Vidste godt at det ikke var nødvendigt at diskutere videre, og han havde i sandhed intet ønske om det hvis det kunne undgås. Hun havde sikkert ret, men hun virkede mere interreseret i hans fortid end i ham, og plagede ham altid med den slags spørgsmål. Man måtte vel tage det søde med det sure.
Mens han sad og overvejede hvad han skulle sige, da han aldrig havde været god til sådan 1-1 snak, men bedre til meningsløs small-talk. Han kiggede ned på det svagt reflekterende, men ellers skræmende sorte vand, og følte sig forunderligt vristet til bare at lade sig ryge udover og forsvinde ned i det endeløse mørke. Stille lukkede han øjnene, og indrømte det han et eller andet sted havde prøvet at undgå at sige.
"Jeg ved det ikke, Alwyn," udånder, og ånden skaber en lille sky, der hurtigt forsvinder. "Jeg ved ikke noget længere."
OOC: Så fryser jeg ^^ Sov godt.
//Frys