Katira Wartaker

Katira Wartaker

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Ork

Lokation / Nordlandet

Alder / 175 år

Højde / 187 cm

Jinx 21.04.2020 23:58
Smilet på hendes ansigt voksede da hun så at han bukkede sig, det virkede til at hendes slag havde virket. Som han pludselig svang hans hånd imod hendes hoved nåede hun at undvige, men hun havde ikke set den anden hånd var på vej imod hendes skulder. Hun nåede slet ikke flytte sig, så han ramte hende på skulderen. Hun knurrede lidt over slaget, men blinkede til ham med et bredt smil. Der blev skabt lidt afstand imellem dem, og hun knækkede fingrene kort, hvorefter hun løftede en hånd op til hendes skulder han havde ramt. 

Hun kunne godt mærke smerten bredte sig til hele hendes krop. Men hun havde intet imod det, hun havde bestemt ikke tænkt sig at sænke hendes næver og energi. Hun ville give alt hun havde, det var også det hun forventede fra ham. Men hun var sikker på, at også gav sit bedste for hun kunne tydeligt også mærke det. Hun kunne se han sparkede ud efter hende med foden, og tog fat rundt om hans fod, men grebet slap hun hurtigt som hun ville prøve at undvige slaget imod hendes hals men det nåede hun ikke. Hun blev ramt, hvilket fik hende til at knæle lidt ned på det ene knæ som hun tog sig rundt om hendes hals med en hånd. Hendes blik var rettet på ham som hun lod hendes tunge glide hen over hjørnetænderne, før hun så rettede sig op.

Der var ikke tid til at hun kunne stå og tage sig af smerten, og desuden ville hun ikke lade ham ramme hende mere. Så da han begyndte at svinge ud efter hende, og prøvede at give hende et hårdt skub med skulderen greb hun fat rundt om hans nakke med den ene hånd, og gjorde det bedste for at modstå hans slag. Hun løftede det ene ben, og plantede knæet hårdt op imod hans mave i håb om at det ville få ham til at knække lidt sammen.
Kæmp for hvad du tror på
Aethelwulf Timber

Aethelwulf Timber

Jæger, Buebygger, Smed, Lejesoldat (Ikke samtidigt, men alt efter hvad folk har brug for ham til)

Kaotisk Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 198 cm

Timber 22.04.2020 00:14
Han fulgte hendes bevægelser, og vred foden for at bryde fri af hendes greb da han vidste hvor farligt det kunne være at have sin fod fanget af sin modstander. Han tog derved også hurtigt ved lære at han ikke skulle forsøge at sparke efter hende på den måde, da hun tydeligvis ikke var uvant til kamp, og vidste at hun skulle fange hans fod.
Han fulgte hende med blikket som hun rettede sig op. Fordi det her ikke var en kamp hvor ens liv var på spil eller noget andet end lidt ære imellem dem. Så tog han det roligt nok og lod hende få lidt plads til at få vejret igen, ligesom hun havde gjort overfor ham. Det var jo vigtigt for dem begge at få kampen til at fortsætte.

Han så sin hånd misse hende og han nåede også at se hvordan hun gjorde klar til at modtage hans skulder, og han kunne ikke nå at gøre noget ved det så han blev fanget af hendes greb og fik hendes knæ i maven hvilket fik ham til at hoste kort. Hans hoved fløj forever, og her svang han så armene rund om taljen på hende og greb hårdt fast om hende. Han løftede hende så højt op han kunne før han smed hende ned mod jorden igen. Han undgik bevidst at kaste hende med hovedet først ned i jorden da han ikke ville risikere at brække en nakke eller noget andet dumt. Han skyndte sig selv på benene, og begyndte stille og roligt at massere hans mavemuskler, og nu begyndte han at bruge lidt af hans kræfter på bare at holde hans mavemuskler spændt ordentligt.
Katira Wartaker

Katira Wartaker

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Ork

Lokation / Nordlandet

Alder / 175 år

Højde / 187 cm

Jinx 22.04.2020 01:26
Da hun kunne mærke hans arme rundt om hendes talje kunne hun mærke hendes kinder blev lidt røde, men hun rystede det hurtigt af sig. Det var da slet ikke tid til at have alle mulige tanker imens de var midt i en kamp. Som hun blev løftet højt op, og smidt ned på jorden kunne hun mærke hendes ryg mødte jorden hårdt. Det fik hende til at knurre, og hun hostede selv en smule, men det var svært for hende ikke at smile lidt. Dog rejste hun sig ikke op med det samme, men derimod drejede hovedet til den ene side, hvor hun kunne se hans ben. Hun fik et lusket smil på ansigtet som hun hurtigt greb fat rundt om hans ben med hænderne, og væltede ham bagover, så han selv kunne komme ned at ligge. 

"Fik dig"sagde han drilsk som hun blinkede til ham imens hun fik kravlet hen over ham med et ben på hver side af ham. Hun havde ikke taget fat rundt om hans hænder som før, men havde lænet sig hen imod det tætteste sværd. Med et fast greb tog hun fat rundt om det, og løftede det op, som hun strammede grebet rundt om hans ben. Bare så hun bedre kunne sidde ordenligt ovenpå ham, hvor hun lige fik placeret sig på ham var hun ligeglad med, hun tænkte ikke over det. Så løftede hun sværdet lidt mere, og lod et bredt smil brede sig som hun lod sværdet glide hårdt ned over hans kind, hvor hun derefter prikkede ham med sværdet blidt på hans bryst. 
Kæmp for hvad du tror på
Aethelwulf Timber

Aethelwulf Timber

Jæger, Buebygger, Smed, Lejesoldat (Ikke samtidigt, men alt efter hvad folk har brug for ham til)

Kaotisk Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 198 cm

Timber 22.04.2020 02:01
Han blev overrasket over hendes hurtige reaktion for at fange ham, han landede på jorden med et kraftigt thud, og han tog sig kort til hovedet hvilket var det der gav hende tiden til at få sig kastet over ham. Han greb fast om hendes ben og forsøgte at få hende vristet fri fra ham. Det lod dog ikke lige til at kunne lykkes sådan, men da hun så begyndte at række ud efter træsværdet kunne han godt se hvad hun havde af planer, han havde dog ikke forventet det at hun lod den glide henover hans kind.
Han var dog ikke helt sikker på at han var okay med at ende kampen på den måde. Jo havde det været et rigtigt våben kunne det måske have betydet døden for ham, men så havde han også reageret anderledes, så han så stadig våbnet som bare en træpind som hun ikke kunne stikke ham med bare sådan.

"Åhhh jeg er skam ikke færdig endnu." han greb træsværdet med begge hænder og skubbede fra sig i et forsøg på at få hende skubbet af ham. Samtidigt med det så stemte han hans skuldre og fødder i jorden og løftede sig selv op fra jorden så hun ikke havde jorden som støtte længere før han vred våbnet mere fra side til side så han kunne vælte hende af ham. Han kunne dog tydeligt mærke hans puls stige, og hvis man så efter kunne man nok se en blodåre blive ret tydelig på hans hals. Hvilket var et tegn på en særlig form for vrede der boblede under overfladen.
Så han slap våbnet som en reaktion på det, da det jo ikke skulle komme til at gå for langt. "Okay... Jeg føler ikke det er forsvarligt at fortsætte, så tror hellere jeg må give op."  han valgte at bruge ordene at give op, ikke så meget fordi han følte han havde tabt som sådan, men mere fordi det var den rigtige måde at afslutte det på. Der var for stor risiko for at hun ikke ville lade ham hvis han sagde det var for hendes sikkerhed.
Katira Wartaker

Katira Wartaker

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Ork

Lokation / Nordlandet

Alder / 175 år

Højde / 187 cm

Jinx 22.04.2020 02:42
Da ordene om at han ikke var færdig, og han fik skubbet hende af sig kiggede hun på ham. Hun lagde hovedet på skrå og rettede sig op. Hun kunne stadigvæk mærke smerten fra de slag han havde givet hende, men det var skam fantastisk nok. Det var enlig lidt rart at mærke den form for smerte, og hun gik tættere på ham. Lod en finger glide ned over hans kind, hvor hun havde ramt ham med sværdet"Jeg er sikker på du ville vinde, du er jo fysisk stærkere end mig"sagde hun som hun sendte ham et kækt smil, før hun trak sig tilbage, og gik hen imod træet i nærheden. Hun lænede sig op ad det, og lod hendes øjne hvile sig på ham.

Havde han andre planer, hun vidste det ikke. Hun lagde hovedet på skrå og løftede en hånd op til hendes skulder. Smerten sad stadigvæk inde i hende, men det gjorde ingenting. Det havde været en god kamp, hun ville skam gerne kæmpe imod ham igen, men ville hun bare lade dem slutte kampen sådan"Sikker på at vi skal slutte kampen allerede"spurgte hun undrende som hun stod afslappet op ad træet med hendes blik på ham.
Kæmp for hvad du tror på
Aethelwulf Timber

Aethelwulf Timber

Jæger, Buebygger, Smed, Lejesoldat (Ikke samtidigt, men alt efter hvad folk har brug for ham til)

Kaotisk Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 198 cm

Timber 22.04.2020 03:03
Han var faktisk en smule i tvivl om om han i virkeligheden var stærkere end hende, hun var trods alt en fuldblods ork hvor han kun var halv, så der var helt klart noget styrke hun havde derfra. "Jeg er ikke så sikker på jeg faktisk er stærkere, men om ikke andet er jeg større." Han grinede lidt, han kom ikke som sådan med forklaringerne bag hvorfor han troede at hun måske var den af dem der var stærkere end ham, det troede han at hun nok godt selv kunne foreslå. Han fulgte hende hele tiden med øjnene, hans hoved trak sig lidt væk fra hende da hun lod en finger glide over hans kind, men gjorde så ikke mere end det i denne omgang.

Han nikkede som svar på at han var sikker på de skulle slutte kampen nu. Han kunne simpelthen ikke med god samvittighed fortsætte, da han var for usikker på at han ikke ville gå bersærk, og det ville være en meget dårlig ide. "Jeg nød kampen, men begyndte at mærke at smerter og adrenalin fik mig tættere på det røde felt... Og jeg kan helt seriøst ikke styre mig selv hvis jeg først går bersærk." han lænede sig igen om ad sit spyd som han havde gjort tidligere. Han kiggede på hende, og håbedet det gav mening. "Det betyder dog ikke at vi ikke kan tage en kamp mere senere." Han håbede virkeligt ikke at hendes kampglæde var alt for stor.

Han kiggede sig lidt omkring, og ærgede sig en smule over at det ikke var op til et slag de stod og trænede. Han kiggede på hende."Hel tærligt den her fredstid er hård ved min mentalitet... Hvorfor er der ingen små krige?" han regnede med at hun forstod hans kvaler, over mangel på arbjede og for den sags skyld bare på kamp.
Katira Wartaker

Katira Wartaker

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Ork

Lokation / Nordlandet

Alder / 175 år

Højde / 187 cm

Jinx 22.04.2020 03:17
Hun stod og lyttede til hans ord, og forstod ham godt som hun gav ham et nik med hovedet. Hun var helt enig, hun savnede det også. Kunne tit ærge sig over at der ingen gode krige var, bare at kunne få lov til at bruge sin styrke og kæmpe. Det kunne være utrolig rart og dejligt, og hun lod hendes blik hvile sig på ham. Han var større end hende, hun vidste dog også godt at han ikke var fuldblodet ork, han var halvt men han var alligevel stærk. 

"Det ville have endt galt, hvis du gik beserk jeg ville ikke være sikker på at jeg ville kunne klare det"sagde hun og lagde hovedet lidt på skrå som hun gik væk fra træet, og hen imod hendes økse. Hun bukkede sig ned for at samle den op. Så gik hun hen til ham men holdte lidt afstand, og hun sendte ham et bredt smil. Det ville være rart med en kamp imod hinanden igen, det ville hun se frem til, dog håbede hun ikke at han ville gå allerede. De havde jo endelig set hinanden igen, og hun puffede til ham som hun grinede lidt"Du kommer nok heller ikke til at slippe for en kamp"sagde hun så som hun kiggede lidt rundt. Omgivelserne var utrolig rare og fredelige. 

Jo mere hun tænkte over det han sagde med små krige jo mere var hun enig, hun savnede det utrolig meget. Det kunne være meget rart med nogle små krige"Jeg håber der vil komme flere små krige, det er lige hvad man trænger til engang imellem"sagde hun og holdte blikket på ham.
Kæmp for hvad du tror på
Aethelwulf Timber

Aethelwulf Timber

Jæger, Buebygger, Smed, Lejesoldat (Ikke samtidigt, men alt efter hvad folk har brug for ham til)

Kaotisk Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 198 cm

Timber 22.04.2020 08:17
Han kunne ikke meget andet end at nikke som svar til at det ville kunne være gået galt hvis han var gået berserk. Han stod så og rullede med hans skuldre, og strakte sig ellers på diverse måder for at få hans led i bevægelse og finde ud af hvilke af hans muskler og led der gjorde ondt.
Han rystede en smule på hovedet af hende da hun begyndte at puffe til ham. "Nej det regnede jeg ikke med at du ville lade mig." han grinede også en smule da han ikke kunne lade være, og lod sig så dumpe ned på røven og sidde op af træet. Han kiggede lidt op imod himlen og slappede så ellers bare af.

"Ja det er nu ikke fordi at jeg ønsker den død og ødelæggelse der følger med, men bare at have nogle kampe nogle små slag." han sad og begyndte at tænke lidt tilbage til nogle af de kampe og krige han havde deltaget i.
Han tænkte tilbage og kunne ikke lade være med at grine af det.

"De folk vi lever i mellem ville nok tænke os skingrene sindsyge hvis de vidste at vi snakkede om at være trætte af at der ikke længere er nogen krig." han grinede lidt mere og rystede en smule på hovedet af hende, eller måske rystede han egentligt mere på hovedet af sig selv.
Katira Wartaker

Katira Wartaker

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Ork

Lokation / Nordlandet

Alder / 175 år

Højde / 187 cm

Jinx 22.04.2020 18:43
Hun betragtede ham som han valgte at sætte sig op ad træet, og lagde hovedet lidt på skrå. Hun kunne virkelig godt lide de omgivelser de befandt sig i, her var meget afslappende og flot. Der var ingen udover dem, hvis der endelig skulle komme nogen gjorde det heller ikke noget. Hun havde valgt at gå hen til ham, og satte sig ned ved siden af ham så hun selv sad op ad træet. Der var plads til dem begge to, så det var helt fint. Hendes blik faldt op på himlen også, og efter få sekunder vendte hun blikket lidt rundt.

"Så håber jeg at du fandt vores lille kamp god, det var altid godt du kunne mærke det var nu at vi skulle stoppe"sagde hun med et bredt smil, som hun drejede hovedet og kiggede hen på ham. Hendes blik hvilede sig på ham, og hun så allerede frem til at kæmpe imod ham igen. Det havde bare været rart lige at få brugt nogle kræfter og energi. Hun havde aldrig haft en kamp som ikke var fjendtlig, det havde altid været noget andet. 

Så lagde hun hovedet bagover og lod hendes blik falde op på himlen igen. Hun sad med øksen i begge hænderne som hun lod den svaje frem og tilbage. Ikke fordi hun havde tænkt sig at angribe ham med den, men hun sad bare ganske afslappet lige nu"Det ville de helt sikkert, men krige er spændende, det giver en helt anden form for spænding"sagde hun med et større smil som hun betragtede himlen lidt mere.
Kæmp for hvad du tror på
Aethelwulf Timber

Aethelwulf Timber

Jæger, Buebygger, Smed, Lejesoldat (Ikke samtidigt, men alt efter hvad folk har brug for ham til)

Kaotisk Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 198 cm

Timber 23.04.2020 00:11
Han havde helt klart nydt kampen, det havde været en god træning og motion. Det var især rart at få rørt musklerne og ledene på denne måde igen når han slet ikke var vant til at bruge dem på den måde for nuligt. Sidst han havde været oppe at slås med noget havde været da han var blevet overrasket på jagt af en meget mager ulv, og den havde ikke ligefrem været den værste kamp for ham.
"Ja selvfølgelig, det var den bedst motion jeg har fået længe." Han sendte hende et smil der viste de stumpe hjørnetænder som han havde filet ned for at undgå de stak ud af munden for voldsomt.

Han sad og fulgte hende roligt med blikket, han havde ikke rigtigt meget mere at sige end han havde allerede, og han lukkede kort øjnene for at nyde naturen bare lidt. Han var glad for at være ude istedet for inde, og han nød virkeligt at han kunne mærke han levede grundet smerterne han havde i kroppen lige nu.
"Det er de, træningskampe er gode, men det at man ikke kan gøre voldsom skade på den anden, eller kan risikere selv at blive skadet tager bare noget af suset fra en." Han fulgte hendes blik op på himlen. Det måtte være et morsomt syn hvis man kom forbi, to orker med deres udstyr nær dem som bare sad og stirrede op i himlen som om de filosoferede over noget, hvilket man vel også næsten kunne sige de gjorde.
Katira Wartaker

Katira Wartaker

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Ork

Lokation / Nordlandet

Alder / 175 år

Højde / 187 cm

Jinx 23.04.2020 01:06
Det sted her var virkelig bare afslappende, det var så lang tid siden at hun bare havde nydt nogle omgivelser som de her. Hun huskede slet ikke sidst hun befandt sig på omgivelser som de her, men det var rart og meget hyggeligt. Desuden kunne hun vel heller ikke klage over det gode selskab som hun havde, og hun kunne så ikke lade være med at grine over hans ord"Det er også meget god motion"hun kunne ikke stoppe med at grine, men efter nogle få minutter stoppede hun.

Det måtte virkelig været et yderst morsomt syn at de to bare sad og snakkede om alt imellem himmel og jord nærmest. Det var meget sjovt, men også hyggeligt, hun kunne godt forstille sig alle de dømmende blikke der måtte komme, hvis nogen så dem. Hun kiggede lidt mere på himlen før hun drejede hovedet hen imod ham, og sendte ham et smil"Så er det godt vi begge to kan tåle skaden, bortset fra hvis det havde været legemsdele der blev skåret af eller andet"sagde hun og gav ham et hårdt puf med hendes skulder.
Kæmp for hvad du tror på
Aethelwulf Timber

Aethelwulf Timber

Jæger, Buebygger, Smed, Lejesoldat (Ikke samtidigt, men alt efter hvad folk har brug for ham til)

Kaotisk Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 198 cm

Timber 23.04.2020 19:00
"Det må man sige det er, tror næppe der er andre måder at få bedre motion på." det var god motion og på samme tid var det både underholdende og lærerigt. Så selvfølgelig ville det være svært at finde noget bedre at gøre som også hjalp med holde en selv ved lige. "Især i de her tider når der ikke er nogen kampe" der havde været nogle bander der havde villet have hans hjælp med nogle mindre angreb på nogle byer, men for at være ærlig så var det ikke noget han havde nogen interesse i. Det var ikke sjovt at dræbe, det var sjovt at kæmpe og landsbyer uden en militis havde alligevel ikke megen evne til at stille noget op så det var der ingen grund til at gøre.

"Det må man sige." han grinede selv, og på trods af at han havde fået nogle knups var de stort set alle sammen forsvundet nu. Han ville nok ikke få nogle blå mærker da han helede så hurtigt som han gjorde. Han sad og lyttede til omgivelserne og blev optaget af lyden af en håndfuld heste eller måske endda flere der var på vej i deres retning. Gad vide hvad der foregik, det var alligevel ikke det mest normale at der kom en gruppe af ryttere forbi.
"Hvad har du så fået tiden til at gå med? Hvordan undgår du at blive for sløset?" Han havde selvfølgelig set hende øve slag mod træet så der var selvfølgelig noget der, men han var interesseret i at høre om der var andet hun gjorde som sørgede for at hun ikke blev sløset med hendes kamp.
Katira Wartaker

Katira Wartaker

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Ork

Lokation / Nordlandet

Alder / 175 år

Højde / 187 cm

Jinx 23.04.2020 23:17
Hendes blik var fortsat på ham før hun kiggede væk fra ham, men da hun hørte hans spørgsmål drejede hun blikket hen imod hendes økse. Den lå stadigvæk på græsset ved hende, det var lidt sjovt hvordan hun hele tiden havde brugt den økse i kamp, og når hun trænede. Selvom hun både var en kriger og vagt, så var det nærmest hendes trofaste våben. Dog havde hun brugt flere våben nogle gange før, det var bare ikke særlig meget. 

Så det var altid rart at bruge et sværd imod ham, selvom det var af træ. Hun fik et bredt smil frem imens hun lyttede til ham. Hun vendte blikket hen på ham, og gav så et nik fra sig til at der ikke var nogle kampe i de her tider. Det havde han ret i, og hun savnede det for det ville bare været rart med nogle flere kampe. Endnu bedre med nogle små krige, hvilket der nok ikke blev noget af desværre. Hun lagde hovedet på skrå og lagde hovedet en smule tilbage som hun lod hendes blik gled op på himlen, og hun betragtede skyerne lidt"Ikke det store, lidt træning, arbejde, jeg ved faktisk ikke hvad min hemmelighed er til ikke at blive sløset"sagde hun og kunne ikke lade være med at grine.

Men hun tænkte lidt som hun betragtede himlen lidt mere, før hun så lod hendes blik falde tilbage på ham igen. Var der enlig nogle gode tricks til ikke at blive sløset"Man skal vel bare holde sig igang"drillede hun som hun gav ham endnu et hårdt puf med skulderen.
Kæmp for hvad du tror på
Aethelwulf Timber

Aethelwulf Timber

Jæger, Buebygger, Smed, Lejesoldat (Ikke samtidigt, men alt efter hvad folk har brug for ham til)

Kaotisk Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 198 cm

Timber 23.04.2020 23:34
Han vendte bare blikket over mod hende, som han lyttede på hendes svar. imens hun svarede sad han og rodede igennem hans taske og fandt en lille slibesten frem samtidigt med at han lagde sit spyd ned i hans skød og begyndte at slibe den.
Når han nu alligevel bare sad her og snakkede med hende, kunne han lige så godt holde hans våben ved lige. Han havde derfor også fundet en klud frem og en lille smule voks og olie frem. Han havde de ting med sig fordi når han var på jagt vidste han ikke hvornår han vendte tilbage til et sted han kunne skaffe de ting eller få det gjort af en smed.

"Så ikke nogen hemmelige kampe som ikke er kommet andre i landet for øre?" Han grinede lidt før han fortsætte, hun spurgte egentligt ikke ind til hvad han gjorde, men fordi han havde spurgt så valgte han at svare på det spørgsmål han havde stillet selv. "Selv må jeg nok indrømme det eneste træning jeg rigtigt har fået har været på jagt, så det har kun været med spyd." Endda havde det været med spyddet i begge hænder på trods af at han i kamp normalt brugte den sammen med et skjold da det gav meget mere beskyttelse.

Hestene kom nu indenfor syne. Det var tydeligt at se at det var en ridder og nogle af hans folk udfra at den forreste af rytterne så ud til at have noget dyrere udstyr end de andre. Især baseret på den rustning han ikke bar men havde siddende bag sig på hesten.
Der blev sendt blikke i deres retning, og på trods af disse ryttere ikke drejede af i deres retning eller sænkede farten var der nogle af dem der holdte på deres våben, tydeligvis antog nogle af dem at bare fordi det var orker de så, så var det onde personer.
Den lille grupper af nok et dusin havde dog alle intentioner om at ride videre.

"Ja vi kan vel ikke gøre meget andet, holde sig i form og træne hvordan man nu kan." Da hun puffede ham i skulderen skubbede han bare tilbage igen, da det gjorde at han skar sig på sit spyd. Ikke at det rigtigt gjorde ham noget, da han vidste det ville hele igen, så han slikkede bare blodet af sit spyd og sin hånd.
Katira Wartaker

Katira Wartaker

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Ork

Lokation / Nordlandet

Alder / 175 år

Højde / 187 cm

Jinx 24.04.2020 02:57
Lyden af ridderne havde fået Katira til at vende blikket fra Aethelwulf hen til gruppen, som hun ikke engang kendte. Var de nogle der ville have en kamp`? Hun skulle lige til at rejse sig op og gå hen til dem, før hun faktisk kunne se at gruppen var på vej væk. Måske de alligevel ikke ønskede en kamp, det fik hende til at sukke lidt, som hun strøg en finger hen over hendes økse. Hun lyttede til ham som han fortalte, og drejede blikket hen til ham, som hun også lige skulle til at sige noget kunne hun mærke at han havde skubbet hende også, enlig ikke et skub, skub men han havde gengældt hendes puf. Hvilket fik hende til at smile og hun lænede sig lidt ind imod ham som hun prikkede ham hårdt på brystet"Er det virkelig det bedste du har i dig"drillede hun til hans puf til hende.

Hun rystede så på hovedet over hans spørgsmål om ingen hemmelige kampe, før hun trak sig tilbage igen. Hun lod hendes blik glide en smule rundt i omgivelserne, og lod en hånd glide igennem græsset. Enlig håbede hun at en gruppe af riddere der var smuttet væk, ville komme tilbage eller at der bare ville komme et eller andet frem. Måske et dyr eller en fjende, eller et eller andet fordi så kunne de få muligheden for at kæmpe sammen"Det tror jeg ikke, men måske vi ikke er opdateret med de hemmelige kampe"sagde hun og tænkte lidt som hun fortsat lod hånden glide igennem græsset. 
Den anden hånd kærtegnede hun lidt ved hendes økse, og da han nævnte at hans eneste træning havde været med spyd sendte hun ham et smil"Jeg har kun trænet med min økse kun, mest for det meste hvertifald"sagde hun med en venlig stemme.

Men som Katira havde regnet og set at ridderne var på vej væk besluttede de sig for at vende tilbage. De kiggede på hende og Aethelwulf med undrende blikke. Hun drejede blikket hen imod nogle af ridderne, dem kendte hun ikke"Nyt selskab"lød det fra hende med et bredt smil.
Kæmp for hvad du tror på
Aethelwulf Timber

Aethelwulf Timber

Jæger, Buebygger, Smed, Lejesoldat (Ikke samtidigt, men alt efter hvad folk har brug for ham til)

Kaotisk Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 198 cm

Timber 24.04.2020 03:38
Han kiggede lidt undrende på hende for hvorfor hun halvt udfordrede ham ved den måde hun spurgte ham om det virkeligt var det bedste han havde. Han rystede bare halvt grinende på hovedet af hende som svar, og sagde ikke noget. Han sørgede istedet for at tøre det værste af blodet af hans hånd i græsset samtidigt med at han kiggede ned og kunne se at sårene fra at han havde skåret sig allerede var lukket igen da de ikke havde været særligt dybe.

"Ærgeligt, havde lige håbet jeg kunne få nogle tips." Han grinede igen bare, og han måtte også indrømme at han ikke selv var super tilfreds med at de ikke var der for at slåds, men alligevel et dusin soldater var ikke noget han havde den store lyst til at slås med. Var han alene og kunne gøre fuld brug af alt han havde, lade sig selv gå berserk så var det måske bedre. Men så længe han kæmpede med nogen så var han ikke glad for det. Han manglede mest af alt også et skjold hvis han skulle være tilfreds med at kæmpe mod så mange.

"Lad os ikke provokere dem for meget." Han lænede sig hen mod Katiras øre som han sagde det. Han havde intet behov for  at slås med så mange, slet ikke når de var til hest. Det gav dem for mange fordele, især her på det her åbne område hvor de ville kunne ride om cirkler omkring dem alt for nemt, virkeligt udnytte hvor meget bevægelse de havde iforhold til de to orkere. "Deres overtal er for stort, og de har heste." Han var ikke sikker på om hun havde intentioner om at slås, men han så ikke nogen grund til det. Han ønskede at tage den mere roligt. Han kunne lide kamp, men selvfølgelig ville han ikke fremprovokere en kamp der var totalt imod ham, en kamp der var nærmest rent selvmord.
Han stod ret med hans spyd ved siden af sig og kiggede på rytterne som kom hen mod dem. Da de var kommet tæt nok på til at det var muligt at snakke til dem, gjorde han sit bedste for at hilse på dem. "Hvad får jer til at trække af vejen og herind?" Hans spørgsmål var ikke fjendtiligt men der var dog noget over den der viste han ikke brød sig om deres tilstedeværelse, især fordi han nok godt vidste hvorfor de var der. Han fik derfor ikke meget andet end et grynt som svar fra den der red forrest.
Katira Wartaker

Katira Wartaker

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Ork

Lokation / Nordlandet

Alder / 175 år

Højde / 187 cm

Jinx 24.04.2020 04:04
Lyden af det grynt den ene mand kom med fik Katira til at smile og hun rejste sig op, og tænkte ikke på at børste sig af som de fleste kvinder gjorde hun kunne godt lide at være beskidt. Havde heller ikke noget imod at blive beskidt. Hun lod hendes blik glide hen på mændene, og betragtede derefter hestene. Dog kunne hun heller ikke lade være med at sukke over hendes med ork's kommentar om at de ikke skulle provokere dem for meget. Det kunne vel være rigtigt nok, det kunne være sjovt men også farligt. Specielt fordi de begge to var i undertal. Hun smillede bredt, og gik tættere på ham, prikkede ham hårdt i panden som hun blinkede til ham"Vi er nok nød til at vente til de ikke er så mange"sagde hun og fjernede blikket fra ham og tog hendes finger til sig.

Hun var lidt fristet til at skabe noget ballade, måske ramme hesten, men der var virkelig så mange. Det ville bare give bagslag, hvilket slet ikke var godt. Det ville ende helt galt, så hun stod bare og svingede hendes økse en smule frem og tilbage. Hun lagde en hånd i siden som hun stod afslappet og kiggede på mændene. De virkede meget stolte af at være riddere, selvom Katira slet ikke kunne se det specielle i det, hun kunne slet ikke forstå hvorfor man kunne være stolt af det. Dog på den anden side forstod hun det faktisk godt, hvis de selv kæmpede for hvad de troede på, havde de jo noget tilfælles med hende.

Så lod hun hendes blik falde ned på hendes økse, og hu fornemmede nogle bekymrende blikke fra få af mændene. Nærmere som om de forventede at hun ville angribe dem, eller noget i den stil. Hun smillede lidt og der gik ikke lang tid før hun grinede. Sjovt hvorfor mange troede at hun ville angribe fremmede, godt nok kunne hun finde på det. Men alligevel gad hun ikke, og slet ikke imod og overfor disse riddere"Jeg har ingen planer om at angribe jer, men jeg havde ikke regnet med at se riddere herude"sagde hun undrende, som hun forventede et svar, men mændene smillede blot og så ud tila t sludre lidt med hinanden. Hvad de hviskede og snakkede om kunne hun ikke høre.
Kæmp for hvad du tror på
Aethelwulf Timber

Aethelwulf Timber

Jæger, Buebygger, Smed, Lejesoldat (Ikke samtidigt, men alt efter hvad folk har brug for ham til)

Kaotisk Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 198 cm

Timber 24.04.2020 11:25
Han havde selv været en lille smule irriteret over at manden ikke engang skænkede ham et ordentligt svar. Det var jo tydeligt at det bare var fordi han var en halvork. Denne mand der nu stod foran dem følte sig tydeligvis bedre end dem. Det var en af de ting han hadede mest. Denne forskelsbehandling bare fordi man var blevet født i forskellige lag af samfundet og til forskellige forældre... "Hvis vi ikke vil være mere eller mindre sikre på at dø, så ja, så tænker jeg at det ikke går når de er så mange til hest." han måtte indrømme det især var hestene der var ham et problem. Den kraft de gav deres rytter, og hvor hurtige de var kunne være meget svært at håndtere som fodtrop.

Han kiggede skævt over til Katira, fulgte hendes bevægelser fordi han var en smule nervøs for at hun havde tænkt sig at gøre noget dumt. Det lod dog til at hun holdte sig i skindet. Han flyttede så sit blik over på de fremmede, fulgte dem intenst med øjnene, so en af dem begyndte at rode i nogle papire før han rystede på hovedet til deres kaptajn eller hvad man nu skulle kalde deres kommanderende.

Den mand der havde rodet med nogle papire henvendte sig nu til Katira for at svare hende, endelig en af dem der nedværdigede sig til at se på dem ordentligt. "Vi skulle blot sikre os at et sådan par misfostre som jer ikke var til mere besvær end jeres manglende værdi for samfundet" Han havde absolut intet tilovers for dem. Timber var faktisk i tvivl om om manden sagde det bevidst for at pisse dem af eller om han bare var så langt ude i hampen at han ikke rigtigt tænkte sig om. Han strammede sit greb om spydet før han så talte igen også. "Så synes jeg i bare ridder videre før du fornærmer folk mere, med din lortefyldte mund!" Timber havde en kort lunte og han kunne derfor ikke helt holde sig tilbage.
Katira Wartaker

Katira Wartaker

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Ork

Lokation / Nordlandet

Alder / 175 år

Højde / 187 cm

Jinx 24.04.2020 23:13
Det ville helt sikkert blive et problem, hvis de skulle kæmpe imod de riddere, især fordi de var flere. For ikke at nævne deres heste sikkert ville blive mega trælse, og umulige at besejre. Der var alt for mange af dem, så det ville blive lidt umuligt. Hun holdte dog hendes blik på nogle af ridderne før hun fik et bredere smil frem. Der var bare så mange spændende mulighed ved at angribe dem, og kæmpe imod dem, men det ville sikkert også ende galt. Hun drejede hovedet en smule, så hun kiggede på hendes med ork. 

"Ja det gør hvist heller ikke, hvis bare de havde været to havde det ikke været noget problem"sagde hun med en selvsikker stemme, for hun var sikker på at det havde været en sikker vinder for dem. De skulle bare have to to riddere og ikke så mange som de nu var, hun lod så hendes blik falde ned på hendes økse og svingede den fortsat lidt frem og tilbage. Da hun hørte de nærmest nedladende ord manden kom med knyttede hun den ene hånd, og mere og mere overvejede at give manden en på hovedet, for det fortjente han da godt nok. Hun var ved at overveje at ligge en hånd ovenpå hans bryst for at få ham til at falde ned en hun kunne selv mærke hendes temperement steg en smule ved de nedladende ord manden havde kommet med.

Hun kiggede på manden der havde sagt ordene, og gik lidt tættere på ham hvorefter hun pegede med øksen op imod ham"Jeg synes også det er en glimrende idé at i bare ridder videre, når i nu ikke har andet at give jer til end at fornærme andre"sagde hun bestemt som hun lod et lille skævt smil brede sig på hendes ansigt. 
Kæmp for hvad du tror på
Aethelwulf Timber

Aethelwulf Timber

Jæger, Buebygger, Smed, Lejesoldat (Ikke samtidigt, men alt efter hvad folk har brug for ham til)

Kaotisk Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 198 cm

Timber 24.04.2020 23:58
Han sørgede for at stå sammen med hende, sikrede sig at de fremstod som et makkerpar og han sørgede for også at gøre sig så stor som det var ham muligt for at gøre deres fjender mindre interesserede i at angribe dem. De skulle i hvert fald vide at de måske kunne vinde men at det ville koste dem dyrt.

"Ja hvis bare, eller måske fire, så kunne vi nok stadig have klaret det." Han kunne ikke lade være med at bande og ærge sig en smule indvendigt over at det ikke havde været en god mulighed for dem. Det var især også ærgeligt når de viste sig at være nogle værre røvhuller som han ikke kunne lide på nogen måde med den attitude de havde overfor dem.

Han kunne næsten ikke lade være med at grine over hendes kommentar som rytterne gjorde an til at ride væk igen. Den lidt buttede mand de havde snakket med havde set noget så fornærmet ud som han havde fået sin hest vendt rundt. Han havde da også givet et fornærmet prust som han havde sat sin hest i bevægelse i forbindelse med de andre ryttere. På vej væk derfra blev de ikke rigtigt skænket flere blikke fra dem.

"Det er utroligt med den fjendtlighed... Føler endda kun den er blevet værre på det sidste." Han sunkede tungt og rystede på hovedet af det hele der var sket. Han vendte igen tilbage hen mod træet men denne gang bare for at samle hans ting op. Han tænkte måske det var ved at være bedre at bevæge sig videre. Han vendte sig derfor også om mod hende. "Jeg tænkte at bevæge mig videre, vil du med?" Han havde ikke tænkt meget over spørgsmålet, hun så ikke ud til at have nogen steder hun var slået ned lige nu, så han tænkte at de jo lige så godt kunne rejse videre lidt endnu.
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 2