På udflugt med Døden

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 56 år

Højde / 171 cm

Dragonflower 09.06.2018 18:10

Dhalia nikkede kort til mandens beskrivelse. Et fald. Måske endda smidt. Flængen i barnets hoved var potentielt ikke deres eneste problem i så fald. Hun måtte tilse barnet grundigt. Men først og fremmest skulle hun havde stoppet blødningen.

Dhalia hævede blikket fra barnet til kvinden som denne begyndte at fortvivl "Vi skal gøre vores ypperligste for at det ikke sker frue" forsikrede Dhalia kvinden, inden hendes blik faldt på manden. "Venligst gå ovenpå og find min kollega, Benn. Jeg får brug for hans assistance hurtigst muligt" bad hun hurtigt og fast. Det var mere en ordre end en forespørgsel. Hun kunne ikke spilde tid på at gå op efter ham selv.

Dhalia satte af mod det nærmeste ledige værelse "De kan vente herude frue." sagde hun hurtigt på vejen forbi. Dhalia havde ikke behov for en panisk mor der åndede hende i nakken mens hun arbejdede, hvor forståelige hendes frygt end var.

Ovenpå var Benn i færd med at rydde lidt op. Benn var en ældre herre, ældre endnu end Dhalia, og han tullerede stille rundt mens han nynnede lidt for sig selv.

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 09.06.2018 23:46

Valkars hånd fandt atter Livs skulder "Det sker ikke, jeg er overbevist om det er kompetente folk der arbejder her" kom det beroligende. Det var logisk at helbrederne der arbejdede her ville være nogle af de mest kompetente. Antageligvis ville de aller bedste være i hyre hos de mest magtfulde, men folkene her kunne redde Dag, ellers ville det være værst for dem.
Kommentaren fra helbredersken fik et øjenbryn til at skyde i vejret. Normalt fandt han sig ikke i at andre folk kommanderede rundt med ham. Men hun havde udvist et modikum af respekt ved at spørge i god tone. Samt det galt potentielt hans datters liv. Han gav Livs skulder endnu et klem, og nikkede mod helbredersken "Jeg er straks tilbage" sagde han som han satte afsted oven på.
"Benn, der er brug for dig nedenunder, det haster." Kommanderede han den ældre herre. Selvom hans stemme havde været hård, var hans øjne vidner til hans frygt for hans datters ve og vel.
Så snart Benn gik med til at gå ned ville han finde Liv igen, hun havde brug for hans støtte.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...

Liv

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 5896 år

Højde / 175 cm

Rabbit 11.06.2018 16:10

Liv havde faktisk slet ikke lyst til at Valkar skulle forlade hende lige nu, ikke engang bare i et par minutter, men hun kunne ikke selv forlade Dag, og en eller anden skulle jo hente hjælp. Hun var heller ikke meget for at give slip på Dag, der var blevet meget stille, men hun stolede på Dhalia, og stolede på, at hun ville gøre alt, hvad hun kunne for Dag.

"Tak," sagde hun til Dhalia, selvom det ikke blev til meget mere end en hvisken. "Jeg... tak, Dhalia."

Liv satte sig, da Dhalia havde forladt lokalet, men der gik kun et par sekunder, før hun var nødt til at rejse sig igen. Det var umuligt at sidde stille, og hun gik fremn og tilbage foran vinduet i stedet, mens hun vred sine hænder i ængstelse og forsøgte at trøste Nat, der klynkede lidt og var meget forvirret over alt spetaklet.

Da Valkar få sekunder senere trådte ind i lokalet, løb Liv hen til ham om faldt ham om halsen, mens hun hulkede og klamrede sig til ham. Der var intet af hendes reserverethed eller stolthed tilbage; det eneste hun havde brug for lige nu, var at han holdt om hende og kyssede hende og lovede hende, at Dag nok skulle overleve.

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 56 år

Højde / 171 cm

Dragonflower 11.06.2018 19:13

Den ældre herre kiggede op på den yngre herre der kommanderede med ham, og genkendte straks blikket. Bare det at Dhalia ikke havde kaldt, eller hentet ham selv, tydede ikke godt "Jeg kommer straks" lovede han og satte hurtigt det fra sig, som han havde været igang med. På vejen samlede han et par ting op, og det tog den ældre herre lidt længere at komme nedenunder.
Benn nåde derfor ned efter Valkar, og sendte de to 'unge' mennesker et beroligende blik inden han trådte ind i rummet til Dhalia.

Den næste time var der intet nyt. Benn kom ud en gang, men gav dem intet andet end et roligt blik og et ellers neutralt udtryk. Han vendte snart tilbage til værelset med et lille basin med vand, og døren var igen lukket.

Ved times udlød blev døren åbnet igen, og Benn trådte ud, men denne gang stod Dhalia i døren bag ham, og holdt den åben.

"I kan se hende nu" sagde hun roligt, og ledte de to ind i rummet. Barnet lå på sengen, med puder og dyne arrangeret om og under hende, så hun lå på ryggen, men i en oplænet position, så hun ikke lå fladt ned. Hun var blevet vasket af, og det blodige klæde hun havde været viklet i lagt til side. Numsen havde fået en ren ble, og hullet i det lille hoved var blevet lukket med en række små, sirlige sting. "Det er bedst hvis der ikke bliver flyttet på hende. Udover skaden på hendes hoved, har hendes ryg fået et hårdt slag. Vi har gjort hvad vi kan for nu, men jeg vil gerne beholde hende her et par dage til observation" hendes blik faldt på kvinden "Som minimum til Kit kommer tilbage, og kan heale såret helt"

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 11.06.2018 23:29

Valkar åndede lettet ud som den ældre herrer satte i omdrejninger. Der var ingen årsag til at vente på herren, så Valkar vendte om og drog ned igen. Herren havde tydeligt forstået alvoren af situationen.
Han havde ikke andet end vendt tilbage før den hulkende Liv hang ham om halsen. Lidt overraket over det hele, strøg han hende over håret, med blide gentagende bevægelser.
Den fri arm knugede hende ind til sig "Hun skal nok klare sig, hun er vores datter" hviskede han stille i hendes øre. Hvis Dag bare det mindste mindede om sine forældre ville hun kunne klare sig.
Valkar åndede dybt ud. Liv kunne være så emotionel, men i dette øjeblik havde han svært ved at dømme hende for det. "Det skal nok gå alt sammen" sagde han for at berolige hende, men også sig selv. Nat blev også aet beroligende, det hele havde sikkert været hårdt for ham også.

Som døren åbnede havde Valkar ingen anelse om hvor lang tid der var gået, det havde føltes som et evigt øjeblik. Stille fulgte han med den ældre helbrederske med Livs hånd i hans. "Det lyder forståeligt, men vi kommer til at være hos hende" kom det med en let bestemt tone. Han agtede ikke at opgive hende nu, nej det betød hun allerede for meget til.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...

Liv

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 5896 år

Højde / 175 cm

Rabbit 12.06.2018 21:58

Det lykkedes Liv at falde nogenlunde ned, mens Valkar holdt om hende. Hun lukkede sine øjne og pressede sine løber blidt mod lille Nats hoved, mens hun trak vejret roligt og indåndede duften af Valkar. Hun sagde ikke noget; hun ville ikke ødelægge øjeblikket mellem dem, og der var ikke noget at sige alligevel. Valkar havde allerede sagt det eneste, der betød noget. Det eneste, de kunne gøre, var at vente.

Om de havde ventet en time eller fem minutter var svært at sige for Liv, men det gav et lille sæt i hende, da Dhalia endelig kom ud. Liv trak sig væk fra Valkar og skyndte sig ind i værelset til Dag. Med et lille klynk lænede Liv sig over sengen med sin datter og strøg meget forsigtigt over Dags pande, inden hun kyssede den. Det var rædselsfuldt at se sit barn på denne måde.

Livs blik mødte Valkars, hvorefter det gik videre til Dhalia.

"Kommer hun sig?" spurgte Liv helbredersken, idet hun rettede sig op igen.

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 56 år

Højde / 171 cm

Dragonflower 12.06.2018 23:00

Dhalia betragtede manden et øjeblik, men nikkede så. "jeg kan klare seng til moderen og barnet, men vi kan få redt op på gulvet til dem" forklarede hun nøgternt. At kvinden blev var en given. Barnet skulle have mad og det var altid bedre det kom fra moderens bryst end en amme. Hvis han ville blive, måtte han indordne sig under forholdene. Dhalia havde ikke senge til overs.

Den ældre kvindes blik faldt på moderen igen. "det er svært at sige på nuværende tidspunkt. Hun kommer til at være svag den næste tid grundet blodtab. Det er derfor vigtigt hun får så meget mad hun kan tage." hendes blik faldt tilbage på barnet. De næste dage ville ikke blive sjove for nogen af dem..
"jeg vil komme og vægge jer hver anden time, både for st se til barnets tilstand, og se om hun vil tage ved bryst" forklarede hun dem og så tilbage på manden og så kvinden igen.

"jeg er optimistisk om hendes tilstand nu. Men jeg må også være ærlig med jer. Hun kan have fået varrige meen. Det er for tidligt at sige endnu, men det er netop derfor det er vigtigt hun bliver her, til observation, så vi kan handle så snart vi ser tegn på noget er galt" hun lagde trøstende en hånd på kvindens skulder "I gjorde det rette ved at komme herhen så hurtigt som i gjorde"

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 13.06.2018 00:01

Valkar nikkede kort, en del af ham kunne ikke stoppes fra at fundere over, om han var forbandet til at alle han holdt af ville lide en grusom skæbne. Det var overraskende hvor mange gange det var sket. Cecilias død i kroen, Jezebels fald fra balkonen, og nu hans lille Dag, der var blevet skrækkeligt såret den første dag han havde lagt øjne på hende. Forsigtigt gled hans fingre over det lille hoved. Forbandelse eller ej, han ville være der for tvillingerne, han kunne simpelt ikke gøre andet.

Tænksomt vendte han sig mod Liv "Ønsker du at jeg overnatter her? Ellers vil jeg være her til solen går ned, og så snart de første stråler af morgengry lader mig ankomme" spurgte han stille. Det var svært at sige om hun ville have hans tilstedeværelse eller ej, han havde trods alt kun været en del af børnenes liv under en dag.

Tanken om at hun risikerede ikke at klare den ramte ham som en issyl i hjertet, helbrederskens ord hjalp gevaldigt, men kulden havde sat sit mærke. Hun ville måske få mén, en ting der på ingen måde gav mening kunne ske for hans perfekte lille Dag...
"Det skal nok gå" kom det stille, sagt som et faktum. Og et skjult forsøg på at overbevise ham selv om at det var sandheden.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...

Liv

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 5896 år

Højde / 175 cm

Rabbit 13.06.2018 17:48

"Tak, Dhalia," sagde hun og så op på den ældre kvinde, der havde hjulpet hende to gange nu indenfor få måneder. "Jeg er dig evigt taknemmelig. Jeg ved... jeg ved slet ikke, hvad jeg kan gøre for at vise det."

Hendes øjne blev våde igen, men hun tørrede dem hurtigt. Mens Dhalia havde talt var det gået op or Liv, at hun jo havde skullet til at amme, da vagterne havde afbrudt hende, og stakkels, lille Nat måtte være hundesulten. Hun havde været så optaget af Dag, at hun slet ikke havde opdaget hvor ømme og spændte hendes bryster var blevet i mellemtiden.

Hun nikkede til Valkar, mens hun satte sig ved siden af Dags seng og knappede sin kjole lidt op.

"Hvis du gerne vil blive her natten over, så... så ville det være dejligt," sagde hun, mens hun tog sit ene bryst frem og lagde Nat til rette ved det. Den lille dreng sugede sig fast i løbet af få sekunder, og drak med stor lyst. Det havde aldrig været et problem at få ham til at spise. Liv kunne ikke lade være med at smile lidt, mens hun strøg over det sorte hår. Nats grådighed var som snydt ud af næsen på hans far, Vargas, men det var der ingen, der behøvede at få at vide. Slet ikke Valkar, der troede, at begge tvillingerne var hans. Det kunne de nu også ligeså godt være; Vargas skulle aldrig vide noget om Nat eller Sakse for den sags skyld, for det ville aldrig ende lykkeligt. Med Valkar var der en lille chance for, at tvillingerne måske kunne få et meningsfyldt forhold til ham på en eller anden måde, så længe han blot forstod, hvor grænsen gik.

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 56 år

Højde / 171 cm

Dragonflower 13.06.2018 21:53

Dhalia bøjede kort nakken for kvinden ved hendes taksigelser "Tænk ikke på det nu. For nu er det barnets helbred der er det vigtigste" fastholdt hun bestemt. Dhalia kunne komme i tanke om de første to ting kvinden kunne gøre, men nu var ikke tidspunktet at bringe den slags op på.

Dhalia betragtede de to forældre tale, og trak sig roligt mod døren. Hendes job var gjort for nu.

"Jeg kommer ind med ekstra opredning når jeg tjekker ind senere. Hvis i har brug for noget, er køkkenet lige nede af gangen, og Benn og jeg vil være her omkring, så hvis der sker noget kan i kalde" hendes blik faldt på barnet, der gryntede lidt utilfreds ved berøringerne, men ellers holdt sig overraskende rolig. Det lille pus måtte være totalt udmattet ovenpå alt der var sket, og rettigt så. Dhalia håbede på det bedste for den lille pige. Hun håbede forældrene ville slippe med skrækken, og pigen ville komme sig helt.
Dhalia lagde en hånd på håndtaget og gjorde mine til at gå.

//Out med mindre i skal bruge hende til mere

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 14.06.2018 01:38

Valkar nikkede kort til Liv. "Så skal jeg nok blive" svarede han ganske mildt. En del af ham var lettet over at hun ønskede at han blev, samt en anden forbandede at han skulle sove som en almen mand. Hvad man ikke gør for familie. "Glimrende glimrende" kommenterede han som han kun lyttede med et halv øre til hvad den aldrende heldbrederske sagde. Men det var i sandhed blot bagateller.
Et lille smil bredte sig over hans læber som hans lille søn spiste. Han ville med garanti vokse sig stor og stærk det var han sikker på.
Roligt placerede han sig ved siden af Liv, og blidt lod sine fingre glide langs Nat sorte hår. Hvorefter han gav Livs hånd et klem. "De skal nok blive fine når de vokser op de to" Sagde han med et skævt smil på læben, hvad mon fremtiden ville bringe dem? Forhåbentlig var forbandelsen ikke noget der ville skade dem.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...

Liv

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 5896 år

Højde / 175 cm

Rabbit 14.06.2018 03:37

"Tjah, hvis de kommer til at ligne dig, så går det hele jo nok," mumlede Liv uden rigtigt at tænke over det, mens hun kiggede ned på Nat med et lille smil. Der gik ikke ret længe, før Nat begyndte at falde i søvn ved hendes bryst. Med et lille grynt slap han brystvorten og sov blot videre med halvåben mund. Liv fniste forsigtigt, inden hun kiggede op på Valkar.

"Vil du holde ham?" spurgte hun blidt. Valkar havde slet ikke fået muligheden, før det hele var gået skævt med vagterne. Dag kunne ikke flyttes, men hvis han nu gerne ville holde Nat...

"Din søn?" Liv løftede påpasseligt Nat hen mod Valkar, mens den lille bøvsede tilfreds i søvne.

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 19.06.2018 22:40

Valkar ænsede ikke smilet der bredte sig over hans læber, det var en besynderlig oplevelse at se på Liv, og ikke se den frugtbarheds gudinde han havde set hende som, da han første gang havde lagt øjnene på hende i dette liv. Men derimod se en kvinde der var en mor, en mor til hans børn.

"Må jeg?" kom det før han nåede at tænke, det var en overraskelse. En glædelig en af slagsen, han havde forventet at han nok skulle få drejet siturationen til at han måtte se tvillingerne, men at holde Nat var mere end han havde ventet.
Forsigtigt rakte han ud og holdte sin søn ind til sig, med den ene hånd under nakken for at støtte den lille.
"Han er lettere end jeg troede... Men helt uimodståelig"

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...

Liv

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 5896 år

Højde / 175 cm

Rabbit 19.06.2018 23:05

Liv kunne ikke lade være med at smile, da Valkar tog sin søn og holdt ham. I det øjeblik forelskede hun sig hovedkulds i Valkar igen, ligesom hun havde, første gang hun havde set ham. Det ville gå væk igen, så snart han forlod hende, og hvis han blev væk, ville hun efterhånden glemme, at han nogensinde havde eksisteret, men nu? Lige nu var han alt, og hun var sikker på, at det måtte stråle ud af hendes grønne øjne, men hun var ligeglad.

"Han skal nok blive tungere," sagde hun og rejste sig på at gå tættere på Valkar og Nat. "Den dreng er konstant sulten."

Liv kom i tanke om, at Dag stadig ikke havde spist, så hun gik tilbage til sengen. Dag så ud til at halvsove, men Liv lagde sig alligevel forsigtigt ved siden af hende og lod sit bryst komme tæt på hendes mund. Måske ville duften af mælk vække hende lidt til live igen. Liv smilede, da Dag klynede lidt og åbnede sin mund. Hun kunne ikke vende sig, så Liv rykkede sig rundt, så hun forsigtigt kunne amme Dag uden at flytte på hende.

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 26.06.2018 00:53

Valkars blik var stadig på hans sovende søn, der mageligt lagde sig til rette op af ham. Det var ham ikke muligt at holde latteren tilbage over Livs kommentar "Det lader til at han har fået smag for de bedre ting i livet" klukkede han muntert. Det lod til at de havde skabt noget fantastisk sammen, noget som Valkar ville få meget svært ved at give slip på igen.

Valkar fulgte Liv som hun vendte tilbage til deres datter, hun var noget så kær. Han var sikker på at hans lille pige nok skulle klare sig, hun var gjort af stærkt stof. Det var ganske få der kunne prale med at begge deres forældre var engle. "Hun bliver lige så smuk som dig, det er jeg sikker på" kom det stille fra Valkar. Liv var som ændret fra da han havde mødt hende tidligere på dagen, hendes blik mindede ham om hvordan hun havde set på ham tilbage i Lazura. Hun havde været så fantastisk den dag...

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...

Liv

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 5896 år

Højde / 175 cm

Rabbit 26.06.2018 07:24

Livs kinder blev en lille smule røde, og hun kunne ikke helt lade være med at smile. Hun så ned på lille Dag og strøg hende over det brune hår.

"Det siger du kun, fordi jeg har født dine børn," sagde hun, men der var intet bebrejdende i hende stemmeleje. Tværtimod så hun op på Valkar med et varmt blik, inden hun blidt klappede en hånd mod madrassen.

"Du må gerne være med, hvis du har lyst," sagde hun stille. "Jeg er sikker på, Dag kan mærke, du er her.

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 02.07.2018 10:32

Valkar klukkede let "Jeg har svoret aldrig at lyve, så det er ikke blot derfor" Jo det havde nok hjulpet at hun havde født dem, men han var sikker på at Dag nok skulle vokse op og blive så smuk som sin moder.

Nærmest lydløst bevægede Valkar sig hen mod Dag og Liv, som stille satte sig ved siden af dem. Yderst påpasselig med ikke at vække den slumrende Nat ved hans brystkasse. Som han satte sig mindedes han hvordan deres møde i Lazura var endt. Fanget i egne tanker, begyndte hans ene hånd blidt at ae, hans lille datter. Det måtte ikke ende på samme måde igen. For børnenes skyld...

Efter lidt tid talte Valkar igen. "Jeg må nok hellere få sørget for den opredning, det vil kun tage et øjeblik"

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...

Liv

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 5896 år

Højde / 175 cm

Rabbit 02.07.2018 18:30

Dag gryntede lidt omkring Livs bryst, da Valkar aede hende, men hun vågnede ikke og så endda ud til at nyde de blide kærtegn. Liv nød i hvert fald at se på dem; hun havde aldrig i sit liv forestillet sig, at hun skulle nyde at se faren til sit barn interagere med barnet. Normalt ville hun have flået ungen væk og stukket af for at beholde barnet selv, helt alene, og hun var da også sikker på, at havde det været alle andre end Valkar, havde hun gjort som hun plejede. Valkar var åbenbart speciel på en eller anden måde.

Liv sukkede stille og smilede til Valkar og nikkede til hans forslag. Dag var også ved at være færdig med at drikke, så Liv satte sig forsigtigt op og dækkede sit bryst til igen.

”Her,” sagde hun og rakte ud efter den sovende Nat. ”Jeg kan tage ham imens.”

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 12.07.2018 18:17

Lidt modvilligt afleverede Valkar sin søn tilbage til Liv, en del af ham frygtede at det kunne være sidste gang han så dem. Men nej, det burde ikke ske. Han ville ikke tillade det.
Efter kort søgen og en venlig kommentar fra Benn, fik hans hænder fat i opredningen, og han kunne vende tilbage til hans børn. Det hele føltes så sært, men stadig på sin vis rigtigt.

"Så er jeg tilbage" sagde han stille, som han forsigtigt lukkede døren bag ham. Hvis de sov ville han nødigt vække dem. Forhåbentlig kunne han og Liv få fundet en løsning, så tvillingerne kunne vokse op med begge forældre.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...

Liv

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 5896 år

Højde / 175 cm

Rabbit 12.07.2018 18:40

Liv var faldet lidt hen, mens Valkar havde været væk for at hente opredning. Nat lå bare ved siden af Dag og pludrede lystigt med sig selv. Liv åbnede øjnene, da Valkar kom tilbage, og hun smilede og rejste sig fra sengen.

”Her,” sagde hun og tog opredningen fra ham. ”Kan du ikke holde øje med dem lidt?”

Det gik op for hende, at hendes kjole stadig var meget åben i udskæringen, og hun fnes en smule for sig selv, mens hun hurtigt knappede til igen. Hvis Valkar ville se mere af hendes bryster, kunne han bare spørge.

Hun lod Valkar være lidt alene med tvillingerne, mens hun redte op. Sengen, Dag lå på, var ikke rigtigt stor nok til, at der også kunne ligge en voksen der, så Liv besluttede, at Nat og Dag måtte sove sammen i sengen, mens hun og Valkar ville ligge på gulvet. Det burde gå fint nok, selvom Nat allerede nu viste tegn på at være en urolig sover.

Med de ekstra puder og tæpper fik hun konstrueret en lille rede-lignende seng på gulvet ved siden af sengen. Hun ville lægge sig tættest, så hvis en af tvillingerne vågnede om natten og var sulten, var hun tæt på.

”Så!” sagde hun og satte hænderne på hofterne, før hun så på Valkar. ”Nu er sovepladsen i hvert fald klar. Jeg er ked af, at jeg ikke kan tilbyde dig noget aftensmad. Med mindre du kan lide varm mælk, naturligvis.”

1 2 3 4

1 1 0 0 0

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 2

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

29

6.507

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

På udflugt med Døden

Dhalia

Valkar

Liv

Dhalia

Valkar

Liv

Dhalia

Valkar

Liv

Dhalia

Valkar

Liv

Valkar

Liv

Valkar

Liv

Valkar

Liv

Valkar

Liv

Gæst