Charlie var ikke i stand til at få hevet Nicolas hånd væk, når hun ikke kunne lægge kræfter af betydning bag, i den intense bølge af nydelse der strømmede gennem hele kroppen. Først da han fjernede hånden kunne hun koncentrere sig nok til at åbne øjnene igen, stadig med en vejrtrækning af at være lidt forpustet. Da hun skævede mod ham og så hans smil, måtte hun bide sig i underlæben for ikke at lade sit eget smil flyde hele ansigtet. Hun kunne da ikke andet, end at være fyldt med glæde efter den følelse.
Med hvilet imellem, var den rødblussende farve i Charlies kinder efterhånden begyndt at falde lidt ned. Hun var ikke længere helt så forpustet, men stadig lidt påvirket, hvilket vel ikke var så underligt. Så snart han flyttede sig ind mellem hendes ben og gjorde lidt bedre plads til sig selv, kunne hun endnu engang mærke pulsen ryge i vejret. Så hårdt hjertet bankede, føltes det næsten som om det var på vej ud af brystkassen, men nu hvor hun var blevet så positivt overrasket over hans behandling af hende indtil nu, var hendes nervøsitet langt fra så slem som før.
Igen blev lagenet grebet fat om og så følsom hun nu var, kom hun engang imellem med nogle små, rystende gib af nydelse. Lige indtil han stoppede med fingrene igen og hun, uden at tænke over det, skulle lige til at række hånden ned efter hans, for at få ham til at blive ved. Det kom hun dog ikke langt med, da han i stedet lagde sig ned over hende. Der blev hånden placeret blidt mod hans side, mens den anden fortsat holdt fast i lagenet.
Nicolas forklaring gjorde det lidt lettere at forberede sig mentalt, da hun godt var klar over hvad der skulle til at foregå. Hun nikkede svagt, bare for at fortælle, at hun havde forstået. Men Charlie var slet ikke så forberedt som hun troede, da hun kortvarigt spændte op i hele kroppen, så snart hun mærkede ham rigtigt. Lige der satte hun pris på, at han lod hende vænne sig lidt til det, før han forsigtigt begyndte at bevæge sig.
Der gik ikke længe for hun begyndte at slappe af og slap spændingen i kroppen. Det hjalp også straks på, at det egentlig ikke var helt så ubehageligt. Lidt tøvende førte hun benene omkring hans liv og lige så tøvende, lagde hun også armen lidt længere om ham, så hendes hånd hvilede mod hans skulderblad i stedet for side. Hele tiden holdt hun sit blik i hans, bare for at være sikker på, at hun ikke gjorde noget forkert.
"Lidt... h-hurtigere," bad hun, næsten hviskende imellem sine støn, da hun selvfølgelig også fandt det utrolig flovt at bede om.