Selvom bordellet er luksuriøst og har masser af pladser, er de prostitueredes værelse ikke det, der bliver prioriteret højest. De fleste piger deler et lille værelse, der indeholder to senge med et sengebord mellem disse, et skab og et fuldfigursspejl med en snirklet ramme, der er belagt med en guldimitation. Også her er væggene hvidmalede, og lidt lys titter ind fra et lille, smalt vindue, der er placeret over sengebordet. Man kan trække et hvidt bomuldsgardin for vinduet, hvis det ønskes, men da værelset er så lille, er det det oftest kun om natten. Skabet står for enden af den ene seng, spejlet er ligeledes placeret for enden af den anden seng.
På tvillingernes værelse står der på sengebordet en grånet tegning i en træramme, som er tegnet af deres lillebror. De barnlige, naive streger står i en skærende kontrast til hvad der foregår i dette hus. Tegningen er ikke pæn, bare noget krimskrams, men Ilayara elsker at se på den, når hun nu ikke kan besøge deres familie så tit.

Døren kan ikke låses, og derfor kan folk komme og gå, som de vil. Det er ikke fordi, der er mange andre end pigerne selv, der kommer ind, men Ilayara har ingen tiltro til folkene her på stedet. Derfor gemmer hun de krystaller, som hun tjener (de, der ikke bliver sendt hjem og brugt på smukke klæder), i en lille stofpose, der er syet fast under hendes madras. Hver eneste gang hun har tjent penge, løfter hun madrassen op, sprætter snorene op med en lille kniv, putter de nye krystaller i, og syer omhyggeligt posen fast igen. Hun håber, at der en dag er penge nok til at hende og søsteren kan købe sig frie og aldrig vende tilbage. Hun ved ikke, om hendes søster kender til posen, men Ilayara prøver ikke at skjule det. Hun har altid sagt, at det i sidste ende må være hendes ansvar at få dem væk herfra.
Udover at skjule de opsparede krystaller for langfingrede personer, er Ilayara på ingen måde interesseret i, at bagmændene fra bordellet skal opsnappe hendes opsparing. Hun ved, at de ikke ligefrem har lyst til at se tvillingerne over alle bjerge.

Ilayara har netop afsluttet endnu en af disse sikkerhedsforanstaltninger. På bordet står der nogle tændte stearinlys, som hun netop har tændt for at få lidt mere varme til rummet. På hendes spinkle ben har hun tynde knæstrømper, og man kan lige se hofteholderen, der holder strømperne på plads. Resten kan man ikke se, for om sig har hun en flot kimonoagtig jakke i et skinnende stof i blå farver. Indenunder har hun en tynd, hvid top på og små trusser – intet andet. Det er påkrævet, at de står til rådighed hele tiden, og derfor klæder hun ikke om til noget mere passende tøj, selvom hun har det ganske koldt. Hun har sat sig i sin seng og har trukket et tykt tæppe omkring sig. Bag sin hovedpude finder hun en tynd, slidt bog frem samt en blyant, og hun slår op på den næste tomme side, selvom hun ikke ved, hvad hun skal skrive.
”Intet godt nyt,” ender hun så bare med at skrive med en usikker, næsten rystende håndskrift. Hun ser da op fra bogen, læner sig op af sengegærdet og ser hen mod døren. Hun håber, der ikke kommer flere kunder her til aften.

Døren ind til værelset åbnes med en knirkende lyd på klem, sådan at Sin'thya netop lige kan kante sig ind i værelset. Hun er barfodet og iklædt en tynd silkekjole i et halvgennemsigtigt stof. Under kjolen anes et korset, der stopper under brysterne og et par trusser af den slags, der på ingen måde er til for at holde kroppen varm.
Det var meningen, at hun skulle have haft en kunde, men manden havde været alt for beruset, og bestyrerne havde smidt ham ud af bordellet.

Sin'thyas ansigtsudtryk afslører intet af, hvad hun tænker, og ærlig talt ved hun heller ikke selv, om hun skulle være glad for at slippe for at blive overgramset af manden, eller trist over at have mistet muligheden for at tjene penge.

Det er trods alt det, det hele handler om.

Lige som sin søster gemmer Sin'thya også lidt ekstra krystaller. Der er snittet en lille flænge i bunden af hendes madras, og hvis man leder grundigt, kan man herinde finde et gammelt pudetræk.
Krystallerne, der gemmes her, er dog ikke alle tjent på ærlig vis, og der er også en del genstande, som er listet ud af lommerne på diverse besøgende på bordellet. Ind til videre er Sin'thya dog ikke blevet beskyldt for noget, og hun håber, at det kan blive ved sådan.
Hun ville være i store problemer, hvis nogen opdagede hendes lille 'hemmelige skat,'

Værelset virker umådelig småt, når begge piger er herinde. Med et lille nik og et smil til sin søster, lader Sin'thya sig falde ned på sin egen seng. Hendes blik falder på billedet på sengebordet, og man kan se, at hendes øjne bliver fjerne.
Familien er altid et sted i tankerne.

Ilayaras blik rettes opmærksomt mod døren, da den går op - selvom hun er sikker på, at det er søsteren, er hun altid opmærksom på, hvem der kommer ind af døren. Hendes lidt triste ansigtsudtryk mildnes hurtigt, da hun ser søsteren - hun kan godt regne ud, at noget gjorde, at kunden ikke kunne gennemføre: selvom det gælder penge, er hun ikke mindre bekymret for Sin'thyas vel, - den dårlige samvittighed ligger hele tiden og ulmer under overfladen.

Ilayara smækker den lille flade notesbog sammen og ligger den og blyanten under sin pude igen. Hun retter på pudens folder, så den ligger glat, inden blikket vendes hen mod søsteren, der ligger på sin seng.
"Hvad skete der?" spørger hun så lavt og skæver hen mod døren igen, inden blikket igen søger søsterens. Hun taler bevidst lavt, for værelsets vægge er tynde - og selvom samtalen (endnu) ikke er af speciel privat karakter, bryder hun sig ikke om, at andre kan høre, hvad de taler om.

Hun lader et par fingre glide igennem det lange, sorte hår, inden hun, stadig mens hun ser på søsteren, begynder at flette det i en lang fletning. Hun er ikke specielt grundig, men hun håber, at der ikke er nogen grund til at være det. Og de liderlige mænd er jo alligevel ligeglade med, hvordan hendes hår sidder.

Sin'thyas fyldige læber bredes i et lille smil, da hun ser på søsteren. Smilet når aldrig rigtig op til øjnene, men blikket der betragter den anden pige, er kærligt.
Hendes eget blanke, sorte hår hænger langt og skinnende ned af hendes ryg, men en enkelt lok har forvildet sig ind foran ansigtet, og hun skubber den væk med en lille, utålmodig bevægelse.
Hun trækker benene op i sengen, for gulvpladsen er trang, og sætter sig lidt bedre til rette.

"Han havde drukket," forklarer hun med et lille skuldertræk, som om det ikke betyder noget. Men selvfølgelig har tabte penge altid en betydning, og hun skammer sig over sin lettede følelse af at være sluppet for kunden.
"De fik ham hurtigt smidt ud, for han opførte sig virkelig ubehageligt .. forsøgte at gramse på piger, han ikke havde betalt for, og han råbte og skreg op om, at han var blevet snydt, da de skubbede ham ud gennem døren.."

Bordellet var trods alt et finere sted, og det var virkelig noget Sin'thya satte pris på.. at det ikke var hvem som helst, der kom ind fra gaden med et par få krystaller på lommen, der kunne kræve hendes ydelser..
Hun piller tænksomt ved en lok af det lange, sorte hår og bider sig i læben. Forhåbentlig kunne hun stadig nå at tjene lidt inden dagen var omme..

Stadig med blikket rettet mod søsteren fletter Ilayara det resterende af sit hår, inden hun afslutter fletningen med en elastik, som hun havde om håndleddet. Hun læner sig hen mod det lille sengebord, hvor der også er en lille skuffe i. I skuffen er der et lille, rødt silkebånd, som hun binder om fletningen. Hun rejser sig op og går mod spejlet, og mens hun lytter til søsterens ord med et alvorligt blik, retter hun hurtigt på fletningen, så den alligevel sidder ordentligt. Så ligeglad er hun alligevel ikke, selvom hun gerne vil være det.

"Han kunne sikkert ikke få den op at stå alligevel," svarer hun så da med et lille smil - heller ikke hendes når øjnene,, men Ilayara bliver hurtigt alvorlig igen. Hun er som altid bekymret for søsteren, og hun bliver næsten vred, når nogen er ubehøvlede eller decideret ondskabsfulde overfor Sin'thya.
"Men du har det okay?" spørger hun søsteren, retter det sidste på håret, og går hen til sengene igen, men denne gang sætter hun sig ved siden af søsteren i hendes seng. Hun trækker hurtigt et nyt tæppe over hendes kolde ben, og men sidder ellers bare og ser en smule indgående på søsteren. Det er ikke altid hun kan gennemskue Sin'thya, og det er en af disse gange.

Med mekaniske bevægelser stryger Sin'thyas hænder over silkekjolen for at glatte den, selvom den allerede sidder pænt.
Hun føler sig altid forfærdelig rastløs, når hun ikke har noget at foretage sig, og her i huset er der desværre ofte meget ventetid. Man kan aldrig gå i gang med noget egentligt, for hvem ved, hvornår en kunde kommer forbi.
I starten havde det været meget slemt, og hendes rastløshed havde fået hende til at bide i sine negle, så det var blevet flossede og grimme.

Det havde hun heldigvis vænnet sig af med efterhånden, men hendes hænder var sjælendt i ro, og hun savnede ofte noget at foretage sig.

Igen glider et lille smil over hendes læber ved søsterens ord, - hun har sikker ret. Måske skal man heller ikke se så tungt på situationen.. der skal nok komme nye kunder.
Lige som søsteren forsvinder smilet dog hurtigt fra Sin'thyas ansigt, der falder tilbage i et alvorligt udtryk.
"Jeg ved ikke rigtig.." siger hun lidt tøvende, for hun vil gerne fremstå stærk over for sin søster. "Jeg bryder mig bare ikke om at miste penge.."
Hun tænker igen på den berusede mand og en lille gysen går igennem hendes krop. Hun kan ikke lade være med at være lettet over, at hun ikke skal føle hans klamme hænder på sin krop.
Også selvom det betyder, at hun mistede pengene.

Også Ilayara har det med at føle sig rastløs her - men hvem gør ikke det? Det lille værelse virker nærmest drænende på hende, og hun nyder, når hun får en af de meget sjældne fridage. Hendes rastløshed gør, at hun meget ofte skifter til nye klæder, sætter sit hår og en sjælden gang skriver hun de små dagbogsagtige notater. Hun har ofte overvejet, hvordan livet ville have været, hvis de ikke var endt her - dette gør hun dog oftest, når hun er alene, for sådanne tanker har hun svært ved at dele.

Selvom det var svært at gennemskue Sin'thya før, ser Ilayara nu hurtigt, at hun ikke taler helt sandfærdigt. Som hendes tvilling kan hun hurtigt sætte sig ind i følelserne, for det er også nogle, hun har selv. Hun kan heller ikke lide at miste kunder, også selvom det er nogle fulde, klamme svin. Hun læner sit hoved mod sin søsters skulder, - og selvom hun lige har sat sit hår, er hun egentlig ligeglad med, at det bliver uglet af dette.
"Der kommer så mange andre," siger hun, i et forsøg på både at opmuntre Sin'thya og sig selv.