Blikket hvilede undersøgende på Katarina, efter Phillippe havde svaret på spørgsmålet. Han ville se hvordan hun reagerede. Om hun godtog hans forklaring, uden specielt mistanke, men han kunne umiddelbart ikke helt gennemskue hendes udtryk, så han flyttede blikket hen til ilden i stedet. Der var et eller andet utroligt elegant over flammers dansen. Blikket blev først flyttet fra ilden, da Katarina kom hen til ham. Han sukkede svagt da hun ville have ham til at flytte på sig, og gjorde bare som hun ville, og flyttede armene lidt ud til siden, så hun kunne komme til. Der var ingen grund til at slås med hende om det. Han forsøgte at få kjolen til at fylde lidt mindre ved at ligge hånden på stoffet, men det hjalp ikke meget. Den anden hånd lagde sig blidt om hende ryg, da det ikke var synderlig behageligt at lade den hænge frit i luften.

 Phillippe måtte kæmpe for ikke at begynde at grine eller smile da hun forslog hun kunne komme forbi og se bestillingen når han var færdig. Så ville hun da først blive mistænkelig! Tanken om at hun kom forbi bordellet, var bare en utrolig komisk tanke. Det kunne være det kunne gøre hende mindre anspændt.. Han slog tankerne til siden og trak på skulderne til spørgsmålet.
 " Som sagt er det ikke en særlig speciel opgave.. Bare nogle kulger og sådan, der skal laves. Det er ikke rigtig værd at komme forbi at se..  " han så på hende, mens han kort overvejede hvad han skulle svare til arbejdspladsen.
 " Jeg ved ikke hvilken arbejdsplads det er.. Det står ikke i bestillingen.. " Sagde han så. Det var nok den bedste løsning. Da Katarina begyndte at nusse ham lidt på brystet hvilede han hovedet lid mod stolens ryglæn. Selvom det var fra Katarina, var kærtegn og nus altid en stor svaghed. Det var jo dejligt uanset hvem det var fra. Da hun lagde hovedet mod han skulder, og derved ikke helt så let kunne se hans ansigt mere, lukkede han øjnene lidt i, og mærkede trætheden fra turen skylde ind over ham. Varmen fra ilden, Katarinas nussen, at sidde i en god stol. Alt sammen gjorde det utroligt let for ham at døse hen, hvis der var stille for længe. 

Katarina havde mest af lyst til bare at blive siddende her. Helt tæt på Phillippe, med hans ene arm om hende. Det var så meget tryggere, end hun nogensinde ville give udtryk for. Hun sukkede tungt, som hun begyndte at slappe lidt mere af. Var hun ikke så opsat på at finde ud af hvad hans bestilling gik ud på, kunne hun sagtens have lukket øjnene og være faldet lidt hen. Men det irriterede hende lidt, at hun endnu ikke var sikker på om han overhovedet skjulte noget, lige indtil hun hørte hans svar.
Jep, der var helt sikkert noget Phillippe ikke ville dele med Katarina. Det var hun helt sikker på nu, for han ville da aldrig referere til sit arbejde, som 'ikke noget specielt'. Hun vidste hvor stolt han var over sine værker. Hun sagde dog intet endnu, men fortsatte bare de rolige kærtegn mod hans brystkasse.

Katarina forblev stille lidt endnu, da hun mærkede Phillippe begynde at slappe lidt mere af grundet hendes kærtegn. Så kunne hun også lige få et øjeblik til at tænke og der gik heller ikke længere, før hun åbnede munden igen.
"Alt du laver, er da værd at komme forbi for at se," komplimenterede hun, men hun måtte anstrenge sig lidt for ikke at lyde den mindste smule sarkastisk eller hånende, som hun plejede.
"Hvis arbejdspladsen ikke står i bestillingen, hvor skal de færdige varer så afleveres?" Spurgte hun og hævede let det ene øjenbryn, selvom han ikke ville kunne se det. Hun ventede ikke på noget svar, før hun rykkede en anelse på hovedet og lod læberne ramme hans hals, i nogle utrolig bløde kys. Hun håbede måske lidt på at distrahere ham, ikke særlig meget, men lige nok til, at han måske ville tale lidt over sig. Og hun vidste hvor svært han havde ved at ignorere den blide behandling. Hun knappede endda skjorten lidt mere op, så hun kunne føre sin hånd længere ned over hans overkrop og kærtegne videre.

 Som stilheden faldt lidt på, begyndte Phillippes vejrtrækning at blive en smule dybere som søvnen kom snigende. Det var utroligt hvad lidt kropslig kontakt og varme kunne gøre ved en. Da Katarina igen åbnede munden og snakkede, sank Phillippe kort en smule søvnigt, og fugtede kort læberne, inden han nikkede lidt. 
 " Tak..  " mumlede han, selvom han ikke helt var sikker på hun rent faktisk mente det. Lige denne bestilling mente han måske ikke man lige frem behøvede at se, men han synes nu det var en ganske specielt bestilling. Nok mere en bestilling man skulle mærke og opleve. Han smilede svagt ved tanken. 
 Phillippe skulle til at åbne munden for at sige han ikke lige kunne huske hvor de skulle afleveres, da hun begyndte at kysse ham på halsen, og nussede ham mere på brystkassen. I stedet for et svar, brummede han lavt en smule nydende. Det krævede lige at han koncentrerede sig lidt ekstra om sit svar, for ikke bare at sige det første der faldt ham ind, sådan som hun sad og nussede ham. Hovedet vippede han en lille smule til siden for at give lidt mere plads til Katarina kunne kysse den. 
 " Mmmh.. Kunden ville komme og hente dem..  " mumlede han lidt. Hånden der hvilede på hendes ryg var en smule automatisk begyndt at nusse hende. Han tænkte sig lidt om. Hun virkede ikke helt til at tro på ham. Han var nødt til at komme med lidt flere detaljer.
 " Jeg tænker det er til en børnepasser. Det kunne godt virke som noget simpelt legetøj..  " sagde han roligt, og åbnene øjnene lidt for at skæve ned på hende. Mon det var nok detaljer, til at stille hendes nysgerrighed? 

For første gang i dag var Katarina ikke så utålmodig, som hun ventede på hans svar. Hun var jo selv skyld i, at de ikke kom så hurtigt i øjeblikket og hun sagde heller intet. Hun fortsatte stadig sine kærtegn og kys, og kunne ikke lade være med at smile svagt mod hans hals, da hun hørte hans nydende brummen. Hun var næsten sikker på at det her ville virke. At hun ville få et oprigtigt svar, nu hvor det krævede lidt mere koncentration at komme med en ordentlig løgn.
Katarina accepterede også hans første svar uden kommentar. Det var vel ikke unormalt, at kunderne selv afhentede deres bestilling hos ham. Hans hånd gav sig til at nusse hende mod ryggen, fik hende til at komme med et lavt suk. Havde det været muligt, var hun rykket endnu tættere ind til ham.

Phillippes andet svar kom, men det ville Katarina ikke acceptere lige så let som det andet. Hun var jo ikke sikker på om hendes berøringer var nok til at distrahere ham helt så meget, som hun gerne ville. Så hun lagde lidt mere tryk på kyssene mod hans hals og erstattede få af dem med nogle blive nap.
"Hvorfor sagde du ikke bare det med det samme?" Spurgte hun lavt mellem et par af kyssene, mens hånden mod hans overkrop fik knappet resten af skjortens knapper op og hånden rykkede sig endnu længere ned. Den stoppede først da hun ramte buksekanten og kun i et kort øjeblik, før hun langsomt maste hånden ind under stoffet. Hun måtte lige rette lidt på sig, så hun lettere kunne komme til, både for sig selv og for den store kjole. Men det gik.
Indtil videre valgte hun med vilje ikke at gøre brug af evnen. Han skulle jo helst ikke få det bedre, før hun var bare nogenlunde klar til at lade ham gå igen og han skulle da helst blive natten over. Desuden var det rart bare at røre ham nogle gange, uden at skulle lægge kræfter i en evne også. Bare nyde ham.

 Det var ikke længe Phillippes øjne var åbne. Da Katarina begyndte at nappe i hans hals, bed han sig lidt i underlæbe for at stoppe et nydende suk fra at forlade hans læber. Øjnene lukkede sig nydende igen, og han lod sig blot slappe helt af og nyde hendes kærlige behandling. Han var godt klar over hvad hun prøvede på, men han havde ikke tænkt sig at stoppe hende. Han kunne jo lige så godt få det bedste ud af besøget ved hende som muligt, og når hun ligefrem så ganske frivilligt nussede og pussede om ham, tog han gerne i mod det uden brok. Han brummede lidt, halvt som svar til hendes spørgsmål, inden han fik taget sig nok sammen til rent faktisk at svare hende rigtigt. Han skulle lige finde ud af hvad han skulle sige.
 " Jeg skulle lige komme i tanke om det..  " mumlede han lidt. Som sådan var det jo sandt nok. Det var bare ikke den hele sandhed, men det behøvede hun ikke at vide. Et svag suk sneg sig over hans læber, da hun maste hånden ned i bukserne. Han flyttede lidt på sig, rykkede sig en lille bitte smule længere frem at sidde i stolen, så han kunne læne sig lidt mere tilbage. Så hun kunne sidde bedre, selvfølgelig! 

 Hånden der lå oven på kjolen prøvede lidt ukoncentreret at finde ind i mellem alle lagene, så den kunne ligge sig på hendes knæ, og nusse hende en smule op af låret, men de mange lag i kjolen gjorde det svært for ham rigtigt at komme til. 
 Phillippe havde det noget bedre end når han normalt kom. Han blev lidt hurtigere træt og irriteret, og havde nemt til hurtigt at få hovedpine, men det var bestemt ikke som når han normalt kom forbi. Lige nu håbede han Katarina ikke pludselig stoppede hendes omsorg om ham, for han ville bestemt ikke havde noget imod hvis det var det her de fik tiden til at gå med. Så kunne det være det næsten blev et behageligt besøg!

Selvom Katarina stadig utrolig tålmodigt afventede hans svar, hver eneste gang hun spurgte om noget, så glemte hun lidt at lytte ordentligt efter denne gang. Hun måtte lige bruge lidt tid på at registrere hans ord, før det gik op for hende hvad han egentlig havde sagt. Hun var ikke helt klar over, om hun bare skulle lade den ligge der. Til enhver anden tid, ville hun jo have spurgt længere og længere ind til det, også selvom Phillippes svar egentlig var helt fine. Men hun svandt måske lidt hen i at nyde, hvor meget hun kunne høre, at han nød det.
"Mhm," mumlede hun bare, let brummende mod hans hals og ikke i en tone der sagde, at hun var helt tilfreds, men tilfreds nok. For nu. Han var vel klar over, at hun altid kunne tage det op igen senere.

Katarina skævede kort ned mod hans hånd, trods hun ikke kunne se noget som helst på grund af kjolen. Lige så snart hun mærkede hans hånd og hvad den prøvede på, gled der kortvarigt en grimasse hen over hendes ansigt, idet hun forsøgte ikke at lade den tåre, der pressede sig på, falde. Ikke fordi det gjorde ondt fysisk, men fordi tanken om, at det ikke hele tiden kunne være sådan her, gjorde ondt psykisk. At det langt fra var hele tiden Phillippe overhovedet havde lyst til at være så tæt på hende. Hvis hun bare blev siddende sådan her lidt, så ville han vel ikke lægge mærke til noget. Håbede hun.
Det var ikke noget hun kunne vise og lige så hurtigt den tanke havde sat sig i hovedet, lige så hurtigt forsøgte hun at skubbe den bort. Hun lagde i stedet sit fokus over på den hånd, der havde mast sig ned i hans bukser. Hun tog ikke fat om ham, ikke endnu. I stedet lod hun den stryge hen over ham, bare for at tirre ham lidt mere. Det havde været planen at distrahere ham, men hans ene forsøg på at få en hånd ind under alle kjolens lag, var endt i at hun nok også selv var blevet lidt for distraheret. Lige indtil hun kunne høre vandet koge.
"Hvis du hellere vil have te, så fortæl mig, at jeg skal stoppe," hviskede hun, stadig mellem de kys og småbid hun lagde mod hans hals. Hun vidste, at han måske egentlig helst ville undgå at være så tæt med hende og normalt ville hun ikke tænke på hans behov frem for sine. Det var kun fordi hun lige blev ramt af et øjebliks svaghed og hun håbede selvfølgelig, at han ville vælge hende frem for teen. Bare én gang måtte han godt vælge hende.

 Phillippe kunne ikke holde et lille smil tilbage da det virkede til Katarina også blev en smule medtaget af hele situationen. Ikke fordi han regnede hun ikke havde lyster, det vidste han at hun havde, men hele pointen med det hun havde sat i gang var at få svar ud af ham, og nu var hun selv faldet i fælden en smule. 
 Han forsatte med at nusse hende på knæet og det af låret han kunne nå med den ene hånd, mens den anden forsat nussede hende på ryggen. Da hun lod hånden stryge over hans underliv, bed han sig i underlæben for at holde et støn tilbage, så det i stedet blev et tungt suk. Han var bestemt ikke upåvirket af hendes nussen, og med hendes hånd i bukserne, synes han det var blevet en helt del varmer i rummet. 

 Havde Phillippe haft det lige så skidt som han plejede når han kom forbi, havde han nok været noget mere afvisende over for hendes berøringer og skubbet hendes hænder væk. Men han var ret frisk, hvis man så bort fra trætheden, og havde derfor også en hel del mere overskud. 
 " Okay..  " det kom ud en smule stønnede, men han sagde ikke mere end det. Han sagde ikke hun skulle stoppe. Hvorfor skulle han? Det var ikke så meget at han valgte hende over teen, men mere han valgte hvad de lavede over teen. Han havde ikke brug for hun stoppede. Man kunne måske godt sige at han udnyttede hende, men det var ikke noget han valgte at tænke særlig meget over. I stedet gled hånden på hendes ryg en smule op af, ind til den fik fat i noget snørre den kunne begynde af pille op. Hvis han nu kunne få hendes ud af denne latterlige kjole ville det hele bliver noget lettere.

Med kendskab til Phillippes dybe had til Katarina, var hun forberedt på at skulle fjerne sig, lige så snart han svarede, men det var åbenbart ikke hvad han ønskede. Hun var også godt klar over, at hans svar ikke nødvendigvis betød at han valgte hende, men hun kunne vel sagtens holde lidt fast i den tanke. Mest af alt for ikke at blive alt for såret over sandheden.
Selvom teen ikke længere var planen, i hvert fald ikke for nu, havde hun ikke tænkt sig at bruge tid på at fjerne kedlen fra flammerne i pejsen. Der var ikke låg på og vandet ville langsomt fordampe, eller koge over og gøre flammerne lidt mindre. Det var ikke værd at stoppe for.

Dog trak Katarina hånden til sig og rejste sig, som Phillippe fandt frem til kjolen snorer. Hun kunne alt for hurtigt vænne sig til at det var sådan her de skulle være og det ville nok gøre lidt for ondt, når hun vidste at han ville forlade hende igen, så snart han kunne. Så i stedet for at mærke alt for meget til hans berøringer, ville hun hellere selv få både kjole og underklæder af.
Katarina stillede sig med ryggen til Phillippe, foran den varme pejs. Hun flyttede det lange hår hen over den ene skulder, så hun lettere kunne komme til snorene på ryggen. Phillippe havde allerede fået bundet dem over halvvejs op, så det tog hende ikke lang tid at åbne resten. Hun trak de lange ærmer af armene, skubbede hele kjolen ned over hofterne og sørgede selvfølgelig for at stritte lidt ekstra med bagdelen, og trådte så ud af den. Hele tiden holdt hun alle bevægelser langsomme og bløde.

Hun så sig over skulderen, bare for lige at se om han overhovedet fulgte med. Ellers ville det ikke være det værd, at stå der i det tynde, hvide korset, som også fungerede som hofteholdere, de lange, gennemsigtigt hvide strømper, der gik op til lårene og de hvide trusser.
Hun bukkede sig en smule ned og åbnede hægterne til hofteholderne på begge lår, og bukkede sig endnu længere ned, da hun skubbede strømperne af. Hun rettede sig op igen og bandt snoren i korsettet op. Hun vendte med vilje ryggen helt til igen, da hun smed det på gulvet, dermed afslørede hun også den store tatovering, der dækkede hele ryggen. Til sidst tog hun fat i kanten af trusserne og endnu engang sørgede hun for at stritte lidt ekstra med bagdelen, som de blev skubbet af og hun bukkede sig en anelse forover, inden hun lod trusserne falde resten af vejen.
Katarina vendte sig stadig ikke, men drejede hovedet for at se på ham.
"Din tur," smilede hun, som hun lige lod blikket glide hele vejen ned over ham.

 Katarina trak sig væk, og da hånden forlod Phillippes bukser, åbnede han øjnene og så efter hende. Der var ikke rigtig nogen følelser at se i hans blik, udover lyst. Phillippe havde ikke noget tilovers for Katarina, det var længe siden det sidste overskue til hende var forsvundet. I et kort øjeblik var han i tvivl om hun var utilfreds med hans svar, og i protest havde rejst sig, men da hun stillede sig med ryggen til ham, og begyndte selv at tage kjolen af, blev han faktisk en smule lettet. Det her var bestemt en hel del mere behageligt end deres normale mundhakkeri. 
 Nu hvor Katarina ikke kunne se ham gned han hænderne lidt over ansigtet. Noget inde i han sagde ham, at han ikke skulle forsætter hvad de havde gang i. Ikke fordi han ikke havde lyst. Det var vel et behov man næsten altid kunne få tilfredsstilt, men på en eller anden måde var det bare ikke helt fair overfor Katarina, og det vidste han jo godt. Om hun kunne lide ham eller ej, ændrede ikke på at han bare udnyttede hende for at få tiden til at gå hurtigere, og så det ikke var så anstrengende at være i rum med hende. Han gjorde jo det udelukkende fordi han havde energien til det. Næste gang han kom forbi, ville helt sikkert være meget anderledes. 

 Til sidst blev hænderne fjernet, og lagt ned på lårene, så han i stedet bare kunne prøve og nyde at der ikke blev sagt særlig meget mellem dem. Han lod blikket glide ned over hende som hun stod og gjorde sig til for ham, og han måtte indrømme, at selvom hendes personlighed var ufattelig grim, så så hendes krop nu ganske yndig ud. Han lagde godt mærke til at så over på ham, men han valgte blot at lade blikket betragte hendes krop, i stedet for at se hende i øjnene. Den manglende kærlighed til hende, ville tydeligt kunne ses i hans øjne, og han frygtede lidt at det ville få hende til at stoppe, hvis hun bed for meget mærke til det. 

 Phillippe brummede svagt en smule tilfreds over synet, bare for at give hende en eller anden form for feedback, så hun ikke følte han var ligeglad. Han ville da helt sikkert hellere være med til at tage tøjet af hende, hvis betød han også blev nusset lidt for, men det var helt klart bedre end at hun skulle være sur og tvær og råbe af ham. 
 Det var ikke fordi han ville være på tværs eller træls, og han vidste også godt hun ikke sagde det var hans tur, for at bestemme over ham, men han var bare så vant til at de altid var efter hinanden, og kunne ikke lade vær med at høre det mere som en ordne end et kærligt ønske.
 " Skal jeg så også stå og gemme mig..  " mumlede han nede fra stolen, og skar kort en grimmasse over sine egne ord. Nu hvor hun havde spændt hans skjorte op, var den hurtig at trække af, så det gjorde han mens han rejste sig op. Han håbede ikke hun lagde for meget i det han sagde, det var ikke fordi han ville snappe efter hende, det skete ligesom bare. Hurtigt træk han bukser og underbukser af, så han kom til at stå nøgen. Han så på hende, og lod blikket glide ned over hende.
 " Så..  " sagde han stille og trådte et lille skridt frem, så han kom tættere på hende, og lagde den ene hånd på hendes skulder, for forsigtigt at få hende til at vende sig om.

Der var ingen tvivl om, at hvis Katarina havde set det følelsesløse udtryk hos Phillippe, så var hun straks stoppet. Hun ville højst sandsynligt have fundet en måde at gøre ham ondt, om det så havde været fysisk eller verbalt, det var ligegyldigt. Men i den halvdårlige belysning fra pejsen, var det ikke til at se detaljer og derudover valgte hun med vilje ikke at se ham for meget i øjnene. Hun var sikker på, at det kun ville gå følelsesmæssigt ud over hende. I stedet holdt hun sig bare tilfreds over, at han ikke valgte at ignorere hendes forsøg på at gøre sig lidt til for ham. Det skete trods alt heller ikke specielt ofte.

Katarina holdt fortsat hovedet drejet, for hun ville egentlig ikke gå glip af Phillippe der smed tøjet, men hans mumlende kommentar fik hende til at vende blikket fremad, og dermed i direkte modsat retning af hvor han sad. Hendes første tanke var at komme med en af sine sædvanlige, fornærmede kommentarer, men kun fordi det efterhånden var blevet en vane at svare Phillippe sådan. Som hun dog lige fik overvejet det, ville hun hellere undgå det. For det ville betyde, at det her nok ikke ville fortsætte meget længere.
Da Phillippe gav udtryk for at han havde gjort som hun bad, skævede hun mod ham og derefter hans hånd mod sin skulder. Hun kunne ikke lade være med at smile, bare lidt mere drillende end han var vant til at se. Hun gjorde som han ville og vendte sig om, men lige så snart hun var vendt nok rundt til at han ville kunne se noget, gik hun hen på siden af ham, så han stadig ikke fik lov til at se andet end hendes ryg. Udelukkende kun for at irritere ham lidt mere.
”Du er måske utilfreds med ikke at have udsyn til det hele?” Smilede hun, som hun lagde en hånd mod hans brystkasse. Hun strøg hånden hen over og ned langs siden, da hun langsomt gik om bag ham og stillede sig så tæt ind til ham, som muligt. Så kunne han i hvert fald mærke enhver detalje af hendes krop mod sin ryg.
Hun stillede sig en anelse på tæer, så hun kunne nappe ham mod skulderen. Den anden hånd blev ført op mod hans nakke, hvor hun viklede fingrene helt ind i hans lange hår og tog stramt fat. For bedre at kunne nå bare lidt længere oppe end skulderen, og selvfølgelig også for stadig at virke lidt dominerende, hev hun lidt for hårdt hans hoved tilbage, før hun nappede ham i nakken og derefter i øreflippen.

 Phillippe var egentlig klar til at trykke hende ind til sig og forsætte deres leg når hun var blevet vendt, men i stedet for at lade sig vende helt om, gik hun forbi ham, så han endnu ikke kunne se hende ordenligt. Han brummede kort, i svag irritation. Det var selvfølgelig ikke fordi han ikke havde set hende nøgen før, for det havde han. De var jo trods alt gift. Han ville bare gerne videre. På den anden side var det vel fint nok at det trak lidt ud, han frygtede bare at de så let kunne komme til at sige eller gøre noget, der fik stemningen til at vende. Blikket fulgte Katarina som hun gik rundt om ham, indtil han ikke længere kunne se hende. 
 " Ik' helt.. Men det er ikke noget jeg ikke har set..  " mumlede han lidt, med et svag smil på læberne. Det var da lidt sjovt at lege lidt med det hele, selvom det var med Katarina. Da hun stillede sig helt op af ham, lukkede hun øjnene og lod fantasien tage lidt over, nu hvor han ikke kunne se hende. En svag brummen forlod hans læber, som hun nappede i hans skulder. Da hun tog fat i hans hår og hev hans hoved lidt bag ud, slap et lidt anstrengt støn ud mellem hans læber, og han åbnede øjnene. Han bed sig lidt i underlæben for at holde et suk lidt inde da hun nappede ham i øret. 

 Phillippe havde altid haft en svaghed for at blive domineret. Måske det var derfor han var blevet ved Katarina så længe som han har. Ind til det blev for meget, selvfølgelig. Phillippe lod den ene hånd søge bagud, og glide lidt ned over hendes side, hvor han nu kunne komme til at nå. Han ville gerne videre, men han vidste også han ikke skulle prøve for meget at bestemme over hende, for det ville ikke ende godt. Nu hvor hun havde fat i hans hår, i så godt et tag, kunne han heller ikke gøre så meget andet end at lade hende styre.

Katarina kunne ikke lade være med at smågrine lidt over Phillippes svar, men kun fordi hun havde en fornemmelse af, at han var lidt mere utilfreds, end han egentlig ville indrømme.
”Tålmodighed, min kære. Jeg er jo slet ikke færdig med at lege,” sagde hun lavt, i en tone der næsten antydede, at det skulle forstås som en lille advarsel. Om det så var tilfældet, kunne hun ikke helt selv sige endnu. Indtil videre havde hun ingen intentioner om at gøre det ubehageligt for nogle af dem, men ingen kunne forudsige hvilket humør hun var i om et øjeblik. Hun var trods alt mester i at blive fornærmet over de mindste ting.

Idet Katarina mærkede Phillippes hånd mod sin side, kom hun med et lille støn mod hans øre. Ikke fordi det var behageligt nok til at fortjene et støn, men for forhåbentligt lige at påvirke ham lidt mere. Gøre ham det mere utålmodig.
Hun slap endelig hans hår og gav sig langsomt til at flytte sig hen foran ham igen. Som hun flyttede sig, lagde hun lige en hånd mod hans balle og lod neglene rive let hele vejen hen over hele bagdelen og derefter hans hofte, før hun trak hånden til sig igen. Hun havde rettet blikket ned, der var ingen tvivl om hvilken del af ham, hun studerede. Der bredte sig et smil over hendes læber, der ville have været meget bredere, hvis hun ikke bed sig i underlæben.

Hun rettede blikket op i hans igen. Samtidig lagde hun begge hænder mod hans brystkasse og skubbede til, for at få ham til at gå et skridt bagud og ende i stolen igen. Stolen var lige bred nok til at hun kunne få plads til et ben på hver side af ham, da hun rykkede med og satte sig overskrævs på ham. Dog satte hun sig ikke til rette. I stedet løftede hun sig op på knæene, førte en hånd ned mellem dem og tog fat om ham. De bevægelser hun begyndte, var lige så langsomme, som de skridt hun havde taget for at komme hele vejen rundt om ham før. Hun lænede sig en anelse frem, var dermed også rimelig tæt på at skubbe brysterne mod hans ansigt, men hun sørgede for at lægge den frie hånd mod stolens ryglæn, så det lige nøjagtig ikke skete. Men mon ikke han var tilfreds med udsigten nu?

 Phillippe kunne ikke så meget andet end at brumme lidt utilfreds til hendes kommentar. Først og fremmest fordi hun havde så godt fast i hans hår, han ikke rigtig kunne flytte på sig uden det ville gøre lidt ondt, men også fordi der ikke rigtig var noget at sige til det. 

 Katarinas støn mod hans øre, fik ham til at bide sig hårdt i læben, som lyden fik hårene på hele kroppen til at rejse sig, og fik det til at krible, specielt i fingerspidserne. Åh, hvor havde han bare lyst til at vende sig om, og løfte hende op, så han kunne tage hende af af muren. Vise hende, at han også kunne bestemme. Men han blev stående. Også da hun slap hans hår igen. 
 Hovedet blev rettet op da han havde muligheden for det, og han vippede det kort fra side til side, for lige at få lidt bevægelse i det, efter at være hevet sådan tilbage. Da det var rettet op igen, drejede han det til siden, for at følge hende på hendes noget så langsomme rejse hen foran ham. Hendes negle der kradsede han over hans balle, fik ham til at bide tænderne sammen, men det var ikke ubehageligt. Tværtimod fik det det til at kilde de helt rigtige steder. 
 Et selvsikker smil bredte sig lidt på Phillippes læber, da han så hvor hun stod og så hen, og hvordan hun stod og smilede. Han rettede sig ubevidst lidt op, og løftede det ene øjenbryn lidt.
 " Du virker til at være ganske tilfreds med udsynet..  " 

 Selvom det ikke kom bagpå Phillippe, da Katarina skubbede han bagud blev skridtet alligevel en smule snublende, inden han fik sat sig ned i stolen. Hænderne blev lagt på armlænene, mens han ellers bare så på hende med et forventningsfuldt udtryk. Han hun satte sig overskrævs på ham, bed han sig lidt i underlæben, klar til hun gled ned over ham, men så heldig var han ikke. Et svag lettet støn forlod dog alligevel hans læber da hun tog fat om ham, og begyndte at bevæge hånden. Øjne blev lukket nydende i. 
 Nu hvor hun var løftet sådan over ham, kunne Phillippe lade hænderne gå lidt på opdagelse. Begge hænder forlod deres plads på armlænene, og gled i stedet op af hendes baglår. Den ene hånd stoppede på hendes ene balle, som han tog lidt hårdt fat i - det var vel kun fair, nu hvor hun tog fat i hans hår - mens den anden fortsatte mere ind mellem hendes ben, og begyndte at nusse hende på inderlåret. 
 
 Da Phillippe åbnede øjnene igen, gled et skævt, drenget smil over hans læber. Det var et ganske tilfredsstillende syn der mødte ham, og han skyldte da også at tage for sig af godterne. Phillippe lænede sig det sidste stykke frem, så han kunne placere så kys hen over hendes brystkasse, som ligeså stille blev til små nap. Kyssene og nappene bevægede sig hen over hendes bryst, ind til det fandt vej til hendes ene nippel, som fik samme kærlige behandling. 

Phillippe tog overhovedet ikke fejl, da han sagde, at Katarina lod til at være ganske tilfreds med udsynet, men som de fleste gange, ville hun da ikke give ham alt for meget ret.
"Hm," mumlede hun bare og trak let på skuldrene, som om det da ikke var noget særligt, men bare ganske udmærket. Hun var klar over, at hun muligvis ville have med en lidt mindre irriteret Phillippe at gøre, hvis hun rent faktisk kom med nogle ordentlige komplimenter engang imellem, men hun var måske lidt for stædig. Der var flere tydelige grunde til hvorfor han aldrig kom med det mindste kompliment rettet mod hende, men hvis det ikke skete, så skulle hun vel heller ikke pudse hans ego alt for meget.

Katarina mærkede Phillippes hænder mod sig og hendes vejrtrækning blev straks en lille anelse dybere. En svag ryst af nydelse kunne fornemmes, idet han lagde hånden mod hendes inderlår. Det var vist ingen hemmelighed, at Katarina ikke kun holdt sig til at lave denne slags ting med sin mand, men det betød ikke, at hun nød den form for samvær med andre, lige så meget som hun nød det med Phillippe. Selv for hende lå der meget mere i det, når det var med en man elskede.
Nogle dybe, nydende suk lød fra hende, som både kys og nap blev placeret hen over hendes brystkasse, men først da de samme blev flyttet ned til brystet, undslap det første, oprigtige lille støn.
"Flyt hånden længere op." Hun lød en hel del mere afslappet end normalt, men det skulle selvfølgelig stadig forstås som en ordre. Tanken om, at Phillippe kunne være flabet nok til at flytte hånden mod ballen, i stedet for den anden, havde strejfet hende, men forhåbentligt ville han da også helst selv flytte den rigtige hånd. Det var noget så fristende at slippe ham og sætte sig ordentligt til rette ned over ham, men der var vel ingen grund til hastværk. Katarina ville meget hellere trække det ud, for at få så meget af denne behandling som muligt. Derfor blev hun også ved med de samme bevægelser om ham, skønt tempoet blev sat lidt op.

Det var også nu Katarina valgte at aktivere evnen af afhængighed, så Phillippe langsomt ville fornemme det mindste smule ubehag forlade kroppen. Det lod til at være den bedste mulighed nu, for om et øjeblik, når de ikke længere kun havde gang i forspillet, ville hun ikke kunne koncentrere sig nok til at holde evnen aktiv. Derudover ville hun næppe få så meget fysisk kontakt til ham senere, som hun havde nu.

 Det var ikke noget nyt at Katarina ikke ville give Phillippe ret, det var længe siden han havde være så heldig. Derfor lagde han heller ikke for meget i det, men alligevel mærkede han et lille stik af skuffelse. Han gjorde dog hvad han kunne for ikke at vise det, eller lade det gå ham for meget på. Det var dumt at ødelægge humøret nu. 

 Skuffelsen blev skubbet lidt mere til siden, da han hørte hvor påvirket Katarina blev af noget så simpelt som let berøring. Et lidt flabet smil fandt kort hans læber, inden han pakkede det væk igen. Selvom hun ikke just virkede til at ville indrømme hun nød hvordan han så ud, så sagde hendes krop lidt noget andet. 
 Phillippe forsatte med at nusse Katarina mellem benene med den ene hånd. Lange, blide og langsomme nus. For at pirre, nu hvor hun også skulle være så drillende. Han slap et støn ud mod hendes bryst. 
 " Hmm..? Så fortæl mig hvor.. " mumlede han mod hende. Han regnede ikke helt med hun ville være helt tilfreds med at han ville bestemme over hende, så for at distrahere hende lidt, lod han tungen glide lidt rundt om hendes brystvorte, inden han sugede sig lidt fast på den. Som han sugede sig fat få hende, følte det pludselig som om han blev mere lettet. Som om han fik mere energi. Han rettede sig lidt op, og slap hendes brystvorte igen. Nappede kort til hendes bryst, inden han så op på hende.
 "Hvis du altså virkelig gerne vil have jeg flytter hånden..  " han havde et drillende smil på læberne, inden han kort lod fingrene strejfe mod hendes underliv. Bare lige for at pirre lidt ekstra.

Katarina følte, at hun ventede langt længere på at Phillippe gjorde som hun sagde, end hun egentlig ville, men hun så igennem fingre med det, fordi hun fik mulighed for lige at nyde hans kærtegn lidt længere. Så snart hun hørte hvad han sagde, blev hun dog lige så utilfreds, som han regnede med. Hun åbnede munden og skulle lige til at komme med en irriteret kommentar, men blev distraheret af hans tunge mod sig og i stedet udbrød hun et irriteret støn. I et kort øjeblik stoppede hun med at bevæge hånden om ham, men fortsatte igen lige så snart hun følte sig mindre overvældet af nydelse.
Hun var stadig irriteret over hans ord, men var løsnet en anelse op over hans behandling. Selv ikke engang hans næste kommentar fik hende til at fjerne det svage smil, hun lige havde formået at presse frem og som lige blev lidt blidere at se på, da hun mærkede hans fingre strejfe sit underliv.
”Aw, Peppe. Hvor ofte går det godt at bede mig om, at gøre noget for dig?” Spurgte hun, selvfølgelig uden at forvente et svar.

I stedet for at uddybe, strammede hun sit greb om han en smule og gjorde bevægelserne lidt hurtigere. Hun lænede sig lidt tilbage og for ikke at skulle spænde op i maven, fjernede hun hånden fra stolen og lagde den omkring hans nakke, så hun kunne holde sig fra at falde bagover. Hun fortsatte ikke de hurtigere bevægelser mod ham alt for længe, før hun slap og i stedet flyttede hånden ned mellem sine egne ben. Hun sørgede hele tiden for at holde det lystige blik på Phillippe, og hun lænede sig kun tilbage, så han havde mulighed for at se det hele.
”Men hvis du ikke vil, så gør jeg det gerne selv,” sagde hun, idet hun stille og roligt gav sig til at lege med sig selv, med et par fingre. Hun håbede selvfølgelig på, at det ville lokke ham til at tage over for hende, uden hun behøvede at spørge pænt om det.

  Selvom Phillippe godt vidste at det var en smule vovet af ham, at sætte krav til Katarina, følte han sig alligevel en smule sikker i sit valg, og regnede derfor også med at hun nok skulle gøre som han sagde. Hun måtte trods alt efter hånden trænge ret meget til at de kom videre, for det var han i hvert fald! Derfor forventede han godt en flabet kommentar, men ikke så meget mere end det. 
 Phillippe skulle til at svare tilbage på hendes kommentar, og åbnede derfor munden, men i stedet for ord, kom der et støn, på grund af det pludselige hurtige bevægelser fra Katarinas side af. Han bed sig lidt i underlæben og sukkede nydende, mens han højt lidt øje med hende som hun flyttede rundt på sig, spændt på hvad hun nu havde i tankerne. Overbevidst om at hun var lige ivrig som han var, forventede han bestemt ikke det næste hun gjorde. Han løftede forbløffet øjenbrynene da hun slap han og satte hånden ned mellem hendes egne ben. Det tændte ham selvfølgelig en hel del at hun sådan bare begyndte at lege med sig selv, men han var da også en anelse utilfreds over det. 

 Et lille fnys forlod Phillippes læber over hendes ord, men han øjne forblev på det Katarina lavede. I hvert fald lidt, inden han flyttede blikket op i hendes og smilte lidt skævt.
 " Awe.. Hvad så med mig?  " mumlede han lidt trist, selvom smilet viste han ikke var trist. Stædig som han var overfor Katarina, holdt han fast i at hun måtte fortælle ham hvad hun ville have han skulle gøre, han ville i hvert fald ikke bare lade hende vinde med det samme i det her! Han lod derfor hans egen hånd tage fat om sig selv, og begyndte ligesom hende at lege med sig selv. Hele tiden holdt han blikket på hende. Lige nu var det vel lidt en konkurrence om hvem der gav sig først. 

Det lille smil om Katarinas læber blev en anelse bredere, da Phillippe flyttede blikket ned. Alt hun gjorde havde jo intet formål, medmindre han fulgte med. Men hendes plan fungerede tilsynladende ikke som hun havde håbet, i hvert fald ikke endnu, for han var åbenbart mere stædig end hun lige havde regnet med. Som deres blikke mødtes igen tiltede hun hovedet en smule til siden og trak så let på skuldrene, som svar til hans spørgsmål. Hun havde ikke tænkt sig at være den første til at give sig, så det måtte vel være hans eget problem.

Katarina havde godt bidt mærke i Phillippes forbløffelse, da hun havde givet sig til at lege med sig selv i stedet for ham og hun blev mindst lige så overrasket, hvis ikke mere, da hun så ham gøre det samme. Bare af den grund alene, var hun fristet til at lade ham vinde deres lille konkurrence, men så let skulle han da ikke have det. Hun var nødt til at hæve niveauet lidt.
Som det første begyndte Katarina at tilføje nogle støn, til den allerede lidt tunge vejrtrækning, som hun lige holdt blikket mod hans hånd i et øjeblik. Hun måtte bide sig i læben for ikke at smile alt for meget. Han skulle jo nødigt finde hendes meget positive reaktion på hans leg alt for tilfredsstillende. Hun begyndte at bevæge sin hånd mellem benene lidt hurtigere og lige så snart hun rettede blikket tilbage i hans, udbrød hun et lidt højere støn. Hun greb lidt hårdere fat om Phillippes nakke og hofterne begyndte at bevæge sig lidt med fingrenes bevægelser. Vejrtrækningen blev endnu tungere og stønnene blev højere.
Katarina gjorde alt hun kunne for at få Phillipe til at tro, at hun var ved at komme, selvom det ikke passede. Det var udelukkende kun for at få ham til at give op, og forhåbentlig gjorde hun det så godt, at han ikke ænsede at det var falsk. Det eneste hun vidste, hun ikke kunne forfalske, var et lidt fraværende blik. I stedet valgte hun at lukke øjnene i og læne hovedet lidt tilbage. Så kunne hun nøjes med at fokusere på sin tunge vejrtrækning og de falske, nydende støn.
Måske det her ville virke lidt bedre?

 Det ville være en løgn, hvis Phillippe sagde det ikke rørte ham at Katarina sad og gjorde sig sådan til. For det gjorde det. Hendes bevægelser, hendes støn, hendes blik. Det hele gik i mellemgulvet. Han var ikke meget for at skulle indrømme det, men ved Zaladin hvor var hun fræk som hun sad der over ham og legede med sig selv. Hans tunge vejrtrækningen blev lige så stille til nydende suk og små støn. Den ene hånd lå stadig på Katarinas numse, og Phillippes greb om den, strammede sig mere og mere. 
 Da Katarinas stønnen tog til, og hun levede sig mere ind i hendes legen, måtte Phillippe bide sig lidt i underlæben. Urgh, hun gjorde det ikke nemt. Han var alt for langt inde i lystens fangearme, til at tænke over om hun virkelig nød det så meget hun gav udtryk for.

 Phillippe kæmpede virkelig for at holde ved sin stædighed, og ikke lade Katarina få hendes vilje, men til sidst måtte ham stoppe med hånden og lagde den op hendes nakke, så han kunne trække hende ned til et kys. Han skulle ikke forsætte meget længere, så ville det være slut for ham, så nu var han nødt til at gøre noget andet i et øjeblik. Lod hun han trække sig ned til ham, ville han starte et ivrigt og intenst kys. Hånden på hendes balle, gled om foran, hvor den efterfølgende gled ned mellem hendes ben. Han gik ud fra hun kunne gætte sig til hvad han ville, og ville flytte hånden, så han kunne tage over for hende, og forsatte i det tempo hun selv have gang i. 
 Sådan sad han lidt, så han lige kunne samle sig selv lidt, og ikke risikere at han ville komme lige med det samme i gik i gang med den bedste del. Da han endelig fjernede hånden fra hendes underliv, var han hurtig til at få presset hende ned over sig. Et tungt, lettet suk slap ud mellem han læber, da han endelig mærkede hende om sig. 

Katarina gjorde sit bedste for at leve sig ind i den løgn hun så ihærdigt forsøgt at sælge. Hun smurte noget så tykt på, selvom det hele selvfølgelig ikke var rent skuespil. Hun kunne jo ikke komme udenom, at hun egentlig nød sine egne berøringer rimelig meget, bare ikke nok til at være så tæt på, som hun fik det til at lyde. Den fornøjelse ville hun hellere få ud af Phillippe.
Først da hun mærkede hans hånd nærme sig nakken, åbnede hun øjnene og lod sig trække ind til ham. Lige inden deres læber mødtes, var der lige et øjeblik hvori man kunne nå at se et lille, triumferende smil. Det var også på samme tidspunkt hun stoppede med den tunge vejrtrækning og de falske, nydende støn. Derefter gengældte hun det skønne kys, lige så ivrigt som det blev givet. Hun kunne ikke undgå at komme med lidt forventningsfulde støn mod hans læber, da han flyttede hånden ned mellem hendes ben. Hun fjernede selv hånden derfra og lod ham komme til.
Selvom han fortsatte præcis som hun selv havde gjort, blev hun langt mere opstemt af hans berøringer, frem for sine egne, hvilket også kunne høres på de støn hun kom med nu. Det lød ikke længere som om hun var tæt på noget som helst, men til gengæld langt mere nydende, end de falske.

Egentlig var Katarina forberedt på at holde deres kys i meget længere tid, for hun havde ikke den største lyst til at slippe det igen. Det gik bare ikke helt som hun havde planlagt, da hun måtte bryde det for at udbryde et lidt højlydt støn, som han fik presset hende ned over sig. Hun greb lidt hårdt fat i hans nakkehår, som hun samtidig lagde den anden hånd mod stolens ryglæn og borede neglene i stoffet. Hun lænede sig helt ind til ham, bare for at lade de kvindelige former gnide op af ham, da hun gav sig til at bevæge hofterne stille og roligt. Hun rettede ryggen så meget hun kunne imens, så hun med vilje kunne få munden så tæt på hans kæbe og øre som muligt. Han skulle jo nødigt få øje på det lidt for kærlige blik, hun ikke kunne holde på afstand.
”Åh, Phillippe..” Stønnede hun helt luftigt og for én gang skyld oprigtigt. Det var også første gang hun ikke havde kaldt ham ved kælenavn, men kun fordi hun ikke kunne sætte den samme facade op så længe de var i gang med det her. Hun fik også løsnet det lidt hårde greb i hans nakkehår og gav sig i stedet til at kærtegne ham samme sted. Man kunne jo næsten forveksle hendes pludselige kærlige behandling som et tegn på reel kærlighed og det var vel heller ikke helt ved siden af.
Hun fortsatte endnu i det rolige tempo, som hun bevægede hofterne. Der var vel ingen grund til at skynde sig med at blive færdig. Så skulle hun bare slippe ham igen og det ville hun ikke.