Efter hendes hoved var der intet bedre sted at holde deres bryllup, end ved åbningen til den skov som hun næsten kendte ud og ind, efter at have brugt det meste af hendes liv derinde, på at kravle og klatre rundt i de fleste af træerne. Paradisskoven var noget af det smukkeste, i hvert fald efter hendes mening, i hele landet, også selvom hun ikke havde været så mange steder, men skoven var noget specielt.

Det hele var planlagt til at skulle starte ved daggry. Det var en dag hun havde ventet på siden hun havde været lille, men Sona havde ikke regnet med at dagen ville komme allerede nu. Hun var jo kun lige blevet 15 år, men i deres stamme, havde det igennem flere generationer været en normal alder at blive gift i og derfor havde der heller ikke rigtig været noget valg da, hendes nye kærlighed var gået i gang med at planlægge brylluppet for de to unge og så var det en tradition at mænd i Topalis stammerne skulle gifte sig inden de kunne blive en rigtig kriger, og så ville det bestemt have en positiv indflydelse på hendes liv fremover.

Bryllupper i Topalis havde en lang række traditioner i sig, som førte mange årtier tilbage, tilbage til dengang hvor de første stammer så dagens lys og man ærede selvfølgelig de gamle forfædre ved at holde traditionerne i live og dette ville de også gøre til dette bryllup. Derfor var den store åbne plads, hvor brylluppet inden længe ville begynde, blevet pyntet op til en fabelagtig fest, hvor der skulle være plads til dans, musik, masser af mad og drikke til alle, kampe, offringer og måske sex? Et stort bål blevet placeret i midt af pladsen og ude i siden var en lille forhøjning bygget og en lille trappe gik op til et podie hvor to store stole var blevet placeret, en til ham og en til hende og her skulle de sidde og nyde festen og modtage gaver fra deltagerne som ville komme og fejre dem.

Og så var der selve vielsen og brande mærket. Noget som Sona havde fået fortalt da festen blev planlagt og så havde hun selvfølgelig set det hos de ældre i stammen, dem som altså var blevet gift. Det var jo tradition, så derfor var det også noget de begge to skulle have, men hun var bange for smerten som det måtte forvolde, men igen så ville den jo forsvinde og for resten af livet ville hun have et minde om hvem hun tilhørte, til døden ville skille dem ad.
Og det skulle være Shara’s tre flammer som skulle pryde hende.



Sona var klædt i en tynd, fin og hvid kjole, som sad løst udover hendes tynde krop, men lå fint henover de former som hun havde fået i sin unge alder. Hendes kommende mand var ikke så fint klædt i sit tøj som Sona, men det var heller ikke nogen tradition at mændene skulle klæde sig fint, når de skulle giftes. Hendes 20 årige mand, Raku som hans navn var, var klædt i hans læder bukser og så var det faktisk det bortset fra hans støvler. Hans hår var flettet og hans brystkasse var malet i stammens farver, ligesom Sona havde sit ansigt malet som hun plejede at have, dog lidt finere på denne dag.

Festen havde nu været i gang i flere timer og det virkede til at deres gæster var glade for dette bryllup som de havde fået stablet på benene. Trommernes musik kunne høres ud over hele pladsen og folk dansede lystigt med hinanden, nogle lidt for lystigt, efter Sonas hoved, men det kunne hun ikke forbyde. Folk drak, spiste og hyggede sig meget. Der var i løbet af dagen også kommet utrolig mange gaver, fra folk som Sona aldrig havde hørt om eller mødt, og hun havde været lidt overvældet over antallet af gaver, og ikke mindst gæster som hele tiden var dukket op til festen og for at lykønske det nye ægtepar, men nu var hun ved at have vennet sig til det hele og ny nød hun at denne dag handle om dem.

Tiden nærmede sig dog mere ceremonielle part af brylluppet, delen hvor de to skulle brændemærkes, så de, indtil døden ville skille dem, kunne se at de tilhørte hinanden. Sona rejste sig fra sin plads og gik ud til kanten af podiet og kiggede udover det festende selskab, og hørte sin mand nærme sig hende bagfra og tog plads ved hendes side. Hans blik fulgte hendes ud over pladsen og efterfølgende faldt det ned på hendes ansigt, "Er du klar til det her?" hans stemme var rolig og støttende, for han vidste at det måske ville blive svært for Sona, "Jeg bliver ikke mere klar end det her, kære" svarede hun med en lille nervøsitet i hendes stemme, men smilede roligt til ham, inden hun endnu en gang slog blikket ud over pladsen.

"Ærede gæster" trommerne døde roligt hen og skiftede til en roligere rytme, mens gæsterne slog deres blikke op på parreret som stod sammen, hånd i hånd oppe på podiet og ventede på gæsterne ville give dem deres fulde opmærksomhed, Ærede gæster, jeg vil takke jer for at være kommet idag, på denne store dag, det betyder meget for Raku og jeg. Tiden er nu kommet til det sidste ceremonielle øjeblik for i dag og bagefter vil festen forsætte, indtil solen går ned" hun kiggede op på sin kommende mand og sammen begyndte de at gå ned af trappen og da de nåede bunden delte flokken af gæster sig i to delte og en sti mellem de to flokke førte ned til det store brændende bål, som havde været i gang siden festen startede. Her stod et par af stammens ældste, sammen med præstinder.
Fra ilden stak to store jern, jern som de skulle bruge til at brænde hinanden med, for at forevige deres ægteskab.

Sona greb roligt ud efter håndtaget og trak den ud af den brændende ild og det rødglødende metal kom til syne. Hun trak vejret dybt og kiggede ind i Rakus øjne som viste en stor tillid til hende. Han var faldet på knæ for at Sona nemmere kunne mærke hendes mand, og da det varme jern ramte hans bare bryst, lukkede hans øjne hurtigt i og smerte bredte sig i hans flotte ansigt. Hun pressede metallet så hårdt hun kunne mod hans bryst og fjernede det hurtigt, hvor efter et blodigt, mørkt og rødt mærke kom til syne og hurtigt kom en slave styrtende med en spand med koldt vand, og lagde en kold klud på hans bryst. Han rejste sig og en hujen bredte sig blandt gæsterne og Sona var stolt over at han havde klaret det så godt som han havde, for det vidste hun at hun ikke ville kunne.
Sona lod sin kjole glide ned og blottede dermed sine skulderblade og vendte ryggen til sin mand som allerede havde fået fat i det jern som skulle brænde hende. Hun tog en dyb indhånding og lukkede sine øjne og ventede på at smerten skulle brede sig i hendes krop og da den endelig gjorde det, var den så stærk at hun måtte udgyde et smerteligt skrig, hvor efter hun faldt på knæ og et par tårer trillede ned over hendes kind. Hun havde håbet at hun ville have klaret det bedre, men alligevel var hun noget så stolt over sig selv. Slaven kom kluden på det brændende mærke og følelsen af det kolde var rart og hjalp hende med at komme på fødderne igen.
De kiggede hinanden dybt i øjnene og fra nu af ville de være mand og kone, indtil døden ville skille dem ad. Raku bøjede sig ned og deres læber mødtes i et inderligt kys.

"Og lad så festen begynde!" skrålede Raku ud over pladsen.

Savannah tog en dyb indånding som hun nød lugten af det brusende bål midt på pladsen til denne begivenhedsrige dag, der stod i Shara og de nygiftes tegn. En blid brise fik det til at veje let i det pynt af fjer, blomster og bånd der kunstfærdigt var blevet brugt til at holde hendes hår på plads, såvel som at give hende lidt mere pragt end hun sædvanligt ville have det, var blevet ordnet tidligt om morgenen af et par slavetøser, efter hendes nærmest rituelle morgenbad.
De kløende 'skæl' skulle ikke holde hende fra at nyde festdagen.
Kjolen hun havde på var i naturens grøn-brunlige nuancer og vejrede let omkring hendes skikkelse. Det var til denne slags ceremonier det ærgrede hende at hun endnu ikke havde skaffet sig en gravid mave endnu så hun kunne vise at det ikke havde været fejlbarligt af Olympus at vælge hende som sin hustru. Men i al fald lå muligheden for en hed nat med hendes mand inden for rækkevidde. Måske hun kunne være heldig at gudinden ville sende sin velsignelse til dem denne nat.
Håbet lå der altid, hver gang de havde haft gang under lagenerne.

Et muntert smil dansede på læberne som de ildfarvede øjne så sig om. Hun var taget af sted med Olympus ved sin side, men han havde pludselig forsvundet, højest sandsynligt for at snakke med et par af de ældre herrer. Savannah tog sig ikke af det, og vinkede istedet sine slaver efter sig som hun gik over imod brudeparret, selvom hun simpelt havde højere rang end de andre i stammen havde hun intet imod at stå i den lille kø der var dannet for at lykønske parret og give dem gaver. Umiddelbart blev det dog stoppet som den vigtigste del af ceremonien nu tog fat. Hun huskede selv denne del fra da hun selv fik sit brændemærke. Det havde gjort ondt, som en underlig sydende varme, men mere smerte var der ikke i det. Med oprigtig interesse betragtede hun Raku og Sona som de steg ned til bålet og gjorde sig parate.
Selv kunne hun huske hvor meget velvilje det havde krævet for hende, for ikke at ryste alt for meget på hånden da hun skulle gi Olympus mærket. Der lå så meget i de mærker, troskab, loyalitet og symbolet på et godt og langt liv inden de forhåbentligt blev genfødt igen.
Lugten af bål blev kort overdøvet af lugten af brændt kød, ikke en uvant lugt for hende. Slaver kunne også blive udsat for at skulle brændemærkes engang imellem, det foregik dog oftest på en mere hårdhændet måde end ved denne ceremoni.
Raku tog stolt imod mærket, og var god til at holde smerten inde.
De ømme troværdige blikke de unge imellem, fik kort et sug til at gå gennem mellemgulvet på Savannah inden det blev afbrudt af skriget fra Sona. Et øjeblik havde hun troet at Raku var kommet til at presse brændemærket direkte ind i hendes knogler, noget der ikke ville blive set som et godt tegn, men som stangen blev fjernet igen så det nu meget fornuftigt ud i det glimt Savannah kunne se.
Et anerkendende nik forlod den unge leder som hun deltog i jublen over det nyerklærede par. Nye par var altid velkomne for at holde Topalis-folkets rene blod ved lige.
Med endnu et lille vink til sine slaver, fik hun dem til at følge efter hende hen til det lykkelige par. " Tillykke. Må gudinden lade sit lys stråle over jer og bringe jer masser af lykke og sundt afkom. "
Hun vinkede den ene slavinde hen hvor denne med bøjet hoved præsenterede det prægtige stof Savannah havde formået at få fat i fra sidste handelsskib for Sona. " Det klarede i begge godt. Jeg tænkte at dette klædestof ville falde godt sammen med din huds glød og dine øjne. Desuden har jeg også en slave til jer. Hendes navn er Rasha, hun er hurtig til bens og ivrig efter at tjene og lære. " Den anden slavinde trådte frem. Med store brune øjne under tykke vipper, virkede hun en del yngre end hun var. På toppen af hovedet vippede et par okapi-ører, og bagved en hale, akkurat om halvdyrs slavinden også havde okapiens stribede ben og arme, selv ansigtet og huden havde aner hen imod dyret.
Rasha bukkede dybt for sine nye herskaber hun var sat til at tjene.
Det havde været en tavs aftale mellem hende og Olympus at hun sørgede for kvindens gaver mens Olympus, der hvde langt mere styr på våben end hun havde, ville sørge for Rakus. Selv havde hun ingen anelse om hvad hendes husbond havde udvalgt, men hun mente ikke at det ville gøre for meget for dem hvis parret også fik sig en slavinde med i købet, en som de selv kunne forme som de ville.

Kijara havde kun en enkelt gang før besøgt det tropiske ørige. Hun havde ikke dengang haft mulighed for at stifte bekendtskab med stammefolket, men denne gang skulle det være anderledes. Deres levevis tiltrak hende, der selv kom fra en gammel klan, hvis traditioner efterhånden desværre var glemt.
Hendes beklædning var langt lettere end de skindklæder, hun plejede at gå med. Her under den bagende sol havde hun ikke brug for en større mængde klæder, for vinteren kom aldrig til Topalis. Hendes kraftige, blåsorte hår var flettet i adskillige fletninger, og hun var barfodet.

Lyden af trommerne fik hendes hjerte til at banke en smule hurtigere, som hun bevægede sig mod festen. Et par af klanfolkene havde været venlige nok til at lade hende bo i blandt dem mens hun befandt sig på øen, og hun nød godt af deres gæstfrihed. Topalis-folket lod også til at sætte pris på den interesse, hun viste for deres kultur.

"Jeg ønsker jer stor lykke i fremtiden." Hun bøjede høfligt hovedet, da hun nåede frem til brudeparret. Denne bryllupsceremoni var meget forskellig fra det, hun ellers havde set. Stemningen var langt vildere og mere løssluppen. Desuden havde hun aldrig set nogen blive brændemærket før..
Hun rakte en kniv indpakket i et lille klæde frem mod parret: en bryllupsgave, omend en ganske simpel en af slagsen. Da hun begav sig af sted mod Topalis havde hun ikke været klar over, at denne ceremoni ville finde sted, og hun havde været nødt til at improvisere. Hun havde dog ikke set meget håndværk fra fastlandet her, så forhåbentlig ville de sætte pris på gaven.

Lyden af bål og larmen af trommer der bankede var noget der gav en hver kuldegysning, også selv Olympus for han vidste når folk skulle giftes var det meget stort, Olympus var i klædt hans nye form for bronze liggende ben klæder, men havde dog overkroppen fri som altid. dette bryllup var ikke bare som når normale menneske gifter sig, nej Topalis folket festede i flere dage med forskellige former for underholdninger, og meget mere var der i vente.

Olympus var mødt op sammen med hans hustru Savannah men de følges ikke hele vejen, for selvom dette var en fest var der et job der kalde, og folk han skulle snakke med for når alt kom til alt var der ikke noget vigtigere ind at sikre sit folks fremtid, så det var ikke nogen overraskelse at Olympus stod og snakkede med de ældre herre, for når alt kom til alt var Olympus den der snakkede kamp og vigtig viden for hans folk, hvor Savannah tog sig af alt det andet praktiske, dog havde han en gave han skulle aflevere til brudeparret eller mere til gommen, så Olympus takkede farvel i det fine selvskab han stod i og bevægede sig over imod det nye par der lige var blevet gift.
Olympus havde ikke slaver gående bag ham ligesom hans hustru havde nej han havde lidt nogle flere hemmeligheder han gik og bag på, som han ikke ville lade andre ind hans hustru vide.

Olympus var måske også lidt mere for fin til at stå i køen og vente at han blot gik uden om, og folk forstod med det samme det han gjord og sagde ikke det mindste til det Tillykke. Må gudinden forblive ved jeres side og lade lys stråle over jeres kommende fremtid som i går i møde " blev der sagt hvor efter han placerede hans hånd på Raku's skulder, hvor efter han hev et sværd frem som var pakket ind i noget stofligende for at beskytte klingen. " dette våben vil hjælpe dig i kamp, hvis du skulle få brug for det " .

Sværdet var ikke bare et sværd, nej sværdet var smedet af dværge og var et meget let og robust sværd som ikke bare blev slidt som andre sværd gjord, plus der var indgraveret deres brandmærke på sværdet også.

Olympus takkede farvel og drejede sig rundt for at kigge på de mange mennesker der var kommet, og der gik ikke længe før hans øjne hvilede hen på en af de gæstfri Kijara, han gik rolig hen imod hende med hænderne hvilene bag hans ryg, han stoppede op lige ved siden af hende og stod blot og kiggede lige frem " håber de nyder denne fest, og på mit folks vegne takker jeg for gaven til brudeparret, de skal dog vide vælge de at blive hele natten vil de kunne blive udsat for nogle meget fascinerede og spændende ting " sagde med et smil på læben

Olympus kiggede rundt for at se om han kunne få øje på hans hustru, men hun var ikke lige til at se.

Festen var virkelig blevet skudt i gang efter alt det traditionelle var blevet klaret og de endelig kunne kalde dig for mand og kone, og nu ville strømmen af lykønskninger taget til og der ville komme rigtig mange i det næste stykke tid, men det var også noget Sona havde set frem til, for hun ville på den måde møde mange nye mennesker og nogle af dem ville være den eneste gang hun ville hilse på dem, så hun ville få det bedste ud af det sidste af festen, men den ville også vare mange timer endnu.

Sona smilede fra hendes plads, da den kvindelige del af det ledende ægtepar var den første som viste sig for at lykønske dem med deres bryllup. De rejste sig begge og Sona nejede roligt og Raku bukkede for Savannah, inden hun nåede helt frem til parreret. De lyttede begge til hendes ord, ”Tak, skal De have, Savannah. Det betyder meget for os begge at De viste dig her til aften” Sona stemme var rolig, venlig og hendes røde læber smilede til hende. Hun tog imod tøjet som var i meget fin kvalitet og takkede endnu en gang, hun blev dog lidt mere overrasket da hun præsenterede dem for deres nye slave, Raku derimod virkede meget rolig og tilfreds med gaven som hun havde foræret dem, ”Jeg takker dig mange gange for gaverne, Savannah” Sagde Raku roligt, dog med et lidt mere stifts ansigt, ikke at det var noget negativt og lod sit blik falde over på deres nye slave. Hende kunne hans sikkert finde god nytte til.
De bukkede og nejede endnu en gang da Savannah forlod podiet og gik tilbage til festen.

Den næste gæst som mødte parreret på podiet var en kvinde som ingen af dem før havde set, men alle var velkomne ved deres fest, så de var glade for hendes visit. ”Velkommen til Topalis” Sona kiggede smilende på kvinden og svarede hendes dukket hoved, med samme måde, ”Vi takker mange gange for at De ville kigge forbi til vores ceremoni og jeg håber De vil få et godt ophold”. Raku tog imod gaven som kvinden overrakte til dem, Sona var endnu ikke en person med megen forstand på våben, så indtil at Raja havde lært Sona mere omkring det hele, så ville hun lade sin mand tage sig af våben gaverne, og så kunne Sona selv tage sig af de mere bløde gaver.

Der gik ikke længe før næste gæst skulle til at overrække deres gaver, men de blev overhældet inden om af den anden del af det ledende ægteskab. ”Olympus, det er en ære at De ville komme til vores ceremoni” Denne gang var det Raku som førte det første ord, i mens stod Sona og smilede til hendes mand og dernæst over på Olympus. Rakus tog imod gaven som lederen overrakte ham og tog sværdet ud af stoffet som det var pakket ind i. Det var virkelig et sværd af meget god kvalitet og det ville han helt sikkert få stor glæde af.

Savannah følte sommerdugle flakse i brystet på sig da hun vendte sig og så Olympus komme op imod podiet, hun smilede varmt inden hun sendte en nikken til brudeparret og forlod dem, idet mindste for nu. De havde jo langt andre end blot hende der ville lykønske dem, folk der nok også var tættere på dem end hun selv var, det var en af de ting hun endnu ikke helthavde vænnet sig til, at selvom hun nu frit kunne gå rundt på øen som det passede hende ville hun altid have folk nær hende der kunne sørge for hendes sikkerhed, samt at venskaber måske ikke helt var så enkle at danne sig, selvom hun havde en vag ide om at hendes hudsygdom også spillede ind der.
Roligt luntede hun rundt blandt folkene og observerede dem, inden hun endte ved et af de bål hvor et vildsvin var ved at blive skåret ud. Hun fik sig udpeget nogle lækre stykker og gav de møreste til slavinden der tavst havde fulgt hende rundt, med besked om at gå tilbage til resten af hendes slaver. Det var der ikke behov for, ikke nu i al fald. Gumlende på noget af svinekødet så hun sig endnu engang om inden hun fik øje på Olympus med en anden kvinde, ung og ganske interesseant kvinde der bestemt ikke var en hun havde set på øen før. En gæst udefra måske?
Ikke desto mindre vandrede hun om bag sin mand med et smil på læben. " Nu ikke drille vores gæst, elskede. " Hun gik op på siden af ham og tilbød ham med et lille smil noget af hendes kød, sendende den fremmede et nysgerrigt blik. Der var så meget hun ikke havde set af fastlandet, og det gjorde hende naturligt nysgerrig og videnbegærlig. Om hvordan tingene gik inde på fastlandet, hvad der foregik. Det var ikke sjældent man så hende udspørge handelsmænd om hvad de kunne fortælle. " Men jeg må advare Dem om at der nok kommer til at foregå mere nøgenhed end du så ved brændmærkningen. Så jeg håber ikke at De er alt for blufærdig. " Hun lo let, velvidende om hvor hæmningsløse folket blev når der var for meget sprut og fest indvolveret. Noget var ikke fejret ordentligt før man havde æret Shara, især ikke ved et bryllup. Derfor måtte hun indrømme at brudeparrets valg af brændemærke havde været ganske passende hvis det ikke skulle lykkedes dem at komme godt i gang under lagenerne i deres hjem.

Et smil spillede hen over Kijaras læber: det glædede hende, at brudeparret tog godt imod gaven, hvor ydmyg den end måtte være. Havde hun vidst på forhånd, at brylluppet ville finde sted, ville hun måske have været i stand til at medbringe noget mere interessant - Hovedstadens markedsplads bød på et stort udvalg af varer, og mange af dem ville sandsynligvis være ganske ukendte i Topalis-folkets øjne.
Hun vendte sig mod manden, der havde henvendt sig til hende, og hun bukkede høfligt, da hun kunne se, at han var en af de mere betydningsfulde personer i klanen. Hun kunne ikke helt lade være med at stirre lidt - der hvor hun kom fra, gik mændene sjældent så frit klædt, men hun gik ud fra, at det gav mening her i varmen. Der var noget ganske befriende over dette folkefærd, som hun enormt godt kunne lide.

"Det ville næsten være en skam ikke at blive så.." sagde hun smilende, idet hun satte hænderne i siden og så på ham med et let spørgende udtryk i ansigtet - hun var ikke sikker på, om han havde tænkt sig at røbe, hvad disse 'fascinerende og spændende' ting ville gå ud på.
Det var ikke fordi hun havde andre steder at være denne aften. Krystalhavet omkransede øen, og det var en længere rejse tilbage til fastlandet. Desuden var hun lige ankommet, og så længe Topalis-folket havde lyst til at udvise hende gæstfrihed, ville hun gerne blive.

Hun bukkede igen, da endnu en person sluttede sig til dem - denne gang en kvinde. Hun var iklædt smukke gevandter og efter hende tale at dømme, var hun en hustru eller elsker til manden. "Blufærdig vil jeg ikke kalde mig." Svarede hun med et lille grin, idet hun så rundt. Det lød som om, det ville blive en spændende aften. I sidste øjeblik kom hun i tanker om, at det ville være passende at udvise taknemmelighed for klanens overordnede, og hun vendte sig mod dem igen. "Jeg takker mange gange for Deres gæstfrihed. Jeg glæder mig til at lære mere om Deres folk." Sagde hun oprigtigt.