Juno både trak på skuldrene og nikkede, da Killian spurgte om ikke det var det man havde venner til. Han gav ham ret, men kunne heller ikke give ham ret. Han vidste ikke så meget om, at bede andre om hjælp. Han havde masser af druk-kammerater, masser af tøser, der gerne ville låne ham en trøstende skulder, så længe det ikke var noget mere seriøst end hvad et hurtigt put kunne klare, og så havde han Hector og Leo. Leo var... ustabil, mildt sagt. Han var oftest ude af byen, brød sig ikke om at snakke om hårde ting og selvom Juno så utroligt meget op til ham, vidste han godt, at han bare gerne ville hygge sig. Hector var svær, fordi Juno stolede på ham med en masse, men Juno havde også svært ved at stole på andre eller bede dem om hjælp, så hvis Hector ville hjælpe ham, havde han altid været nødt til selv at finde ud af, hvad der var i vejen med ham. Når Juno tænkte over det, kunne han godt forstå hvorfor Hector havde sat en af børnene til at spionere på ham.

Hans hjerte sprang et slag over, da Killian lagde en hånd mod hans øre og hals, og han hørte knap nok hvad Killian sagde for at muntre ham op, fordi han havde for travlt med at lytte til sit eget hjerteslag. Det var næsten frustrerende, så nemt det var for Killian at flirte med ham. 
Juno grinede af hans joke, lidt lettet, da Killian trådte væk og snakkede om at tage sig af hestene og hvad der ville ske, hvis ikke han gjorde det.

Han brugte resten af sin dag i stalden, som Killian havde lovet ham at han kunne, selvom han konstant forventede at Thoran ville komme og kalde efter ham. Det var rart at høre Killian snakke og Juno foretrak klart, når det var Killian der førte samtalen. Han tilføjede engang imellem en historie fra sit eget liv, men det var svært at holde en balance, hvor Killian helst ikke skulle kunne tænke sig frem til at Juno var lederen af en lille bande. Det kunne godt være, at han havde taget det stille og roligt at han var brudt ind hos Giles, men der var langt fra ét lille indbrud til organiseret kriminalitet.

Han tænkte ikke over, at det var helt muligt at Killian allerede vidste, hvem han var eller hvad han lavede. Hans navn var kendt blandt andre bander i byen, også de mere seriøse af slagsen, han havde trods alt taget et lån hos én af dem, og kom der ofte, men i Junos hoved var Killian bare så langt fra den slags luskede, ulovlige ting, at han ikke troede på at Killian vidste hvem nogen som helst af betydning i Nedre By var.

Så udover at fortælle et par historier, der afslørede at han tog sig af mindst tre børn og boede med dem og Hector, hørte han mest bare hvad Killian fortalte. Historier, der ofte var morsomme, og da han fik fri og kunne gå hjem, tog han af sted med et løftet hjerte og et smil på læberne.