Alicia nikkede til Fuegos svar. Hun gik ikke ligefrem ud fra, at de bare sådan ville slippe ham, når han nu jævnligt forsynede dem med krystaller. Hun vidste dog, at de lod ham beholde en del af udbyttet som løn for hans "arbejde." Det betød dog ikke, at hun fandt det lettere udnyttende fra deres side af. Han fortjente friheden til at vælge selv.
Alicia nikkede igen til hans svar, denne gang med et svagt smil på læben.
"Bare rolig. Jeg kender følelsen. Det er sjældent let at finde nogen, der kan leve med temperamentet" svarede hun med en drillende undertone, selvom det var sandt. Det havde været aldeles svært at finde nogen at dele sit liv med, fordi de fleste løb skræmmende væk ved synet af hendes ild.
Alicia nikkede igen til Fuegos svar. Det kunne hun næsten have sagt sig selv faktisk.
"Det giver ret god mening, ja" svarede hun med et venligt smil. Hun følte sig et øjeblik lettere tungnem ved ikke at have tænkt over, at han nok gerne ville i banken med sine krystaller, men hun lod det ikke vise sig.
- Vampyr, dæmon, menneske, elver. Det gør ingen forskel for mig.
- De ønsker aldeles ikke at se mit temperament i kog...
- Sååå... kan De lide brød?