Som Atropa havde begivet sig af sted og havde rejst Krystallandet nær fladt var turen gået til Tusmørkedalens kendte kro. Hun havde de sidste dage rejst med et lummert par der begge var letter sky og ikke havde de største interesser i at lade Atropa rejse med dem længere end højst nødvendigt. De havde sågar prøvet at vælte hende ned i kløfter, brugt hende som lokkemad og prøvet at forgifte hende, blot sådan en skam at Atropa ikke er den rette at forgifte.
Hun var selv en sart rose hvis blade så smukke og idylliske ud, men med et stik fra hendes torne ville verden meget hurtigt kaste lange skygger om en.
Hun havde splittet op med de to fjolser da de havde nået byens kant, eller mere, de skyndte sig væk fra hende. Atropa var da også ligeglad med dem! Hun skyndte sig hen til kroen hvor hun stod foran den dør der virkede kilometer høj fra hendes perspektiv. Hun satte sit pilekogger ordentligt på ryggen med hendes jernspidset pile, rykkede lidt på sin hjelm og skubbede døren op.
Da hun trådte ind blev der vendt hoveder og onde blikke blev kastet mod den lille alf der ikke gav dem videre opmærksomhed som hun greb sin bue hårde og gik hen til krofatter der stod ved disken. Hun slyngede en lille pose op på bordet, satte sig på en af stolene og spurgte
"Hvor længe kan jeg være her for det?" dog under normale omstændigheder ville hun havde kigget på ham med lykkelige øjne, men efter en dag som hende var blikket koldt og kynisk.
Hun skulkede over på folkene i kroen og gav dem alle blikket hun lige havde givet fatter, men da hun så en mand hjørnet kom et kort glimt af kuldegys krybende gennem hende.
Avataren er lavet af: Melanie Delon
Krystallandet
