Udsigten fra værelset var næsten som Isadora huskede den. En velholdt have omkranset af høje mure, der skjulte den omgivende by fra beskuerens blik. Stierne var anlagt i symetriske mønstre, hækkene klippet i perfekte former og ikke en blomst groede hvor den ikke var planlagt den skulle gro. Selv græsset var holdt så tæt og velklippet det var muligt. I midten af haven, hvor alle stierne mødtes, befandt der sig et springvand formet af blomsterranker med vand løbende ud mellem sig. Intet havde forandret sig der, men alligevel var det så anderledes end sidst hun havde set det. Der havde det hele henlagt i mørke. Hendes mor havde lige været død og lyset afsat fra tronen. Nu henlå det i solens synkende stråler, som Isadora betragtede den fordybet i tanker.

Hun havde pakket sine ting om morgenen og forladt "Det Halve Svin" for stedse. Enten ville hendes familie tage imod hende eller også ville hun rejse videre fra deres dørtrin som det udskud de da ville have set hende som. Ingen rar vished at forlade kroen med, men efter mødet med Will vidste hun at hun måtte gøre forsøget. Så måtte det briste eller bære.
Som hun var stoppet ud for mormoderens hus havde hendes hjerte banket hurtigere. Hun havde knuget hårdere om hestens tøjler og for en gang skyld ikke helt vidst hvad hun skulle gøre eller forvente. Så havde hun bundet hesten fast til et gelænder, mærkende misbilligende øjne falde på hende fra alle der så det og ignoreret dem, som hun klædt til rejse i bukser, støvler og jakke trak vejret dybt og gik op til døren og trak i stregen ved siden af den.
Ikke en lyd hørtes og Isadora havde nået at vende sig tvivlende mod gaden, før et klik fik hende til at se tilbage, som døren var gledet op. I den stod hushovmesteren, hun huskede svagt, men som ikke havde set ud til at genkende hende. Ikke fordi han ligefrem havde set ud til at se på hende i det hele taget, men mere henover hende - til han havde fået øje på hesten og derefter havde set misbilligende og dømmende ned på hende. "De ønsker, miss?" Hans tonefald havde ladet meget lidt tilbage til fantasien om at han ikke mente hun burde ønske noget fra nogen i huset han tilhørte. En tone der havde fået hende til at stive sig af og se ham direkte og køligt i øjnene. "At tale med husets frue - Lady Georgianna Highwell, Hvis De vil være så venlig. De kan sige hendes barnebarn, Isadora Blackwood, er her." Hendes ord havde ingen effekt haft på stenudtrykket i hans ansigt, men øjnene var blevet skarpere, før han havde nikket let. "Jeg vil bringer Deres besked videre til fruen." Med det havde han været væk og døren lukket igen.

Isadora havde halvt om halvt ventet det var det og at døren ikke ville blive åbnet igen, men det blev den som hun havde lænet sig lidt for nonchelant op af gelænderet. Hun rettede sig op, men ikke hurtigt nok til at undgå et blik fra hushovmesteren, før han stramtandet viste hende ind. At han ikke var tilfreds med situationen var tydeligt at se på hans holdning som hun fulgte ham gennem hallen og til hendes mormoders kontor, der lå ikke langt fra den oppe på første salen.
Der stoppede de, hushovmesteren bankede på og åbnede så døren som en for Isadora alt for streng og mindevækkende stemme bød dem at komme ind. Hun stoppede midt på gulvet og betragtede den ældre kvinde siddende bag skrivebordet. Denne havde ikke set op fra papirerne på bordet, da Isadora var kommet ind og gav sig god tid til at læse dem færdige nu før hun gjorde det. Måske en god ting, for som Matriarkens blik faldt på den yngre kvinde huskede Isadora kun alt for godt hvorfor hun havde havde frygtet dette møde. "Goddag, Lady Highwell." Kom det skødeløst fra hende, som hun bukkede let.
Et glimt steg op i kvindens grå øjne, der ikke lovede godt for den hun så på, før blikket gled bagud til hushovmesteren. "James, sørg for at nogen tager sig af den unge frøkens hest og at et værelse bliver gjort klar til hende." Han bukkede let, trak sig ud og lukkede døren efter sig. Isadora havde ikke rørt sig ud af stedet, men mærkede hvordan hun rettede sig op og foldede hænderne på ryggen, som hendes mormoders blik fandt hende igen. "Og du, unge dame, har en helt del forklaringer at komme med og for dit eget bedste håber jeg de vil være gode!"

At sige det havde været en lang formiddag ville have været at underdrive, som det ville have været en underdrivelse at påstår Lady Highwell var utilfreds med sit barnebarns opførsel. Som Isadora havde forsøgt at forklare var hun blevet afbrudt efter kort tid og havde derefter modtaget en overhæling af de værre. Så det havde været en lettelse at blive fulgt til dørs og beordret i bad og i passende påklædning, selvom det var med udsigten til endnu en smøre efter frokosten. Og det havde hun fået!
Først her henunder aften var der faldet nogenlunde ro over husstanden igen og hun havde fået lov til at være alene. Mest af alt fordi hun var blevet placeret i et af de øverste værelser og det sammen med en tjenestepige hun havde opgivet at få til at gå. Intet havde kunne få pigen ud, før Isadora var i natkjole og havde håret sat for natten, og selv da havde pigen virket tøvende. Isadora sukkede stille som hun så ud over haven. Havde hun virkelig opgivet sin frihed så let?