald havde sin mening om hvad der kunne ligge bag det. Igen væsentlig anderledes end hvordan realiteten egentlig så ud for ham.

Hans tanker var også ganske tydelige, som han lænede sig ind mod Ramiel, for at fange hans læber igen, eller, hvad end det kunne være at Ramiel ville ønske af ham. Der var Bandorion måske lidt for føjelig, især nu når han kunne mærke blodet pumpe lystigt i hans krop, og han var lidt høj på følelsen af at Ramiel gerne ville have ham. Det nye, spændende og lidt skræmmende, var trods alt også en del af hvad der tiltrak Bandorion i det her øjeblik.

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Ond

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 35 år

Højde / 193 cm

Lux 23.10.2020 13:32

En noget fornøjet brummen kom fra halv englen ved det ledende spørgsmål, og han mødte villigt de bløde læber, ikke meget tøven i sin hensigt om at have overhånd på kysset, men også Ban selv, når den ene af hænderne stak af fra taljen og om bagved ryggen, og skubbede ham nærmere.
Mere, varmen fra den anden krop var velkommen og Ramiel var ikke hævet over at nyde det, når præsenteret for det. Øjnene faldt i, men man kunne ikke snyde sig selv til hvilket køn det var, når manglen på barm og hofte fulgte med nærværet. Det behøvedes dog heller ikke lige nu. Og selvom den solbrune mand så noget mere praktisk end fantastisk i begær - og hvad det medførte, var han heller ikke hævet over at benytte sig af det, når det virkede som den nemmeste måde. At han så kunne nyde det også, gjorde det kun nemmere for ham selv.

Hånden havde listet sig op til nakken af den anden i slutningen af kysset, og da det endelig blev brudt, rykkede han sig ikke meget førhen at læberne forsætte op til hans pande, for at plante et sidste et der. Øjnene åbnedes og kiggede ned på den lyshårede elver foran ham, et drillende smil bagved det saglige. Han havde vidst spurgt om noget. "Jeg har mine grunde. Men skjulte, det vil jeg ikke kalde dem" kom det en anelse tvetydigt over de mørke læber, og Ramiel's greb om nakken blev i et sekund en smule strammere, inden at han løsnede det igen, søn var det aldrig sket.
"Omend det er sent nu, min lille Ørkenravn. Og jeg har et travlt skema imorgen..." sagt med et suk af mild skuffelse, nok mest over sig selv.

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 140 år

Højde / 182 cm

Helli 23.10.2020 16:55

Det var ret hurtigt tydeligt at Ramiel godt kunne lide kontrollen, som Bandorion følte sig selv blive skubbet nærmere, og han havde ikke et problem med det. Uanset hvor meget han havde et problem med autoriteter, ligeså meget behov havde han også behov for at blive kontrolleret af en anden person, men måske også at kontrolelre den anden. Ikke noget der kom meget til syne lige nu, fordi han ville ikke være den dominante
Hans øjne var faldet i ligeså snart deres læber havde mødtes, og da de endnu engang brød kysset, var det endnu et tilfredst suk der undslap Bandorions læber. Ramiel smagte, føltes og duftede himmelsk.

Følelsen af velbehag og spænding spredte sig bare yderligere som Ramiel nævnte at de næppe var skjulte. Hvordan Ramiel havde ment det, vidste Bandorion egentlig ikke, men han læste i hvert fald hvad han gerne ville høre om det. Selv ikke den strammende følelse om nakken fik det til at gå væk.
Man kunne næsten se utilfredsheden med de næste ord, selvom kælenavnet var næsten var sødt, og at blive kaldt Ramiels.

Det var lidt modvilligt at Bandorion derfor rejste sig op. ”Så træningen må vente?” spurgte han. Det blev tydeligvis den nemmeste måde at få lov til at bruge tid med Ramiel, hvilket Bandorion mere end gerne ville tage. Han havde dog heller ikke lyst til at være for nem, hvilket nok var lidt for sent. Han havde dog ikke lyst til at virke som om at han havde alt tid i verdenen, så han kunne bare passes ind, når Ramiel havde tid. Ikke hele tiden i hvert fald.

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Ond

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 35 år

Højde / 193 cm

Lux 27.10.2020 00:28

Ramiel's vinger åbnedes automatisk da den lyshårede elver (modvilligt) valgte at rejse sig, og med et tvetydigt glimt i øjet fulgte han ham da han trådte tilbage, et lille nik som svar på hans spørgmsmål. Træningen måtte vente, men forhåbentlig ikke længe - der var kun nogle enkelte aftaler han skulle have i hus, førhen at han ville være i stand til at dedikere mere tid til sit nye projekt.
Om ikke andet, var han af sindelig også utålmodig, og ville gerne se resultater... nogenlunde hurtigt. Ikke at det behøvede at være det mest prominente karaktertræk i ham lige til at starte med; Ban ville tidsnok opdage at han ikke havde elvernes lange tankemylder at tage vare om, og kunne være ret så ensporet i sin vej imod sine mål.

Vingerne foldedes tilbage bagum ryggen, og den høje mand rejste sig op. "Bare nogle dage... imens, kan du gøre dig det komfortabelt heromkring, lærer huset og dets folk at kende?" kom det nok så diplomatisk fra ham, og han trådte et lille skridt tættere på, en hånd omkring den glatte kind, lige under den spøjse tattovering over hans ansigt. Solgyldent imod nøddebrunt, Ramiel kunne ikke lade værd med lige at tage hele hans udseende ind en sidste gang, førhen at han fandt sin seng. "Apropo... har du magier vi skal højne, Ban?" de fleste havde en grad af evner, nogle mere brugbare end andre. Og at træne dem var oplagt, jah naturligt, da det trods alt var en ligeså stor del af en person, som deres arme og ben.

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 140 år

Højde / 182 cm

Helli 27.10.2020 11:38

Det ville i hvert fald blive en omvæltning for ungelveren, som til trods for sin egen utålmodighed, ofte var vant til at ting tog tid. Hvad var et par år, når man havde en evighed at leve i, hvilket også var en ting der var gennemsyret i hele samfundet af Thal'Elor og Elverly, hvis Bandorion selv skulle sige det.

Bandorion kiggede op til Ramiel, nu når han også havde rejst sig op, men gjorde ikke meget mine for at trække sig helt væk, ikke endnu. Det kildede stadig i maven og fingrene på ham, og hvis det ikke var fordi Ramiel havde gjort det klart, at han skulle ting, så ville Bandorion nok have rakt ud efter ham igen. Heldigvis gjorde Ramiel det i stedet for og han følte sig selv læne ind mod hånden, næsten så han helt glemt at lytte til hvad den anden mand sagde.
Lidt forvirring kom over ham igen, som han registrerede hvad der blev sagt, inden munden kom på gled. ”Ikke det helt vilde,” indrømmede han. ”Jeg kan få planter til at gro og gøre som jeg vil, så lang tid jeg har et frø, og så har jeg lidt magi indenfor tankelæsning.” Det første havde han trænet markant mere end det andet, mest fordi plantemagi var dyrebart i Thal'Elor. Det andet havde været mere for sjov, og tydeligvis ikke noget han brugte meget af. Det havde bare været en sjov ting at gøre med hans bedste veninde engang.

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Ond

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 35 år

Højde / 193 cm

Lux 12.11.2020 19:32

Hånden nussede den bløde hud omkring kinden, og det var kun årevis af træning der gjorde at han ikke stivnede, da den unge elver begyndte at nævne en evne som tankelæsning. Det var lige godt zalans, tankelæsning var ikke... oplagt, da langt størstedelen af halv-englens mange reaktioner, udspillede sig på den indvendige side af hans sindelag. Men havde han brugt den på ham endnu?
Ramiel tvivlede... hvis han havde, var det nogle underlige behov, den kære, lille, blonde elver havde.

Hånden gled ned forbi nakken, og endnu engang bukkede Ramiel sig ned, og plantede et sidste kys på panden af Ban. Stadigvæk med læberne imod huden, smilede Ramiel. "Javel jah.. jeg vil lægge hovedet i blød, til hvordan sådanne gode evner, kan bruges i dit arbejde" hvilket ikke var en løgn overhovedet. Selvom det var en uheldig evne for Ramiel, var det en yderst brugbar evne for hans plan - han måtte blot finde sig en måde, at sikre sig selv på. En lille ændring, ikke det helt store problem...
Det kunne han sagtens klare.

Med det, rettede halv-englen sig nu helt op, et mageligt smil om læberne. "Nu skal jeg vise dig dit nye værelse" smilede han, og slap for at gå hen og hive i en snor ved væggen. Ikke mange minutter efter, bankede det stille på døren og et af husets tjenere kom ind, en spørgende mine med sig. Efter at have fået forklaret at hun skulle rede op og gøre klart i gæsteboligen, var det at den bevingede skænkede sig selv et sidste glas, førhen at de kunne begynde at begive sig derned af. Karaflen blev spørgende løftet i forhold til om han ville have noget.
Det burde ikke tage lang tid for tjenerinden at gøre klar. Det plejede det i hvert fald ikke, når diplomaten havde andre besøgende.

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 140 år

Højde / 182 cm

Helli 14.11.2020 13:34

Det var ikke alle der værdsatte tankelæserne for hvad de var, noget som Bandorion kun kendte alt for godt til. Ingen hvde lyst til at få deres tanker læst, heller ikke ham selv, og måske var det også derfor den aldrig rigtig var blevet udnyttet til dets fylde. Der havde hverken været grund eller lyst til det fra Bandorions side af, selvom han hårdnakket påstod at det blot var fordi det var en svag evne i sig selv. Ikke helt så svag, når han havde opdaget den forbindelse med Caerthynna dog.

Det så dog ikke ud som om at Ramiel trak sig tilbage på den grundlag, og det fik en varm følelse til at sprede sig i ungelverens krop, og smilet blev bare lidt større. Han var ikke sikker på hvor brugbare de var, men det måtte være op til Ramiel og den træning han ville tvinge Bandorion igennem.

”Meget gerne,” spandt han nærmest, og var ikke overrasket over at Ramiel havde så let ved at tilkalde tjenere til sig.
Han greb mod sit eget glas for at tage det op, så han kunne fylde glasset op, i hvert fald så han havde det på vej ned mod værelset. ”Ligger det tæt på hvor du sover?” spurgte han måske en smule for interesseret, men hvis han skulle bo her på semi-permanent basis, så var det jo også rart at vide hvor han kunne finde den anden mand.

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Ond

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 35 år

Højde / 193 cm

Lux 20.11.2020 00:24

Ramiel hældte med en skvulpende lyd vin i ørkenelverens fine glas, førhen at han stillede karaflen tilbage imod bordet han havde samlet den op fra, og samtidigt løftede sit eget til de smalle, mørke læber. Det var bestemt ikke gået forbi halv-englen hvorledes at en spindene undertone farvede elverens stemme en anelse mere blød, en anelse mere insisterende for øregangen, og han fornemmede hvordan at det fik nogle af de små hår langs armen til at rejse sig en anelse.
Sådan kunne mennesker meget sjældent lyde, det ville han alligevel vove at påstå, ud fra hvad han havde mødt. Det var en stemmeføring der hintede om en interesse ud over den venlige slags, og Ramiel's smil sitrede en anelse ved det tilhørende spørgsmål.

Om det lå tæt på hvor han sov?
Halvenglen trådte hen til Ban, skridtene glidene og et underfundigt glimt i den gyldne regnbuehinde. "Ikke så tæt på, som man kunne håbe..." smilede han, og tilføjede en tand af ærgrelse i slutningen af sine ord, bare vor god ordens skyld, ikke?
Glasset løftedes til en afsluttende klink af krystal imod krystal, hvis lyse og fine tone døde ud i stilheden, skarpt forfulgt af en tilføjelse mere. "Med så kort varsel, er dét, det eneste jeg kan tilbyde lige nu. Men meget kan nå at ændre sig, kan det ikke?" med øjne der aldrig slap hans lidt lavere skikkelse, var det at Ramiel tog sig nogle lange sekunder for rigtigt at studere hans kønne træk, hans slanke krop og hans vindende smil, imens at spørgsmålet stod frit at svare.

Og hvis der så ikke var mere, måtte tjeneren have gjort værelset klar til husgæsten, og Ramiel ville lede dem afsted.

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 140 år

Højde / 182 cm

Helli 24.11.2020 15:42

Bandorion hvirvlede lidt af vinen rundt i glasset, inden han tog en tår, nu når han havde fået lidt mere vin. Det virkede ikke som om at han nogensinde ville mangle noget mens han boede her. Væsentlig mere overdådigt end hvad han var vant til i Thal'Elor, selvom han heller aldrig rigtig havde manglet noget der. I hvert fald ikke var fysiske goder, selvom hans opvækst havde tydet på at der i hvert fald havde været noget galt for ham.

Hans krop summede lidt ved interessen der også fandt vej til Ramiel, eller i hvert fald skuffelsen over at de ikke kunne være tættere selv når de skulle sove, men mon ikke Bandorion alligevel kunne finde hans værelse.
Han fugtede sin læber, og lod Ramiel tage så lang tid han havde behov for, for at tage den mere spinkle skikkelse ind. I det her øjeblik kunne man i hvert fald langt fra fornemme at Bandorion teknisk set var den ældre af de to af dem. ”Det ville i hvert fald ikke gøre mig noget,” sagde Bandorion, men lod sig ellers følge efter Ramiel mod værelserne.

Som de gik kunne Bandorion dog ikke lade vær med at forsøge at få tingene ind, som han kiggede sig om, mens han også prøvede at huske turen ned til værelse. Det her var langt mere overdådigt end hvad han var vant til, og han var glad for at han godt måtte være her nu, frem for da han sneg sig rundt. Gad vide hvordan Ramiels sovekammer mon var? Dog havde Bandorion en formodning om at han nok skulle finde ud af det en dag.

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Ond

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 35 år

Højde / 193 cm

Lux 27.11.2020 01:10

Boligen han havde fået købt sig, var ganske fin og vidnede om en mand der havde et relativt vigtigt arbejde, og i sandhed også kunne finde ud af at gøre det godt. Foruden de ting han selv havde købt, var en stor del af Ramiel's indretning gaver givet af forskellige handelsforbindelser, og husede dertil også en mindre stab at tjenestefolk - slaver - som alle sørgede for at vedligholde, rengøre og finpudse de smukke gange. Han brød sig dog ikke om at de rendte omkring i kæder eller med indsukne øjne, det sendte sådan et kedeligt signal til andre, så dem som halv englen og ørkenelveren passerede på vejen... jah de virkede alle sammen nok så tilfredse, og hilste med et hurtigt buk på husets herre når de passerede.

Ramiel slyngede vinen i sit glas imens de gik, en afholdt rolighed omkring ham indtil at han endelig stoppede op foran en bemalet trædør, og trådte ind med et fornøjet smil omkring læberne. Slaven var akkurat igang med den sidste detalje - en anretning af sorte blomster i en gylden vase - men vendte sig overrasket omkring, og mumlede et undskyld for ikke at være færdig, rettet imod dem begge.
Diplomaten vinkede beroligende med hånden inden at han sendte ham ud - det ville han tage sig af senere.
Døren gled i med et klik, og den bevingede mand trådte tilfreds ind i det smukke rum, og løftede glasset til læberne imens han gik hen til vinduet. "Ah..." summede han, og studerede udsigten heroppe fra. Vinduet viste ud til den travle gade, men var hævet over den larm siden de befandt sig på første sal. "Dette er dit nye værelse, Ban..." han vendte sig en anelse omkring, et spørgende smil om de smalle læber. "Kan det... bruges?" hvis han vovede at brokke sig, ville det komme fra et utroligt uventet sted, så han regnede ikke med det.

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 140 år

Højde / 182 cm

Helli 01.12.2020 13:05

Det var lidt mærkeligt at Bandorion nu også have en eller anden form for magt over slaverne, noget han blev meget opmærksom om, som slaven rettede undskyldningen mod ham. Han vidste ikke helt hvordan han skulle være i det, men heldigvis var Ramiel bedre til at håndtere det, nok fordi han var vant til at have slaver. Så meget for ikke at ville vælge en side første gang. Dog var Bandorion sikker på at han aldrig ville behandle slaverne skidt, selvom han intet kunne gøre for dem.

Hans egen fødder bar ham hen til møblerne, for at røre dem, lidt fascineret over den menneskelige verden han var trådt ind i.
Alt var pletfrit herinde, og han kunne ikke lade vær med at undre sig over om der altid blev gjort rent over det hele, eller om de bare havde været lynhurtige ligeså snart Ramiel havde sendt bud efter dem. Hans øjne fandt dog til sidst Ramiel igen, i hans pragtfulde skikkelse ved vinduet. ”Det er perfekt,” sagde han endelig, og tog en tår af vinen inden han trådte over mod Ramiel igen og udsigten. Ikke helt så fantastisk en udsigt som oppe ved tårnet, men langt mindre fare for at falde ned. ”Tager du ofte fremmede ind på denne her måde?” kunne Bandorion alligevel ikke lade vær med at spørge, som han tog plads ved halvenglens side. Han kunne godt lide tanken om at han var speciel, men det kunne ligeså godt være en af de ting Ramiel bare gjorde.

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Ond

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 35 år

Højde / 193 cm

Lux 02.12.2020 22:16

Det er perfekt - Ramiel's mørke læber strakte sig en anelse i et tilfreds smil ved den fine lille konstatering, og han nikkede afmålt for sig selv. Fordi det var ret så perfekt, meget af det. Ikke ligeså godt som han kunne håbe, men værende en der altid sigtede højere end hans stand, blod og arbejde kunne give ham, så kom det ikke som nogen overraskelse, for dem der kendte ham. For en ørkenelver derimod, måtte det være fantastisk; Ramiel havde aldrig ytret at han så ned på deres race, men vidste at han instinktivt gjorde, og nok altid ville gøre.
Alt det fik den kære ørkenravn ved hans side dog ingen føling med, idet at han sluttede sig til hans side. Forhåbentlig permanent, kunne han ikke lade være med at fundere for sig selv.

Ramiel's gyldne vinge strakte sig ud for at bukke sig omkring elverens skikkelse. Om det var beskyttende, krævende eller dominerende, var ikke noget han kunne bestemme. Men blikket der kom med den gestus, var fornøjet, jah næsten morende, trods ansigtet forblev vendt imod vinduet. "Ofte?" gentog han, da det var ret så subjektivt. Ikke at det betød noget for svaret. "Nej, ikke ligefrem..." faktisk var det kun sket en gang før Ban selv, og han ville tidsnok møde den person.
Enten tilfældigt eller som et bevidst lod i diplomatens plan.

Halv englen's ene hånd lagde sig derpå på elverens skulder, og drejede ham en anelse imod ham - bød ham komme nærmere om han ville, selvom det ikke blev udtalt af andet end en lille, nussende tommelfinger imod skulderknoglen selv. "Jeg gør mig ikke i almisser" pointerede han, og grinte en anelse. Han gjorde sig i forretning og fornøjelse. Bandorion faldt velsagtens ind imellem de to ting, lige nu, gjorde han ikke?

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 140 år

Højde / 182 cm

Helli 04.12.2020 18:55

For en ørkenelver uden stand, så var det mere end fantastisk. Ingen var rigtig et dårlig sted i Thal'Elor, men Bandorions familie var hverken vigtig eller storslået, eller det han havde tilbage af den i hvert fald. Det var rådsmedlemmerne og de gamle familier der kunne bryste sig med at have de gode, dyre ting, og store leveområder. Ikke en der var ingenting, som Bandorion i sidste ende havde. Dog ville man heller aldrig rigtig kunne forstå hvor store kunstnere ørkenelverne var, uden at se byen de voksede op i, som i sidste ende, nok var markant smukkere end Balzera. Det så man sig dog hurtig blind på når man boede dernede.

Bandorions øjne fangede Ramiels, og han trådte et skridt tættere på sig, så vingen kunne lægge sig om dem noget bedre. En let gysen skød også igennem den unge elverkrop, for det fik ham til at føle sig special. I hans tanker kunne svaret sagtens oversættes til at han var special, og han var den første Ramiel havde gjort det for.
”Det var det jeg håbede du ville svare,” sagde Bandorion. Selv var han næppe en der gav en venlig hånd ud til dem han ikke kendte, men han vidste også hvad han ville have, og i det her øjeblik der var det nemt at se. ”Jeg skal nok bevise mit værd.” Han trådte endnu et skridt nærmere, så det ikke ville tage en stor bevægelse, skulle Ramiel ønske at læne sig ned, eller hvis Bandorion ville læne sig op.

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Ond

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 35 år

Højde / 193 cm

Lux 04.12.2020 19:15

Det var næsten kvalmende, hvordan at man kunne spille på så simple følelser som begær, som Ramiel gjorde i lige det her øjeblik. Et ønske om respekt, et ønske der vejrede af lyst, et ønske om at komme nær den ravnsortevingede diplomat - som fysiske tråde kunne Ramiel næsten ane dem i luften imellem dem, og kunne slå strengene an, kun med et enkelt knips af fingrene. Det var næsten kvalmende, men et langt mere gemt sted i ham, var det nok nærmere berusende. Halv-englen's smil blev en anelse mere fornøjet da han sagde at det var et svar han havde håbet på, og med ørkenelveren der trådte et skridt nærmere, var det næsten samtidigt at Ramiel gjorde det samme, så deres front næsten rørte.

Hånden fra skulderen gled op til elverens ansigt, og vippede hagen opad med en enkelt, guldglimtende pegefinger. "Det er jeg ikke i tvivl om" hviskede han, og mente dog faktisk den del ganske oprigtigt. Bandorion ville tidsnok vise hvor god en tilføjelse han ville være.
Og stående så tæt på, var det lidt for svært at lade ham gå; Ramiel bukkede sig en anelse ned, og blev mødt på halvejen af ørkenelverens egne, villige læber. De gyldne øjne gled nydelsespræget i, de slanke fingre dansede ned over hans rygsøjle imens den anden kærtegnede den skarpe kæbelinje, og halv-englen skubbede ham ind imod sig ved lænden, for rigtigt at kunne mærke ham.
Vingerne's gyldne inderside bragte et næsten magisk farvespil med sig, sådan som de stråler der fandt vej ind reflekterede tilbage imod elverens solbrune hud. Han havde været heldig den her gang, han havde ikke forventet nogen så perfekt, komme frem ud af ingenting i Balzera's travle gader.

1 2 3 4

0 0 0

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 2

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

20

4.708

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

Under halvenglens vinger

Bandorion

Ramiel Lunea ad Kazirea

Bandorion

Ramiel Lunea ad Kazirea

Bandorion

Ramiel Lunea ad Kazirea

Bandorion

Ramiel Lunea ad Kazirea

Bandorion

Ramiel Lunea ad Kazirea

Bandorion

Ramiel Lunea ad Kazirea

Bandorion

Ramiel Lunea ad Kazirea

Bandorion

Ramiel Lunea ad Kazirea

Bandorion

Ramiel Lunea ad Kazirea

Bandorion

Ramiel Lunea ad Kazirea

Gæst