Der var dog stadigvæk en nysgerrighed til og omkring denne mærkværdige mand, hvilket også var den primære grund til at Ramiel med et smil lyttede, og nedlod sig til også at svare. Overraskende ærligt, endda. "Slavehandel og indfangning af bortløbne slaver" gled det bramfrit over hans tunge, som var det noget af det mindst almindelige i verden. Blikket løftedes dog da han greb koppen for at række den til Ban, og et noget... bekymret udtryk havde trukket sig over hans solbrune ansigt.
"Nogle du... kender?" bekymringen kunne tages på mange måder, og om det var en bekymring for at have stødt på en ven af familien, i form af den mørke, slanke mand foran ham, eller om det var bekymring i forhold til hvad Ban ville mene, om hans samarbejde med dem, se det kunne Ramiel ikke helt styre.
Hvad han dog kunne styre var sin reaktion på det. De færreste udenfor de rigere grene, kunne hævde at de decideret brød sig om slaveriet. Og selvom Ramiel selv så det som en naturlig del af deres samfund, fandt man altid venner en smule lettere, hvis man tilpassede sin reaktion til deres.
