Vig mig ikke fra lyset

Rhoslyn

Hjælper i Dianthos børnehjem

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Sparks 05.07.2020 20:17

Hun vred sig en smule, da han udbrød et skinger lyd. Noget hun bedst kunne sammenligne med et tortureret dyr. Kattene, som drengene kunne finde på at banke ned i slumringskvarteret. Det fik det til at løbe koldt ned af ryggen, men mest af alt fordi hun fik så ondt af den unge mand der stadig sad foran hende. At han led sådan, tydeligvis lænket til mørket mod hans vilje - men han havde blevet besudlet af mørkest tjener til at tro, at det var en stor og mægtig evne. Og i sit stille sind, kunne hun ikke andet end at bede en bøn for at han måtte finde lyset en dag - at nogen eller hun kunne hjælpe ham med at se skønheden i verden, hvor man var venlig og blid mod folk. Men jo mere hun betragtede de mørke øjne forvirringen der stod så stor i kontrast til hvad hun havde set i dem før - og derefter kunne de betragtede hende i et fejlplaceret glæde og lykke. Så hurtigt en forvandling at hun næsten ikke kunne følge med - det gjorde ham bedre? Hun trak hurtigt og febrilsk vejret igennem hendes næse.
Han mente han havde lokket hende hele vejen ind i huset - at han bestemte.

Hun nikkede langsomt, og lod hendes ansigt glide frem. De bekymret øjne var så tydeligt, som de lysende blå øjne der strålede selv i denne mørke.
“Men er det ikke sjovere at lege med folk, som også føler glæde i at lege med dig?” Hviskede hun hæst, og gav ham et forsigtigt smil. “Er mørket så stærkt, når det eneste du mærker er folk bliver bange og kede af det? For hvis du tvinger folk i mørke, kan jeg ikke forestille mig de bryder sig særlig meget om dig. Vil du virkelig leve sådan et liv? Er det ikke ensomt?”

Chaunce Jaron L

Adelig

Kaotisk Ond

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 190 cm

Granny 06.07.2020 22:55

En lyserød tungespids gled frem fra mundens dyb og slikkede eftertænksomt de hjerteformede læber. I samme øjeblik at kvindens ord havde sprunget ud igennem hendes mund, var alt det frydefuldt forsvundet på et øjeblik – som havde det aldrig været der.

Og stadig var Stemmen tavs.

Chaunce udstødte, med jævne mellemrum, små, skingre lyde, der ganske tydeligt var resultat af hans egen forvirring. Aldrig havde han haft en sådan samtale; aldrig havde han overvejet, at en sådan samtale eksisterede. Det stod også malet, med grove pensler, i hans ansigt, at Chaunce kæmpede en bragt kamp med at forstå.
Omsider syntes han dog – efter adskillelige lange minutter – at bestemme sig og med et, greb han ud efter Rhoslyns kjole og kommanderede hende hårdhændet ned at sidde foran sig. Chaunce var ikke nogen elegant mand – og da slet ikke i en uvant situation som denne – hvormed, at blodmagien forblev hvislende i hans indre.

”Jeg er ikke ensom!”, udbrød han, fornærmet over en sådan antagelse. Ikke, at han syntes, at ville dvæle for længe ved det faktum – Chaunce vidste ganske enkelt ikke, hvad det i grunden betød. ”Så vis mig, hvordan man leger! På din måde! Så kom! Vis mig det!”

Rhoslyn

Hjælper i Dianthos børnehjem

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Sparks 06.07.2020 23:53

Det var så tydeligt hvordan Rhoslyn’s blide og bekymret blik, stod i kontrast med Chaunce’s forvirrende - ja næsten vrede udtryk. Eller var det måske mere foragt, over at hun havde taget glæden fra ham? Eller fik ham til at tænke på en anden måde, end han var vant til? Hun var ikke sikker, men noget skete der i hvert fald bag de mørke øjne. Noget hun endnu ikke helt kunne aflure, om var en god ting - eller dårlig ting. Også skete der en reaktion så hurtig, at hun ikke nåede at forberede sig. Hans stærke hænder greb omkring hendes kåbe, og rev hende ned af stolen - ned så hun sad foran ham.
Hun udstødte en lille lyd af smerte, som hendes knæ ramte lidt hårde end de ønskede, det hårde plankegulv under dem.
Men igen, formåede hun ikke at gøre noget drastisk - hun lagde derimod hendes hænder mod hans. De varme håndflader, hen over de kølige håndrygge. Den ene af dem i hvert fald - den anden havde stadig en handske på. Den ene hånd havde rug fingerspidser - fra da ilden havde kastet dens ædende flammer omkring den hånd. Den anden havde stadig den blødhed over, aldrig havde været udsat over hårdhændet arbejdet. I hvert fald ikke på samme måde som en bonde, eller håndværker.

Han var ikke ensom, men hun mente anderledes. Hun kunne næsten set det på hans væsen, den måde han fornægtede sig selv. Et lille smil gled hen over hendes læber, som han mente hun skulle vise hvordan man legede. Hun sank langsomt spytten der havde formet sig på hendes tunge.
“Hm -“ mumlede hun, for at give sig mere tid til at tænke over det. “Man snakker lidt med hinanden, lære hinanden at kende? Hvad er din yndlingsfarve?” Spurgte hun så endelig, mens hendes fingre stadig prøvede at danse forsigtig hen over hans hud. I håb om, det måske kunne få ham til at falde ned - og ikke være så voldsom hans udstråling.

Chaunce Jaron L

Adelig

Kaotisk Ond

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 190 cm

Granny 07.07.2020 13:13

Det sorte i Chaunces blik fortrak sig, så alt det giftgrønne atter kunne finde fæstne i hans kønne ansigt. Det gjorde dog ikke megen for blikket, der spillede deri; det var stadig hårdt af forvirring og flakkende, som ventede dæmonen på, at kvinden groede horn – eller eksploderede i stjernestøv og derved afslørede, at hun ikke rigtig fandtes.

Rhoslyn kunne nemlig ikke være virkelig. Og slet ikke som hun tog hans hænder i sine. Det var aldrig sket før. Ja, Chaunce var end ikke sikker på, om Pleasance nogensinde havde gjort det med samme… klistrende ømhed.
Stadig svarede Chaunce ikke, men fortsatte med at betragte den blonde kvinde, indtil tavsheden trak sig ud i det uendelige. Stemmen var stadig stille, kvalt under den sydende forundring over hendes mærkværdige adfærd. Der var ikke nogen hjælp at hente nogle steder – og det var måske den konstatering, der omsider fik Chaunce til at smile bredt; et smil der voksede ud af ingen ting og ligeså hurtigt som et lynnedslag.

”Det kan jeg godt! Jeg kan godt lære dig at kende”, bekendtgjorde han, hvorefter han rykkede sig tættere på Rhoslyn; helt tæt så deres knæ rørte ved hinanden. Chaunce syntes dog ikke rigtig at bemærke det, for hans øjne veg ikke fra den blonde kvinde på noget tidspunkt, som hans hænder greb om hendes og klemte til.
”Min yndlingsfarve er… hm. Blå! Nej, grøn. Det er grøn!” Et ivrigt nik fulgte efter, som Chaunce forsøgte, at komme endnu tættere på Rhoslyn; som var han parat til at kravle op på skødet af hende. ”Hvorfor er din hånd sådan? Fortæl mig det!”

Rhoslyn

Hjælper i Dianthos børnehjem

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Sparks 07.07.2020 20:40

Det var en tydelig lettelse der gled gennem Rhoslyn, da øjnene atter var samme grønne farve som før. De var nemmere at have med at gøre - end det alt omsluttende mørke. Hun sukkede dybt, og gav ham igen et blidt smil, som en mor ville give sit barn når de fortalte at alt skulle blive okay. Eller snart ville det blive bedre. Dog gjorde stilheden hende en anelse ukomfortabel, blot fordi hun ikke vidste hvordan hun skulle tolke den - om det var en god eller dårlig ting. Hun vidste jo intet om manden der sad foran hende, og det havde også været ganske tydeligt, at han ville have gjort hende ondt - havde han fået lov til det. Men det var alligevel som om, der var noget som skulle give ham lov først. Eller også havde det været hvordan hun havde snakket, hun var ikke helt sikker?
Men som han lod ordene vente på sig, valgte hun at sætte sig en anelse mere behageligt. Og foldede benene und over i hinanden som så mange skrædder gjorde. Hun havde før set dem sidde således på bordene i deres butikker - med store kjoler i deres hænder, og nål og tråd. Det var egentlig ganske fantastisk at tænke på, at dem som ikke havde magiske kræfter til at hjælpe dem. Gjorde det med d’ers fingres kræft. Hvilket arbejde der ikke lå i de store fantastiske kjoler, hun havde set når dronningen havde inviteret til bal.

Smilet blev bredere, da han endelig svaret - at han godt kunne lære hende at kende. Hun lod ham tage hænderne, og glemte endda også tilbage igen. Håbede det ville mildne ham endnu mere - nok til at han ville lade hende forlade huset uskadt.
“Grøn - lige som dine øjne? Det kan jeg godt forstå, det er også en umådelig flot farve.” Medgav hun, og var blot glad for at han havde lagt alt det mørke snak på hylden.
Blikket rettet sig mod hånden som han nu kiggede på. Vente i hans fingre. “For fire år siden, brændte jeg inde i et tempel - og min hud fik en masse ar af den grund.” Sagde hun og nikkede - “En test fra Isari - om at min tro skulle være stærkere. Så det er den nu!” Tilføjede hun med et stort smil.

Chaunce Jaron L

Adelig

Kaotisk Ond

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 190 cm

Granny 08.07.2020 12:52

”Ja”, lød svaret prompte, hvorefter Chaunce nikkede smilende – grøn var nemlig en flot farve, og hans øjne ligeså. Hvor ofte havde kvinder – og mænd for den sags skyld – ikke ladet sig fortabe i hans altædende blik? Jovist, Chaunce vidste, at den kønne pige havde ret og han følte stolthed over, at hun også så det. Det var trods alt ikke alle, der kunne lade deres egen forfængelig se, at han i sandhed var smuk. Det havde altid irriteret ham –

Det var derfor med en nyfunden hengivenhed – en, der dog ikke var, som den gav sig ud for at være – at Chaunce betragtede Rhoslyn fortælle. Smilet, der havde lagt ukueligt henover hans hjerteformede læber, forblev der, men dens karakter ændrede sig; i stedet for at være overbærende, ja, næsten omsorgsfuldt, blev det nemlig i stedet…

Overvejende og sulten.

Chaunce trak Rhoslyn indtil sig – det var ikke svært, taget deres forskellige staturer i betragtning – og tvang hendes ansigt mod sit bryst. Dernæst begyndte han, med en insisterende hånd, at stryge hende henover håret. Et teatralsk suk fulgte end ikke øjeblikket efter:
”Men hvad nu hvis det slet ikke var Isari, lille fugl? Hvad nu hvis branden, og derfor dine grimme ar, var fuldstændig meningsløst i sit formål? Eller måske hvad værre er – hvad hvis det var den mægtige Zaladin, der forsøgte at vise dig sandheden? At Isari ikke er, som hun giver sig ud for?”

Rhoslyn

Hjælper i Dianthos børnehjem

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Sparks 08.07.2020 14:52

Der gik et gys igennem hende, smilet der forvandlede sig til noget mere dyrisk - det fik hendes hår til at rejse sig på hendes spinkle arme. Hun kunne mærke hvordan at hårene pressede mod hendes kåbes bløde stof. Og det hjalp bestemt ikke da hun mærkede hvordan at hans hænder greb omkring hende og pressede hende helt ind til ham. Hendes ansigt mod hans brystkasse; hvilket betød hun igen blev løftet op på hendes knæ. Hun gøs stille, og øjnene kiggede stift ind i mørket til hendes ene side. Endnu en kold fornemmelse gled igennem hendes krop, som om der var en masse edderkopper der kravlede rundt på hendes hud. Det var ikke behageligt, og alligevel kunne hun ikke få sig selv til at bede ham om at stoppe - eller give slip på hende for den sags skyld.

De næste ord der forlod hans mund, fik hende til at gispe. At han kunne sige den mørkes guds navn så nemt, og endda kalde ham den mægtige. Det var dog det værste!
"Nej" sagde en skælvende stemme. "Mørkes gud skal aldrig få sine fingre i mig, og selv hvis det ikke var Isaris vilje - så vælger jeg at tro det er således. Fordi jeg vil hellere se lyset og det gode i verden - ikke det mørke og værste." svarede hun uden at tøve, aldrig skulle nok vinde hende væk fra lysets vej. Ingen kunne lave en ny stig - end ikke ham, som så frit lod hans navn glide hen over hans læber.

Chaunce Jaron L

Adelig

Kaotisk Ond

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 190 cm

Granny 08.07.2020 17:00

Chaunce smilede mod Rhoslyn bløde hår, og fortsatte sin hårde kærtegn, som var det en dårlig kopi af det, han havde set finde sted før. Dernæst tyssede han på hende, og tvang hendes spinkle krop rundt, så han kunne se ned på hende. De giftgrønne øjne var endnu ikke sorte, men det glimtede faretruende af mørket; det var nemlig, ja, morsomt at høre Rhoslyns fornægtelse.

”Naturligvis ikke, min lille fugl. Og han får da heller ikke sine sorte kløer i dig, næ nej”, hvislede Chaunce legesygt, og ganske uden at forstå, at de ikke længere spillede efter samme regler. For Chaunce var de ved at lære hinanden at kende, og han nød det i fulde drag.
De sorte, nu nøgne, fingre greb under Rhoslyns knæhaser, som den modsatte lagde sig om hendes nakke, og uden synderligt besvær rejste Chaunce sig op med den blonde kvinde i sin favn. Dernæst skridtede han ud af barndomsværelset og ind i et tilstødende kammer, hvori der stod en dobbeltseng –

Og det var i den, han lagde hende. Chaunce smilede og satte sig ved hendes side. ”Men hvorfor betyder det noget for dig, hvad Isari har af skæbne for dig, fugl? Hvorfor betyder hendes ord og idéer noget for dig? Kan du ikke finde moral selv?”

Rhoslyn

Hjælper i Dianthos børnehjem

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Sparks 08.07.2020 21:41

Hun overvejede om hun skulle bede ham om at stoppe, men som et skræmt dyr lod hun sig kue. Lod ham røre ved hendes hår, i et kluntet forsøg på at få hende til at føle sig bedre tilpas. Og selvom, at det nok ikke var den mest rare fornemmelse hun havde følt. Satte hun dog alligevel pris på hans forsøg, at han havde stoppet med at gøre skade på hende - trods hun ikke helt kunne forlig sig med, at han sådan havde kastet rundt med mørkets navn. Men det gav vel mening, hvis man ikke følte man kunne finde et sted man passede ind - især ikke med de magiske evner, han tydeligvis besad. Hvordan skulle man så kunne gøre andet, end at tro det var der man holde til? Måske, havde han blot aldrig fået tilbudt en hjælpende hånd, der kunne vise ham vejen.

Hun hvinede, da han pludselig lod sine fingre røre ved hendes nøgne ben. Aldrig havde nogen mand rørt hende der! Aldrig så intimt! Men før hun nåede at sige noget - bar han hende ud af værelset, og ind i et andet. Hvor han lagde hende i en dobbeltseng. Hun kravlede hurtigt op og sidde, pressede hendes kåbe ned over hendes ben - så han ikke længere kunne skimme den umådelig blege hud. Der nok aldrig havde set solens farver.

Hendes smil kom dog hurtigt tilbage, da han spurgte hvorfor hendes ord og idéer betød noget for hende. Og om hun ikke kunne finde morale selv.
"Morale er noget man udleder af en historie, fortælling - eller personlig erfaring." hun vædet læberne, og lagde hoved på skrå. "De betyder noget, fordi de har hjulpet mig - fordi hendes ord, det hun har ladet hendes præster fortælle - de er gode ting. Som at hjælpe hinanden - se det gode i alt, som er på denne jord. Og selv der, er Isari måske fejlbarlig. Fordi hun ikke har meget kærlighed for alle guderne - bestemt ikke dem som der lokker mennesker i mørket. Men, jeg ligger hellere mit liv og tro i en gudinde, der prædiker om lyset i verden - og alt det gode. Frem for alt det der er dårligt." hviskede hun hæst, og lod de store runde øjne finde hans.

Chaunce Jaron L

Adelig

Kaotisk Ond

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 190 cm

Granny 08.07.2020 23:22

Chaunce smilede – om muligt – endnu bredere, i det Rhoslyn trak sine slanke ben til sig. Dernæst rykkede han sig dog også selv, således at de atter kom til at sidde tæt. Noget udefinerbart havde sneget sig ind midt i alt det giftgrønne, og i det Chaunce lod sit holde falde på sned, sagde han: ”Jeg gør dig ikke noget, lille fugl. Vi er nemlig i gang med at lære hinanden at kende, du og jeg. Jeg kan mærke, at vi to bliver fine venner – de bedste venner, ja, det kan jeg mærke!” Hans tone var indsmigrende men sulten, der også kunne høres deri, afslørede rovdyret i ham.

”Ah ja, moral – det kender jeg godt”, skyndte han sig derefter at etablere; ganske uden at forstå paradoksaliteten i udmeldingen. ”Men hvad er godt og hvad er dårligt, lille fugl? Og hvorfor lige netop Isari? Er Lyset altid forbundet med dette… gode, som du taler om? Det er bare det, jeg spørg om!”, sagde Chaunce dernæst, foruden at give Rhoslyn tid til at svare. I samme øjeblik kastede han teatralsk begge hænder op foran sig, nærmest som ville han forsvare sig selv mod hendes uundgåelige udbrud.

Rhoslyn

Hjælper i Dianthos børnehjem

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Sparks 09.07.2020 14:14

Hun nikkede langsomt, som han fortalte hende - at han ikke ville gøre hende noget. Det frembragte et taknemmelig glimt i de blå øjne, som de gled ned af hans siddende skikkelse. Han opførte sig mest af alt som et barn, et barn som ikke vidste hvordan han skulle håndtere sin styrke. Og han ville bare gerne lege, men den eneste måde han vidste hvordan man gjorde - var ved vold og magt. Eller det var i hvert fald hendes antagelse, efter hun havde set hvordan han havde prøvet at tvinge hans mørke kræfter over hende. Måske vidste han bare ikke bedre? Fordi hele hans liv havde drejet sig om, at vokse i det mørke. Det var tydeligvis Rhoslyns naive tilgang til tingene, at tro at alle mennesker havde noget godt i sig.
“Ja, vi er igang med at lære hinanden at kende.” Sagde hun med et smil, og lagde hoved på hendes knæ. Dog uden at fjerne øjnene fra ham - gad vide hvad det betød, at være bedstevenner med ham. Hun turde næsten ikke spørger ham.

“Det er egentlig en meget god pointe -“ svarede hun og fugtede hendes læber - “Det er jo os intelligente væsner, som har besluttet hvad er godt og hvad er ondt. Men som udgangspunkt - når du tvinger folk til at gøre noget, når du gør andre ondt - og får dem til at græde, fordi du lyst og gerne vil. Det er ikke godt. Men at se det bedste i folk, at hjælpe din nærmeste. Hjælpe til hvor der er brug for det. Det er gode ting, fordi du prøver at være uselvisk.” Sagde hun med et smil. “Og det er hvad Isari fortæller om - det at være god ved dine medmennesker.” Hun lagde en forsigtig hånd på hans hænder der havde lagt sig foran hans brystkasse. “Har der aldrig været nogen, som har gjort noget godt for dig? Været sød mod dig, uden at det var for at få noget igen?” For så kunne det give mening, at han ikke vidste hvad der var godt og hvad der var dårligt.

Chaunce Jaron L

Adelig

Kaotisk Ond

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 190 cm

Granny 09.07.2020 20:44

Chaunce lyttede opmærksomt, selvom hans krop kunne give modsatte indtryk, for til trods for, at han stirrede med giftgrønne øjne, vred han sine sorte fingre krampagtigt mod hinanden. Det var med sådan en kraft, at det kunne true med at knække knoglerne hvert øjeblik, at det skulle være – alligevel lignede han dog ikke en, der var synderlig bekymret for netop det faktum. Faktisk lignede Chaunce en, der vendte og drejede hvert af Rhoslyns ord; noget, der absolut ikke var karakteristisk for den unge mand.

Omsider slog han en skinger latter op. ”Min tvilling. Hende elsker jeg overalt på jorden. Hun er det vigtigste menneske! Du skulle se hende, lille fugl – ak ja, du skulle se hende! Hun er mægtigere end jeg. Lynende intelligent. Hun har læst så mange bøger, at hun kæmper med at finde nye, hun endnu ikke har åbnet!”, fortalte Chaunce henrykt, hvorefter han, i en pludselig bevægelse, satte sig endnu tættere på den lyse kvinde. ”Og hun har altid været god ved mig. Altid! Aldrig har hun været modbydelig eller ondskabsfuld, for hun elsker mig – når jeg ikke… ja, lader mit temperament styre mig, men det kan være svært… så svært, så svært, så svært…”

Og da vendte Mørket tilbage, så øjnene atter blev ligeså sorte som nattehimlen. ”Vi har det altid morsomt sammen. Hun vil kunne lide dig, det er jeg sikker på! Du er anderledes fra den sidste – hun var ikke megen værd. Det ser jeg nu! Ja, hun var ynkelig. Hun lod mig skille hendes ben, ganske villig. Det er ikke et væsen, der er os værdig. Det ser jeg nu, ja, det gør jeg.” De krampagtige bevægelser fortsatte sin ustyrlighed, men til stadighed bed Chaunce ikke mærke til det – end ikke, da en af hans fingre hoppede ud af sit led.

Rhoslyn

Hjælper i Dianthos børnehjem

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Sparks 09.07.2020 21:35

Hendes hjerte begyndte at slå hurtigere, hurtigere end hun kunne styre det selv. Øjnene blev også udvidet, pupillen voksede sig større - som blev den nægtet at kunne se lyset. Alt der kom ud af hans mund, virkede forkert - trods uskyldigheden i dem. Hvilket nok var hans optik af sagen, men de ord der forlod ham - de gjorde det så at kulden gled ned af hendes ryg. Som små dråber af iskoldt vand.
Hvorfor føltes det pludselig som om, at der ikke var luft nok i rummet?
Rhoslyn måtte kæmpe mod hver fiber der igen fortalte hende at løbe, bare det at trække sig længere ind i dobbeltsengen hun sad i - den formåede hun at ligge en dæmper på. Selvom at det var alt hvad hun havde lyst til. Især da hun så hvordan at mørket igen indfandt sig hen over hans ellers ufattelig smukke grønne øjne. Dem der mindede hende om friske bøgeblade - dem som smagte så godt, friske - hun havde brugt dem i en salat sidst. Alle tanker der kunne lede over mod noget, som var mere behageligt. Dem holde hun fast i. Greb hendes slanke fingre desperat omkring - især da hun forstod hvad han mente. Hun lod ham skille hendes ben ganske villigt.
Var det også hvad han ville prøve med hende, for det ville han ikke få lov til!
Alle hendes tanker omkring sig selv, forsvandt dog - da hendes blå øjne endelig lagde mærke til, hvad han gjorde mod sig selv. Og i stedet for at trække sig væk, lænede hun sig frem ad. Hendes fingre greb omkring hans hænder - en anelse mere bestemt end før. "Chaunce - du gør skade på dig selv, er du ikke sød at stoppe?" hviskede hun hæst - deres ansigter tætte, så hun kunne mærke hans næsten desperate vejrtrækning - opstemtheden der flød gennem hans krop. Det var, virkelig som at se direkte ind i mørkes ondskabsfulde fangearme. Men lyset, lyset måtte stadig være der inde et sted.

Chaunce Jaron L

Adelig

Kaotisk Ond

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 190 cm

Granny 09.07.2020 22:15

Chaunce sank en klump og tvang dernæst sit ansigt i de – for ham – rette folder. En lyserød tungespids gled henover de hjerteformede læber, og med et fortrak alt det sorte sig fra hans blik. De nu giftgrønne øjne gled ned på den skæve finger og med ét lo han igen; som var det intet andet end en humoristisk spøg.
”Nej, se! Se, den er helt skæv nu! Jeg er så klodset –”, udbrud han storsmilende, som blikket med det samme vendte tilbage til den lyshårede kvinde i hans seng. Hendes hud mod hans gjorde underværker for hans krop, der reagerede instinktivt på den kærlige berøring. De hvide fingre var så bløde, og vidnede om, at denne Rhoslyn den Blide ikke bedrev hårdt fysisk arbejde. Mon hun var ligeså blød på resten af den fine, magre krop?

Øjnene gled ned mod Rhoslyns bryster, alt imens Chaunce fortsatte med at slikke sig om munden og snakke ivrigt: ”Det siger Pleasance også altid – min tvillingesøster, lille fugl – ja, hun siger altid, at jeg kan være så klodset. Det når jeg bliver begejstret, så kan jeg ganske enkelt ikke styrer mine lemmer!” Chaunce lo for endnu engang, hvorefter han stak sin forvredne finger op imellem dem.

”Hvad skal vi gøre ved den nu?”

Rhoslyn

Hjælper i Dianthos børnehjem

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Sparks 09.07.2020 22:31

Klodset?
Hendes hoved lagde sig på skrå, som hun betragtede ham med bekymret øjne. Han formåede hele tiden at ændre sin måde at være på, som et split sekund. Hun kunne næsten ikke følge med i, hvor mange folder hans ansigt gled rundt i. Det var faktisk helt skræmmende, som var han ikke selv herre over hans krop - eller i hvert fald hans følelser. Han gjorde bare som han havde lyst til, uden at tænke over konsekvensen. Hvordan det mon ville være, ikke at være drevet af en speciel moralle. At man ikke følte, der var et kompas man skulle følge efter, men man bare - ja gjorde ting, fordi de faldte en ind. Som han havde sagt, han havde kedet sig - så han havde haft brug for en at lege med. Det var en anelse skræmmende at tænke på, nu når hun egentlig tænkte efter.

Hun betragtede den skæve fingre, som var gledet ud af dens led - den var ikke rar at se på. Men det var heldigvis ikke værre end man bare - hun greb omkring hans finger. Hun havde gjort det her før, den gang hun havde levet i templet, havde hun også blevet lært op i at tilse folk og små skræmmer. "Tag en dyb indånding." mumlede hun, og kiggede ham ind i de nu grønne øjne, hun sukkede næsten lettet da hun så det mørke igen havde forladt ham.
Så snart han gjorde som hun sagde - tog hun fat, og flyttede den tilbage på dens plads. Hun vidste at hvis man gjorde sådan noget, uden at have viden om hvad man gjorde - kunne det ende galt. Men heldigvis, for dem begge vidste hun hvordan man gjorde. "Er du okay?" spurgte hun forsigtigt, og kiggede ham ind igen i øjnene - opdagede hvor tæt de pludselig sad. Slap hans hænder, og rykkede sig tilbage i sengen.

Chaunce Jaron L

Adelig

Kaotisk Ond

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 190 cm

Granny 12.07.2020 18:25

Chaunce hev luft ind igennem sin åbne mund, men smilet i hans giftgrønne blik afslørede, at gestussen end ikke engang var halvhjertet i sit forsøg. Alt det morede og spøgefuld forsvandt dog brat ind, i det Rhoslyn greb om hans finger og satte den på plads – og dernæst fulgte et skingert udbrud, som havde Chaunce aldrig før følt ubehag ved smerte. Ikke, at det var tilfældet, og sekundet efter lo Chaunce atter.
”Det gjorde ondt! Du gjorde mig ondt!”, udbrød han, men dog – tilsyneladende – ikke synderligt påvirket af hele affæren. Stadig smilede han nemlig, men der begyndte ligeledes også, at snige sig noget glubsk og sultent ind i alt det kønne rovdyrs ansigt.

Noget, han end ikke øjeblikket efter satte ord på. ”Så må jeg også gøre dig ondt! Det siger reglerne”, sagde han i en forventningsfuld og hvislende tone, der ikke efterlod megen til fantasien. ”Bare en lille bitte smule og ganske hurtigt!”

Dernæst gik det skam også hurtigt – Chaunce greb nemlig i al hast om Rhoslyns ene arm og nev hende henover det bløde forkyndertøj.

Rhoslyn

Hjælper i Dianthos børnehjem

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Sparks 12.07.2020 21:44

Hun rynkede forvirret brynene - som han udbrød at han havde gjort hende ondt - så forvirret at hun først ikke vidste hvad hun skulle sige. Derfor sad hun blot med let åben mund, og betragtede ham med de lysende blå øjne - endnu mere at han så forkklarede at han måtte gøre hende ondt. Det var der vel ingen regler der sagde - men før hun prøvede at svare igen. Der havde han allerede grebet omkring hendes arm - hurtigere end hun selv kunne nå at sige fra.
Hun gav et lille hvin fra sig, som han nev hende - det gjorde både ondt og var bestemt ikke rart.
En anelse usikker, og betydeligt påvirket over han havde reageret sådan trak hun sig sammen og lagde sine arme omkring hendes ben. Det var ikke længere særlig sjovt, eller rart - hvordan kunne hun trænge igennem til ham?
"Det var ikke sødt Chaunce." hviskede hun hæst og kiggede ned mod hendes knæ - "Jeg gjorde dig jo ikke ondt med vilje, så derfor er det jo ikke okay, at du gør mig ondt - bare fordi u har lyst?" sagde hun med en meget lille stemme, som hun rykkede sig en anelse bag ud. Han var virkelig som et lille barn på det punkt - hun havde godt set det før, hos nogle af de unge drenge, der ikke helt vidste hvordan de skulle håndtere deres egen styrke eller lyster. Hvor mange gange, havde hun ikke oplevet den bide hinanden? men dette var jo et voksen barn! Han burde kende forskellen!

Chaunce Jaron L

Adelig

Kaotisk Ond

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 190 cm

Granny 12.07.2020 22:33

Chaunce måtte anstrenge sig for at kvæle et grin – det lykkes ham, men ikke foruden at et glubsk smil, gled henover hans hjerteformede læber. De giftgrønne øjne kunne desuden ikke slippe deres tag i Rhoslyns ansigt, men det begyndte langsomt at dæmre for dæmonen, at han ikke havde leget efter… nuvel, hendes regler.

Og i et langt øjeblik vidste han ikke, hvad han syntes om det faktum – og stadig var Stemmen tavs.

Chaunce rykkede sig tættere på og tvang sit smil af læberne. ”Det må du virkelig undskylde, lille fugl”, sagde han, selvom ordene smagte forkert. Der var heller ingen anger at spore – hverken i hans generelle udtryk eller i hans funklende blik.

Et lavmælt suk forlod ham dernæst, i det at Chaunce samlede sine hænder, så fingrene kunne sammenflettes med hinanden. ”Jeg er ikke spor sød. Det kan jeg godt se nu. Jeg lod mig vist rive med. Du hjalp mig, ja, det gjorde du. Du satte min finger tilbage, hvor den hørte til – hvad ville jeg have gjort uden dig? Jeg ved det faktisk ikke. Så ville den måske have været sådan hele den lange dag! Jeg kan jo ikke gå… rundt udenfor. Ikke rigtig – forstår du, kæreste, det må jeg nemlig ikke. Det har konsekvenser. Jeg må kun sidde herinde og kigge – kigge, kigge, kigge, dagen lang!”, mumlede Chaunce, i en talestrøm der truede med at vare i en evighed. Brat tav han dog og skilte sine hænder, for dernæst at slå dem sammen i et højt klask.

”Hvad kan jeg gøre for, at det bliver godt igen? Fortæl mig det! Så vil jeg gøre det!”

Rhoslyn

Hjælper i Dianthos børnehjem

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Sparks 13.07.2020 22:21

Hun betragtede ham en anelse forvirret, og skræmt som hun formåede at rykke sig længere tilbage i sengen. Hun ville virkelig gerne hjælpe ham - der var intet mere hun villig. Men han var bare så frembrusende, og - voldsom i hans måde at være på. At hun ikke helt vidste hvordan hun skulle takle det. Før havde han næsten virkede som nogle af dem, som der kunne finde på at mobbe de andre, som hun havde boet i templet med. Men så kunne han dreje på den måde - og begynde at snakke så voldsomt, at hun næsten ikke kunne følge med. Så da han ville høre hvordan han kunne gøre det bedre - ja der vidste hun faktisk ikke helt hvad hun skulle fortælle ham. For hvad kunne han gøre for at gøre det bedre? Kunne han overhoved se det alvorlige i, at gøre skade på andre - når de havde prøvet at hjælpe ham. Kun fordi, at det havde gjort ondt? Det måtte jo egentlig stadig dunke af smerte, så det at han kunne klappe hans fingre sådan sammen - fik hende også til at gøre store øjne.

"Jeg - Chaunce, det er ikke hvad du kan gøre.. jeg mener." sagde hun smule forvirret, og kiggede lidt skeptisk på ham - "Ved du hvad sød er?" spurgte hun forsigtig og lagde hoved på skrå. Vidste han overhoved, hvad godhed, og lys var? Hun var jo nød til at tage forholdsregler til at forstå hvordan hun skulle takle ham og hans udbrud.

Chaunce Jaron L

Adelig

Kaotisk Ond

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 190 cm

Granny 16.07.2020 22:28

Chaunces skuldre faldt skuffet mod jorden i det, at Rhoslyn ikke gav ham synderlig meget at arbejde med. Hendes spørgsmål var nemlig forvirrende –

”Selvfølgelig ved jeg det!”, udbrød han fornærmet, hvorefter han lagde sine muskuløse arme over kors. Stemmen var stadig ingen steder at fornemme, så da den ikke bad ham om at ranke ryggen, krummede den sig sammen i dovenskab. ”Jeg er sød ved min søster hele tiden! Jeg lader hende altid gå først! Hvis hun ikke er blevet serveret, så venter jeg med at spise, til hun også har mad på sin tallerken! Og når vi leger, så bestemmer hun, hvordan legen skal foregå!”, lød det dernæst forhastet. Chaunces stemme dirrede dog let og pludselig rejste han sig op.
”Jeg kan bevise det!”

Med de ord forlod han værelset og vendte tilbage ikke mange øjeblikke efter. Forvandlingen var dog… markant. Væk var alt det irriterede og fornærmede, og ind trådte han, smilende – ja, næsten underdanigt – med en beskidt bamse, der mange år forinden havde set bedre dage.

Da han satte sig ned, rakte han den frem mod Rhoslyn. ”Den her fik jeg, da jeg var meget lille. Nu giver jeg den til dig!”

1 2 3

0 0 0

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu: Erforias, Helli , Venus , Blæksprutten, jack, Mong, Krystal
Lige nu: 7 | I dag: 9

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

5

1.502

Denne måned

6

1.722

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

Vig mig ikke fra lyset

Rhoslyn

Chaunce Jaron L

Rhoslyn

Chaunce Jaron L

Rhoslyn

Chaunce Jaron L

Rhoslyn

Chaunce Jaron L

Rhoslyn

Chaunce Jaron L

Rhoslyn

Chaunce Jaron L

Rhoslyn

Chaunce Jaron L

Rhoslyn

Chaunce Jaron L

Rhoslyn

Chaunce Jaron L

Rhoslyn

Chaunce Jaron L

Gæst