"Ja, din mor... Men min hale"
Siger hun og løfter et øjenbryn. Halen vrider sig lidt, men gør intet forsøg på at vride sig helt ud af Amayas greb.
Icaricia har det nok på samme måde med Elizeph, som Amaya har det med Duzzel... Men sådan er det vel. Icaricia sukker endnu en gang og ser op mod nattehimlen. Hun er et eller andet sted lidt træt, hun har ikke rigtig fået hvile, siden hendes vinger begyndte at miste deres glans... De falmer...
Som en vissen blomst...
Tænker hun lidt trist. Hun vil jo ikke miste sine vinger, ikke når hun endelig har dem..
Krystallandet


