Alicia så lidt tænksom ud ved Octavias spørgsmål. Hun vidste, at løberne leverede beskeder den ene vej, hvis de blev betalt for det.
"Jeg ved faktisk ikke, om de kan betales for at komme til skoven" svarede hun ærligt. Hun var lidt i tvivl.
"Der er nok mulighed for at spørge dem om det om ikke andet."
Alicia brugte selv stilheden til at tage en tår af sin vand, men hendes opmærksomhed blev rettet mod Octavias mave, da hun stille nussede denne, og et lille smil trådte frem på læberne.
"Bare rolig. Jeg er sikker på, at alt nok skal gå vel" sagde hun varmt. Hun var ikke sikker på, hvad Octavias bekymringer omhandlede, så hun valgte at holde sin opmuntring lidt bred, så det ikke kun kunne tydes til det voksende liv, men også til Octavia selv.
- Vampyr, dæmon, menneske, elver. Det gør ingen forskel for mig.
- De ønsker aldeles ikke at se mit temperament i kog...
- Sååå... kan De lide brød?