Nerida havde svømmet imellem koraller og små fisk det meste af dagen på jagt efter vildt groet spise-tang. Det havde ikke ligefrem været den mest nødvendige opgave, men hun holdt af at komme uden for byens mure og udforske havet på egen hånd. hendes tanker fløj rundt.
Hun havde overhørt hendes fader fortælle om al elendigheden på overfladen, krig og pest. og selvom hendes forældre var gode til at skjule vrede og uroligheden for den landjord der ikke kunne anden end at slogs og hade hinanden, så kunne Nerida selv, ikke lade være med at tænke på overfalden og ikke mindst den bror der stak af dertil for længe siden.. levede han mon endnu - nok ikke, han var en kriger, krigen havde nok gjort det af med ham.

Ubevist var hun begyndt at svømme mod overfladen. det var ikke første gang hun var heroppe. hun havde tit brudt overfladen på vandet og kikket ind mod land eller på de mange skibe der færdes på havet.
Men det var første gang at hun var modig, eller dumdristig nok til at dukke frem så tæt på et af de store skibe. hun var tæt nok på hun kunne se mennesker. hun dykkede hurtigt ned, da nogle af dem så i hendes retning. klar over alle historierne om mennesker og ikke mindst Pirater der jagter havfolket. og det nok var den bedste ide at kikke nærmere på et skib hun ikke var sikker på var noget fredeligt som et diplomatskib eller i den stil.
men hendes naturlige nysgerrighed fik hende til at bryde overfladen igen og kikke nærmere på skibet. det var både prægtigt og storslået på en gang. hun havde udforsket disse store skuder på havets bund. men det måtte være anderledes når de stod i den pragt de var bygget til.

Skibet blive lige så stille båret gennem havet, hvilket man kunne se. Den måde sejlene flagret på, måde pirat flaget stod op i luften for at gi folk en grund til og frygte dem. De var ikke gemene forbryder de, havde et mål Edward, havde et mål. Han ville skabe et sted, hvor ingen lov hersket, hvor alle folk ville være lige meget, vær hvor ingen behøvede og vælge en side. Edward smilede og bevægede sig videre på skibet, han så sig omkring mens han, så sig omkring. Edward, havde næsten lige fået et bytte men han var endelig, blive en person som, havde hvad han behøvede. Kort efter blive han prikket på skulderen de, havde set et eller andet det var han sikker på.

”Kaptajn Kenway, der er et eller andet væsen under os.” Edward bed sig i læben og sætte dem til og sejle videre, hvor han så fik gjorde tegn til de skulle holde den stille. Han gik derefter tætte på og hans øjne stødte på en havfrue. Edward gik hen til kanten og mødte hendes øjne, inden hun forsvandt op af vandet igen. ”Lad os forsætte videre mænd, sæt storsejlet, og sæt afsted. Han var usikker på om han, havde fundet en person eller, om han havde set forkert så var det letter og sejle videre mod en ny pris.

Nerida havde set det sorte flag smelde i vinden, da hun var over overfladen pirater var aldrig et godt tegn, men hendes nysgerrighed vandt over hende. de havde set hende det var hun sikker på, og de havde ikke sat net eller harpuner frem til at jage hende, så hun fulgte efter skibet, mens hun begyndte på en sang, hun lagde intet magi i den. ikke som sirene var kendt for at gøre, bare en smuk sang. Det var på et andet sprog men det var ord der måske kunne genkendes af det rejsende folk


Endnu engang kom hun op til overfladen for at denne gang tæt ved og vinkede kort til den af mændende der så hende først. hun blev hvor hun var, men var klar til at dykke ned igen, skulle de mod hendes første indskydelse være pirater der jagede hendes art.

Edward kunne svagt mærke brisen i hans hår. Mens han sejlede videre med skibet, alle folk begynde lige så stille på en sang mens de sejlet videre. ”Now its ready to sail for the void aye oh aye oh.” Edward sukkede og så sig omkring mens de sejlede videre. Disse mænd havde tro på ham og stolte på ham, hvilket sagtens kunne ses på skibet. Alle folk ville følge ham til døden, hvis man talte med dem. Edward greb fat i hans sværd, hvor hans øjne så så ud over vandet de sejlet lidt videre og nået endelig til en ø. Edward så ud over skibet, hvor Hans øjne fanget en smuk kvinde igen, hvor han så studeret hende mens de sætte skibet til kysten.

Edward kiggede hurtig væk efter og ha sendt hende et smil, hvorefter han lod hans mænd gå ind ig udforske øen, hvorefter han selv hoppet ned i havet efter og ha smidt sine våben på nær en kniv og trøje fra sig sammen med hans bukser, hvor han så svømmet ud mod hende han måtte lære denne kvinde og kende lige meget, hvad alt dette handlet om. ”du har en meget smukke stemme.” Kom det svagt fra Edward, mens han bevægede sig tætte på hende.

Nerida holdt sig lidt i afstand af skibet som det stille med sikekrt kom tættere på en lille ø midt ude i vandet. som skibet lage til holdt hun øje med hvordan arbejdet gik. det så næsten ud som en dans i sig selv. alle mænd vidste hvad der skulle gøres, og hvem der gjorde det, det løb ikke en enkelt gang ind i hinanden eller greb efter det samme reb.

Solen skinnede fra en himmel med kun nogle få skyer. og vandets genskær kunne nemt skjule hendes gyldne skæld, men hun gjorde intet for at skjule sig. skibet eller mændende havde på ingen måde virket truende overfor hende tværtimod.hun lod mærke til at han var høflig nok til at fjerne sine våben. med tanken om den normale krig der tit var imellem havfolk og pirater.som han begyndt at svømme mod hende valgte hun at gøre det samme. Mennesker var ikke så gode i vand og selv der fandtes gode svømmer blandt landfolket, så ville de buge en masse energi på at holde sig oppe i havet.
"Et synge er et af havfolkets specialer" svarede hun med et smil.

Edward svømmede tætte på hende, mens han hele tiden prøvede og holde øje med hans mænd så han kiggede sig bagud et par gange inden han nået hen til hende han smilede svagt til hende, da hun fortalte at det var en del af hendes race. ”Er det os en normal ting for jer, at se så smukke ud.”
Lød det kækt fra Edward af, hvor han stoppet op og prøvede og holde sig selv oppe af havets afgrund.
Han, havde kun taget sin kniv med, hvis nu han ville blive angrebet for havet for nådesløst alle folk vidste det selv, de yngste børn på skibe, vidste det.

Edward træk hans ene hånd ud og lod den svagt røre hendes hår og kind, hvis hun ikke kunne lide det ville han stoppe, men dette var en af de ting der gjorde at Edward var ligeglad med hvad andre folk mente om ham. Det var os grunden til han ikke, havde valgt hans sti i nu. Han var ikke meget for det her, da det havde rørte hende træk han den tilbage til sig igen, da havet var ved og trække ham ned selv de bedste svømmer, havde behov for begge hænder så, hvorfor han havde gjorde det var han stadig i tvivl om. ”Mit navn er Kaptajn Kenway, hvad hedder de.”

Nerida holdt sig nemt over vande med bløde slag med halen hun lagde hovedet lidt på skrå. "det går nok an på øjnene der ser" hun tvivlende på at et menneske, ville kunne se det smukke i nogle af havfolket. nogle mindede mere om stingrays eller blæksprutter. eller havde skæld og skarpe tænder. 

 som hans ene hånd kom nærmere overvejede hun at dykkede ned under vandet igen. aldrig havde hun været så tæt på et realt menneske så hun holdt sig helt stille klar til at springe væk, men han rørte hende kun kort på kinden for at trække sin håndtilbage o bruge den for at holde sig flydende. så hun smilede og denne gang nåede det hendes øjne, han virkede ikke til at ville hende ondt i nogen art. " Kaptajn Kenway... Mit navn er Nerida" hendes øjne spillede mens hun så kort over hans skulder til hans folk og hans skib der vuggede blødt i de små bølger der bliv dannet så tæt på et stykke land. "Deres folk synes ikke det er usikkert for dem at være herude med en som jeg?" hvis hun havde været sikker på at hans folk var lige så tilforladelige som ham ville hun tilbudt at svømme tættere til bredden så han kunne bunde eller side i vandkanten. 

Edward havde ikke regnet med hun ville sidde stille, da han rakte ud efter hende men det viste bare, hun havde til tro til ham, mere end han havde viste da han svømmet ud mod hende. Edward bed sig svagt i læben og sende hende et gavtyvagtigt smil, ”sikkert det er jo forskelligt hvad folk mente om dem de ser er det, ikke og hvis de kan lide hvad de ser.” Edward var en god svømmer men at snakke og holde sig flydende var to vidt forskelligt ting og de to kræfter fra ham vildt hurtigt, han vende sit hoved om mod hans skib og mænd, hvorefter han smilede svagt til hende.  ”Nej Nerida, de ved jeg kan klare mig selv og så sende jeg dem på en lille udflugt, mens jeg ville tale med den skønhed som, havde forfulgte os, siden, vores sidste udbytte.” Lød det kækt fra Edward, hvorefter han sende hende et svagt blik med hans venstre øje.

”Sååå, hvorfor udspioneret du os, om jeg må spørge, du må ha sat mange mennesker og pirater i din tid herude på vandet, såå jeg er spændt på at høre, hvorfor vi fortjente og ha en smuk havfrue som dig, efter os ?” Lød det kækt fra Edward, hvorefter han studeret hendes træk. Der var et eller andet over hende, han kunne ikke rigtig sætte en finger på det dog, han så sig omkring og kunne stadig se hans skib, havde nogen bølge rykket sig, eller, hvad var det der var sket, eller forstillet han sig bare ting, 

Nerida Smilede behageligt af hans kække kommentare, han var behagelig at snakke med, og ikke fri for at give smigre lagde hun mærke til. han var ikke kommet med et eneste tegn på at ville hende ondt og et øjeblik tænkte hun på om det var havfolkets der bilde andre ind at landjorden var befolket med ondskab. 
"adlyder de en hvilken som helst ordre?" så måtte en kaptajn være konge eller i hvert fald konge på skibet. 

Hun lo perlende af hans udtalelse, sandheden var at hun var nysgerrig, men havde sjællendt ladet nogle vide at hun var i nærheden når hun så menneskene på vandet. 
"vandet bliver så ensformig når man ved der er eventyr at finde over vande" svarede hun, før hun lagde hovedet lidt på skrå. "de må kende til mange eventyr" hendes hale bølgede blidt frem og tilbage og holdt hende nemt over vandoverfladen. hun tog en hurtigt beslutning han var venlig og han gjorde hende jo ikke noget. hun dykkede kort ned undervandet igen, hvor hun svømmede et par omgange rundt om mandens ben før hun dukkede op igen på den anden side af ham. "kom... vandet er farligt herude, hvor mennesker ikke kan bunde" Skibsfolkne vidste bedre end landfolkne hvad der gemte sig af fare i havets dyb. men ingen kendte havet bedre end havfolket, og ligesom der fandtes monstre på jorden fandtes de bestemt også i vandet. 
så hun rækte en hånd frem mod ham, så han kunne tage den og de sammen kunne svømme tættere på hans skib, der langsomt vukkede fra side til side med bølgerne, eller havde det rykket sig lidt længere ud på vandet end før?

Edward grinte svagt, da hun spurgte om de adlyder en hvilken som helst ordre, smilede Edward svagt til hende, ”neej ikke alle ordre, vi er frie mænd og vi gør kun, hvad vi selv for gavn af for det meste, sådan er vores liv, vi vil alle bare gerne bestemme over vores liv, og vi vil ikke rigtig følge ikke andres regler end vores egen, jeg er bare en mine mænd ser op til.”  Lød det kækt fra Edward af, hvorefter han lyttet videre til hende, ”jaa jeg kender vel et godt par eventyr, måske kan jeg fortælle dem senere, når jeg engang har fået noget lidt mere anstændig tøj på.” Lød det en smule flabet fra Edward, mens han studeret hendes bevægelser, kort efter så han hende forsvinde under jorden, hvorefter han følte hende svømme omkring hans krop. Han sank svagt en klump, hvad kunne hun ikke prøve på, mens hun var nedenunder vandet og hans krop.

Da hun kom op igen, smilede han svagt til hende, som om intet var sket, hvorefter han bed sig svagt i underlæben. ”Lyder som en god ide.” Med de ord, tog han fat i hendes hånd og svømmet med hende, ind til hans skib igen, så han havde et sted, han kunne bundet uden og være bange for at drunkne, ”Så Nerida, nogensinde været på land, eller prøvet og være på land og, hvor kommer du fra.” Lød det kækt fra Edward af, mens han sende hende et kækt smil.

Nerida Smilede stort over hans svar til at kende til Eventyr og overfladens vidundere. Hun var sikker på der måtte være nogen gode ting ved overfladen. og her havde hun beviset på at ikke alle fra overfladen var onde og selviske. eller i hvert fald ikke barbarisk. 
"Dem vil jer gerne høre." Hun så på ham og gav ham et elevatorblik, over hans påklædning "Hvad er der galt med det der?" hun kendte ikke så meget til overfladens normer med tøj. i havet var det så lidt som muligt uden at være nøgen. men heroppe virkede de ikke til at have samme forstilling om tøj, og han havde da også smidt noget oppe på stranden. 

Med hans hånd i hendes gik det langsommere ind mod land, men det gik hurtigere end disse haleløse måde at svømme på. på vajen begyndte hun på en lille melodi, Magien var svag, men ikke ondsindet. Men en stille melodi om godhed. beregnet til at fange ham ind i simpelt at synes hendes forslag var gode. 
og hun viste præcis hvad denne ø blandt andet gemte på.

hun slap ham igen da de var inde, hvor han kunne bunde til hoften. hun kunnen ikke som nogle af hendes artsfælle få ben på kommando så hun måtte blive i vandet. Hun smilede en smule Drillende til ham "jeg kommer fra dybet, og har ikke set ret meget mere til landet, end hvad jeg kan se herfra." hun svømmede prøvende lidt længere frem så hun nærmere sad i sandet på bunden. "Men en dag måske, en dag på land kunne være interessant" hun lagde hovedet lidt på skå "Kommer du tit her på øen?" måske kendte han allerede til det sunket skib på den anden side. måske var det derfor han var her. Kisten havde i hvert fald lagt på munden tæt ved kysten på østsiden af øen i lang tid. 

Edward så skeptisk på hende, hvorefter det gik op for ham at han, havde med en helt anden kultur og gøre. "Jamen hvis, de syndes jeg ser bedre på uden overtrøjen kan jeg da sagtens, bare beholde min tøj på sådan her." Lød det kækt fra Edward af, hvorefter han lod hende trække ham med sig ind så han kunne bunde igen inde på land eller stadig ude i havet men, hvor han kunne bunde. "Well jeg skal nok fortælle dem senere, det lover jeg." Kom det kækt fra Edward af, hvorefter han kunne se landet men stadig havde hende foran ham hendes stemme var smuk det samme ville han næsten sige omkring hende, hun var det mange søfolk ville kalde uhelds bringen.

"Well en dag på land jeg kan sagtens vise dig det, hvis du vil lade mig." Lød det flirtende fra Edward af, hvorefter han bevægede sig lidt tætte på hende så de ikke, havde mere end en hånd og et ben mellem sig.  Han lyttet dog da hun talte om øen, han havde været her kort men aldrig udforsket stedet, så han ryste på hovedet, "dig jeg har aldrig været rigtigt på selve øen før idag, hvorfor er der noget særligt her." Lød det svagt fra Edward af, hvorefter hans øjne mødte hendes, og det gav et dejligt gys.  "Nerida, vil de vise mig det er, det derfor vi er kommet så tæt på land." 

Lød det charmerende fra Edward af, hvorefter han studere hende, hun så smuk ud ingen tvivl om det, men det vidste hun sikkert godt.