Vejret udenfor var blevet værre og værre, stormen var begyndt at tage til, og kraftig blæst ville kunne slå et uopmærksomt offer omkuld, alt dette i takt med at mørket langsomt krøb ind over aftenen. Alt dette gjorde det til en særdeles dårlig aften til at være udenfor i.

Og det var netop sådan en dag Alexander var endt ude i en skov langt væk fra sin by og sit hjem, kilder havde fortalt at der fandtes lysets tilhængere i denne skov, og det var tilfældigvis således at Alexander ikke havde noget at give sig til, og var der nogen bedre måde at gøre noget ved kedsomheden end at jage tilhængere af lyset? Ihvertfald ikke en som Alexander kunne finde på.

Stormen blev dog ved med at tage til og Alexanders irritation steg, hvis det blev ved sådan ville der ikke gå længe inden selv Alexander havde risiko for at blive blæst væk, han begyndte derpå at lede efter en hule eller bare det mindste der kunne give ham en chance for at få en smule læ, og det var ved et rent tilfælde at Alexander faldt over indgangen til en hule, den var skjult således at den ville nærmest umulig at finde hvis man ledte efter den, men nogen gange kunne man jo være heldig og falde over den slags når man virkelig havde brug for det, en tanke der trods alt fik Alexanders ansigt til at lyse en smule op i et smil. Alexander trådte indenfor i hulen og lagde straks mærke til belysningen, dette betød at nogen allerede ejede denne hule, og folk der boede i huler langt væk fra civilizationen brød sig sjældent om gæster, men Alexander orkede ikke tanken om at gå ud i stormen igen og søge videre, han lukkede derpå sine øjne i, i et sekund for derefter at åbne dem, hans øjne var gået fra en kold isblå farve til en nærmest oplysende blodrød farve, en ting der fik Alexanders ansigt til at gå fra et venligt udseende et, til et langt mere forfærdende.

Alexander hører et hørt skrig, et skrig som han selv tusinde gange har tvunget folk til at lave, det var et skrig der i høj grad fortalte at vedkommende var i stor stor smerte, Alexanders mindre smil var næsten gået væk, lige indtil han hørte denne lyd. Det lod åbenbart til at hvem end der var inde i hulen havde en hobby lig hans egen, og Alexanders smil nåede nu næsten til begge øre, han kunne forestille sig at langt de fleste mennesker ikke havde vovet at bevæge sig så meget som et skridt længere ind i hulen af bare frygt, men dette var ikke noget der rørte Alexander, den eneste tanke der gik igennem hans hoved var interessen over hvilket slags menneske der boede her, og hvorvidt han ville være nødsaget til at kæmpe med denne mand, en ting han bestemt ikke var interesseret i efter at have gået ude i så forfærdeligt et vejr, men faktum var at folk som Alexander selv og muligvis også denne mand ikke brød sig om at folk fandt ud af hvad de lavede.

Alexander brugte sit øje til at skanne området, han ville gerne være sikker på hvad han gik ind til. Til hans overraskelse lod det til at der var en god flok levende mennesker til stede blot 20 meter fremme, dog lod det til at de var fanget, en enkelt person bevægede sig dog, han ville dog ikke være i stand til at analysere vedkommende nærmere inden han rent faktisk kunne se ham med sit øje, derfor begyndte han at bevæge sig imod det store rum for enden af grotten.

Alexander bevæger sig nu ind i det store hulrum, hans øjne når nærmest ikke at skimte lokalet inden de er fastlåst på manden i kontor stolen en..... vampyr. Det forklarer trods alt en del tænker Alexander, ikke mange mennesker har denne form for kærlighed for blod tænker han med et lille smil på læben.
Alexander lader ikke sine øjne fjerne sig fra vampyren, selvom han måtte indrømme at han var meget nysgerrig angående hele lokalet og de mange apparater som der sikkert var at finde.
Alexander rømmede sig lidt.
"Goddag den herre, yderst interessant bolig de har her, tør man spørge hvem der har dekoreret det?"
Siger Alexander med en varm stemme som slet ikke passer ind i hele situationen.

Alexander blev nærmest helt overrasket, tænk at han helt havde glemt at introducere sig selv, en ting Alexander normalt aldrig ville glemme, nuvel sket var sket og han måtte indrømme at hans interesse i rummet lidt havde skadet hans opmærksomhed på sådanne ting, noget som ofte skete når Alexander var i kontakt med denne side af sig selv.
"Men selvfølgelig Hr. det beklager jeg, Navnet er Alexander Schwartz, lederen af inkvisationen, og jeg søgte dog blot efter et sted at slippe for stormen"
Alexanders opmærksomhed var ved at tage overhånd, han mærkede hvordan han virkelige havde lyst til at inspicere de jamrende fanger og finde ud af helst præcis hvad denne mand havde gjort ved dem. Men lige nu var det vigtigste at holde fokus på denne vampyr, han kunne trodsalt være en potentiel stor trussel, og Alexander gav sig derfor også til at analysere vampyren med sine magiske øjne.

Hector stiger af sin kontorstol og bevæger sig langsomt og graciøst imod herren fra Inkvisitionen."Mit navn er Hector og så længe De opfører dem pænt og følger mine regler er De skam velkommen til at undgå regnen", siger han i en lidt mere venlig. For at få et bedre indtryk af denne herre vælger Hector at være lidt mere gæstfri end han umiddelbart plejer at være."Og hvad laver de herude helt alene og på denne tid af dagen?", spørger Hector.

Alexander holder sine magiske øjne stærkt fokuseret på manden som han netop havde fundet ud af blev kaldt Hector idet han bevægede sig tættere på. Man kunne aldrig vide, det kunne sagtens være at denne herre forsøgte at få Alexander til at tro at alt var vel for derefter at springe på ham, men han var klar til hvad som helst, dog uden at gøre det alt for tydeligt i sin kropssprog.
"En fornøjelse at møde dem, tør man spørge hvad deres regler er?"
Sagde Alexander og lod nu for første gang øjnene falde væk fra Hector og kiggede hurtigt rundt i lokalet, de ofre der stadig var ved bevidsthed kiggede undrende på Alexander som blot havde bevæget sig ind i denne rædslens hule og åbenbart ikke lod sig påvirke af det, men de skulle bare vide hvad han selv havde gjort ved folk for at få dem til at fortælle alt det han gerne ville høre.
"Jagt"
Sagde Alexander i en rolig og venlig tone og rettede igen sit blik til Hector og smilte varmt.

"Glæder mig de spørger Hr. Schwartz. Ser de, jeg er jo glad for mit privatliv og som det allervigtigste, er at sværge at de på ingen måde fortæller om hvad de har set her. Dernæst så kræver jeg at man respekterer mig og mit hjem. Dette ville jeg selvfølgelig gøre hvis jeg var inden i en anden persons hjem. Sidst, men ikke mindst så tillader jeg ikke at man blander sig i mine affærer her. Jeg håber at jeg har forklaret mig godt nok". Imens Hector har talt til Alexander, så har han stille og roligt drejet på nogle bolte som stikker ind i ryggen på en af ofrene, så hun højlydt skriger inden hun begynder at ralle.

Alexander nikker anerkendende til Hector reglerne er jo egentlig meget forståelige tænker han for sig selv, hvis Hector ikke bare er en sadist og faktisk undersøger noget med disse.... eksperimenter så er det klart at Alexanders indblanding potentielt ville kunne ødelægge alt, så det var klart at medmindre der blev givet tilladelse ville han bestemt ikke røre testobjekterne.
"Særdeles forståelige regler, kunne aldrig falde mig ind ikke at vise dem respekt, det er trodsalt sjældent man kan få lov til at blive i en vampyrs hule"
Sagde han med et let drillende smil på læben, tonelejet var ligeledes drillende dog uden at være provokerende eller på nogen måde nedladende.
"Tør man spørge hvorfor de torturere disse mennesker? Simpel nydelse eller et eksperiment?"

Hector kigger på Alexander med et skævt smil imens han fortsætter med at finjustere."Jo ser De...", siger han og gør en kort talepause imens han sætter noget i munden på kvinden så hendes skrig ikke overdøver samtalen imellem ham og Alexander."Det er en smule af begge dele. Jeg har i mange mange år været interesseret i den menneskelige krop og siden det jeg prøver på at gøre åbenbart ikke er velset, så må man jo gøre det i skjul og i fred", fortsætter Hector og går videre til en person, der lader til at være død for nylig. Hector kigger bare med et dybt hånligt blik på den døde mand.

Alexander bliver en anelse trist over at han vælger at smide noget i munden på kvinden, han havde absolut intet imod hendes skrig, så længe de ikke overdøvede deres samtale, men nuvel dette var Hectors hule og det var ham der bestemte, og det var trodsalt en anelse mere praktisk.
"Tja sådan er folk nu engang, men der er jeg heldigvis heldig at jeg kan gøre mit arbejde i ro og mag midt inde i storbyen"
Sagde Alexander med en glæde og varme i stemmen, det var helt forkert, faktisk var hele denne situation dybt makaber. 2 mennesker stod og hyggesnakkede nærmest som om de kendte hinanden alt imens folk vred og græd i smerte, det var få mennesker der var i stand til at opholde sig i sådan et rum uden at kaste op, men Alexander havde aldrig haft problemer med den slags, også derfor han egnede sig så godt til sit arbejde.
"Hvis jeg må komme med et forslag. Jeg har en lidt speciel evne som er istand til at påføre helt umenneskelige mængder af smerte, hvis det er noget de ville være interesseret i at dokumentere om?"
Sagde Alexander med et lettere sadistisk glimt i sine blodrøde øjne.

Hectors smil blev lige pludselig meget bredt."Nu vil jeg fuldkommen ærlig Hr. Schwartz. Ikke alene har de tilsyneladende fint med at være her og de udviser en interesse i mit arbejde. Jeg tror ikke jeg før har stødt på sådan en personlighed - og jeg er overmådeligt overrasket og betaget", fortæller vampyren og vender sit blik imod den anden herre."De skal være velkommen til at udøve det på en hvilken som helst person her", siger han og er lige pludselig meget interesseret."Nu hvor de kender til mit arbejde, så håber jeg da De vil gengælde det og fortække mig hvad De selv laver", slutter han af.

Alexander kommer med et venligt og anerkendende buk til Hector som tak for komplimenten, han kunne faktisk også godt li tanken om ikke at gemme sig bag en maske som han ofte var nød til at gøre ude i samfundet.
"De er ikke klar over hvad inkvisitionen gør? Nuvel, jeg plejede at arbejde som lederens højre hånd, men efter hans forsvinden er det nu mig der styrer det. Nu er det mere administrerende, selvom jeg dog stadig finder tiden til at bearbejde specielle folk der ikke vil tale, igennem den tid jeg har arbejdet der har jeg gjort mange ting, banket, dræbt og diverse andre ting, men jeg var en af dem de kaldte på når en fange ikke kunne knækkes"
Sagde Alexander roligt, hvis man kun kunne se dem tale sammen og høre deres toneleje uden at kunne høre hvad de rent faktisk sagde ville denne situation sikkert virke hyggelig og nærmest menneskelig, hvis man lige så bort fra tortur ofrene overalt omkring dem.

"Nu sætter jeg jo ikke så ofte mine ben i de dødeliges steder, og da endnu sjældnere i de højere kredse som jeg antager De er en del af", siger Hector imens han går over til tredje person som er i en anordning hvor hans arme og ben langsomt bliver trukket fra kroppen og han kan kun komme med halvkvalte støn imens han med mellemrum besvimer kortvarigt. Vampyren vender derefter sin fulde opmærksomhed imod den anden herre."Måske kan vi hjælpe hinanden. Har enkelte gange godt kunnet bruge en ekstra hånd, par øjne og så videre", siger Hector og griner bredt. Derefter opdager han noget nyt med personer i skruetvingen og skynder sig at skrive ned.