Myrilla blev både glad for hans bekræftende ord, men også bekymret ikke for vampyren der havde overfaldt hende, men for Shane. Hun ønskede for alt i verden ikke at der skulle ske ham noget! ”Shane, kan jeg sige noget som helst som får dig til at overveje ikke at gå efter ham? Jeg ønsker bare ikke at der skal ske noget alvorligt med dig. Jeg har jo lige fået dig tilbage” svarede hun roligt, og forsøgte at betrygge ham at trods hendes overfald, havde ikke forvandlet hende, han havde ikke dræbt hende. Han jo ladet hende gå. Kunne Shane så ikke også lade ham gå? Så var hun sikker på at han ville sikker.

Myrilla atter op på ham, hendes hoved sagde at han havde ret, men hendes hjerte fortalte noget helt andet. ”Kan du ikke blive her? J-jeg har ikke følt mig tryg så længe, o-og jeg ville ønske du kunne blive her og sove bare en nat” spurgte hun tæt på tryglende. Myrilla ville ikke have at han skulle gå, han var næsten lige kommet og, hun havde ikke sovet godt de sidste mange nætter. Hvis bare han ville blive kunne hun få en god nat, og samtidig komme tættere på ham. De havde jo ikke set hinanden i flere år. Nok ville hun ikke helt indrømme det, men hun havde altid set dem ende som et par, men mon han havde de samme følelser for hende? Myr havde lyst til at røre ved ham som han sad der, men truer ikke tænk hvis han ikke ønskede hende på den måde. Myrilla fornemmede at han forsøgte at rejse sig, men hun var i vejen. Myrilla anede ikke hvad hun skulle gøre, hun ønskede at han skulle blive, men hun ville hellere ikke tvinge ham. Så hun rejste sig op og holdt armene om sig selv. ”Jeg kan ikke tvinge dig, men jeg håber at du vil blive hos mig” sagde hun og sendte ham nærmest nogle hundeøjne, som vel ikke kunne sige nej til, det håbede hun i hvert fald.  

Hendes bekymrende ord varmede ham, men Shane var en del af lyset han frygtede ikke nogen eller noget, og han var altid klar på en kamp hvis det skulle kræve det, og for at straffe den person der havde gjord hende ondt, så skulle der meget mere til før han ikke lod personen leve, men han lyttede også til hende og på en måde var han så glad for at være ved hende nu, at han heller ikke havde lyst til at smutte, " rolig søde der sker mig ikke noget, jeg er meget god i kamp en blodsuger skræmmer ikke mig på nogen måde, og jeg vil vise ham at man ikke rør en jeg holder af " sagde han bestemt.

hendes ønske om at han skulle blive der og hendes begrundelse gjord ham virkelig glad på en måde, og alligevel ikke at hun var utryg ved at være her var ikke noget der glædet ham, men han ville passe på hende så at sove her en nat ville han gerne gøre for hende " selvfølgelig " sagde han kort hvor efter han placerede hans hænder på hende kind og flyttede hendes hoved tilbage sådan han kunne se hende i øjne, " der kommer aldrig til at ske dig noget imens jeg er her " sagde han og aede hende blidt på kinden, Shane havde virkelig savnet hende og selvom han ikke vist hvordan hun følte, han kiggede hende i øjne og smilede til hende  " du har virkelig nogle smukke øjne " sagde han kort hvor efter han kyssede hende meget kærligt og blidt på munden.

At kysse hende havde han nærmest haft lyst til siden han fandt ud af hvem hun var, men han vidste blot ikke hvordan hun ville tag det, og om hun gav ham en lussing nu var ham ligegyldigt, for han kunne virkelig lide hende

Trods hans ord, var hun stadig bekymret for ham, hun brød sig ikke helt om hvis de mødte hinanden. Vampyren var utroligt stræk, ikke at hun ikke troede Shane ikke var, hun vidste bare ikke hvem der var stærkest. Myrilla valgte blot at nikke, for det var ligegyldigt hvad hun sagde så havde Shane besluttet sig.   

Myrilla åndende lettet op, som han ville blive, hun blev så glad at hun lod sig holde lidt mere om ham, og ligeså gjorde han. Hvor hans hånd fandt vej til hendes kind hvorefter deres øjne låste i hinanden. Hun smilede glad, både glad for han blev hos hende, men også fordi hun havde fundet den person aldrig troede hun skulle møde igen. ”Tak” svarede hun lettere genert og kunne mærke hendes kinder svag rødme, inden hun nåede at sige mere, var hans læber på hendes. Myrilla var lettere chokeret hun havde slet ikke regnet med at han disse følelser overfor hende.  Efter få sekunder lukkede hun sine øjne og kyssede ham igen. Hvor havde hun drømt om at finde ham, og at han altid ville blive ved hende, og nu nu gengældte han hendes følelser hun kunne næsten ikke tro sit held.