Samson lagde hovedet let på skrå, drejede hovedet over mod Larna, men forsent. Hun havde allerede skubbet til ham, og dolken landede på jorden ved siden af hans ståsted.
Han vendte sig rundt, kiggede på Larna og smilte et lille smørret smil. Det morede ham egentlig, at hun bare kom der, og skubbede til ham.
"Hmmn.. Ved du hvad, Larna? " Samson spærrede øjnene en smule op, da Drea holdt en lysende krystal frem?
Han blinkede et par gange med øjnene, inden han brød ud i latter.
"Hvad skal det forestille?" Han så kort efter en blå sten figur, men hvad den skulle gøre godt for, anede han ikke.
"Interessant..," sagde han med en ironisk stemme og himlede lidt med øjnene af dem begge.
*Det her, er for ynkeligt..* tænkte Samson og rystede let på hovedet af dem begge.
Han så ned ved siden af sig selv, der hvor folken lå. Kort efter begyndte dolken at sitre nede på jorden. Den fór ligepludselig op til Samsons hånd, som han selvfølgelig greb. Hurtigt befandt den sig igen inde under kappen.
"Nej ved I hvad? Det kan være at jeg besøger jer senere.. Dette, er lige godt for ynkeligt..," Samson kunne ikke se, hvorfor han skulle fortsætte, når de begge var stumme. Det var på sin vis tilfredsstillende, at de var så bange for ham, at de ikke sagde noget - åbenbart? Men alligevel, ville han ikke gøre sig selv så ynkelig, at skulle til at fare i flæsket på en skadet som han ikke engang kendte noget til, og Larna... kunne han altid finde tilbage til.
Han rystede lidt på hovedet af dem begge.
"Om I så kan tale eller ej..," han smilte kort, inden Brutus farede frem, og i et hurtigt spring var Samson atter oppe på tyrens ryg. Sammen, forsvandt de lige så hurtigt som de var kommet.
//out
//Nova \\
† A dead man isn't dead when he's still alive †
Krystallandet
