Liv lo imod Valkars læber, og hun kyssede tilbage, mens hun lod en hånd glide ned af Valkars mave og længere ned, så hun kunne gribe om ham og give skaftet en klem. Hun var klar, hele hendes krop var klar, og hvis det ikke havde været, fordi hun selv kunne bestemme, hvornår hun var frugtbar, ville hun havde været det helt spontant af ophidselse.
Mens hun stadig kyssede Valkar, bevægede hun sig baglæns, indtil hun kunne hoppe op og sidde på skrivebordet. Hun spredte sine ben, så Valkar kunne stå mellem dem.
"Nå, er du så en god dreng, der gerne vil varme mig lidt op først?" spurgte hun mod Valkars læber. "Eller er du en slem dreng, der bedst kan lide det lige på og hårdt?"
Liv behøvede bestemt ingen opvarmning, men det vidste Valkar jo ikke, og hun elskede at tirre lidt.