Krystallandet
Keefer 19.07.2020 17:57
Afklædningsforløbet var en kedsommelig affære, som Athelstan var overbevist om, at Amelia forhalede med vilje. Aldrig havde han forventet at der gemte sig så mange lag, som alle skulle bindes, knappes og snørres op, for derefter varsomt at blive foldet sammen og lagt væk, inden hun kunne gå i kast med den næste beklædningsgenstand og frigøre sig fra det hele.Adelssønnen drak mere vin, men kom ikke med protester eller tydlige opfordringer til at hun skulle sætte processen et tempo (eller syv) op. Det afholdt hendes vrede øjne ham fra; ikke et sekund syntes de at forlade hans væsen, og Athelstan gjorde sit eget bedste for at gengælde det – og samtidig at vise, at han granskede hendes krop, så snart tilpas mange lag var taget af, således at kroppen rent faktisk kunne ses.
Det var også omtrent der, at han selv ublu satte vinen fra sig og tog sit eget tøj af (betragteligt hurtigere end Amelia havde formået at gøre det).
Da han kom hen til sengen, hvor Amelia lå klar, var Athelstan kun iført en løs, hvid skjorte der gik til midt på lårene.
Hjertet slog mod indersiden af brystbenet og vejrtrækningen var mærkbar overfladisk, da den unge mand tavst lagde sig op i sengen ved hende.
Hvis Amelia ikke gjorde alvorlige indvendinger, ville Athelstan lægge sig halvt hen over hende, og forsøge at sprede hendes ben med den ene hånd, for bedre at kunne komme til og lade fuldbyrdelsen finde sted.
You want it darker? We kill the flame
