”Er det så slemt, når du laver mad, kære?” spurgte hun interessant, med et lille grin. Hun tvivlede på at det kunne være så slemt, men igen, hvis han ikke havde en evne eller interesseret sig for at lave mad, så kunne det sagtens være at han måske ikke kunne lave noget som ville smide benene væk under hende, og det var måske det hun gerne ville have, og mon ikke han ville det samme? Kysset var behageligt og følelsen af den varme hud mod hans hånd, var bestemt dejligt. Hun kunne ikke vente med at komme videre med ham, hun var lidt i tvivl med sig selv, hvor langt hun skulle gå med ham første gang de nu var sammen, men det var klart at resten af aftenen og dagen ville give hende en idé. ”Gør du?” hun så nysgerrigt på ham, og smilede stort og lod sig trække med. Det var helt sikkert at det var noget som, ville gøre hende glad. Han gjorde hende glad.

De tog strøg ned af trapperne og væk fra den smukke kirke, som hun nu havde set fra et helt anden syn end hun før havde oplevet, og det havde bestemt været rart. Aftenen var på vej frem, og solen var på vej ned og mørket ville tage over. Hun havde aldrig selv brugt meget tid i byens nederste distrikt, det var ikke et sted, som normalt sagde hende noget og hun følte sig lidt for fin til stedet. Men når han var med, og han trak hende med, så var det klart at det var bedre. Gaderne var fulde af glade og små fulde mennesker, og musikken lød gennem de fyldte gader. Keeran søgte mod et bestemt sted, og inden de nåde det kunne de hører musikken. Deres løb blev hurtigt forvandlet til en dans, som tog dem sammen ned mod kroen. ”Du overrasker mig positivt, Keeran” sagde hun rosende og smilede til ham. Hun var tiltrukket af ham. Bestemt.

Keeran rystede grinende på hovedet at hendes spørgsmål. Han havde trods alt aldrig forgiftet nogen - men han brændte sin mad på lige så ofte som han ikke gjorde, og når han i forvejen ikke var særlig god til at lave mad, troede han ikke at Lily ville sætte særlig meget pris på hans forbrændte, kedelige mad. Det var ikke dér hans styrker lå.

"Hvad havde fået dig til at have så lave forventninger til mig, Lily?" spurgte han, et smil på hans læber men et udfordrende blik i hans øjne, imens han trak hende tæt ind til og snurrede dem begge rundt i en lystig vals, der vist ikke var helt den samme som hvad Lily havde lært i de fornemmere kredse. "Var det fordi jeg ikke har råd til at give dig den slags date du er vant til?" Keeran vidste udmærket at han ikke havde nogen krystaller, udover hvad han havde brug for for at overleve, og for det meste af tiden var han cool med det. Han spurgte hende også med et smil og var kun glad for at han ikke havde skuffet hende, med derimod imponeret og overrasket hende.
Det var kun, når han opdagede hvilken slags mad han ville være nødt til at overleve på de sidste dage af måneden, at han syntes det var stramt at have så lidt krystaller. 

”Nu må De ikke tage det seriøst eller være nærtagende, kære Keeran” sagde hun smilende og lod sig rive rundt i den vals som de var påbegyndt, det var her en af hendes styrker lå, for hun var trænet og havde deltaget i mange valse, så her kunne hun sikkert vise endnu en positiv side af sig selv, overfor ham. Hun håbede ikke han tog det personligt, men Lily havde ikke rigtig haft så mange forventnigner, men havde fra starten ønsket at lade sig positiv overrasker, så det var herfra det kom. ”Jeg har fra start ikke haft så store forventninger, så jeg kunne lade Dem overraske mig, kære” dansen i nattens mørke var behagelig og romantisk, og hun nød det virkelig. Hun nød at kigge ind hans øjne.
 
”Søde skat, hvem siger at jeg har nogen standard i mine dates?” sagde hun blinkende, det havde hun bestemt ikke og selvom hun selv havde alle de penge hun skulle bruge, og nok mere til, så var det bestemt ikke det som afgjorde en date. Dette her havde nok været den bedste i hendes liv, fordi den netop var anderledes. ”Keeran, denne date har været noget af det bedste, netop fordi at De har revet benene under mig og givet mig noget anderledes. Man kan godt blive træt af det perfekte” hun nød at have mødt en anderledes person som ham, en anderledes på den måde at han skilte sig ud fra mængden af dem hun normalt mødte. Disse kedelige fyrer.
”Og jeg ser blot frem til hvad du har mere at byde på” hun blinkede kærligt til ham, selvfølgelig havde hun overvejet at gå skridtet videre. Hendes far ville nok ikke se positivt på det, når de ikke var gift, men hun var snart voksen og havde ventet længe nok. ”Jeg ved godt at vi ikke har været her længe, men natten er faldet på og jeg tænkte på om vi skulle søge en fælles vej, hjem til Dem eller hjem til mig?”

Keeran hævede begge øjenbryn, da hun sagde at han ikke måtte være nærtagende, men rystede derefter bare smilende på hovedet. Hun havde om noget talegaverne i orden, for alt hun sagde gjorde ham mere tilpas igen, selvom han ikke havde glemt forskellen i deres rigdom. Hun havde også sine danseevner i orden - Keeran havde ingenting imod at blive trådt på tæerne af en smuk kvinde, men det var der intet af med Lily.

"Natten er faldet på," gav han hende ret, og så undersøgende på hende. Havde hun virkelig lige sagt, hvad han troede at hun havde sagt? Han strøg en lok af hendes hår om bag hendes øre og smilede afslappet til hende. "Hvor vi skal hen er op til dig. Vil dine forældre ikke bemærke det, hvis du ikke kommer hjem? Eller er det bedre, hvis du kommer med mig hjem?" Selv hvis de tog hjem til hende, kunne han bare snige sig ind af bagdøren eller ind igennem et vindue - det ville ikke være første gang, selvom det ville være første gang i så rigt et hjem. 

Keeran virkede ikke til at lade sig påvirke af hende og var på ingen måder nærtagende, hvilket blot var rart, for det havde bestemt heller ikke været en intention på nogen måder. Hun nød hans selskab og ville ikke rigtig lade deres veje spille på dette tidspunkt, og det virkede heller ikke til at han havde det på den måde. Han havde overrasket hende positivt og dette var ikke noget hun bare sagde, men det var sandheden. Hun havde ikke prøvet noget lignende.

Hun kom med et lille grin, for nu gik det op for hende at han ikke vidste at hun boede alene, og hendes far boede i  Medanien, men hvor skulle han også vide det fra? ”Åh, Keeran skat” sagde hun roligt og lænede sig ind for at kysse hans kind og lod sig glide tilbage, ”Mine forældre vil ikke bemærke noget” sagde hun med et roligt smil, ”Min far bor i Medanien, og jeg bor alene herinde i Hovedstaden” sagde hun med et lille blink, og smilede til ham. Hun tog hans hånd og lod den flette med hende, ”Kom med mig” sagde hun med et lille grin. Nattens mørke, betød også et udgangsforbud, som hun ikke helst ville bryde og derfor var det nok en god idé at søge indendøres, og selvom hun ikke normalt tog personer med hjem, så var det der hun søgte hen. Ned ad hovedgaden og ned blandt små side gader og til sidst stod de uden foran et lille hus. Hendes. Hun gik ind foran ham, og med ryggen mod ham lod hun glide sin hånd ned i sin kjoles kavalergang for at fiske en nøgle op og låste dem indenfor, hvor hun hurtigt fandt frem til et par stearinlys og lod dem tænde.

Keeran så forundret på hende, da hun fortalte at hun boede alene i Hovedstaden. Hvem ville lade sin unge, smukke og rige datter bo alene i Hovedstaden, hvor mænd af enhver slags ville forsøge at score hende? Ikke at Keeran ikke var glad for det, men det gjorde det næsten for nemt og han blev lidt bekymret for Lily. Han lovede tavst sig selv at passe på hende.

Han tøvede dog ikke et øjeblik med at følge med hende, da hun flettede deres hænder og trak ham med sig. Han havde ikke brug for at se hvor de gik, for ligegyldigt hvor de befandt sig i byen ville han altid kunne finde hjem igen, så han lod sig blik hvile på Lily det meste af vejen, indtil hun lukkede dem indenfor.
Keeran havde aldrig været tålmodig og så snart Lily lagde tændstikkerne fra sig, hev han hende ind til sig og kyssede hende igen. Blidt strøg han hendes hår om bag hendes ører og lod derefter sine hænder falde ned til hendes liv. "Har du lyst til at vise mig dit soveværelse?" spurgte han hende med et forsigtigt smil.

Hun kunne se at det forundrede ham, at hun boede alene i Hovedstaden, men efter situationen og det hun ville med hendes liv så var det, det bedste. Hun var rig, ung og smuk og ville sagtens kunne forsvare sig, eller hvert fald holde sig væk fra de mænd, som hun vidste hun skulle holde sig fra. Keeran, var ikke en af disse, han havde vist sig fra en meget charmerende sig og han vidste hvad han skulle gøre. Det ville være rart at have en mand som ham, ved hendes side.

Det tøvede blik i hans øjne, forsvandt hurtigt som hun flettede deres fingre og gled afsted igennem byen, ned til hendes lejlighed. En lækker lejlighed, godt beliggende og betalt af hendes far i Medanien. Hun kunne lide hvor hun boede, for hun havde alt hvad hun havde brug for lige i nærheden. Hun nåede dårligt nok at ligge tændstikkerne fra sig, og lade ilden tage fat i stearinlysene, før at Keeran trak hende ind til sig og kyssede hende lidenskabeligt. Hun små grinede og kiggede i hans øjne, som deres læber slap hinanden, "De er ikke så tålmodig hva, min kære?" sagde hun med et lille grin, og lod sin hånd glide ned af hans brystkasse, uden på skjorten.
Hun kiggede nysgerrigt på ham, "Mit soveværelse?" hun grinede roligt, og beholdt sit blik i hans øjne, "Du spilder ikke tiden, min kære" lød det fra hende, "Sådan noget skal man gøre sig fortjent til, ikke sandt?"

"Jeg er ikke kendt for min tålmodighed, nej," svarede Keeran med et grin ind imod hendes læber og fik kun en idé om, at hun var lige så utålmodig, da hun rørte ved ham uden på den skjorte, hun selv havde betalt for tidligere.

"Hvis du synes jeg skal gøre mig fortjent til det, så er det dét jeg gør," svarede han selvsikkert og kyssede hende igen, omend denne gang kun flygtigt.

"Hvad har du lyst til? Skal jeg lave noget mad til dig? Eller give dig en svingom til?" ved sit sidste foreslag løftede han hende op og svang hende rundt en omgang, som var de ude at danse igen, hendes kjole svirrende om fødderne på hende. Et øjeblik fortabte han sig fuldstændig i hvordan hendes lyse hår lå som en glorie om hendes kønne ansigt.

//afsluttet