Døren gik op og William trådte ind ad døren til kroen som han kort efter lukkede bag sig. Øjne mødte ham da han kom ind i varmen, men der gik ikke længe før de atter blev rettet tilbage på det de havde været igang med. Han fandt sig hurtigt et hjørne i kroen hvor han kort efter placerede sig, men ikke for at få sig noget at drikke, det var ikke det han var interesseret i, nej han var derimod på jagt efter nogen. Som han sad der i hjørnet virkede han tilsyneladende stille, men hvis man befandt sig i nærheden og lyttede en smugle efter ville man lægge mærke til at han små talte med sig selv, eller noget andet der ikke var til at se.
Dimsen 26.11.2016 20:24
(Handlingen finder sted før plagerne)Døren gik op og William trådte ind ad døren til kroen som han kort efter lukkede bag sig. Øjne mødte ham da han kom ind i varmen, men der gik ikke længe før de atter blev rettet tilbage på det de havde været igang med. Han fandt sig hurtigt et hjørne i kroen hvor han kort efter placerede sig, men ikke for at få sig noget at drikke, det var ikke det han var interesseret i, nej han var derimod på jagt efter nogen. Som han sad der i hjørnet virkede han tilsyneladende stille, men hvis man befandt sig i nærheden og lyttede en smugle efter ville man lægge mærke til at han små talte med sig selv, eller noget andet der ikke var til at se.
Avatar er her
Andy 26.11.2016 22:04
Som Atropa havde begivet sig af sted og havde rejst Krystallandet nær fladt var turen gået til Tusmørkedalens kendte kro. Hun havde de sidste dage rejst med et lummert par der begge var letter sky og ikke havde de største interesser i at lade Atropa rejse med dem længere end højst nødvendigt. De havde sågar prøvet at vælte hende ned i kløfter, brugt hende som lokkemad og prøvet at forgifte hende, blot sådan en skam at Atropa ikke er den rette at forgifte.Hun var selv en sart rose hvis blade så smukke og idylliske ud, men med et stik fra hendes torne ville verden meget hurtigt kaste lange skygger om en.
Hun havde splittet op med de to fjolser da de havde nået byens kant, eller mere, de skyndte sig væk fra hende. Atropa var da også ligeglad med dem! Hun skyndte sig hen til kroen hvor hun stod foran den dør der virkede kilometer høj fra hendes perspektiv. Hun satte sit pilekogger ordentligt på ryggen med hendes jernspidset pile, rykkede lidt på sin hjelm og skubbede døren op.
Da hun trådte ind blev der vendt hoveder og onde blikke blev kastet mod den lille alf der ikke gav dem videre opmærksomhed som hun greb sin bue hårde og gik hen til krofatter der stod ved disken. Hun slyngede en lille pose op på bordet, satte sig på en af stolene og spurgte "Hvor længe kan jeg være her for det?" dog under normale omstændigheder ville hun havde kigget på ham med lykkelige øjne, men efter en dag som hende var blikket koldt og kynisk.
Hun skulkede over på folkene i kroen og gav dem alle blikket hun lige havde givet fatter, men da hun så en mand hjørnet kom et kort glimt af kuldegys krybende gennem hende.
Avataren er lavet af: Melanie Delon
Dimsen 26.11.2016 22:39
"Kan du se dem nogen steder" hviskede William lavmælt for at folk i kroen ikke skulle tro at han var sindssyg. I blandt folkene gik et spøgelse som de ikke kunne se rundt og igennem bordene for at få sig et bedre kig på de mange folk der fik sig lidt og drikke eller spise "Nej" svarede han William "Det ser ikke ud til at de er her" William så sørgmodigt ned i bordet "Gad vide om vi nogensinde får ram på dem mester" hviskede han til spøgelset "Rolig William" sagde spøgelset "Før eller senere skal vi nok finde dem. Det gør ikke noget at det tage tid. For jo længere det tager, jo mere kan jeg også blive og holde øje med dig" spøgelset smilede til ham imens han blinkede med det ene øje. Det hjalp William med at blive lidt mere munter, men han ville nu alligevel gerne finde dem så han kunne hjælpe sin mester videre. På den anden side var han dog heller ikke tryg ved tanken om at hans mester for alvor ville forlade ham når arbejdet var gjort færdigt, men inderligt vidste han også at det var hvad hans mester ønskede.Avatar er her
Andy 26.11.2016 22:51
"Med mad eller uden" kom det fra Atropas side da krofatter spurgte. Hun var pludseligt optaget af den mand i hjørnet. Nogle gange bevægede hans mund sig, men det virkede som om inden lyd kom ud af det. "Med mad" fortalte Atropa uden at bryde sin egen koncentration. Hun ville inderligt gerne vide hvad han sagde, det var ikke så nemt at være så nysgerrig som hende."Fire dage" blev der sagt fra fatter. Atropa nikkede bare som en hentydning af 'Okay, det tager jeg'. Hun fik givet en nøgle og hoppede ned fra stolen. Til nøglen var bundet et stykke træ med et nummer for det værelse hun var blevet givet. Hun begav sig hen mod hjørnet hvor den spændende mand sad. Hun blev dog stoppet da en høj mand stiller sig i midten af hendes vej. Hun kiggede op på ham og han ned på hende. Hun ville være gået til siden og rundt om ham, men han trådte med uanset vejen hun prøvede at gå. Hun kiggede tilbage op på ham og så hvordan han havde skåret sig selv en grimase der håndte Atropa hvilket hun bestemt ikke ville finde sig i, især ikke idag.
Avataren er lavet af: Melanie Delon
Helli 26.11.2016 23:23
Det var en tid, langt før at den store tragedie i Agarwaenel's liv fandt sted, hendes hoved var rundt, glat og fint ligesom en dukke, med de mest bedørende øjne og det lange hår omkransede hendes hoved så fint. Hendes mor havde sendt hende ud på et socialt eksperiment... som havde fejlet.Hun havde været oppe på et kroens værelser med en mand der havde taget hende ind, men før Agarwaenel vidste af det, var hun blevet taget i hoved og røv og smidt hårdt ned af trapperne. Før manden igen kom buldrende ned af trappen, som hun stadig lå midt på krostuen gulvet og ømmede sig. Tårerne var da også begyndt at vælde op i hendes øjne, mere af vane end noget andet.
"Dit lille modbydelige væsen! Jeg skal nok gøre det af med dig!" hvæsede han af hende og gik nærmere og nærmere. Så måske skulle han nok have overvejet at gøre det oppe på værelset i stedet for at smide hende ned i en krostue, og måske skulle Agarwaenel også have overvejet ikke at spise ham før tid. Men nogen gange tog hendes appetit over, og han lignede ellers sådan et saftigt menneske....

Dimsen 26.11.2016 23:46
"William... Jeg tror du har fået dig en beundre" kom det pludselig fra spøgelset af Williams mester. "Hvor?" hviskede han til Zatara der kort efter nikkede i retningen af kro disken. William drejede ikke hovedet, men formåede alligevel at få øje på den lille skabning der sad og kiggede på ham. Sådan en lille størrelse havde William godt nok aldrig set. Hvad lavede hun her? Og hvorfor kiggede hun over imod ham? Pludselig spang hun ned fra stolen hun sad på og bevægede sig i hans retning, men en mand gik nu i hendes vej og bevægede sig fra side til side på en sådan måde at William hurtigt regnede ud at manden var igang med at tirre den lille skabning. Han rejste sig for at komme hende til hjælp, men i samme øjeblik kom et kvindelignende væsen væltende ned ad trapperne efterfulgt af en meget aggressiv mand der højt udbrød -"Dit modbydelige væsen! Jeg skal nok gøre det af med dig!" William måtte handle hurtigt, han trak sin kårder stormede frem mod manden hvorefter han placerede kåren på siden af hans hals "Arh arh arh. Sådan behandler man ikke folk" sagde William kort hvorefter han trak luft ind og råbte til manden der nærmede sig det kvindelige væsen der var faldet ned af trappen "HEY!" en akavet stilhed brød ud "Man slår ikke på hunkøn" det eneste William kunne gøre nu var at afvente en reaktion fra de to personer "Du skulle have tænkt dig mere om William" kom det sukkende bag William fra Zatara
Avatar er her
Andy 26.11.2016 23:58
Manden der havde fanget Atropas øje rejste sig mens hun var i gang med at blive ordentligt irriteret på den høje mand der stod foran hende for at provokere hende. Dog som han kom nær kom der pludseligt et stort brag som en pige blev kastet ned af trapperne. Hun kiggede tilbage og manden der havde givet Atropa glimtet i øjet var pludseligt forbi hende og råbte "Man slår ikke på hunkøn". Stilhed sank sig over folkene i kroen.Atropa gik kort i panik, der skete ligepludseligt meget, men hun valgte at løbe hen til pige og røre hendes skulder "Er du okay!?" ordene farede bare per refleks ud af Atropa. Hun var bare sådan en person der ville hjælpe alle, selv hvis de måske havde fortjent det. Hun skulkede over sin skulder på manden der havde gjort det og tilbage til pigen.
Avataren er lavet af: Melanie Delon
Helli 27.11.2016 00:07
Agarwaenel lignede virkelig ikke en pige på mere end 8 år, hvis man skulle tage et vildt gæt, men dog kunne det godt ses at der løb elverblod i hendes årer med de spidse ører hun besad.Hun kunne dog ikke lade vær med inden i at grine over hvor dum manden havde været. Selvfølgelig ville kroen hjælpe en lille uskyldig pige. Et barn kunne jo ikke gøre nogen fortræd, ikke?
Hun rystede hårdt på hovedet da hun blev spurgt om hun var okay. "Han.... han... han..." et snøft kom ud af den lille pige og flere tårer vældede op i hendes øjne. Alligevel kunne hun ikke lade vær med at undre sig over, om sådan en lille kvinde ved siden af hende, om hun mon var spiselig. Agarwaenel var efterhånden sulten, siden hun ikke kunne få det måltid hun havde udset sig.
"Jeg har bare tænkt mig at give det modbydelige væsen hvad hun fortjener" hvæsede manden og trak et sværd frem. Han var tydeligvis klar på at kæmpe for sin ret til at få lov til at straffe Agarwaenel. Men mon han var god til sværdfægtning? Hvem vidste, ikke Agarwaenel, men hun håbede da på det bedste.

Dimsen 27.11.2016 00:41
Da det lille væsen løb hen til pigen på gulvet klappede William manden der havde været irriterende ham med håren på skulderen "Vil du være så venlig at tage plads på en af stolene min gode herre" William frygtede lidt at manden muligvis kunne finde på at angribe ham, men han satte sig ned, dog med et irriteret blik og ansigtsudtryk rettet imod William. Resten af kroen var stille som graven, men William kunne alligevel fornemme at der var en hvis anspændthed i luften som han snart frygtede ville blive udløst hvis han ikke var forsigtig i sine handlinger. Han hørte den lille pige græde bag sig. William havde dog stadig fokus på den første mand og resten af kroen, men da mande der havde været efter udbrød udbrød "Jeg har bare tænkt mig at give det modbydelige væsen hvad hun fortjener" vendte William så rundt og rettede sin kårer imod manden der nu havde trukket sit sværd "Hvad har hun da gjort?" spurgte William, men han nåede aldrig at få et svar før han hørte Zatara udbryde "William pas på ryggen!" hvorefter at manden der havde irriteret det lille væsen slog William i ryggen med en stol der slog luften ud af ham og tvang ham i knæ. Avatar er her
Andy 27.11.2016 14:47
Kroen var nærmest eksploderet i et hav af kaos. Manden der havde fanget Atropas øje blev slået med en stol, ham der havde kastet den lille pige råbte "Jeg har bare tænkt mig at give det modbydelige væsen hvad hun fortjener" og ham den tirrende idiot var ham der havde skadet den første med en stol. Atropa selv ønskede hurtigt at hjælpe men var ikke sikker på hvad hun skulle gøre så hun trak hurtigt en pil.Hun ønskede ikke at skade nogle, men hun ønskede ikke at en mand skulle stå mod to alene som han ikke havde gjort noget. Hun jagede pilen lige luks i den høje mand der havde drilelt hende og hun kunne se hvordan et lydløst skrig kom ud af ham efterfulgt at et med fuld knald. Det havde han fortjent: Fortalte Atropa sig selv.
Avataren er lavet af: Melanie Delon
Helli 27.11.2016 15:06
Lige pludselig gik kaosset bare løs i kroen, hvilket var ret ærgerligt eftersom Agarwaenel havde regnet med dem i kroen til at redde hende. Det var jo ikke som om at hun også kunne vise midt i kroen at hun kunne dræbe. Men på den anden side, det var ikke som om at hun kendte disse folk eller skulle brug tid omkring dem. Men alligevel var hun stadig ikke en god position til at kæmpe tilbage, ikke når han stod med det store sværd.Hun kiggede sig lidt omkring, med sine store øjne. "Hjælp," hviskede hun blidt, og fik forsigtigt stablet sig på benene, så hun da kunne prøve at løbe væk, hvis der ikke var nogen der kunne redde hende.
Heldigvis var det ikke noget hun behøvede at bekymre sig om, da manden der gerne ville jagte hende, blev fornærmet over at en fremmede mand blandede sig i hans sager. "HUn prøvede at æde mig, det lille udyr, men jeg kan da godt tage mig af dig først," hvæsede han og ville slå ud efter kåren der var rettet mod ham, men da blev William bragt i knæ af den anden mand. Manden der havde angrebet Agarwaenel lo højt. "Du gør det her alt for nemt!" sagde han og gik tættere på William for at begynde at angribe ham med sværdet.

Dimsen 27.11.2016 18:41
William gispede efter vejret. Manden der havde angrebet pigen lo højt. “Du gør det her alt for nemt!” sagde han og gik tættere på William for at begynde at angribe ham med sværdet. Det sortnede kort for Williams øjne, men hørt pludselig noget suse gennem luften og ramme manden bag ham der kort efter udstødte et smertefuldt skrig. Manden med sværdet stoppede kort og chorkeret op over det pludselige angreb der havde ramt manden bag William, men fortsatte derefter videre imod William. Heldigvis for William var denne standsning nok til at han kunne samle sig en smugle “William! Parade!” kom det pludselig fra Zatara da manden hævede sværdet og slog ned mod William. Hurtigt løftede William kåren og bremsede sværdet, men desværre havde han ikke kræfterne til at bremse angrebet til fulde, da sværdet, stadig formåede at ramme og skade hans skuldre hvorefter han udbrød et lavt og smertefuldt skrig som klingen trængte et lille stykke ind i hans kød. Avatar er her
Andy 27.11.2016 20:58
Atropa så hvordan kaoset stille spredte sig til andre steder i kroen, krofatter råbte af dem, to andre var nu gået i gang med deres egen personlige kamp over et bord, hun stod selv med en pil nede i en mands fod, manden der havde fanget hendes øje havde fået en sværd skade på skulderen og pige der var faldt ned ønskede hjælp. Panikken slog ind og Atropa skyndte sig at trække hendes bue. Hun hev pilen fra mandens fod, rejste sig og satte den ved hans navle "Bevæg dig og jeg sætter den fast dit store brød!".Hun kiggede drabeligt op mod manden og hun kunne se hvordan han blev vred. Han greb efter hendes hals og han fik også fat. Hendes ben blev kort rejst over jorden til lige at kunne se ham i øjenhøjde. Man kunne se hvordan hun mistede livet langsomt jo længere han havde fat. Da hun nåede hans øjne stoppede udtrykket dog og hun spyttede ham i øjet som fik hende fri af hans greb
Avataren er lavet af: Melanie Delon
Helli 27.11.2016 21:23
Kaos, kaos, kaos... det gav hende altid sådan næsten en mæthedsfølelse i hendes krop og fornyet energi. Måske var det det sindssyge aspekt af hendes personlighed, eller måske var det noget andet? Agarwaenel var stadig et barn, så hun kunne ikke engang drømme om at tage et kvalificeret gæt, selvom hendes logik var langt ældre end hendes alder. Det skete når man blev sat i situationer som hendes.Hun kiggede lidt på hvordan alting udviklede sig. Den lille person så da ud som om at hun kunne klare det, men manden der ville redde hende så ikke ud til at klare det for godt.... og nu når hun tænkte sig om, så ville hun faktisk hellere have at manden hun var ved at spise, skulle lide. Han havde smidt med hende og kaldt hende et monster. Hun var ikke noget monster! Han var et monster! Hendes mor var et monster!
Hun lod noget af sit platinblonde hår vokse længere og længere, og det snørrede sig så hårdt fast omkring mandens fødder, ret som han skulle til at tage et til skridt, og han væltede fremad, da han pludselig ikke havde regnet med at der var noget der ville komme og binde ham. Håret blev hurtig trukket tilbage igen, og kun hvis man havde lagt mærke til gulvet, ville man havde lagt mærke til håret.

Dimsen 27.11.2016 23:59
William så op på manden der havde skadet hans skylder med sværdet. Han så ned på William med et ondskabsfuldt smil og ville til at tage et skridt frem for at lægge ekstra pres på William og hans sår, men i samme øjeblik var det som om han snublede over et eller andet. For pludselig kom han væltende imod William der lige akkurat formåede at skubbe sværdet en smugle op hvorefter han kastede sig til siden for at undgå manden der kort efter buldrede ind i den anden der havde slået William i ryggen med stolen. Begge faldt de i gulvet, men heldigvis for ham der havde slået med stolen havde Williams skub til sværdet også været nok til at han ikke blev ramt, men at sværdet derimod satte sig fast i gulvet. "Ikke den mest elegante teknik, men det er acceptabelt" kom det kort efter fra Zatara.Avatar er her
Andy 28.11.2016 05:28
Som Atropa havde landet på gulvet kom en mand pludseligt løbende ind mod den anden mand. Hun var heldig ikke at være så høj at de bare løb lige over hende. Atropa begyndte af grine da hun så hvor fjollede de så ud nu, men hun kiggede over mod manden med kåren og så hans skulder. Kampen var ikke over endnu, men dog kunne Atropa ikke lade være med at overveje om hun skulle stoppe med at kæmpe for at kunne hjælpe ham.Hun indså dog som mændene begge kom på benene at de næste få sekunder var dem der virkeligt talte. Hun sneg sig hurtigt hen til de to mænd og hviskede til dem "I skulle havde holdt jer for næsen". Det lød som om hun havde slået den ondeste prut, men Atropas mening af ordene var langt være. Hun havde øjenkontakt med mændene som en tynd lilla aura af røg omringede hende. En aura lavet af kvalmende gift. Når først de havde fået det i sig skulle kampen være meget nemmere.
Avataren er lavet af: Melanie Delon
Helli 28.11.2016 20:23
Det var da hurtigt som mændene havde formået at slå sig ned i kroen. Det gjorde faktisk Agarwaenel lidt skuffet, især fordi at en ting var at de havde slået sig ned, men at de ikke var døde endnu. Det var hun lidt irriteret over ligefrem. Hun havde ikke brugt alt den energi på ingenting!Hendes øjne blev dog store da hun så røgen omkring det lille væsen. Hvad i alverden var det? Hendes nysgerrig fik hende lyst til at gå over og se hvad det var, men hun lod vær, og i stedet for fik sat sig op en stol som hun overværede slåskampen. Ingen kiggede på hende mere, så hun havde da også fået tørt de falske tårer væk, og bortset fra at hendes øjne var lidt røde, så kunne man ikke forstille sig at hun kort forinden var blevet smidt ned af trappen.
Manden der havde jagtet Agarwaenel havde lidt lidt af en hård skæbne. Som han væltede blev sværdet sat i gulvet og han fik banket sig get mellemgulv ned i den, før han faldt ned på gulvet. "Din lille møgunge," hvæsede han og kæmpede sig for at komme på benene igen, så han endnu engang kunne jage William med sit sværd, men nu blev han svimmel og han så virkelig ikke for godt ud.

Dimsen 28.11.2016 20:48
William ramte gulvet med den raske skulder efter at have kastet sig til siden og undgået manden med sværdet der kort efter kolliderede med den anden. William rullede derefter om på maven hvorefter han først rejste sig på alle fire for derefter at hæve ryggen så han sad på sine næ. Begge hans skuldre gjorde ondt, men skuldren med såret var nu den der gjorde mest ondt. Han tog sig til skyldren, hans tøj var begyndt at blive klistret omring såret, men han vidste at han ikke var blevet ramt en kritisk blodårer."Din lille møgunge," lød det bag William. Han drejede hovedet, stadig på knæ, hvor han så manden der før var kommet imod ham, i færd med at kæmpe sig på benene sammen med den anden, men i samme øjeblik så han også at det lille væsen pludselig stod foran de 2 mænd "I skulle havde holdt jer for næsen" kom det fra hende hvorefter en lille aura af røg omringede hende.
Avatar er her
Andy 28.11.2016 21:27
Som Atropa så de to mænd indånde den giftige aura begyndte hun at lande mod jorden igen. Hendes vingeskade gjorde ondt igen og hun satte sig til at græde som auraen groede større og større. Hun ville virkelig ikke bruge den mod dem men hun følte det nødvendigt. De to mænd var jo lige så vilde som troldene der nogle gange havde prøvet at spise hende, men hun var jo ikke opkaldt efter en giftig plante af ingen grund.Hun så hvordan de to mænd stille begyndte at vakle mere på deres ben end før og råbte så mod drengen på gulvet "Nu, hvis du skal gøre noget så nu!" hun trak langsomt auraen tilbage til sig for hendes gift havde allerede taget effekt og nu var tiden kommet til hævn fra den lille alfs side.
Avataren er lavet af: Melanie Delon
Helli 28.11.2016 22:04
Agarwaenel kunne ikke rigtig gøre noget andet end at se på hvad der skete, selvom et par andre slåskampe var begyndt at foregå rundt omkring... gad vide om der var nogen der ville give hende et måltid at spise. Det så da i hvert fald ikke ud som om at mændene var spiselige efter det der ting var blevet smidt på hende. Eller måske hun skulle tage chancen. Hun kunne ikke lade vær med at slikke sig om munden, som hun kiggede på showet.De to mænd så da virkelig ikke ud som om at de havde det godt. Måske var det også en kombination af at de også have fået for meget at drikke? I hvert fald stod de egentlig bare og svajede lidt, og endelig gik manden med sværdet til angreb, men han var utrolig sløv og dårlig til at ramme pludselig.

Chatboks
IC-chat▽