Black Phoenix 23.08.2019 18:21
De mange spørgsmål huede ikke rigtig Deavás, måske fordi han allerede følte, at han havde spildt nok til på denne ånd. Ønskerne var noget der kunne fortolkes og Deavás var ikke i tvivl om, at ånden ville gøre sit for at komme udenom at blive bundet til ham på længere sigt. Ærlig talt, så ønskede han heller ikke at skulle bruge for meget tid på denne ånd, men det lille værelse, ejeren af bygningen og vagterne udgjorde en for stor risiko til at Deavás kunne blive hængende, de måtte tage et andet sted hen, hvis han skulle drage nytte af disse ønsker.. Derfor beordrede han ånden til at pakke sine ting, ikke at han havde planer om at hive ham med rundt i hele riget, men..
"Nogle dage.." kommenterede han lettere henkastet.. Det var ikke en gang sikkert, at Deavás kunne holde hans attitude ud så længe, men det var bedre at være sikker end at skulle høre på ånden brok over ikke at have det ene eller det andet med, fordi tingene trak ud. Dertil valgte Deavás dog at trække frakken på igen, som han gik hen til vinduet og stillede sig ved muren for at bruge en blind vinkel til at kigge ud i gyden på. Der var ingen skygger eller lignende, så vagterne var ikke længere i nærheden, men han valgte alligevel at lytte efter, før at blikket atter blev vendt imod Rumi.
"Og skynd dig lidt, du skulle nødigt blive fanget udenfor af vagterne.." kom det så langt, så ville Deavás uden tvivl efterlade ånden til vagterne og selv smutte ud i mørket. Han skulle bestemt ikke fanges udendøre i disse tider.
Krystallandet
