Han var på jagt efter krondyr han løbe på alle fire som et dyr han jaget den i en kilometer han ville ikke stoppe og prøve at finde et andet bytte hans flok havde brug for kødet der havde været en del sne fald de sidste par uger så det gjorde det svært for dem at jage så de havde været nødt til at dræbe nogle får fra nogle huler for to benet aber og der var kommet nogle af dem prøvede at fange dem i deres fælder men de havde ødelagt dem så de to benet aber ville blive selv fanget af dem

Tusmørkedalen havde i længere tid været plaget af de voldsomme væsner, der levede i bjergene omkring dem, men i den seneste tid var problemerne vokset. Dyrene var kommet nærmere de beboede områder og flere angreb havde fundet sted. Beboerne kunne ikke selv klare problemet, så de havde skrabbet penge sammen til at hyre en, hvis omdømme lød lovende nok.

Trace var kommet til byen om morgenen. Han havde ikke snakket med nogen, blot indlogeret sig selv på kroen, hvorfra han havde fået et solidt måltid ligesom enhver anden vandrende. Det var ikke hans første besøg og han kendte rutinen.
Han sad i krostuen og samlede information, hørte rygter og sladder. Diskret og uden at vække opsigt lod han folk fylde ham med alt den viden han skulle bruge. Da solen begyndte at gå på hæld gjorde han sig klar.
Sværdene blev hæftet til hans krop et af gangen. Først de inderste og de skjulte, herefter de der sad på ryggen og ved hofterne. Til sidst spændte han sine knivbælter om livet og talte. 9 sværd af varriende længde og 18 knive.
Han kastede et blik i spejlet og sendte sit spejlbilled et veltilfreds smil.

Det sidste han gjorde inden han forlod stedet var at trække en kutte over hovedet. Uden en lyd og uden at efterlade sig et spor forlod han kroen og satte imod bjergene.

Det var tidlig morgen da han nåede frem. Solen var knap begyndt at lyse bag de skarpe tinder, men dyrene var allerede på spil. I sneen så han spor efter flere arter, men han fulgte kun en. Ulvene. Han var på deres territorium og han vidste det.