Det var en kold dag, og selvom det havde været vinter i noget tid, var Rinne ikke forberedt på hvor koldt det faktisk kunne være. Trods kulden havde hun sat sig på en stor sten tæt på vejen, hvor hun stirrede morderisk frem for sig, med en ødelagt støvle i den ene hånd, og en taske hængende slapt fra den anden.
Hun havde været på vej gennem skoven mod hovedstaden, konstant på vagt efter elvere, eller bare nogen der ville gøre hende fortræd. Hun havde måtte sove på jorden, noget hun bestemt ikke brød sig om, og det eneste mad hun havde tilbage var tørret kaninkød, der var så hårdt at det næsten ødelagde hendes tænder da hun prøvede at tygge sig igennem det. På grund af alt dette var hun mildest talt ikke i et godt humør. Hun havde endda kunne købe en hest i den sidste landsby hun var i, men valgte at spare pengene, noget hun inderligt fortrød nu.
Rinne havde haft for travlt med at have ondt af sig selv, og så ikke en knortet trærod, der trængte op gennem jordstien. Hun ramte den med sin ene fod, og var lige ved at vælte om på jordstien. Hun bandede sagte, og skulle til at tage sin støvle af for at inspicere skaden, da hun så at sålen på hendes gamle støvle var revet halvt af. Hun havde haft dem i lang tid, og det var et under at de havde holdt så længe. Men der var langt til den nærmest ikke-elverby, og Rinne nød ikke tanken om at gå på bare fødder.
Hun prøvede at gå med den ødelagte støvle, men til sidst faldt sålen helt af, og hun trådte konstant på skarpe sten og prikkende grene. Til sidst satte hun sig på en sten, og overvejede om det var muligt at komme videre uden at såre sin fod, om hun så måtte lave en sko af blade.

Mellem mange af de træer der var i området havde en person aligevel fundet et godt sted i ly af natten og hvde fortsat blevet der i løbet af dagen for bare at slappe af, det var nærmest som en lænestol for hende og det var herligt at ku slappe lidt af, men da foxy troede hun ku få en stille dag fangede noget hendes opmærksomhed og hun kravlede op på hug og betragtede en person som kom gående.

da hun skulle til at hoppe ned for at stoppe den anden stoppede hun sig selv, ide hun fortsat betragtede den anden og så alt der skete, også da personen næsten faldt og det så ud til at hendes ene støvle var gået i stykker også, det fik hende til at fnise kort som hun nu hoppede lydløst ned fra træet, dog ikke nær så lydløst som en elver kunne gøre og hendes iterresse for personen ved stenen var steget, især fordi hun også havde fået færten for det kød den anden havde.

stille og roligt bevægede hun sig tættere på og prøvede ikke at blive set at den anden, indtil hun var tæt nok på, her betragtede hun personen bag en efterhånden vissen busk, på hug og med ørene tilbage.

Achillius var blot ude og mærke til kolde luft i hans ansigt, da han tilfældigt fik øje på en person der sad på en sten og som den nysgerrig, og hjælpende person han var kunne det jo være denne person havde brug for hjælp, så han besluttede sig for at kigge nærmere på hvad det mund kunne være, hans vinger daskede meget lette dask sådan hanstille og rolig kun svæve ned til personen på stenen, og selvom han kom oppe fra havde han ikke set foxy som var i busken.

Achillius landede få meter fra Rinne og et lille pust af vind blev spredt ud til alle sider i det han landede, hans vinger satte sig på plads sådan de ikke stod ud i siden.
Han gik hen imod Rinne med et smil på læben, han stoppede op 1 meter fra hende og kiggede på hende " har de brug for hjælp frøken " sagde han meget venligt til hende, for han var på ingen måde ud på at gør hende ondt, heller ikke engang hvis hun vil ham ondt for han var ikke en person der kunne finde på at lig hænder på en pige uden set hvad.
han kiggede kort over på busken hvor Foxy gemte sig ikke fordi han havde set hende men bare en refleks, han vente blikket på Rinne igen afventende

Rinne løftede hovedet da hun følte, at der var en eller anden der så på hende. Hun overvejede kort at tage sin bue frem, men med en hovedrysten valgt at det bare var paranoia af at være så tæt på elvere. Hun hørte intet ud over de lyde en skov nu laver, og der var ingen at se.
Med endnu en ed smed hun resterne af den lasede sko væk, og inspicerede sin såret fod nærmere. Det så ikke så slemt ud igen, men Rinne absolut hadede at gå i bare tæer. Det mindede hende for meget om dage i hovedstaden uden penge og uden mad.
Hun var i gang med at grave en split ud af sin fod, med en beskidt fingernegl, da hun mærkede et vindpust der fik de blonde lokker til at danse om hendes ører. Hun så op og var lige ved at falde ned fra stenen da hun så en mand med vinger komme mod hende. Hun havde stadig sin ene fod på skødet, da han stoppede foran hende. Nok havde hun set væsener med vinger, men det var alfer, der altså ikke var ligeså stor som ham.
Hun så på ham med mistroiske øjne. 'Uh ... ikke medmindre du kan fikse den.' Hun nikkede mod støvleresterne der lå et stykke væk. Eller flyve mig hen til den nærmeste landsby. Hvad er du overhovedet? Du er cirka halvanden meter for høj til at være en alf.'

Støvlen blev næsten smidt over til hvor foxy sad, den havde ihvert falde landet lige uden foran busken og hun kiggede kort over på personen som havde smidt dem, derefter prøvede hun langsomt at række ud efter den, men stoppede sig selv da en skikkelse kom ned fra himlen, en engel? eller hvad de nu blev kaldt og en velkendt duft hun viste havde haft lugtet før, denne mand var en hun havde mødt før, men hun kunne ikke helt huske hvordan deres sidste møde havde endt ud i, ej hellere hans uddsende.

uanset hvad, støvlen var interresant på flere måder så hun tog chancen mens de to andre snakkede og rækte ud af busken for at hive støvlen ind til sig.

stille og roligt betragtede hun den og fik alle dens dufte, det var som om hun fik en helt historie at vide fra kun duften om hvor denne person har været henne inden for de sidste par dage og hun løftede hendes øre ide hun lukkede hendes øjne og et lille smil kom over hendes læber, men det forsvandt hurtigt da hendes opmærksomhed blev rettet mod de andre igen, hendes lille bevægelse med hendes hånd var måske nok til at afsløre hendes gemmested.

Achillius smilede lidt i det hun spurgte ham om at flyve hende til nærmeste landsby, han gik hen til hende og satte sig på foran hende han tog kort hendes fod forsigtig til for at se på den, " dine føder skal nok klare sig, og jeg kunne nok godt flyve dig der hen " sagde han og slap hendes fod og rejste sig op igen og gik 2 skridt tilbage, " men at lave din sko bliver et problem, da den ikke er der hvor du kastede den, for jeg kan ikke se den nogen steder ". sagde han med et smil på læben
han igen over på busken hvor Foxy sad han kunne se at busken havde rørt på sig, " kom du alene" sagde han kort inden han rekte hånden frem imod busken, og der gik ikke længe inden han hev busken op fra jorden af og op i luften, hvor en Foxy så kom til syne.

Achillius stillede busken nej igen " men det ser ud til hun passer på din sko " sagde han og kneb øjne sammen, denne person dyr ræv eller hvad den var lignede en han havde set før igennem hans lange liv.
Han kiggede over på Rinne igen med et smil " du har ret jeg er ikke en alf jeg er blot mig Achillius søn af Peleus og de er?" .
selvom han stod og snakkede med Rinne kiggede han frem og tilbage på Foxy hun virkede så bekendt, han viftede stenen roligt hen til Foxy som Rinne sad på sådan han kunne se dem begge to så" perfekt "

Rinne lagde armene over kors da han kom nærmere, og var lige ved at hive sin fod til sig da han tog fat i den. Hun havde erfaret at det ikke er den bedste idé at lade mænd hun lige havde mødt se på hendes fødder. Det blev hurtigt meget mærkeligt. Heldigvis slap han den hurtigt, og hun fnøs da han sagde at han faktisk kunne flyve hende til en landsby. Der var ingen chance for at hun ville lade ham flyve hende nogen steder hen; hun var ikke en stor fan af noget med vinger, det mindede hende for meget om drager.
Hun kikkede hen hvor hendes støvle var landet, og blinkede forvirret da den ikke var der. 'Hva' fa-' hun stoppede da manden hev en hel busk op fra jorden, og en kvinde kom til syne. Hun havde lange ører som stak ud fra blond hår. Rinne havde mødt halvdyr før, men hun synes stadig at de var utrolig fascinerende.
Rinne fnøs lidt ved hans meget formelle introduktion. Lignede hun virkelig en der havde brug for lange, indviklede præsentationer?
'Jeg er Rinne ... uh datter af Valysa.' Rinne rakte ned til pilekoggeret der stod lænet op ad stenen, og greb in pil som hun snurrede rundt i den ene hånd. Hun tabte den næsten da stenen hun sad på bevægede sig, og begyndte at flytte sig over mod Achillius og ræve-kvinden. Da den endelig rørte jorden var hun lige ved at falde af igen. 'Var det dig der gjorde det?' spurgte hun en anelse skingert, og tumlede et par skridt væk fra stenen. Magi kunne hun tolerere, hun ville bare gerne lige advares først.

(just so you know hun er en ulve dæmon, ved godt navnet lyder som noget andet, den det var en fejl fra hende forældres side af XD )

Foxy smed med det samme støvlen væk og næsten hoppede 1 skridt væk, da stenen kom tættere på og det hele gik så hurtigt.
hendes øre fløj tilbage og hun viste tænder som hun begyndte at knurre lidt.
men hun stoppede igen, da det virkede til de ikke helt var så fjændlige og hun tiltede hendes hovede lidt til siden ide hun gik lidt tættere på den bevingede mand, mere nede på alle fire stadig og prøvede på at røre hans vinger.

der var ikke meget snak fra hende, men hun var dog høflig nok til at sige hvem hun var.

"Jeg hedder Foxy..." sagde hun mens hendes blik var på Rinne, men så vendte det tilbage til den bevingede mand.
"kender vi hinanden? din lugt virker bekendt?" hun var meget betragtet af Achilliuses vinger.

Achillius smilede blot og sagde ikke rigtig noget for der var en der var i gang med at rører hans vinger, han så på Rinne og prøvede lidt at svare hende " ja de.........." noget han blot at sige inden han kiggede på Foxy som var fascineret af hans vinger, han daskede lidt med vingerne og kiggede igen på Rinne " ja det var mig og beklager, men vil gerne have styr på tingene ". sagde han bestemt, han gik et enkelt skridt tilbage sådan Foxy ikke kunne rører hans vinger hvor efter han kiggede på hende " du virker også bekendt på en måde men ikke på din duft, og hvis du gerne vil rører mine vinger så spørger bare " smillede han.

Achillius vente blikket over på Rinne igen " Rinne hvad blev det så til med din sko skal jeg flyve dig eller?" sagde han meget venligt, og så skiftende imellem de to hunkøn, " Foxy Foxy" mumlede han til sig selv, navnet sagde ham ikke rigtig noget endnu men han på fornemmelsen at han ikke vil glemme hendes navn eller for den sags skyld Rinne's navn.

Langsomt satte Rinne sig ned på stenen igen. Hun lod sin bare fod ligge på sit skød, og gned den for at varme den. Det var virkelig en kold dag, og Rinnes fødder havde altid været sårbare overfor kulde. Hun kikkede på halvdyret ved navn Foxy. Det lignede ikke hun var vildt vant til fremmede, men åbenbart havde hun og Achillius mødt hinanden.
Rinne så overrasket på Achillius da han faktisk mente at han ville flyve hende. 'Uh, nej tak. Højder er ikke lige mig.' Bare tanken om at komme så højt op i luften fik Rinne til at blegne under tatoveringen.
'Må jeg spørge om hvorfor min støvle er så interessant? Jeg kan ikke forstille mig at den lugter særlig godt.' Hun sendte Foxy et smil, for at vise at hun ikke var vred over at hun havde taget støvlen.

Foxy kiggede tilbage på Rinne igen og ryggede sig lidt fra Achillius idet hun gav den anden hendes støvle tilbage.
"jeg så den var gået i stykker og troede ikke du ville have den mere.... og detsuden kan jeg lugte hvor du har været henne, kunne måske være nyttigt"
hendes tale var ganske normal, hun har været van til at snakke med mennesker meget, men hendes menneskelige side var faldet lidt, efter at have opholdt sig i skovene så meget.

hendes øre bevægede sig lidt da hun fik færten af det kød Rinne havde haft før og begynder at snuse lidt i luften.

"jeg fik færten af noget spiseligt og blev nyskærig, simpelt." hun sendte et kort smil tilbage og tiltede hendes hovede lidt til side.

" du var vel stadig det stykke kød på dig ikke?"
hun lød meget nyskærig og virkede meget interreseret i at ville have fat i det, hun havde ikke rigtig spist kød i nogle dage og var begyndt at være rimmelig sulten.
"jeg vil med glæde bytte det til en tjeneste"

hendes opmærksomhed på den andens vinger var forsvundet igen, hun havde bare et eller andet med vinger, nok fra hendes mange jagte efter fugle i hendes fritid.

Achillius stod blot lidt forvirret og kiggede rundt på dem begge, han vidste ikke rigtig hvad han lige skulle gi sig til eller noget, han fik løftede en sten hen til sig selv som lå lagt væk der fra, hvor efter han satte sig på den og kiggede på de to hun køn som var til stede, det hele her var lidt ligesom den gang han lige var kommet til landet, hvor han var et hit iblandt damerne.
men lige nu behøvede han ikke rigtig tænke over det på nogen måde.

" men hvis i har brug for noget må i jo sige til jeg er her for at hjælpe hver en kvinde der har behov for det, og i skal ikke være bange for at spørger "

Igen begyndte Rinne at snurre pilen rundt mellem sine fingre. Hun så på Foxy. 'Ja, sagtens. Jeg er alligevel ikke sulten.' Hun hev resterne af kødet frem, der var ikke forfærdeligt meget tilbage, og kastede det til Foxy. Måske var det nemmere at spise, hvis man var udstyret med skarpe rovdyrstænder. Hvis hun selvfølgelig var det. Rinne havde forstået det sådan, at det var forskelligt, hvor meget dyr versus menneske der var.
''Hvad med en mand? Ham ville du bare efterlade til at dø i skoven?' Det var måske lidt (read: meget) flabet sagt, men Rinne kunne ikke dy sig. Hun sendte Achillius et smil der var en halvt smørret, halvt provokerende.

Foxy tog det tørre kød og havde ingen problemer med at bide det over, som sagt havde hun skarpe tænder, dog ikke så tydeligt men de var lidt skarpere en normale menneske tænder og damn det smagte godt.
Det havde været længe siden sidst hun havde fået noget lignene, så det gjorde intet at kødet var tørt/hårdt eller sejt, hun havde ingen problemer med at komme igennem det.

Derefter vendte hun hovedet mod Achillius og tiltede det lidt til siden, hendes øjne virkede stadig mistænksome eller bare tænkende, da hun stadig kunne genkende hans lugt.
Så hørte hun hvad Rinne sagde og gennemtænkte meningen idet hun ikke kunne lade hver med at fnise kort.

hun sagde ikke noget lige med det samme, da hun følte det ikke vedkom hende, så hun lyttede bare, ide hun lændte op af stenen og kiggede fra den ene til den anden.

denne samtale blev pludselig meget interresant.