Val holdte sig til skyggerne, med sin kappe sluttet til omkring hende, idet hun bevægede sig rundt i den forfaldne, nærmest glemte del af byen. Her kom ikke mange mennesker længere, da disse boliger havde rådne fundamenter og havde risiko for at styrte sammen når som helst. De personer der alligevel fandt her ned var et lige så glemt folk som bydelen - primært misbrugere, der skulle bruge et tørt afsides sted at fixe.

Hun valgte altid at runde et par ekstra hjørner og forhindringer, på hendes vej hjem. Gå i cirkler og bruge knuste ruder til at tjekke om nogen fulgte efter hende. Da hun følte sig sikker på at der ikke var noget følge, fandt hun frem til en åbning på et gammelt hus, hvor taget var styrtet sammen og fuglene havde bygget rede, i tagets sprækninger.

Et enkelt bræt var slået på tværs, hen over åbningen i siden, som Val satte foden op på, så hun sad på hug på det stabile bræt, inden hun med et lille hop, forsvandt ind i mørket bag den. Hun vidste nemlig, at der lige på den modsatte side af det på-monteret bræt, der dækkede hullet i væggen, lå et løst bræt, der ville udløse en sammenstyrtning af indgangen, skulle man træde ned på det. Sådan havde hun nemlig selv arrangeret det.

Hun passerede et par sammenstyrtet bjælker og sprang op og greb fat i det nederste trin af en sammenstyrtet trappen, hvor bunden var forsvundet. Hun trak sig op og kunne fortsætte op til første sal. Hun kom op til en lang mellem gang, i det der engang måtte ha været et fornemt hus. Der var lysestager på væggene og en tyk løber, prydede hele gangen. Til hendes højre side, var det sammen styrtede tag. Hun kunne mærke, hvordan kulden trak ind igennem de mange åbninger og kunne høre fuglene skræppe, idet de registrerede hendes tilstedeværelse.

Til den modsatte side, fortsatte den lange gang, med en masse til stødene værelse. Hun åbnede den anden dør på højre hånd og trådte ind i et stort, prægende soveværelse. Først for stod der en stor himmelseng i massiv eg, med sengegærret imod vægen. Ved dens side i hjørnet stod et stort klædeskab. Længere inde i værelset, henne ved vinduet, som var dækket af store tunge, støvede gardiner, stod der et lille bord, stol og chaiselong. På bordet var der en lysestage og ved dens side tændstikker.

Val lukkede døren bag sig og gik målrettet hen og tænde for lysene i stagen. Overfor bordet, på væggen ved siden af sengen, var der en indbygget pejs og på modsatte væg, var der en dør der førte ud til badeværelset.
Her var blevet gjort nydeligt rent, det var kun gardinerne der hang et tykt lag støv i. Hun smed sin kappe hen over stoleryggen og stilede en lille sæk fra sig, hun havde haft på ryggen, under kappen. Så gik hun hen og fik liv i pejsen, varmen søgte ud og opslugte rummet og Val hev sylen ud der holdte hendes hår oppe og lod de gyldne lokker falde løst om hendes ansigt. Sylen blev lagt på bordet og hun satte nu retning imod en komode, hvor hun fra skuffernes gemmer fandt et fad, en gryde, noget bestik og et spyd frem, hvilket hun bragte med sig hen til bordet.

Val tog plads og åbnede den lille sæk hun havde smidt fra sig. Her fandt hun en fed fisk, der var pakket ind i papir, som blev trukket på spydet. Der ud over, tømte hun nogle frugter og rodfrugter ud af sækken. Rodfrugterne blev smidt ned i gryden, som hun gik ud på badeværelset med.
Der var mange huse, der ikke havde rendede vand indbygget, men her tændte hun blot for hanen og ud fossede et funklende springvand over rodfrugterne og fyldte gryden.

Hun greb spydet med fisken, på sin vej tilbage igennem rummet og gik hen til pejsen. Gryden stillede hun ind på et stel, der var anbragt til den og det samme med spydet. Flammerne slikkede sig om begge ting og Val gik tilbage ud for at vaske sig ren, efter dagens begivenheder.

Da hun kom tilbage ind på værelse, tog hun hendes to knivene ud af bæltet og lagde dem på bordet. Læder vesten der holdte hendes bluse tæt, snørrede hun op og trak af. Den fik en hurtig inspektion, men var stadig i fin stand, så den blev foldet sammen og lagt på stolen. Med en let håndevending blev bæltet spændt op og trukket ud af hendes læder bukser. Det blev rullet sammen og lagt oven på vesten. Val undslap et lille gab, inden den løse tykke bomulds trøje blev trukket over hoved og fandt samme plads som resten. På hendes nu næsten nøgne overkrop, kunne der anes små ar og enkelte blå mærker omkring på hendes krop. I spændet på bh'en, imellem hendes bryster, var det nu tydeligt at se klingen, fra en tynd syl, som nu blev fisket op, fra kavalergangen og ligeså lagt hen på bordet.

Val satte sig ned på chaiselongen for at trække sine støvler af, der ligeså blev omhyggeligt placeret side om side, ved siden af stolen. Som det næste blev holderen omkring hendes læg snørret op og anbragt på bordet, sammen med resten af hendes våben. Hun rejste sig atter, åbnede sine læderbukser, der fortsat klamrede sig til hendes hofter og ben og luntede hen til komoden, hvor hun fandt en grydeske. Val tog skeen med hen og rørte i gryden, med rodfrugterne. Duften fra maden, var begyndt at fylde værelset og dette var det eneste sted, Valeria kendte hvor hun oprigtigt kunne slappe af. Hun vidste at hun ville blive advaret, skulle der komme nogen igennem hendes indgang. Og fuglene ville kvidre hvis der kom gæster på første sal. Vinduerne på første sal, der vendte væk fra den sammen styrtede tag, som det på hendes værelse, var det eneste svage punkt, men man skulle også være tosset, hvis man forsøgte at vove sig rundt på taget, der førte til dem.

Med skeen øsede hun en smule vand op, hun kunne smage på og det varmede hele vejen ned i hendes mave. Det var intet festmåltid, men det var noget af det bedste hun kunne mønstre. Hun hentede fadet og brugte det som en terlerken, hvor hun øsede lidt af maden hen på. Resterne i gryden og fisken, blev sat på en stentablet hun havde ved siden af pejsen, så den ikke skulle brænde på.

Hun satte sig hen på chaiselongen og spiste sin mad ved bordet, da hun var færdig, skubbede hun også bukserne ned om anklerne og lagde dem sammen, oven på resten af bunken. Hun hentede et tæppe hun svøbte sig ind i og fandt en slibe sten i skuffen, som hun medbragte hen til bordet igen og gennemgik alle hendes knive og syler, så hun var sikker på at de var i top form, skulle hun få brug for dem. Hele aftenen gik med at pleje hendes våben i stilheden af vinden der susede og ruskede i vinduet bag gardinet og den stille fugle kvidren ude fra taget, der langsom aftog i takt med at solen gik ned.

Da stearinlysene gik ud, gabte Val søvnigt igen i mørket. Hun vidste hvor alt var, så hun havde ingen problemer med at finde rundt i mørket. Hun fandt nogle nye lys fra skuffen, der fik lov til at erstatte de gamle, inden hun indsvøbt i tæppet lagde sig hen på sin seng. Hun trak yderligere dynen over sig og faldt hen i en fredfyldt søvn.