Lyden af støj fra vogne og menneskemængder i stride strømme, var ikke til at tage fejl af. Lyden bragte en kort længsel igennem den unge sigøjnerkvinde idet hendes blik kort faldt på en mindre truppe af sigøjnere, hastigt fik hun styret sin brede hest væk fra dem, ned af en anden af de store gader. Som forvist sigøjner kunne de tlet ende i ballade hvis man stødte på andre, selv hvis de ikke var fra ens trup.
Normalt ville hun ikke begive sig til sydens varme, velvidende hvor farligt det kunne være for hende hvis hun skulle blive genkendt af nogle af Ikars mænd. En gysen løb igennem hendes krop ved den rene og skære tanke. Det var da også derfor hun havde valgt at tage kohl om øjnene og ændre sin ansigts struktur en anelse med skygger og farve. Håret var for en gangs skyld ikke helt løst, men blev holdt på plads af et par simple hårsmykker og et slør foran ansigtet. Hun håbede at det kunne være nok forklædning til at hun kunne få ordnet sin gøren og laden i byen. Måske hun endda kunne opsnappe nyttige oplysninger om den frygtede Ikar, hendes 'brors' bror.
Normalt ville hun være til bens, men i dette tunge menneskemylder og med alle tyveknægtene omkring sig var det bedst at blive på hesten, herfra havde hun et godt udsyn og kunne undgå den værste ballade.
LYden af musik fik hende dog umiddelbart til at styre hesten hen imod markedspladsen. Nyt tøj kunne hun efterhånden godt bruge, trods alt hvad hun havde været igennem på det sidste.

Da det var en sted som kröton ikke hadet været før vidste han han måtte være forsikre men han kunne ikke vide med sådan Nogle ting det var meget støre verden ind kröton først vidste han kikket rundt og gik ind i folk som skubbet igen ”av pas dog på menneske kom det lidt vredt fra kröton selv men han kunne ikke finde ud af hvor han hørte til i nu han skubbet sig frem men en det her gik ikke kröton måtte finde en anden vej han fandt stille et sted og forvandle sig til en ulv dette var meget beder for kröton og mens han kikket rundt og gik rundt hvad skulle han ellers lave det var svært for ham at finde rundt blandt alle de mennesker nogle fik trot ham over halen så det fik ham til at spæne som en gal og p pive lidt men da han ikke fik set sig for ramlet han ind i en jæger som råbet ” ulv der er en ulv i byen ” manden tog sin bue og sigtet mod ulven mennesker stoppet op og nogle løb krötons øre bliv lagt ned han knoret lidt af manden og gøet lidt af ham hvorfor ville den mand gør ham ondt det pelget han da så tit af gøre han snak en klub og var fanget lidt mod en mur manden skød og fik ramt Kröton i poten han spende som en gal hen mod en kvinde som så ud til at ride på en hest men løb uden om Kröton måtte dog stoppe op og gemme sig i en træ kasse her kunne vel ingen gøre ham noget han så på pilen som sad fast men som ulve form kunne han ikke gøre noget som helst han piv lidt og tog fadt om pilen og ræv det af han hadet efter ladt noget blod på gaden og den framedet mand grinte lidt og skyndte sig videre han hadet skrammet en ulv fra byen og folk begyndte at gå igen

" Ulv, der er en ulv!"
Råbet genlød i de tørre gader, fulgt af skrig fra et par hysterisk kvindfolk. Nia lod brat sin hest stoppe op som hun så undersøgende rundt i varmen. En ulv i syden? Det lød meget mærkeligt, en sjakal kunne hun nu godt kunne se i varmen, men ulve foretrak skove, så vidt hun vidste. Måske det var en af de mange halvdyr der var i Krystallandet?
Som ulven pludselig var til syne og pilede forbi, fik det den ellers rolige hest til at trippe nervøst, og stejle en ekstra gang, lige foran jægeren.
" Er De sindssyg!? At skyde med bue og pil her hvor der færdes mennesker? Tænker De ikke på at de kunne have dræbt et menneske, eller et uskyldigt barn.!? " Snappede den mørklødede helbrederske af ham, alt mens hun forsøgte at få sin hest under kontrol.
Hun vidste at der var tilrettelagt pladser i byen for byeskytttere til at vise deres kunnen og gøren, men dette var bare det gale vanvid, hvilket fik hende til at snerre ved tanken om hvor galt det dog ikke kunne ende.
" Og selv hvis det virkelig er en ulv og ikke en eller anden med forstand på at forvandle sig til et dyr, så burde De da vide at en ulv kun bider fra sig hvis den føler sig truet eller er syg. Den har allerhøjest været bange og sulten og forsøgt at finde et ly imod solens stråler.. Sikken jæger De er!. "
Et køligt blik blev sendt direkte tilbage i de arrige brune øjne.
" Du snakker som om du har forstand, men du er ikke andet end en simpel sigøjner, et ord til den rette og jeg kunne få dig likvideret på stedet. Så var hellere din tunge... Kvinde! "
Det var sagt med en spydighed der ikke gjorde Nias humør meget bedre, men det fik hende også til at huske sig selv på at forsøge at holde en lav profil. Det gik ikke at hun skabte scener i byen, så ville Ikars folk da først være over hende.
Hun rynkede let på næsen, men tvang sig til at bøje hovedet under hans ord idet han passerede hende og skred ind i mængden med et smørret grin, som om han var den største jæger i byen.

Spejdende ledte hun efter ulven, og det var kun ved lyden af den svage piben at hun fandt den igen. Selvom hesten stadig var enrvøs ved lugten af ulv, blev den alligevel ved hendes side idet hun gled ned af dens ryg og nærmest med det samme knæklede ovre ved ulven som hun kunne skimte ved en boks.
Hun holdt sig på behøring afstand, men valgte alligevel at hiolde en hånd frem så den kunne få hendes duft ind og se at hun ikke ville gøre den nogen skade.
" Hej lille ven.. Bare rolig, jeg gør dig ikke noget... Må jeg se det ben? " Hun havde selvsagt ikke megen forstand på ulveanatomi, men hun kunne da i det mindste gøre et forsøg på at afhjælpe det skadede dyr.

Da en kvinden beslutte sig for at gå hen for and sig kikket kröton lidt underenderet på hinden og sagde så med ulve stemme [/B]” jeg har altså ikke tænk mig at snuse til den vis det er det du tror hvorfor skød den mand efter mig ? ”[/B] med lidt usikker blik og bange blik kikket han på hindens hånd og op mod hinden igen hun virkede ikke turne men rejste sig rolige op for at humpe hen mod hinden han fatte stade ikke hvad han skulle gøre eller stille op med sig selv rolige kikket han rundt for at sikker sig at der ikke var ander der ville gøre ham noget ondt ”vis han vidste hvem jeg var så ville han ikke gøre det der mod mig ” knourete af person det blødte lidt voldsomt ” jeg hørte hvad manden kaldte dig hvad betyder det enlige ?? ” kröton piv lidt igen og kikket op mod kvinden hun virkede ra og han ville ikke nogle ondt det kunne han godt bruge for han var træt og sulten ”mit navn er kröton the wulf fra wulf den næste leder af wulf kladen og søn af Thor ” sagde han stolt og bukket hovedet stille men bente gjorder for ondt til han kunne komme videre med det hvad skulle han dog stille op med det her han nikket dog til det hun sagde til hun godt men han tænke stade på hvad det mund betød det manden sagde

Et svagt smil forlod hende som hendes antagelser viste sig at have været rigtige idet ulven talte. Hånden gled tilbage igen, landede let på hendes lår mens hun holdt grebet i tøjlerne på sin hest.
Et enkelt nik forlod hende. " Du er i en handelsby, og manden var jæger.. Omend en horribel en af slagsen. Når folk ser ulve i en by, et sted hvor mange mennesker er samlet tæt kan det gøre dem utryg når et rovdyr som dig kommer ind, istedet for at beholde din menneskeskikkelse. "
Forsøgte hun at forklare ham inden hun rejste sig op fra sin knælende stilling, den var lettere anstrengende i længden.
En mild latter forlod hende. Om manden havde angrebet ham hvis han vidste hvem dyret var? Hun tvivlede ærligt.
" Han gjorde hvad han følte var bedst at gøre for at beskytte sit folk fra et muligt vanvittigt dyr. At han så handlede overilet er en anden side af historien. "
Hun betragtede ham tankefuldt.
" Hvad han kaldte mig? Åh du mener sigøjner? Det kan betyde mange ting, folk ser det typisk som et negativt ord, da de mener vi stjæler og horer med arme og ben. Det er dog ikke tilfældet. Som det er typisk er folk aggressive overfor hvad de ikke forstår. Jeg er vandt til det. "
Hun trak let på skuldrene.
" Men en sigøjner er en frisindet person. Vi lever i grupper, trupper. Og bor sjældent det samme sted i alt for lang tid af gangen. Vi er omvandrende, rejsende der bringer underholdning med os i form af mange forkellige ting og sager. "
At hun var udstødt nævnte hun ikke. Det virkede næsten som om ulven forsøgte at snakke for at distrahere sig selv fra smerterne, eller også var der ikke så mange smerter igen. En sidste mulighed kunne også være at knægten ikke ejede nogen situationsfornemelse, hvilket man ellers skulle tro at halvdyr ville.

En tung sukken forlod hende. " Hør.. Kan du forvandle dig tilbage, ellers bliver jeg nødt til at bringe dig hen et sted hvor vi bedre kan være.. Og hvor vi kan være lidt mere i sikkerhed.. " Hun skævede sig kort over sine skuldre.

Kröton prøvet at finde hoved eller hale i det her men han lytte da ,men da Nia så spurte om han kunne forfalde sig tilbage kikket han lidt på sin ulve form og sukket. ”Jeg kan ikke skifte tilbage lige med det samme igen der går noget tid før jeg kan det ” han så lidt undskyldende ud ,men der var også ved at blive for varmt her inden. Og han kunne mærke tørsten stille glide ind i til ¨kröton prøvet at at bevæge sig hen mod Nia, men det virkede næsten for meget for ham .” Jeg følger mig dårlige ” kom det fra ham kröton kom dog hurtigt hen til hinden ,men måtte lægge sit hovede lidt ned. Igen hvorfor skulle det også være så forbandet varmt her lige her. Hvor han gik solen brandte hans små porter men kröton viste sig ikke svag som sådan nej han var en stolt ulv han lage stille øren tilbage han kunne godt lide hindens duft den var ren stille smilte til Nia han syntes ikke hun sådan ud i hans øjn poten så slem ud og jo mere de stod her og snakket ”har du et sted vi kan være for os selv ” han kikket i hindens øjene med sine grønne ulve øjne der var dog meget kriger i ham, men han hadet også et sindt som en god mand skulle have. Syntes han i Hærfald selv og det hadet han også foget af vide at kvinden hadet en anden hud fave gjorder ham ikke noget

Hun sukkede. " Se det lyder temmeligt upraktisk. " Hun måtte finde en udvej, at gå ind på en kro med en ulv lod bare til at være det rene selvmord, mens chancerne for at blive set af Ikars folk kun steg med tiden som de blev herude.
Hun rystede på hovedet. " Jeg bor ikke i byen.. Jeg er en nomade så at sige, jeg rejser rundt i landet. Og selfølgelig føler du dig dårlig, dit ben er i smerter og din krop forsøger højest sandsynligt at angrebe fremmedlegemet og få det ud af din krop. "
AT g til udkanten af byen hvor der var færre mennesker kunne være ideelet, hvis ikke Ikars mænd var efter, ergo kunne hun vitterligt ikke finde nogen anden løsning end kroen. Hun bad inderligt til at kroejeren var til at samarbejde med ellers så det da helt sort ud. " Hør.. Hvis jeg pakker dig ind i nogle tæpper, så kan jeg få dig op på min hest og vi kan finde byens templer" Hun vidste at de havde templer, hun var bare ikke helt sikker på hvilke guder og gudinder de tilbad, ej heller hvilken af dem der ville være bedst at søge midlertid asyl ved, hvis de da overhovedet ville lade en sigøjner indenfor.
ET par tæpper blev taget af hesten og bredt ud på jorden. " Og lad være med at bevæge dig selv alt for meget, det gør det kun værre. Jo mere blod og væske du mister, jo større er chancen for at du dør. "

Kröton knoret først lidt men det var lidt i usikker hed tone han kendte jo ikke kvinden. Hvad skulle der ske vis han gjorder det , han tænke ikke så langt lige nu og han lage sig op på stoffet han pev lidt Da han fik lagt sig på sit dårlige ben, stille vendte Kröton blikket mod den smukke kvinde. Med hans grønne øjne ,”” hvad skal man kalde dig? ”” kom det rolige fra ham hvor Kröton bevæget sine ulve øre ned øre bliv lagt lidt ned. Hvad skulle han sige til det at hun rejste rundt betød det så han også var det ” betyder det så jeg også er som dig jeg rejser også meget rundt ?”, kom det lidt med et uforstående tone Kröton lage stille hovedet i åbningen og kikket lidt på hesten han hadet set dem ville ”” jeg har ikke været så tæt på en hest før de er vilde der hvor jeg kommer fra ”” sagde han stille og tænke sig lidt om hvor han var henne men det føltes nu rat at lægge her men det var stade forbandet varmt for ham og han begynte at slikke sig om munden måske var det slet ikke en god ide at komme her måske skulle han bare blive uden om det her sted men hvad pokker noget spændingen ville han have og det ville han få [/linethrough]

<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>

[img]http://design.newpages.com.ua/images/uroki/karand/givotnie/post-163910-1269727134.jpg[/img]
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
[linethrough]Kröton kikket på nogle mennesker som gloede lidt over det var en ulv her det så ud til de ikke hadet set en ulv før men hvad pokker hvor skulle Kröton vide det fra han var jo mere dyr ind han var menneske tøjet hadet han kun foget af en gammel mand ellers hadet han noget helt andet tøj på når han ikke var i ulve form hans blik fanget to gammel mennesker og tænke lidt på sine forælder der hjemme han kunne ikke vende hjem i nu ikke før hans mission var fuldført og det kunne tage noget tid det vidste han godt hvad skulle der mund ske med ham når han en gang bliv Klang leder han sukket dybt vis hun vidste hvad der lå på hans skylder rolige lukket hans øjne helt i og faldt stille hen såret var begyndt at lygte lidt på grund af varmen
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>

Nia betragtede ham opmærksomt, en smule spændt i kroppen da han begyndte at knurre af hende. " Hør, jeg vil dig det kun det bedste, men hvis du bider er der ingen kære mor herfra, forstået..? "
Hun sendte ham et strengt, bestemt blik. Selvom hendes healer side bare ville helbrede ham, ville hun ikke udsætte sig selv for diverse sygdomme som halvdyr, eller hele dyr for dens sags skyld, kunne tage med sig i deres bid. På det punkt var den ellers åbne kvinde, nok en smule racistisk.
" Du kan kalde mig Nia, men jeg vil foretrække at du ikke siger det alt for meget eller alt for højt, ikke her i disse omgivelser. " Igen kom det vagtsomt blik over sig inden hun fik hesten helt hen til sig og med en blid fløjten og kort prikken ved det ene forben fik det store dyr til at ligge sig ned, selvom ørerne og øjnene bevægede sig lige lovligt meget ved lugten af ulven.
Hun begyndte at tale dæmpet til hesten mens hun besværet fik ulven op på hesten og satte sig bagved, med hænderne på tøjlerne og armene omkring Kröton for at sikre sig at han ikke faldt af idet øjeblik hesten rejste sig op igen, og begyndte at bevæge sig væk fra folkemængden, med halen piskende bag sig.
" Bare rolig, hende her er godt opdraget. " Lød det med et beroligene smil i stemmen. " Selvom hun ikke kan lide lugten af dig, stoler hun på mig. "
Den store hest og Nia havde virkelig været en del igennem over de sidste 13 år. Roligt fik hun manøvreret hesten ud af det trafikerede område, skævende rundt for at sikre sig at de ikke var forfulgt inden hun begyndte at tage de endnu mindre gader hen hvor de var mere ro, og knapt en sjæl var at se på gaden. Endelig stoppede de op lige foran en mindre fontæne med et afbillede af en eller anden gammel gud. Højest sandsynligt en der stod for handel eller vand.
" Går det? " Hun så imod Kröton imens hesten stoppede op i skyggen.

Kröton grinte lidt af hinden da hun sagde han ikke skulle bide Hinden, stille kikket han på hinden med et varmt smil på sine læber. ” Tro mig jeg knoer være ind jeg bider ” stille lod han sig løfte op af på hesten sammen med Nia,stille kikket han rundt og så rundt, men da den bløde stemme fra nia snakket igen åbnet han svagt sine. øjne det var Begyndt at blive slemt og ,man kunne se nogle dråber i hans pels, hvordan skulle det mund ikke gå. Kröton kom atter med et smil ” tro mig jeg har prøvet det der er være ” et stille og rolige smil kom over ham og han blinke let til nia men lukket træt sine øjne igen han ville ikke glemme det her han stod hinden i livs gel for det her rolige. Kikket kröton hen mod et hus men det så lidt sort ud for ham han rejste sit hovede og sagde ” Du skal ikke betale for mig ” sagde han lidt træt og prøvet at rejse sig op men det nytte ikke noget hadet jægeren mund ramt ham med et eller andet hudtit gift pil for han følte sig Svimmel






kröton tænke lidt på det hans far altid sagde til ham mens han tænke ** du skal Altid holde dig i ro vis du bliver bidt eller forgifte det kan rede dit liv ** kröton rynkede lidt næse han savnet dem der hjemme men så længe der ikke var nogle mage/kone han kunne tage med hjem lige med det samme så kunne han heller ikke komme hjem, det var en af deres skikke at holde sig i form og ha noget at vende tilbage til selv om det måske kunne tag 20 år eller mere han sukket og hoste lidt mens han kikket hen mod Nia igen hvem var hun hvorfor måtte han ikke sige hindens ellers måtte han finde et kæle navn til hinden under vejs det var en forviren verden han hadet men hvad kan gøre det det

" Hellere være på den sikre side. " Lød hendes kommentar tilbage, med en kort blinken til ham selvom hun tvivlede på at han kunne se det sådan som han så ud til at være i smerter.

" Betale for dig? " Hun hævede forvirret et øjenbryn, overvejende om han mon var begyndt at hallucinere i varmen. Forsigtigt fik hun hoppen til at ligge sig ned så hun selv kunne komme af, besværet løftende Kröton med sig ned til fontænen.
Hoppen rejste sig umiddelbart efter op igen, mens sigøjnerkvinden fik pakket Kröton ud af tæppet. " Sådan.. Det må du undskylde, jeg er ikke alt for vellidt i denne by. Eller.. Der er folk der muligvis skulle ville have fat i mig heromkring, derfor jeg helt ikke vil sige mit navn højt hvor alle kan høre det. "
Forklarede hun, mens hun roligt tog det sårede ben op i hænderne og begyndte at undersøge såret nærmere.

" Hvordan har du det? Hvordan føles såret? Stikker det? Brænder det eller føles det som om smerten spreder sig? "
Det måtte ses af mange spørgsmål at stille ham, men hun ville gerne høre hans egne ord på hvordan han havde det, hvor langt hendes evner skulle trækkes på for at få mulig gift presset ud af kroppen igen, for ikke at nævne at stoppe blødningen og fremskynde helings-processen i et dyr hun aldrig før havde helbredt.
Hendes evner havde indtil videre kun været brugt på mennesker og menneskelignende racer, aldrig en hel ulv, der var jo en kæmpe forskel i anatomien.

" Der er vand her, så hvis du føler dig tørstig eller ør, så sig endelig til, jeg vil helst ikke have at du besvimer. "

Kröton vente stille sit blik da nia spurte om hvordan han hadet det, han prøvet stille at føle efter, det hele ryste lidt og gjorder ondt nogle steder. ” Det gør ondt og har det som om jeg Kogger inden i mig selv....” kom det med lidt smerte stemme fra Kröton som kikket lidt op mod Nia han smilte svagt til hinden . Han syntes nu hun var pæn Kröton kikket rolige og kikket hen rundt om sig hvad skulle han stille op med sig selv lige nu, ” jeg kan ikke dø nu ” sagde kröton stille og hoste stille og rejste sig stille fra sækken men det var han for svag til men han ville prøve, men neej det gik ikke regitit han faldt sammen igen. Hen mod nia da han prøvet at ,nå vandet Kröton hadet ikke følt sig så svag i år vis ikke efter han var, blive Angrebet af en bjørn som han ikke vidste. Men igen hvad skulle han gøre ørne faldt stille og rolige sammen ,mens øjne lukket sig stille i det begyndte at mørke hans syn. ” Jeeg er såå træt lige nu ” kom det stille fra ham lidt sårbar i stemmen, kröton hadet det og han prøvet at kæmpe i mod de smerter som han hadet hvordan kunne det ende så galt hvad hadet jægeren brugt i mod ham det var en gift pil så meget vidste selv kröton han prøvet atter at kæmpe for at drikke noget vand som var nær Nia Kröton prøvet at holde sig vågen og kikket op mod hinden igen ” har du nogle familie ?” kom det stille fra Kröton og kikket lidt ned træt han var sulten men kunne ikke få noget ned og han følte at han skulle kaste op nogle gang blikket kikket rundt igen og så kom det enlige fra ham " du er en smuk og sød kvinde Nia " visket han stille og træt mens det Kröton Besvimet for and hindene

Koger inde i sig selv.
Hun vedhæftede sig mentalt hans beskrivelse.
Selvfølgelig kunne det sagtens være ørkensolens nådeløse varme der gjorde sit for pelsen, men det kunne bestemt også være noget andet.
Et skarpt blik blev rettet imod ham som han forsøgte at gå hen til hende. " Du bliver liggende! Hvis der er gift i dit system vil det sprede hurtigere rundt jo mere du bevæger dig. "
Lød det forklarende. " Bare hold dig vågen og forsøg at få væske i dig, bliv i skyggen. " Det var ikke alt for meget tålmodighed hun havde, ikke den sædvanlige ro der ellers lå over hende. Måske det var tanken om Ikars folk der luskede i skyggerne, eller det var tanken om at hun i nuværende stund var i gang med at behandle noget hun aldrig i sit liv havde behandlet før: et dyr.
For nu ignorerede hun blot hans kommentarer om både familie og rosen for hendes udseende. Det var næsten som at lytte til fuldemands snak.
En let rysten på hovedet blev det til fra hendes side, så smykkerne bimlede sagte imod hinanden inden hun fik skyllet hænderne og fundet sine remedier frem.
Derved lagde hun en hånd på hans sårede ben og begyndte at fokusere på at trække giften ud af ham. For gift det var der, det kunne hun nærmest fornemme med det samme. Så det var med at få styrket hans immunforsvar og derefter kæmpe for at få presset giften ud i en lille skål der blev lagt under poten.

" Det kan godt virke ubehageligt, men jeg bliver nødt til at bede dig om at ligge stille, et dyrs årer og bygning generelt er en del anderledes end det jeg er vandt til at behandle. " Lød det forklarende mens hun fokuserede.